Det var der dog ingen grund til længere at bekymre sig om. Mens Caine rystede sig som en hund, tog han frakken af. Under den bar han den mælkehvide bomuldsbluse, som han fandt sig bedst tilpas i. Resolut vred han en arm om på ryggen for at kramme stoffet. Det var som han havde frygtet. Vandet var ligeledes løbet ham ned af ryggen, og hans bluse klistrede sig nu klamt ind til hans ud.
Det fandtes der dog råd for, da han smed sin jakke over ryggen på en tilfældig stol i nærheden og trak blusen over hovedet. Pokkers til regn, sådan at komme uanmeldt. Han samlede sin jakke op igen og luntede efter Caine, der i mellem tiden havde fundet sig en plads ved vinduet. Kieran slog sig ned overfor ham og smed de to våde beklædningsdele over stoleryggen ved sin side.
Krystallandet