"Men du må sove godt, skal jeg vække dig igen om en times tid?" Han smilede til hende. Han gjorde det nok ret tydeligt at han havde tænkt sig at forlade rummet. Han ville jo ikke gå og kigge på hende mens hun sov. Han kom dog til at tænke på at han ikke havde givet hende dynen. Han gik derfor ned til enden af sengen, og greb den ret så tunge dyne han havde sovet med og begyndte langsomt at trække den op over hende så hun kunne lægge ordentligt under den. Han tænkte ikke over om det kunne være ubehageligt for hende med varmen eller at det havde hans lugt på sig. "Var det bedre?" Han gik nu over imod døren.
Timber 25.06.2020 01:33
Han smilede bredt til hende da hun spurgte om han var kommet noget til, og fortalte at hun selv havde fundet sig godt tilrette. Han nikkede bare. "Det er jeg glad for, og nej, jeg kom ikke noget til." Han smilede bare bredt og rejste sig langsomt op fra sengen. han kunne så småt fornemme at hun var ved at være træt, og han kunne uden problemer finde en stol at hvilke sig i, eller bare vente til hun havde sovet. Han var jo ikke træt på samme måde som hende, han havde mere brug for almindelig hvile."Men du må sove godt, skal jeg vække dig igen om en times tid?" Han smilede til hende. Han gjorde det nok ret tydeligt at han havde tænkt sig at forlade rummet. Han ville jo ikke gå og kigge på hende mens hun sov. Han kom dog til at tænke på at han ikke havde givet hende dynen. Han gik derfor ned til enden af sengen, og greb den ret så tunge dyne han havde sovet med og begyndte langsomt at trække den op over hende så hun kunne lægge ordentligt under den. Han tænkte ikke over om det kunne være ubehageligt for hende med varmen eller at det havde hans lugt på sig. "Var det bedre?" Han gik nu over imod døren.
Fia 25.06.2020 01:56
Så snart han havde svaret hende udgav hun et tungt, dybt suk og lukkede øjnene. Det varede dog kun et øjeblik, før hun langsomt åbnede dem igen, da hun hørte han rykkede på sig. Hendes trætte øjne fulgte ham lidt for at holde øje med hvor han gik hen. Hun løftede tilmed hovedet en anelse. Han forlod hende vel ikke liggende helt alene i hans seng?En time? Hun lukkede øjnene hårdt sammen, mens hun ønskede han havde sagt tre timer, ”En time passer meget godt,” brummede hun lidt, som hun smed hovedet ned mod madressen igen, lettere opgivende og ret så træt. Selv med lukkede øjne og næsen mod loftet, bemærkede hun alligevel at han trådte hen til sengen igen. Hun åbnede langsomt øjnene for at se over på hvad Alaric lavede. Hun gav ham dog et varmt, taknemmeligt smil, som han gav hende hans dyne at sove under. Så snart hun havde muligheden, trak hun dynen op, så den dækkede hendes mund. På denne måde kunne hun også lettere dufte at det var Alaric der havde sovet i sengen. Hun nikkede let på hovedet for at svare på om det var bedre. Hun følte allerede hun kunne mærke det piblede lidt i hendes bare tæer, eftersom det varme blod begyndte at pumpe rundt benene.
Da han så vendte sig og begyndte at gå mod døren rynkede hun lidt ærgerlig på brynene. Først da han var meget tæt på døren fik hun ’taget sig sammen’. ”A-Alaric?” lød det mumlende og næsten uhørligt under dynen.
Timber 25.06.2020 02:05
Han sendte hende bare et bredt smil da hun sagde at en time passede. Da hun trak dynen op over hends mund kiggede han lidt undrende på hende, var det ikke en ubehagelig måde at forsøge at falde i søvn på? Han sagde dog ikke noget fordi han gerne ville lade hende sove, hun lod jo virkeligt til at have et behov for at sove så vidt han kunne se. Han gik helt over til døren, men stoppede så da han hørte noget fra hende, fordi hun var så stille og næsten uhørlig. Han gik derfor også over til hende. Han blev dog stående ved siden af sengen.
"Hvad er der?" Han spurgte hende med et varmt smil på læberne og en glad stemme. Han havde ingen anelse om hvad det var hun ville siden hun havde sagt hans navn. Han havde på sin vis lidt håbet af det var hende der talte halvt i søvne.
Det havde været meget sødt af hende at tænke på ham selv når hun sov, men det lod dog ikke til at være det der var situationen, og at hun istedet ville ham noget. "Kan jeg gøre noget for dig?" Han spurgte igen for at være sikker på at han fik fat i hvad hun ville, nu hvor hun lagde med dynen over munden.
Fia 25.06.2020 02:23
Han hørte hende. Tis. Nu var hun bundet på sin dumme ide. Som han nærmede sig, kunne hun mærke varmen i sine kinder stige. Hans stemme var bare så kærlig og rolig…Under dynen lod hun sin hånd trække dynen tættere ind til sig, så madrassen ved siden af var helt bar. Hun skævede så over mod den nu helt tomme plads. Forstod han et hint..?
... Tydeligvis ikke.
”Vil du ligge med mig?” hviskede hun næsten, stadig fra under dynen. Enten havde han flere pligter at se til om morgen, eller så kunne hun ’lokke’ ham til en lille morfar. Hun håbede mest på den sidstnævnte. Astrid mindes at sove med sin lillesøster, da de begge var meget små. Begge faldt altid utrolig hurtigt i søvn i armene på hinanden.
Timber 25.06.2020 02:28
Hendes bevægelser og spørgsmål var ham en stor overraskelse. Det fik ham dog til at smile bredt til hende, og han var lige ved bare at sige ja og lægge sig til hende. Han stoppede dog sig selv fordi han ville være sikker på det her var noget hun var okay med. Det ville være alt for let for ham at flytte en hånd forkert eller på anden måde lægge sig forkert og røre noget han ikke skulle.Han blev dog enig med sig selv om, at han kunne gøre det hvis han bare sørgede for at hun var den eneste der havde dynen på, og hvis han heller ikke krøb under dynen, så kunne han også beholde hans tøj på uden at overophede. "Det vil jeg gerne, så jeg tænker du bare beholder dynen?" Han fik det stadig stillet som et spørgsmål hvis nu hun havde en hel anden holdning til det.
Han gik ned til enden af sengen, satte sig på kanten og tog hans fodtøj af, efter at have det af, lagde han sig ned på sengen, og krøb op ved siden af hende. Han lagde sig på siden så han kunne se i hendes retning. Han var usikker på præcis hvad hun gerne ville have af ham, og han tænkte det var sundt for hende at være mere direkte og ærlig.
Fia 25.06.2020 02:50
Man kunne se hendes kinder trak op til små søde æbler, i et smil som han virkede til at forstå hvad hun ville have. ”Så længe du ikke fryser?” tillod hun sig at sige. Det kunne godt være han var varm, men der var da stadig en mulighed for at han ville komme til at fryse uden en dyne.Selvom hun selv havde tilbudt at om han ville ligge med hende, fulgte hendes trætte øjne alligevel med ham rundt om sengen. En gang i mellem lukkede de ufrivilligt. Hun gned sig lidt i panden i håb om at hun ville vågne bare en lille smule, så hun ikke faldt i søvn inden han overhovedet havde lagt sig.
Da han endelig fik lagt sig på siden, med ansigtet mod hende, bevægede hun sig langsomt og måske en anelse tøvende tættere mod ham. Hun endte dog med at ligge ret så tæt op ad ham. Hendes øverste arm lagde sig dog lidt mere sikkert om ham. Hendes øjne var allerede meget tungere, endda han var på vej ud af døren. Hun udgav et træt og forholdsvis tilfreds suk fra sig.
Timber 25.06.2020 02:58
Han smilede til hende, fordi hends bekymring for om han kom til at fryse var ret kær. Han kiggede på hende og rystede så på hovedet af hende. "Så længe jeg beholder mit tøj på så fryser jeg ikke." Han smilede bare til hende.Han så på hende fra tid til anden som hun fulgte ham med blikket mens han lagde sig ned ved siden af hende. Da hun nu begyndte at rykke mod hende løftede han hans øjenbryn og så på hende en smule chokeret. Var det nu en god ide? Ville det ikke blive alt for varmt? "Bliver det ikke for varmt?" Han spurgte hende men på samme tidspunkt lagde han langsomt armene om hende for at give hende hvad hun ville have, og så kunne hun jo også bedre bedømme om det blev for varmt. Han kunne med det samme mærke at det blev meget varmt for ham ret hrutigt, men han sagde ikke noget om det.
Hann var ret forsigtig, mest nok grundet hendes tynde kjole, så han sikrede sig at han ikke fik hende ud af dynen og så noget han ikke skulle. Det va også fordi hende skrop virkede tydeligere i den hvide tynde natkjole at han tog lidt mere afstand.
Fia 25.06.2020 03:16
Hendes øjne spærrede lidt op som han nævnte at han ikke ville fryse så længe han beholdt tøjet på. Hun var ved at kommentere, at det skulle han beholde på. Men samtidig tænkte hun det var indlysende.Halvsøvnigt grinte hun lidt. ”Husk jeg bor i Medanien, ikke,” hun trak dynen lidt mere væk fra sit ansigt, ”Tror det bliver helt fint,” snøvlede hun lidt med lukkede øjne. Da han lagde armene om hende, kunne hun mærke hendes krop slappede lidt mere af. Alting flød ligesom sammen i ét. Nu var udfordringen blot at hun ikke skulle blive påmindet sit mareridt, så hun ville kunne få sovet, som var planen helt fra start.
Hendes natkjole var ret så vig, og der lå derfor stadig lidt af kjolens skørt, der hvor hun havde ligget for et øjeblik siden. ”Tak…” lød det endnu engang lavt og halv snøvlende fra hende. Halvsøvnigt pressede hun lidt sin arm imod hans ryg.
Timber 25.06.2020 03:26
Han grinede let af hendes kommentar om at han skulle huske hun boede i Medanien. Han vidste hun var vant til varme, men hans dyne og krop tænkte han alligevel ville blive for varmt for hende, men han valgte at stole på hendes ord istedt. "Okay okay." Han grinede let af hendes snøvlende snak. Hun var tydeligvis meget meget træt kunne han fornemme. Det var lidt sjovt at opleve hende på den måde, det var noget helt andet en den foregående aften.Han blev overrasket over hende da hun takkede ham. Han hviskede derfor også bare lavt til hende. "Så lidt." Det var ikke meget han gjorde, men han kunne ikke lade være med at føle at hun brugte ham meget som varmepude siden hun første gang var blevet varmet af ham.
Han lukkede langsomt sine øjne også, han kunne mærke sig selv falde til ro, men han kunne også mærke at han havde det alt for varmt lige nu. Han forsøgte at falde i søvn men varmen stoppede ham fra det. Han løftede kort hans arm fra hende, for at knappe hans skjorte op, han åbnede skjorten uden at tage den af, før han lagde sig tilbage ind mod hende, armen om hende og faldt så faktisk i søvn.
I løbet af den næste time havde han fået det varm og fået taget hans skjorte næsten af inden han vågnede efter omkring en time. Da han vågnede var han ret sløret og satte sig langsomt op i sengen ved siden af hende. Han satte sig på knæ og begyndte meget blidt at skubbe til hendes skulder og ruske lidt i hende. Når hun begyndte at vise tegn på at vågne lænede han sig ned og kyssede hende på kinden og hviskede til hende. "Godmorgen, sovet godt?" Han smilede og satte sig op igen.
Fia 25.06.2020 14:01
Det varede ikke længe før Astrid var faldet i søvn i armene på Alaric. Nok havde Astrid været meget træt og kold da hun blev lagt i sengen, men hun fik det ikke for varmt – særligt af den grund hun i søvne fik sparket dynen af de i forvejen kolde ben. Halvdelen af dynen lå derfor bag hende, oven på hendes silkekjole, så det så ud til at den sad tættere ind til hendes ret så kurvede krop. Som et resultat af at dynen blev sparket af hende, lå kjolen lidt højere oppe på hendes ben, så hendes lægge var synlige.Roligt blev hun vækket, da hun blev skubbet lidt til. Der gik ikke længe før hun skar en lille grimmase, for efterfølgende langsomt begyndte at åbne øjnene sine lyse øjne. Hun løftede hovedet en anelse, så det var mere parallelt med hans. Hun lukkede dog sine øjne, stadig ret så træt. Hun satte sin nederste hånd, knyttet, op mod sin tinding som en støtte, så hendes hoved ikke ville falde direkte ned i puderne igen. Stadig halvt i drømmeland reagerede hun på ingen måde på kysset på kinden. ”Mhmm,” lød det stadig halvsøvnigt fra hende, som hun prøvede at åbne sine øjne igen, for at kunne føre en nogenlunde samtale. Hun bemærkede så hendes ben ikke var ordentligt dækket af dynen. Ret så træt kommenterede hun ikke på det, men tog blot fat i dynen for så at hive den over benene med et hurtigt tag. Hun rettede så sit søvnige blik tilbage på Alaric.
Timber 25.06.2020 14:12
Alaric sad og kiggede på Astrid, han var selv en smule træt efter lige at være vågnet og så var han betaget af den halv-sovende skønhed i hans seng. Han vidste at hun var smuk, men når man lige vågnede som han var nu, og kunne se på noget så smukt så var det en helt anden fornemmelse man fik. Det distraherede ham fra at han lige nu kun havde hans ene skjorteærme på, mens resten af skjorten bare lagde bag ham.Han kunne godt se hun havde lidt svært ved at vågne, og da hun begyndte at rykke på benene lagde han mærke til den bare læg og han smilede for sig selv. Den var smuk... Meget velholdt og så så blød ud. Han fik lyst til at mærke den, men holdte sig dog i skindet. Han lagde også mærke til hvordan dynen og hendes kjole gjorde hendes allerede smukke, kurvede krop mere tiltrækkende, og han smilede for sig selv. Han var en heldig mand for at have dette syn at se.
Han kyssede hende blidt på kinden igen da hun rettede sit blik i hans retning.
"Har du sovet godt?" Han smilede bare til hende, sad og betragtede hendes ansigt med et varmt og stille smil på læberne.
Fia 25.06.2020 14:38
Det andet kys fik hende til at lukke øjnene og rynke lidt på brynene. Men ikke mere end det. ”Jeg har sovet udmærket,” svarede hun. Hun følte selv hun lige havde svaret på det, men måske var det noget hun lige havde drømt? ”Har du sovet godt?” lød det så fra hende, som hun stadig blinkede langsomt med øjnene, mens hun kæmpede med at holde sig selv vågen.Hånden der lige havde rettet på dynen, begav sig nu op til hendes mund, ”Undskyld,” nåede hun lige at sige, før hun gabte. Efter gabet var blevet klemt lidt tårer op i øjnene, som hun med samme hånd forsigtigt fjernede. Hånden kørte så til håret, som stadig var flettet fra aftenen inden. Blidt kløede hun sin hovedbund, og kunne efterhånden holde øjnene åbne i længere tid af gangen.
Det var så først her hun lagde mærke til hans skjorte ikke sad ordentligt på og hun lænede sig lidt tilbage med en lille rynke på panden. ”Er du i gang med at skifte tøj?” spurgte hun ret så forvirret.
Timber 25.06.2020 14:47
Han lagde ikke mærke til at hun rynkede brynene, men han lagde mærke til at hun lukkede øjnene, og tænkte derfor bare at hun nok var ganske glad for at han gjorde det. Han smilede bredt da hun sagde at hun havde sovet udemærket og trak på skuldrende. "Det er jeg glad for at høre... Nej ikke rigtigt, at sove i tøj er ikke så rart, og jeg havde det varmt." Han smilede bare til hende.Han viftede med hånden af hende som for at sige at det skulle hun ikke bekymre sig om, men han gabte dog kort efter hun havde da gabet som altid smittede. Han kiggede på hende en smule undrende da hun spurgte om han var ved at skifte tøj. Det var også først der han kiggede ned på sin egen nøgne overkrop og blev opmærksom på at det var utroligt forkert at sidde sådan. "Nej... Nej... Jeg må have gjort det i søvne." Han begyndte derfor hurtigt at få ærmet på. Da han havde ærmet på begyndte han at knappe skjorten nede fra, det tog ham en del tid trods han var vant til det så var en hånd ikke nem at gøre det med. Så medmindre Astrid kiggede væk ville hans bare bryst være i hendes synsfelt nogle minutter endnu. "Det må du meget undskylde." Han smilede roligt til hende, håbede at hun ikke troede han havde forsøgt på noget. Eller at hun blev chokeret over aret henover hans venstre krageben.
Fia 25.06.2020 16:19
Med sine lukkede øjne rynkede hun lidt på brynene da han svarede han ikke rigtig havde sovet godt. ”Beklager ulejligheden,” mumlede hun. Der gik et øjeblik før hun åbnede øjnene, stadig med en lille rynke på panden. Hun var stadig ret så søvnig, men det gik stille og roligt den rette vej.Eftersom hun gabte og fjernede søvnige tårer, lagde hun slet ikke mærke til at han viftede med hånden, som tegn på ingen bekymring. Med et smil smågrinede hun lidt, som han gabte.
Astrid kunne tydeligt fornemme at Alaric var ret så overrasket over hans skjorte ikke sad optimalt. Hun valgte derfor at tage hånden væk fra sin hovedbund og dækkede sine øjne i stedet.
Hun ventede kun et øjeblik før hun kunne de set var måske var lidt for besværligt for ham at skulle knappe den hele selv. ”Skal jeg gøre det?” spurgte hun helt rolig, stadig lidt søvnig og med den ene hånd dækkende for hendes øjne. Hun ville helst ikke gøre ham forlegen og hun følte selv godt hun kunne give en hånd med nu hvor hun alligevel lå lige ved siden af ham.
Timber 25.06.2020 16:38
"Det skal du ikke beklage, det var rart nok indtil jeg vågnede." Altså det var rart nok at lægge med hende, men det var bare også varmt, og det gjorde søvnen lidt ubehagelig. Han følte endda at han var en smule klam og fugtig af varmen og sved, men måske han tog fuldstændig fejl og det bare var det at vågne der havde givet ham den følelse.Han smilede lidt af hende da hun skjulte hendes øjne med hænderne. Han vidste ikke om hun gjorde det for ham eller hende selv, men det var kært. "Du kan..." Han stoppede sig selv i at sige hun bare kunne kigge... Han var åbenbart meget træt stadig når han kunne få sig selv til næsten af sige den slags. Han håbede derfor at hun ikke bed fast i det han var ved at sige.
Da hun så tilbød ham at hjælpe ham, smilede han bredt og varmt til hende. Han havde kun nået en enkelt knap nederst på skjorten. Han nikkede og lænede sig bagud så han hvilede på hans gode arm og gav hende god mulighed for at komme til. "Det ville jeg sætte stor pris på." Han smilede til hende. Han ville gerne kunne alting selv, men når hun tilbød hendes hjælp ville han også gerne tage imod den. Han ville gerne tage imod hendes hjælp fordi hun tilbød den på en pæn måde. Han følte ikke en ubehagelig medlidenhed fra hende.
Fia 25.06.2020 21:33
Hun gav ham et let smil, som han forklarede hende at det var helt okay indtil han vågnede. Han fandt altså først ud af sit ubehag der. Det varmede lidt. Da hun var yngre og lå med sin søster, mindes hun at det var utrolig hyggeligt, og begge parter for det meste sov bedre. Der var nok bare noget med at have en man holdt nær, tæt ind til sig når man sov."Jeg kan hvad?" spurgte hun, og holdt stadig sin hånd foran øjnene. Hun var fristet til at se ham i øjnene, da hun spurgte, men det kunne måske misforstås som at hun ville kigge på hans hud. Det ville hun måske også lidt, men det var ikke det rigtige at gøre.
Astrid kunne høre han ryggede på sig, efter hun havde spurgt om hun kunn hjælpe, hvilket gjorde hende lidt nervøs for at hun måske havde overskredet en grænse. Tanken var der dog ikke længe, eftersom han gav lyd fra sig, om at han ville være taknemmelig for det. Et øjeblik tøvede hun, men fik så fjernet hånden fra sine øjne. Hun satte sig så op, lidt langsomt måske. Hun hev så dynen lidt mere hen over sig inden hun rykkede sig nærmere ham, så hun kunne nå.
Hun så en enkelt gang op på ham, før hun rakte hænderne frem, og begyndte koncentereret at knappe hver en knap, med en hvis forsigtighed. Hun havde trodsalt forholdsvis lange negle, og ville ikke risikere at rive ham.
Som hun var i gang med at knappe skjorten, gled hendes øjne en gang i mellem til den fremviste hud, for at se hvordan det så ud. Da hun nåede midten af brystet lagde hun så mærke til aret henover hans kraveben. Et øjeblik var hun lidt langsommere til at knappe skjorten, før hun forsatte i samme hastighed. "Hvordan har du fået det?" spurgte hun og nikkede i retningen af hans kraveben.
Timber 25.06.2020 21:53
Han bandede indvendigt da hun spurgte. Han havde allerede taget det i den retning, og han havde jo selv lidt prædiket om at de skulle være ærlig overfor hinanden. Derfor måtte han jo også være ærlig omkring hvad det var han havde været ved at sige. "Du kan bare se, det gør ikke mig noget." Han smilede til hende, han vidste ikke hvordan hun ville tage at han sagde sådan, fordi det kunne godt være en lidt sjov ting at sige.Da hun begyndte at knappe hans skjorte sad han bare og fulgte hende med øjnene. Det var tydeligt for ham at se at hun faktisk så på hans hud fra tid til anden. Det morede ham lidt, og det gjorde det også tydeligt for ham at hun trods alt var opmærksom på ham. Det var rart at vide. Han kiggede på hende da hun sænkede farte med at knappe knapperne kort, og så kom spørgsmålet. "Kan du huske jeg fortalte om hvordan jeg mistede min hånd? Hvis jeg har fortalt det." Han fortsatte så derefter med den fulde historie. "Som jeg fortalte vi blev angrebet af skovfolk... De angreb min hustru, da jeg forsøgte at beskytte hende, fejlede mit skjold og øksen gik gennem mn arm og ramte så min hals og nedover mit krageben." Han smilede og løftede lidt af hans skjorte så hun kunne se hele arret fra halsen og ned til brystet. Han gik ikke videre i historien med hvordan han ramte hans hustru pågrund af slaget, og at alting gjorde hun mistede deres barn og så hvordan hun senere døde. Det var han ikke helt klar til at fortælle om endnu.
Fia 25.06.2020 22:48
Bag sin hånd spærrede hun øjenbrynene let op, som han nævnte han ikke havde noget i mod at hun så hans overkrop. "De-det kan jeg da ikke," tøvede hun, selvom det i den grad var fristende, blot at tage hånden ned. Den var alligevel ved at blive lidt træt af at holde sig oppe i længere tid, og det var for besværligt at skulle vende ryggen til ham. Hun valgte derfor blot at blive med sin hånd lidt endnu. Det kunne jo være hun kunne finde en måde, hvorpå det ikke virkede uanstændigt ikke at holde sig for øjnene..."Du har vidst ikke sagt specifikt hvordan..." lød det lavt fra hende som hun forsatte med at knappe. Hun lyttede til hans fortælling og blev en anelse chokeret. Da han løftede lidt i skjorten, gav hun slip på knapperne, for at kigge på det lange ar i stedet. Hænderne landede derfor på dynen, på hendes skød.
Hun sad tavs et øjeblik som hun slugte historien. Hun var overbevist om at han havde affundet sig i at mangle en hånd, og ikke havde brug for en 'det gør mig ondt du mistede din hånd sådan'. Samtidig kunne hun jo heller ikke bare sidde og stirre ud i luften, efter sådan en fortælling. "Skete der så noget med din hustru?" fik hun endelig spurgt.
Timber 25.06.2020 22:59
Han fandt hendes svar ret så sød og han kunne ikke lade være med at drille hende med det. "Der er ingen der ser det udover os, så det er helt okay." Han blinkede flabet til hende som svar. Det var der jo ikke nogen der ville kunne sige noget til når de ikke vidste hvad der var sket. Han smilede og nikkede til at han måske ikke havde fortalt noget specifikt omkring det. Han kiggede på hendes hænder og var lidt overrasket over at hun stoppede nu hvor han stadig sad tilbage med den ene side af brystet blottet.
Hendes spørgsmål var et han ikke rigtigt havde haft lyst til at skulle svare på. "Hun kom ikke direkte til skade. Jeg troede dengang jeg havde beskyttet hende helt. Men en healer fortalte at tabet af det barn hun bar, skyldtes at jeg var blevet slået tilbage i hende." *Hvis bare øksen havde sat sig fast* Han tænkte en ret dyster tanke som det blev bragt op før han fortsatte. "Jeg mistede først mit ufødte barn, og min hustru stoppede med at spise og døde senere af ´sorg´." Han kiggede ikke på Astrid som han fortalte den sidste del af historien. Hans blik og stemme var ret død og tom. Han havde ikke et godt humør, og han smilede heller ikke på nogen måde. Han gjorde ikke noget for at skjule den sorg han sad med lige nu. En enkelt tåre sad i hjørnet af hans øje, men han gjorde ikke noget ved den.
Fia 26.06.2020 00:12
Eftersom hun stadig havde hånden til at dække sine øjne, kunne hun ikke se at han blinkede til hende. Men hans svar var i den grad ret så barnligt, men der var noget i det, som trak i hende. Inden længe sænkedde hun sin hånd, og kunne se på ham.Astrid var tom for ord. Hans historie forklarede en hel del, om hvorfor han opførte sig som han gjorde. Han ville gerne vise at han var stærk, at han kunne være til nytte og det var vigtigt for ham at kunne hjælpe andre med at rede sig selv. Han ville gøre alt for at han ikke skulle opleve samme smerte igen. Ikke bare smerten fra næsten at blive skåret midt over og miste sin hånd, men smerten fra at miste sit ufødte barn og hustru.
Selvom det var mange år siden, lå det stadig som en dyb sorg i ham og hun kunne næsten mærke at han bebrejdede sig selv, eftersom han nævnte at han havde stødt ind i sin hustru.
Det forklarede også hans frygt for at miste Astrid, eller at hun døde. Han holdt meget af hende og var allerede hans største bekymring... Eller måske elskede han hende?
Astrid sank en klump og satte sig så ved siden af ham uden et ord. Dynen fuglte ikke med hende. Hun ville gerne vise ham, at hun var der for ham, at hun forstod det betød meget for ham, at hun selv for nylig havde haft et tab af en elsket, og havde en die om hvordan det måtte føles for ham. Hun ville dog på ingen måde sige noget, for ordene ville kunne virke egoistiske eller påtvungne. Hun lagde forsigtigt sin ene hånd på hans knæ, i håb om at det ville bryde den tankestrøm han sikkert befandt sig i. Hun håbede også at han forstod at han i denne situation godt måtte lægge armene om hende, uden bekymring. Hun var i hvert fald selv klar på at tage i mod et kram.
Trådnomineringer:
Nomineret af: Fia
Nomineringsårsag:
“Jeg elsker denne tråd ufatteligt meget. Der sker så mange ting (sidetallet i sig selv siger en del) og jeg elsker hvordan deres forhold til hinanden blomstre og hvordan dramaet svinger igennem hele tråden! Jeg ser frem til at forsætte deres eventyr! <3”
Chatboks
IC-chat▽
Krystallandet

