Smilet faldt dog ganske kort ved Enzels næste ord. Selvom han inderst inde ønskede Katarina død, kunne han alligevel ikke lide tanken om at det var Enzel der gjorde det. Phillippe var bare ikke en voldelig mand, og selvom Enzel nok havde reddet dem fra mændene på kroen, lå det stadig ikke godt hos ham, at Enzel havde gjort hvad han havde. Phillippe fik dog hurtigt smilet på plads igen, så det ikke var væk i mere end et split sekund.
" Det ved jeg, " Phillippe løftede hånden glide aende over Enzels hår og videre ned over øret. Blikket fulgte hånden lidt inden hans så ind i Enzels krystalblå.
" Men ingen af os kender til den... Så det er bedre vi bare ikke tænker på den. Og nyder tiden vi har sammen, inden vi skal tilbage til vores.. ægtefæller.. " smilet Phillippe sendte halvkatten var en smile sørgmodigt. Han havde ikke lyst til at skulle hjem til Katarina. Og han havde ikke rigtig lyst til Enzel skulle hjem til Nicola. Hvis Enzel var hos Phillippe, betød det vel at Nicola havde det bedre, fordi han ikke blev pint af Enzel.