Krystallandet
Hobbit 05.10.2016 13:05
"Det var ikke ligefrem fordi du var i nærheden!""Og det betyder at du springer på den første og bedste knægt i omkredsen?!"
stemmerne var højrøstede og tilhørte tydeligt klanens alfakvinde, Miranda, og en mandelig stemme, bedre kendt som Rafixul, som nok mest af alt var kendt for at kende varulvekvinden bedst. Det havde sine problemer, vel og mærket en meget stort et, som det var begyndt at blive synligt hvad en nat, der aldrig skulle være sket, havde bragt med sig. "Stop så!" Mirandas stemme rungede af direkte vrede, som skjulte de mange andre følelser som skød igennem kroppen på hende dette øjeblik.
Med spænding i kroppen stod hun og stirrede vredt på den anden varulv, som stilheden dalede over dem, og han til sidst forsvandt væk fra teltet i hastige skridt. Miranda så ondt efter teltdugen, og forsøgte at få rystelserne til at holde op, og få vreden til at dale. Det endte til sidst ud i at hun som modparten stormede ud af teltet, væk fra lejren, væk fra folk og især væk fra de bekymrende blikke, som mødte hende fra bålpladsen.
Så langt væk hun lige nu orkede at gå, blev til udkanten af højen, ved nogle træer, hvor hun til sidst satte sig modløst. Hånden gled let over den lette bold som var begyndt at forme sig på hendes mave. Miranda tog en dyb indånding, en smule usikker, både med tanke på at hendes bedste forsvar og angreb var forsvundet, og hun derfor ikke havde forhånd ved at kunne lugte alt og alle der kom i nærheden af sig (med undtagelse af Kasey) og dertil var Mirandas situation hende meget uvant og skræmmende.
Kvart bjergelver
Mor til Luna, født 18.05.2017
