Han er glad for, hun tror ham og smiler blot stille, mens han gemmer sit lille hjerte bort, der skriger på retfærdighed for Maki, der det ifølge har ret til at vide det. Men det sidste han vil er at såre hende, og derfor udskyder han hellere at fortælle hende det.
"Jeg har også savnet at have dig her," siger han og hentyder til sine arme, "Det tror jeg efterhånden vi har fået slået fast, kæreste." Han driller hende let, fordi hun har sagt det så mange gange nu, og kærtegner hendes kind efter kort at have givet den et forsigtigt niv. Ved den sidste kommentar forsvinder smilet en smule. For sin egen skyld er han glad for, han ikke er faren, men for Maki og børnenes skyld gør det ham bedrøvet.
"Fordi vi fandt hinanden lidt for sent, min smukke," siger han roligt og stryger tomlen hen under hendes øje, meget forsigtigt.
Krystallandet
