Det var bare svært ikke at føle sig overlegen med pøblen, når ens erhverv til tider tvang en til at møde dem. Det var de færreste der havde råd til Priscillas tjenester, men efter et møde med en selverklæret piratkonge klædt i øjenskærende rød silke, var det tydeligt at tøj og penge ikke gjorde manden.
Hun havde stadig tages hans penge dog, bevares, og blev nu ført ind i et skummelt rum af en enorm halvork. Han havde ikke rigtig nogen nakke og Priscilla spekulerede på hvad den ikke-orkiske halvdel havde været. Kun enkelte stearinlys oplyste omgivelserne og afslørede en enorm himmelseng, igen i rød silke. Dette interesserede hende mindre end skikkelsen der lå bundet til sengen i en meget.. tilgængelig position, med benene spredt bredt. Det lod til at denne piratkonge var en mand der krævede plads.
"Hey.. søster," slog hun over i dæmonisk. Hun skævede til piraten ved døren, men han fattede ingen mistanke - i hans klaustrofobe sind var hun sikkert begyndt at kaste besværgelser, "..Hvordan står det til med cølibatet?"