"Har jeg måske sagt, at det er din skyld?" mumlede han.
Han skuttede sig lidt, da hun spurgte, om hvorfor han ikke bare gik hjem.
"Fordi..." startede han, men gik så i stå. Skulle han fortælle hende, at der ikke var noget "hjem"? "Det er meeeeget langt væk... Det ville være nemmere bare at tage ind til byen. Der er jo også en masse kroer, ikke?" sagde han og kiggede håbefuldt ned på hendes ansigt.
Det kunne være dejligt at sidde på en eller anden kro lige nu. Godt nok var det faktum, at man konstant var omringet af fremmede mennesker, der overbegloede en, noget af et minus, men i det mindste var der varmt. Og tørt. Det var det vigtigste.