Krystallandet
Sparks 29.08.2016 23:35
Regnen havde efterhånden blev erstattet af en bagende sol. Og Pandora fandt sig i det stadie hvor hun ønskede at regnen ville vende tilbage. Hun ville til hver en dag hellere tage kulde og regn, frem fra følelsen af svedet der gled ned af hendes skulderblade og gjorde den hvide hør skjorte våd. Pengene var efterhånden ved at høre op, arbejde havde været svær at finde. Og nu var det mere bare et spørgsmål om overlevelse. Dog havde hendes rejsepartner vist sig at være en, ganske hvis ikke helt exceptionel jager. Hvorfor hun stadig tillod ham at følge hende var en gåde. Især efter den første aften de havde haft sammen. Nogle fingre fandt op til læberne mens hun genkaldte mindet om kysset. Hurtigt rystede hun tanken af sig. Det havde været hårdt at opdage at for ham havde det været noget helt normalt, ikke at hun havde spurgt ind til det. Desuden var hun også fanget i det spørgsmål om, hvorfor. Hvorfor havde han kysset hende tilbage, var det bare fordi, ja? Og så det helt andet, hvorfor, hvorfor fulgte han hende stadig? Han snakkede om at hans familie var fra Medanien, så, hvorfor havde han ikke vendt tilbage til dem?
Hendes krystalblå øjne lod blikket faldet hen over hendes skulder og betragtede ham. Et kort smil frembruste på hendes læber, før hun gemte det væk og skyndte sig hurtigt videre.
Det var dér hun hørte det. Den brusende lyd fra vandfaldet. Glæden var hurtigt at spore hos hende, da hun små løb væk fra den nedgået sti i skoven. Hurtigere og hurtigere bar benene hende hen til det klare vand og det kæmpe store vandfald.
Endelig, noget medgang.
