Det var lige før man kunne kalde dem for en firnurlig race. De opførte sig som små svin der badede rundt i deres egne ekstrementer, så snart de havde drukket to krus øl, og inden da var de lige så beskidte i munden som de manglede at være i bad. Retinentia var ikke nogen perfekt kvinde hvad renlighed og fokus på ydre. Men hun kastede alligevel ikke håndklædet helt i ringen hvad angik personlig hygiejne.
Og hvad lavede hun så på dette gudsforladte sted, hvor kun slyngler, slaver og pirater vandrede omkring? Hvorfor var hun, en dæmon med principper og et velfortjent arbejde sådan et sted hvor ingen arbejdede på ærligvis, men ville sælge deres egen mor for en vindrue? Der havde været rygter. Rygter hun lige nu mest af alt betvivlede sandfærdigheden af. Rygter om at visse folk her, skulle slå sig til dæmonernes sidde og forsøge at genoprette deres tidligere dominans. Hvor smukt det end lød, var det ikke af Retinentia's herres interesse. Interessen om at andre dæmoner skulle udfordre hans domæne, skulle de forlade deres rige for at overtage resten af landet bid for bid.
Men hvorfor skulle de æld gamle dæmoner slå sig sammen med dette afskum? Var der ikke bar én her, med en smule sans og samling? og var mangel på mug i tøjet for meget at forlange?

Den lillehudede dæmon gik forbi et par lurvede skøger, der ikke var begejstret for den opmærksomhed hendes anderledes udseende tog sig. "Jeg er ikke ude efter jeres arbejde, kvinder.. Så lavt er jeg ikke sunket" hendes stemme var isende, som de giftgrønne øjne fæsnede sig på en barmvisende madamme der tydeligvis var arbejdsgiveren for de unge alt for letpåklædte kvinder. Et øjenbryn hævede sig kort, inden dæmonen fortsatte sin vandring ned af brostensgaden til hun nåede en trods alt mere stille kro, hvor hun kunne samle sine tanker. Det var som om at stilhed heller eksisterende dette sted! "Øl" alkoholiske drikke var en underlig ting, men det var god til at dæmpe hendes arrigskab og irritation trods alt. Allerede første slurk gjorde hendes spinkle skuldre mindre anspændte

Edward bevægede sig ned gennem byen med sine vare som normalt det var en ganske normal dag, hvor folk der ikke ville være en del af den store krig gjorde, hvad de gjorde bedste levet deres liv på deres egen regler. Som altid mens man gik igennem gaderne var der nogen der blev smidt ud af en kro, andre der havde trukket deres sværd mod hinanden fordi de måske, havde fået lidt for meget og drikke let påklædte kvinder, som prøvede og få tjente nogen penge med og være sammen med disse folk.

Edward bar på en pose fyldt med tyve koster, som han kunne sælge måske få et par diamanter og safiraer for det da det som altid var voldsomt meget han, havde med sig. Han havde et perfekt liv, intet der holde ham fast, ingen kvinder han skulle være tro overfor og yeah, han levet bare sit liv fuldt ud. En ting han dog aldrig gjorde nok fordi hans mor, havde arbejde sådan et sted var et bordel, han ville ikke købe sig til det, så desparat var han ikke. 
Efter han, havde fået solgt hans lort og betalte hans mænd en del af byttet, bevægede han sig ned mod kroen efter og ha valgte en til og holde øje med hans prægtig skib med sorte sejle.  

Edward trådte inde i kroen og blev mødt af en masse velkende lugte, hvorefter han gik op til bartjeneren. "Et krus Øl og en Flaske whisky." Kom det hurtigt og enkelt fra Edward af, hvorefter han betalte Bartjener, da han, havde valgte og gå ud og finde det. Edward tog hans hat af, hvorefter han gav sig selv et kort øjeblik til og skue ud over folket, måske skulle han vælge en side, måske ikke han var jo stadig fri.

Øllen var bitter, og faktisk en smule vandet samtidigmed. Retinentia skar en grimasse og kiggede ned i det skummende gulbrune vand. Det så ikke ligefrem appetiteligt ud, men det gjorde intet i denne flække. Hvorfor Ra' havde sendt hende til dette sted forblev en gåde! Måske der var en skjult hensigt som han ikke fortalte hende om. Det kunne ligne ham.
Nok respekterede hun enhver form for beslutning hendes herre foretog sig - han ejede hende jo nærmest efterhånden hvis man så fuldt sandfærdigt på det, men derfor behøvede hun ikke at være tilfreds eller fan af hans beslutninger. Hun svingede irriteret med hovedet, som var en flue i gang med at irritere hende, således at håret og de genstande sat fast klirede let. Noget der tiltrak en anden kvindes opmræksomhed. Ikke en rar opmærksomhed. Var alle møgkvinder dette sted så nærtagende og usikre på deres egne luderformer at de ikke kunne håndtere andre af det kvindelige køn. Måske hun bare skulle gå.

Hun drejede hovedet dovent til side som en mand kom ind. I modsætning til de andre han havde set, var han faktisk ren. Pinlig ren, i forhold til hvilket sted han opholdte sig. Det så generelt ganske godt ud, men var også ganske opsigtsvækkende. Hvad lavede én i så vidt tøj på en lille snusket piratkro som denne? Det var jo det rene selvmord hvis han ikke selv var pirat. Det kunne han selvfølgelig også være.. en rig en af dem. Hun tog en slurk mere af den dovne drik, og lod de grønne øjne udforske ham. Selvsikker holdning, det måtte hun give ham. Ganske interessant.

Edward havde lagt mærke til et blik på ham, men sådan var det jo generelt, hvis man kom her ind og ikke kende ham. Edwards øjne vende sig mod kvinden, der så mod ham, "kan jeg hjælpe dem med noget." Lød det ganske kort og enkelt fra Edward til kvinden der, havde holde øje med ham og nu drak af sin øl da Bartjener kom tilbage og  lod flasken ramme bordet, sammen med hans øl. 
Vende Edward sin opmærksomhed mod hans drinks. Hvad lavet sådan en kvinde dog her, med mindre hun ikke søgte arbejde eller folk og ha med sig, hvilket gjorde at Edward, tænkte lidt videre over det mens han tog en ny tår af hans drink. Han holde dog stadig øje med kvinden på hans højre side, mens han drak videre af sit krus, han var lige kommet tilbage til havne, hvad lavet denne nye kvinde dog her. "så hvad laver en kvinde som dem, her i denne del af verden du ligner ikke en der, normalt kommer her, mere på, hvordan du bare generelt opføre dig og ser ud."

Lød det kækt fra Edward af, mens hans øjne mødte Retinentia,s,hvor han så vende sin opmærksomhed helt mod hende, han kunne da i det mindste gi personens hans opmærksomhed, mens han talte til dem, han tog derefter en ny tår af hans øl og vende på hendes svar og reaktion.

Retinentia løftede et øjenbryn af det direkte spørgsmål, kom med et kort fnysende grin, inden hun vendte sin opmærksomhed tilbage til sin øl. Hun svarede derfor ikke på hans spørgsmål, som hun havde taget mere som en bemærkning og ikke et direkte spørgsmål. Forståeligt nok, var der folk som ikke brød sig specielt meget om at blive overbegloet som det første når man kom ind, så hun tog det ikke engang personligt.

Han rettede sig alligevel tilbage til hende efter lidt tid. Hun tog hans ord ind roligt og lyttende, og lod et mindre smil komme frem på hendes læber. "Opføre jeg mig så meget anderledens" hun havde en let latter i sin stemme. At han henvendte sig gjorde hende intet, faktisk var det ganske smigerne, for det betød vel at hun måtte være af interesse for hans øjne. Bonus. "Min arbejdsgiver har sendt mig herud.. For at lede efter en person han har interesse i." hun rømmede sig lidt og tog en slurk af sin øl. Hun kunne vel lige så godt være ærlig. hvad skadede det. "Ikke at han eller hun er nem at opspore. Faktisk er jeg ret sikker på at jeg ikke leder det rigtige sted."

Edward smilede svagt til hende, hvorefter han ikke kunne lade være med og le, "hvem er det da de leder efter har de et navn eller noget de kan kende personen på det ville måske hjælpe." Kom det fra Edward af, hvorefter han tog en ny tår af sin whisky han studeret stadig hendes ansigttræk hendes, bevægelser alle ting som kunne forklare ham lidt mere om hende, hvis der nu på en eller anden måde var behov for det. 

Han rakte kort efter hans hånd ud, "Edward Kenway og de er?" Kom det fra ham, hvorefter hans øjne mødte hendes og han sende et lidt kækt smil mod hende, hvorefter han lod hans hånd gribe fat om hans drink og tog en til tår mens han ventet på hendes svar, man kunne sagtens høre larmen, over det hele, hvilket gjorde det lidt letter og ha med og gøre på sin egen måde da, han kunne tale uden at folk skulle blande sig i hvad han nu lavet. 

Retinentia tog en dyb indånding gennem næsen, tænkende om det var en god ide at indblande en dødelig. Så igen, nu hun alligevel betvivlede at disse rygter der havde sendt hende ud efter en mandsling af ukendt udseende, kunne hun vel alligevel søge hjælp. "Han går under navnet Rascal Pete af hvad jeg har hørt.. Tilhænger af dæmonernes opstadelse. Muligvis fordi han selv tilhøre deres race med et par dråber i blodet" Ville han høre sandheden fik han den også. At dække noget ind var alligevel for besværligt, og lyve gad hun helt ærligt ikke. Retinentia beholdte et roligt træk i sit ansigt, afslappet og ikke med spor frygt over at hun havde afsløret for meget om sig selv. "Min arbejdssgiver ønsker en lille.. Snak med ham" og med ordet snak, var det tydeligt at det ikke blev en venskabelig en af slagsen.

Retinentia ragte sin egen hånd ud som svar og gav den et tryk. "Retinentia Duncan" et mere almindeligt efternavn gjorde alting mindre mistænkeligt. Retinentia trak krusset op for sine læber igen og drak af den skummende drik. "En mand hvis beskrivelse du er bekendt med?" spurgte hun ind til - man kunne jo lige så godt prøve. Om han var velset eller en skidt karl, var så spørgsmålet.

Edward så hen mod hende, "hmm navnet siger mig noget, men jeg tror ikke engang hvis han er i live at, han stadig er i byen, det må jeg desværre skuffe dig med." Lød det fra Edward af, hvorefter han tømte et til glas, "måske kan jeg hjælpe, hvis det endelig er hvad, end du, havde aftalte med denne mand kan jeg måske tag overfor, men jeg har jo os en pris?." Kom det fra Edward af, hvorefter han sende hende, et charmerende smil, "men jeg kan måske hjælpe med og finde ham, igen, hvis prisen er den rigtige." 

Lød det fra Edward, hvorefter han rejste sig op efter og ha drukket noget, af sin drink "men måske er det en god ide for dig, at ha folk her i denne del i kan stole på ikke alle folk er tilhængere af mørket mange er heller ikke af lyset, men hver mand og kvinde har deres pris så, hvis de leder efter folk der skal samle sig vil det altid være en god ide og byde den bedste pris, bare et forslag." Lød det fra Edward, hvorefter han greb fat i en nye drink og betalte for den, "og hvis det er pirater, vil i måske gå efter folk med stor betydning.?"

Det var en skuffende nyhed, og alligevel. At denne Pete skulle være afgået ved døden, betød jo ganske simpelt også at han ikke gik rundt og spredte sin propaganda. Dog, herren havde anmodet om at tale med ham, som ikke ville kunne opfyldes hvis drukkelbolden havde stillet træskoene. Tilbudet Edward kom med fik Retinentia til at smile et lille smil af morskab, men også interesse. ”Jeg betvivler ikke at de ville være en god erstatning, men jeg tvivler du lyster at tage hans sted” svarede hun sandfærdigt og løftede sit eget krus op til de lilla læber og lod væsken finde vejen ned, som en fin kunstpause. ”Og du er sikker på at han er i live? Så jeg ikke betaler for at finde en død mand” hun ønskede ikke at få udleveret et lig, da han ingen værdig ville have i den tilstand.

Retinentia rettede sig bedre op i den tvivlsomme stol hun var placeret på ved baren og så nysgerrigt på ham. Han lød til at vide hvordan dette sted fungerede. Et sted hvor folk havde en pris, men også lod deres troskab blive der til summen var betalt og arbejdet gjort. Hun bed også mærke i at de var mere neutrale i forhold til verdenssituationen. ”Rascal Pete skulle ud fra mine kontakter, skabe stor postyr omkring dæmonernes tilbagevenden. Han vil samle pirater, skøger, slaver, alt, ind til at give deres troskab til disse dæmoner. Hjælpe dem til magten – Noget min herre ønsker at få stoppet. Enhver pirat har sin pris, hr. Edward, og jeg ønsker at stoppe pengepungen der retter dem mod Kzar Mora. Er du bekendt med denne sammensværgelse, eller kan jeg betale dig til at finde ud af hvem der er?” tale lige ud af posen, nu de alligevel var snoet ind på forretningsøjemed. Hun havde penge, hun havde mange, både krystaller, ædelmetaller og rav. Men hun sløssede aldrig med dem – de skulle gå til et vigtigt formål, kunne hun ikke få informationer på anden vis.

//Inaktiv