Ra var bestemt en ond dæmon men på en eller anden måde var der noget godt i ham, eller måske mere noget venligt i ham, for ja han var ond og ligeglad og kynisk magtliderlig osv, men igen over for hende var han anderledes, men igen Ra kunne man aldrig rigtig finde ud af hvor man havde, for hvis hun på nogen måde svigtede ham, ville hun bestemt komme til at mærke det på den ene eller den anden måde, men til det modsatte var bevist.

Han blik var altid for det meste fast på hende, men nogen gang og væk fra hende, men når hun snakkede var hans blik på hende “ tro mig jeg er den eneste du kommer til at bade, så du kan tag det helt roligt, men du er nød til at vide nogle ting om slaver som du er, jeg ser normalt slaver som det nederste i fødekæden, men når jeg ser dig så er det ikke som det nederste, du er mere værdifuld for mig det skal du vide, så svigter du mig så slår jeg dig ihjel, men når det så er sagt bedes du tag dette, “ sagde han kort og rækte ud efter en halskæde han havde haft i hans frakke, hvor efter han hev en halskæde frem der var formet som klanens logo, hvor efter han kiggede på hende igen “ her den er til dig, den skal du gå med for går du med den vil ingen andre rører ved dig, eller gør dig noget da det er et symbol på du er min slave og ikke en slave til brug for andre end mig, så du ville kunne gå rundt og være tryg her, for ærligt er der nogen af mine folk der kan være lede ved slaverne i form af seksuele udnyttelser, men igen sker ikke med dig hvis du bær denne kæde “ sagde han og gav hende den på som hun sad og vaskede ham.

En ting der var vigtigt for ham var han ville aldrig bede hende om noget der gjord hende utilpas så hvis hun ikke ville gå med den, skulle hun bare sige det til ham.

Yennifer var ikke et sekund i tvivl om at denne mand foran hende, var så godt som det pureste ondskab, men på samme tid var der også et eller andet i ham, der fik ham til at virke bare en smule civiliseret overfor hende. Han var trods alt manden der havde redet hende fra Kzar Dûn… Så et eller andet godt måtte der vel være i manden?

Yennifer's blik var rettet mod ham som han talte om slaverne på stedet. Hun vidste at slaver var den laveste rang, hun vidste hun af og til var nødt at kæmpe for at få bare lidt at skulle have sagt. Dog lettede det hendes hjerte, da hun fik at vide, at hun betød noget for ham, men det sank hurtigt, da hun fik at vide hun ville blive slået ihjel, hvis hun forrådte ham. Hun så på ham som han rakte ud efter noget, fulgte hver eneste af hans bevægelser, men vaskede ham dog stadig "Jeg lover dig herre... Jeg gør hvad end der bliver sat som opgave" sagde hun med et forsigtigt smil på læberne og spottede halskæden han havde taget ud af lommen af frakken. De næste ord der kom fra ham, fik det kort til at løbe koldt ned ad hendes ryg. Hun havde gættet sig til nogle af hans mænd var modbydelige, men ligefrem at misbruge slaverne seksuelt? Hun bed sig kort i underlæben og løftede med den ene hånd håret i nakken op, så det var nemmere for ham at få halskæden på hende. Hun vidste næsten ikke hvad hun skulle sige… Men alligevel forsøgte hun ”Jeg beholder den på altid… Om jeg sover eller er her med dig…” sagde hun og kunne mærke hvordan hans hænder fra tid til anden strejfede hendes nakke, hvilket gav hende kuldegysninger, ikke på den dårlige måde… Tvært imod. Lidt nærvær havde hun længdes efter længe, hvilket også var en af grundene til hun var hoppet ned i badet til ham.

Ra var måske ondskaben selv men igen, så var han ikke hjerte løs, for selvfølgelig beskyttede han sine folk og ansatte hvis de fortjente dette, og hun var blivet reddet af en meget special grund, men det behøvede hun ikke at tænke over eller få at vide, at hun nu nærmest var hans private slave, var som det var og mange andre ville nok misunde det, men hun var speciel for ham og det i sig selv var en vigtig fakta i forhold til resten af hendes ophold her, for ingen sover var endnu blivet sat fri af deres gøre mål, men mange ting kunne ændre sig.

Han lyttede til hendes ord og smilede kort, og nød lige nu bare at blive vasket, det var nu altid skønt at kunne slappe af, inden alle pligterne kalde.

“ jeg ved godt du nok ikke har tænkt det nogensinde, men hvad er dine drømme hvad ønsker du med dit liv” spurgte han roligt, for hun var en anden race end ham, og fremmede racer var noget han kunne lide at vide mere om, han vidste godt hun nok havde haft et tidligere liv, men igen en engel det var en sjælden slave at have.

Yennifer vidste ikke hvorfor det netop var hende der skulle have denne specielle gave fra ham, for havde han ikke så mange slaver han kunne tage af? Hvad havde hun mon som ingen af de andre kunne have? Måske fordi hun var engel? Der var stadig så mange spørgsmål, men på samme tid, ville hun ikke gå og bruge resten af hendes liv på at tænke over hvorfor Ra havde valgt netop hende, det ville sikkert vise sig med tiden.

Hun trak svagt på skuldrene ”Mine drømme? Det er ikke just fordi jeg har nogen længere… Dem tog Mørket. Hvad jeg ønsker? Det ved jeg ikke… Måske at jeg kunne huske mere af mit forrige liv, hvad og hvem jeg var… Men jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte” sagde hun med et skævt smil på læberne. Det var sjældent der var nogen der nogensinde havde spurgt ind til dette emne, så hun havde nærmest aldrig tænkt over det, hvorfor skulle hun? Hun vidste hun aldrig ville blive ordentlig fri, plus hun ville sikkert ikke kunne tage vare på sig selv, for hun var vandt til at blive kommanderet rundt med og lave alt det arbejde der blev smidt for hendes fødder. Hun lod svampen suge lidt vand igen og lod den glide over ham igen og ned over hans mave ”Hvad med dig selv, Herre? Har du nogle drømme?” spurgte hun, som hun kørte svampen over maven og til hans skulder.

Ra var tydeligt interesseret i sin engel, men igen alt det Ra fortog sig var der som altid en bagtanke med det, men det var ikke noget han havde tænkt sig at sige til denne kvinde, for nu var det vigtigste at hun følte sig tryg i hans selvskab, og at hun genvandt en form for troskab til ham, men igen meget kunne nå at ændre sig, men en ting var sikket at blive vasket var noget han nød, at det var ham der var Herren t det var ham der havde magten, det var det han kunne lide.

Han smilede kort til hendes spørgsmål “ magt “ sagde han kort og forsatte “ jeg vil gerne reagere over hele dette land, jeg vil være den mest mægtige dæmon i dette land, jeg er træt af lysets dronning ikke kan lede dette land ordentligt. “ sagde han bestemt.

Inden han lagde hovedet tilbage og lukkede øjne kort “ du kan holde en lille pause for nu, om du vil skifte tøj eller have noget mad eller blive er op til dig, men du skal vide dine drømme kan blive en realitet igen “  

Yennifer lod svampen glide over dæmonens krop mens hun lyttede til hans ord og tortælling om hvad han havde af drømme. Let nikkede hun ”Mhm, lad nu ikke magten stige Dem til hovedet Herre… Jeg har set hvad magt kan gøre ved folk og det ønsker jeg ikke for Dem” sagde hun med et nærmest undskyldende smil. Hun kendte godt til ham inden de mødtes første gang på mørkets fæstning. Hvor han redede hende fra og bragte hende her. Selv mørket hadede Ra, men inderst inde kunne Yennifer ikke helt se hvorfor. Jo måske var dæmonen ubehagelig og voldsom i sin fremtoning, men det var bare ikke den version hun havde set af ham. Bevares, så var brændemærket et helvede at skulle igennem, men det var healet ganske fint og havde efterladt noget der mindede om et ar, men på samme tid lidt en tatovering.

Let nikkede hun ”Hvis det ikke er til besvær, Herre… Så bliver jeg gerne her i badet med Dem” sagde hun og sendte ham et blidt smil. Svagt lod hun svampen glide over hans skulder en sidste gang inden hun lå den på kanten ved hendes side. Kommentaren om hendes drømme fik let hendes kinder til at blusse op ”Det vil glæde mig, Herre” sagde hun og bukkede let hovedet.