"Ni..."
Han lænede sig ned imod sandet, greb en sten på jorden, hvorefter han atter satte sig på den forholdsvis store sten, han havde plantet sig på. Han lagde nakken bagover igen og stirrede op i luften igen. Han ventede lidt, indtil endnu en skrigende måge valgte at flyve henover himlen. Han betragtede dyret, før han lagde armen tilbage, lagde an, og kastede den lille sten efter fuglen. Denne gang ramte han dog ikke. Stenen fløj forbi det fjerbeklædte dyr, der tydeligvis blev overrasket, blafrede vildt med vingerne, skreg et par gange før den forsvandt bag nogle skyer.
Arizaphle sukkede og trak på skuldrene - Man kunne vel ikke være heldig altid.

Krystallandet


