Mørket er besejret, men Krystallandet står over for en usikker fremtid, ind til den næste tronarving er fundet.
Vil fyrstedømmerne være i stand til at stå sammen, eller vil landet endnu en gang blive kastet ud i kaos?
Hun vrider sig lidt, men opgiver, da det gør for ondt.. "Slip mig.. vil du ikke nok?" ber hun, og hvis han ikke havde holdt om hende, havde hun faldet på knæ..
"maria, maria.... jeg fornæmmer at du er hårdt såret.. i maven?"
han trækker hætten ned, så hans smalle ansigt kommer til syne, han ligger en hånd på hendes mave og mumler noget, hendes smerter heales
Er lidt overrasket over at han ligefrem kan være god. Han har vist fundet sig en lille veninde. Smiler for mig selv, og begynder fløjtene at gå tilbage igen.
Marion kommer stille gående.
*Khaoz?* tænker hun stille. Hun ville gerne kalde på ham, men der var jo altid nogle til stede, så det hindrede hende i at gøre det.
Hun så sig en smule nervøst til siderne.
*hvor er han mon?* tænkte hun med et suk.
"og ellers, må du bare kalde på mig, godt nok er du min slave, men hvis du dør, så kan du jo ikke være min slave længere, vel?"
han ler, hans latter er ikke kold som den plejer
"Øh, er ikke helt sikker, har kun mødt ham den blå håret fyr, men aner ikke hvad eller hvem han er," svarer jeg roligt pigen. Får æje på Marion, smiler venligt til hende.