"Gør dig klar til at dø," råbte han lidt for melodramatisk og slyngede så snebolden afsted med hele sin kropsvægt bag, hvilket gav den en smule for meget kraft på.
Stan 07.12.2010 21:36
Stan bemærkede hvor stor en snebold Venus havde samlet, og kunne ikke andet end få lyst til at overgå den. Han skovlede en stor mængde sne hen til sig med sin højre arm, og samlede det til en snebold med den venstre. Den blev rimeligt stor, men ikke meget større end Venus' gamle. Han prøvede at tage ordentligt sigte denne gang og ventede til han var sikker på at denne her ville ramme. "Gør dig klar til at dø," råbte han lidt for melodramatisk og slyngede så snebolden afsted med hele sin kropsvægt bag, hvilket gav den en smule for meget kraft på.
Venus 07.12.2010 21:54
Endelig fik hun samlet en snebold af en størrelse, hun fandt passende, men hun begik den fejl ikke at sig for, før hun rejste sig. Venus vendte sig halv mod Stan og havde allerede taget sigte - og så fik hun en ordentlig snebold i maven, der ikke bare fik hende til at miste balancen, så hun landede pladask i sneen. Den sørgede også for at mistede grebet om sin egen snebold på det helt forkerte tidspunkt. Efter et øjeblik i luften, valgte den at lande lige så let og uelegant i Venus' ansigt.Venus spruttede for at få sneen ud af munden. "Det er, hvad jeg kalder et pletskud," grinede hun og kom op på albuerne. "Og for det skal du bøde!" Hun efterlignede Stans melodramatiske tonefald det bedste, hun havde lært for så at sætte sig og samle mere sne.
Stan 07.12.2010 21:59
"Så for pokker," grinede han og trak sig et par skridt tilbage. "Måske er det mig selv, der skal dø!"Han bukkede sig selv for at samle endnu en håndfuld sne, som dog ikke blev nær så stor som den sidste.
Det her gik ud på at være hurtig, tænke han og skyndte sig at slynge den lille nævestore snebold mod hende, hvorefter han forsøgte at kaste sig til siden for at undgå det kommende skud, hvilket bare resulterede i at han landede på siden i en snedrive op ad muren.
"Jah hahr det phint," kunne det høres svagt nede fra snebunken, der havde opslugt hans ansigt.
Venus 07.12.2010 22:12
Pokkers! I princippet var Venus ikke utilfreds med, hvordan situationen udviklede sig. Det var meningen, at Stan skulle have sit hoved gnedet ind i sne. Det eneste problem var, at hun selv ville have gjort det. Pludselig fik hun øje på et alternativ. Lige over snedriven hang en farlig mængde sne. Der skulle bare et lille puf til, så ville det falde ned. Uden at svare den stakkels Stan, der snart ville være fuldstændigt pakket ind i et meget koldt vattæppe, samlede hun en lille snebold og kastede den afsted mod sneudhænget. Som beregnet styrtede det direkte ned mod snedriven - og Stan. Stan 07.12.2010 22:20
"Hey, jeg er fri," nåede Stan lige at udbryde begejstret, inden han blev dækket af det tunge lag sne, som Venus havde skudt ned fra taget. Små skyer af puddersne stod i skyer ud over hans side af gaden, så der blev fuldstændig dækket for udsynet.Da det endelig blev muligt at se noget igen, havde sneen lagt sig en meterhøj bunke, hvor kun Stans ene fod og toppen af hans hår stak ud. Oven på hans hår lå en lille bunke sne for sig selv, som havde det været kirsebærret på en fin isdessert. Stan forsøgte at sige noget inde fra bunken, men den eneste lyd, der kom, var:
"...hmmmhnnnn..."
Venus 07.12.2010 22:40
Venus blev overfaldet af et grineflip. Der fra hvor hun stod, så det virkelig sjovt ud med den snebunke. Hun fik helt tårer i øjenkrogene. Til sidst fik hun medlidenhed med den stakkels fyr, som hun havde skudt i sænk og gik over til ham. Ned på knæ begyndte hun at grave sig hen til der, hvor hovedet brude være. "Undskyld... Du er stadig okay, ikke?" småfnisede hun. Den scene var en, hun sent ville glemme, men det betød jo ikke, at han skulle være begravet der for evigt. Stan 07.12.2010 22:54
"Har det phint," sagde han og pustede sne ud mellem fortænderne. "Håret tog af for det meste."Han rystede hovedet, så den lille snedynge, der havde arrangeret sig på hans hovedet stod ud over det hele, inklusiv Venus.
"Men det er måske ikke lige den bedste idé at slås med sne i bare arme," sagde han og børstede noget af sneen af armene, hvorefter han rejste sig op. Så blev hans ansigt lige oplyst, som om noget pludselig var gået op for ham. "Jeg kom lige i tanker om noget, jeg fuldstændig havde svedt ud!"
Venus 07.12.2010 23:07
Venus vendte med et sæt hovedet, lukkede øjnene og munden og holdt afværgende armene op foran ansigtet, men alligevel lykkedes de Stan gøre hende tøj næsten kridhvidt for en kort bemærkning. Hun børstede det værste af og tørrede resten med sin evner. Hvis man kiggede nøje efter, kunne man lige ane lidt vanddampen, der hurtigt blandede sig med luften.Venus satte sig på sine hæle, stadig med knæene i sneen, mens hun forundret lagde hovedet på skrå - lidt som en hundehvalp. "Hvad dog?"
Stan 07.12.2010 23:13
"At der er nogen her, der har fortjent en vasker," grinede han og fældede hende, ved at placere benet bag hendes knæhaser og trække det ind mod sig selv, samtidig med at han greb fat i hendes ene skulder og puffede hende bagover, så han svingede hende rundt - hele tiden med højre arm under hendes ryg, så han ikke tabte hende - og dyppede så hendes ansigt i snedriven, som hun havde fået til at falde ned i hovedet på ham."Hævn," råbte han leende og beskyttede sit ansigt med venstre hånd, for at undgå de fleste af hendes vilde armbevægelser.
Venus 09.12.2010 22:57
Venus havde fornemmelsen af, at der var en gengældelsesvasker på vej, hvilket gjorde, at hun næsten nåede at komme fri. Men også kun næsten. Hun sprællede så godt hun kunne, uden at bruge alle kræfter - ikke at hun havde så mange at bruge af. To sekunder senere lå hun med fjæset begravet i sne og svingede med armene som en kolibri. Hun ramte ikke Stan, men der røg en del sne i hans retning. Endelig lod han hende kommer fri af snedriven. Hun havde nok kun haft ansigtet dernede et meget kort øjeblik, men når man var ved at få en vasker, virkede det meget længere. Venus satte sig på knæ over for Stan, mens hun trak vejret lidt tungere end normalt. Hun forsøgte at fjerne det værste sne fra ansigtet. Resten lod hun smelte og fordampe, mens hun studerede sit hår lidt. Det lignede en høstak med ild i, fra hans synsvinkel. Nede fra sin støvle hev hun en pænt udskåret trækam, som hun finkæmmede sit hår med. Hun så lidt på Stan, som om hun forventede endnu et angreb, mens hun sad der helt forsvarsløs med hænderne beskæftiget med sin manke, så de ikke havde tid til flere snebolde. "Nå, man tænker på du kun har en hånd, klarer du dig da ganske udmærket i en sneboltskamp," bemærkede hun venligt, mens hun holdt skarpt øje med både hår og Stan for det tilfældes skyld, at han skulle finde på at give hende en omgang mere. Stan 09.12.2010 23:03
"Rolig, jeg angriber ikke folk, der er ukampdygtige," forsikrede han og viftede med armene, og opfattede først da hendes indirekte kompliment. "Og tak. Det er sjældent at jeg har mulighed for at træne, så jeg må vel gøre det så godt jeg kan, når jeg endelig får muligheden," tilføjede han og smilede, selvom han ikke regnede med at hun kunne se det gennem sit lige nu uregerlige hår."Nå, skal du have en hånd, eller klarer du dig," spurgte han og rakte sin venstre hånd frem mod hende.
Venus 09.12.2010 23:29
Hun svarede med et tilfreds smil på, at han ikke ville angribe, selvom hun ikke helt stolede på ham på det punkt. Hun så stadig på sit hår. Den tot, som hun var i gang med at redde ud, var ved at blive helt pæn, men der var langt igen. "Tjo jeg kunne vel godt brug lidt hjælp," svarede hun muntert, stadig uden at se direkte på Stan - hun kunne holde øje med ham ud ad øjenkrogen. I små, korte bevægelser fik hun vendt sig rundt, så hun sad i samme stilling som før bare med ryggen til ham, der var skyld i hele (u)redeligheden. Venus gik videre til den næste tot hår og redte den skiftevis ud med kam og med fingre. "Hvor planlægger du at tage hen bagefter - hjem vel sagtens?" Stan 09.12.2010 23:42
"Ja, det gør jeg vel," sagde han. "Siden smeden forlanger så meget for sine varer, så bliver jeg vel nødt til at finde på noget andet, inden jeg tager tilbage. Men der er ikke noget en god nats søvn ikke kan rette op på," smilede han. Så kiggede han på sin manglende højre hånd. "Okay, næsten ikke noget."Så vendte han igen opmærksomheden mod hende. "Men hvad med dig? Nogen spændende planer?"
Venus 10.12.2010 19:45
Den flammende høstak blev stille og roligt mere medgørligt takket være et par hænder, en kam og lidt knofedt. Hun vendte sig rundt igen med en eftertænksom mine. "Intet særligt... tror jeg. Bortset fa at sove. Det er temmeligt sent, så det er vel egentlig på tide at tage... afsted." Hun holdt en næsten umærkeligt pause mellem 'tage' og 'afsted'. Det lød som om, hun bare ledte efter det rette ord, fordi hun ikke lige kunne huske det. Men det var ikke derfor, der skulle ledes. Hun vidste bare ikke hvilket ord, hun skulle bruge i stedet for hjem. Hun havde egentlig ikke noget hjem, som andre havde, så det ville være et forkert ord at bruge. Men at være såkaldt hjemløs gjorde hende ikke noget. Stan 10.12.2010 20:02
"Ja, det er vel ved at være midnat," konstaterede Stan og kastede et blik op på den sortnende himmel, hvor månen skinnede ned fra, skinnende sølvgrå. "Men inden du går, er der lige noget, du skal gøre."Han famlede sin venstre lomme igennem, men indså hurtigt at den var tom. "Øjeblik, det var den forkerte lomme."
Ham førte hurtigt venstre hånd over til højre lomme, så han kom til at stå vildt akavet, med den ene arm inde foran sig, og den anden ude til siden for at holde sig oppe. "Det er sidste gang, jeg lægger dem i højre lomme," sagde han og fremdrog noget fra sin lomme, efter hvad der føltes som minutters søgen. Han åbnede hånden, så hun kunne se de to små, flade skiferplader og hans underlige ring med en hvid krystalspids siddende oversiden. Han placerede med noget besvær den ringen på tommelfinger og lod den køre i et ufuldendt, cirkelformet mønster med med ti takker, der blev udfyldt af et klart, blåt lys, da han fjernede krystalspidsen. Så løftede han den op mellem sit og Venus' ansigt, lavede en prik i midten, hvorefter det blå lys langsomt begyndte at trække sig tilbage mod hans udgangspunkt.
"Smil."
Venus 10.12.2010 21:08
Hun grinede lidt tilbageholdt over det med lommen. Det var jo ikke noget, man burde grine af, men hun kunne ikke helt afstå fra det. Mens Stan tegnede noget der kunne ligne skrift i luften, så Venus til med et rynket øjenbryn og et skævt, usikkert smil. Hun ville spørge, hvad i alverden det var han foretog sig, men tænkte, at det fandt hun nok ud af. Teknisk set smilede hun altid, med utroligt få undtagelser, men når hun blev bedt om at smile, kunne man godt se forskellen fra hendes normale ansigtsudtryk. Og siden hun nu blev bedt om at smile, gjorde hun det da gerne. Selvom hun stadig ikke helt havde forstået, hvad det hele gik ud på. Stan 10.12.2010 21:24
Stan smilede selv, da han så Venus smile yderligere, og holdt skiferpladen helt stille, indtil det blå lys havde passeret det sidste tak i cirklen. Så blev siden, som han pegede hen imod Venus, helt sort, og han drejede den hen imod sig. Ud af det sorte begyndte et billede at tegne sig, som så akkurat ud som det, Stan havde set, da det blå lys forsvandt fra runen. På billedet stod Venus smilende foran den mørke murstensvæg, med det røde hår hængende glat ud om sig, foran den store snedrive. Et par snefnug dalede ned omkring hende på billedet.Stan smilede igen, da han tog den anden skiferplade, og lavede en rune, der lignede en blanding af en trekant og et X, som lyste gult. Han vendte siden uden runen på imod billedsiden af den første skiferplade og klemte dem sammen. Lyset forsvandt fra runen på den anden plade, og da han adskilte dem igen havde han nu to billeder, der var akkurat ens. Så gik han hen til Venus og rakte den ene frem mod hende.
"Det er originalen," sagde han med et smil. "Det er din, hvis du vil have den."
Venus 10.12.2010 21:39
Venus forstod stadig ikke en pind af det hele. Heller ikke da Stan viste hende billedet, selvom det begyndte at dæmre for hende. Hun så lidt på det, og syntes faktisk temmeligt godt om det. "Tak... Den var ny," sagde hun, mens hun studerede billedet. Hendes øjne flakkede en gang over til den anden plade og så tilbage igen med den konklusion, at han havde tænkt sig at beholde det andet, hvilket vel var fair nok. "Jeg tror jeg vil tage afsted nu.. Tak for kampen." Hun så på ham et halvt sekund og besluttede sig så for at give Stan et hurtigt kram med den ene arm, siden den anden stadig holdt på fotografiet, hvorefter hun rejste sig og forlod stedet, men hun studerede sin gave.//out
Stan 10.12.2010 21:48
Stan kiggede stadig efter hende, da hun gik. Han håbede på, at han ville komme til at møde hende igen. Selvom hun havde virket tyvagtig i starten, havde det vist sig at hun havde været en af de flinkeste, han havde mødt her i byen i lang tid. Da hun forsvandt rundt om et hjørne følte han sig alene igen, men kun kortvarigt, da han kom i tanker om, at han skulle hjem og have en god nats søvn. Han kiggede stadig på billedet, da han drejede på hælen og forsvandt rundt om hjørnet i den modsatte ende af sidegaden.Han overvejede et kort øjeblik om hans pung ikke føltes lettere, end tidligere, men slog tanken til side. Det kunne jo altid være fordi han havde givet billedet til hende. Skiferplader vejer jo også noget.
Så forsvandt han ind mellem skyggerne i en gyde, i den retning han mente, at hans hus lå, ledsaget af lyden af en væltende skraldespand. Så kiggede han sig omkring.
"Ej, nu er jeg faret vild igen..."
//Out
Chatboks
IC-chat▽
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 2
Lige nu: 0 | I dag: 2