Da han nævnte ømhed blev hun pænt mindet om den spænden og snurren der foregik mellem hendes ben og hun trak et lille falskt smil.
”Den er der jo i forvejen, så hvad gør det af forskel,” lød det fra hende og hun trak lidt på skuldrene. Hun ville selv ikke nyde det nær så meget som hvis hun ikke havde været øm, men nu snakkede de trodsalt om hun ville kunne få ham til at nå sit klimaks, ikke hende selv.
Gå så langt? Han vidste jo ikke hvad det gjorde ved hende… Selvom han nok havde lidt ret i at det var at gå langt for en udfording og ikke bare leve dagen igennem. Det var ikke så meget fordi hendes medicin krævede en formue, men mere fordi hun havde at skulle vente på at medicinen blev brygget og hun fik sjældent nye flasker af den medicin hun sprøjtede ind i kroppen.
Han rykkede sig ikke en meter. Hun overvejede et øjeblik om hun skulle kopiere hans anden evne for at overraske ham med styrke. Men så igen, hun ville nok falde i søvn så snart hun skiftede. Hun slap så presset mod hans mave.
”Ja det er rigtigt, men det var igen efter jeg havde givet dig lyst med min dans,” blærede hun sig. Hun roterede overkroppen flirtende, blot for at minde ham om hvor hurtigt hun havde vundet tidligere. Han skulle endelige ikke glemme at hun havde danset for ham og han derefter mente hun fortjente kys, nus og sex som ’præmie’.
Hun var glad for at han godtog hendes krav om at måtte gå hjem alene hvis han tabte hende. Det gjorde hende ret så tryg i at hun ikke ville blive tabt, for hun vidste hvor meget han gerne ville følge hende hjem. Hun blev dog overrasket over han ikke stillede et krav tilbage, eftersom han snildt kunne have krævet at han skulle følge hende til døren. Hvis han krævede det, havde hun nok ikke haft lysten til at hoppe. Hun smilede bredt da han fortalte hun bare skulle tage al det tilløb hun skulle have. Så hun skulle bare smutte hjem hvis hun ville det? Det ville være groft, men han virkede til at kunne tage det.
Hun trak sig så en god mængde penges afstand væk og begyndte at bedømme afstanden og højden til loftet.
”Er du klar?” spurgte hun allerede med en anspændt puls. Nu skulle han da få at se om det er nemmere hvis hun hoppede op, for at kysse ham.
Det var tydeligt hvordan han nød hvordan han vandt den lille kamp, som hun havde tabt på forhånd. Af hele protesten og forvirringen var hendes puls faktisk blevet ret høj. Da han så spurgte om hun var blevet bange og han slap hendes hånd, rettede hun sig op og så undrende på ham. Hun trak på smilebåndet som han gav hende et let klap på den ene balde.
”Hvorfor skulle jeg være bange for at komme tæt på dig?” spurgte hun og lagde hovedet let på skrå.
If you can't be happy - at least you can be drunk...
|
MOOD SPOTIFY |