Oh piratbyen! Verdens guldklump for den omrejsende pirat der ønskede at slå sig løs uden at få myndighederne på nakken! Her stod intet stille, og selvom gaderne var smalle, kunne man finde liv overalt. Nok var lugten lidt stærk af ammoniak fra de tilpissede gader, godt beskidt fra det evige affald, og det faktum at grisende mere eller mindre boede på gaden. Ikke at fortænke dem, der var godt med mudder og skidt alle vejne til at gøre hver eneste gris lykkelig inden den blev lavet om til Bacon.
Mest af alt, var det et lummert kvarter fyldt med faldefærdige huse, små værelser med en knirkende seng eller to, samt en gigantisk kro i midten hvor man knap kunne høre sine egne tanker på en god aften. Fyldt med slåskampe mellem uenige pirater, prostituerede som lokkede mænd og kvinder ind i deres spind, og ikke at forklemme de utømmelige mange tønder af stærk, godt modnet sprøjt af øl, og til de gode lejligheder rom, som holdte alles humør ved lige!

Hvad var der ikke at elske sådan et sted? Madeleine var kommet til denne by siden hun var en lille knøs på 15 år. Dengang havde det virket lidt overvældende og skræmmende, men efter et par besøg var det som et fristed hvor ingen satte grænser. Hun var på denne aften havnet hos et gambler bord, hvor satserne var høje og mændende fulde. Hun havde allerede skrabet en god del krystaller til sig, og det ville ikke vare længe før en eller anden vil blive mobset over hendes vindingsrate.
Desværre gik det blot lidt hurtigere end hun havde regnet med, og undgik derfor ikke flasken der svang mod hendes baghoved og sendte hende en kort tur liggende over bordet. Druk klaret, nu var det tid til slåskamp.

Med et solidt tag i en næsten tom, og meget tung romflaske, svang hun ud efter sin angriber. Flasken splintrede og der kom et sekunds stilhed i kroen, til stort set alle hoppede ombord i kampen. Der skulle ikke meget til at tænde ilden sådan et sted.
Hvor meget Madeleine end holdte af at give pirater bank, var de for mange herinde til hun orkede at blive klemt op i et hjørne sammen med en svedlugtende gammel søulk. Med svagt blødende baghoved begav hun sig da også væk derfra gennem godt øvet snigeri. Hun endte i den anden ende af kroen eller drukhuset som det også så pænt gik under, og fik fat i en ny flaske rom hun med velbehag begyndte at drikke af, som hun betragtede scenariet. Idioter.

Pirateri plyndring af andre skibe skattejagt druk og hoer, var en af de mange ting som Kaptajn Drake og hans besætning havde fortaget sig i godt tre måneder, og nu var det på tider at ramme fastlandet igen, og efter at have tilbringe så langtid på havet så var det rart at komme tilbage på land både for kaptajnen men også for hans besætning, og hvilket bedre sted end piratbyen for selvom lugten var slem var det stadig møde stedet for pirater.

Kaptajn Drake satte foden på bredden efter de havde slået anker, han betalte sine mænd sådan de kunne gå ud og morer sig, hvor efter han selv lettere beruset begik sig hen imod byen, Drake kunne godt virke som en meget forvirrende person, og især på den måde han gik på det var på ingen måde en elegant måde, men mere sådan en blanding af beruset og lidt svingende med armene.
Han stoppede op foran den store kro som var samle stedet for stort set alle pirater og mennesker, han åbnede døren lige ide den først flaske ramte et hoved og alle nærmest begynde at hoppe på hinanden, et letter forvirrende blik fandt sted i hans ansigt og videre gik han, og på en eller anden mirakuløs måde undgik han alle former for flasker og andet kasteskyts, han bevægede sig lettere elegant sig op imod baren, og fik nærmest et skub hele vejen der op.

oppe ved baren vende han sig om og kiggede på det kæmpe slagsmål der var opstået, og fik hurtigt øje på den kvinde der nok havde startet slagsmålet, han satte en fingere i vejret og vende sig om for at bestille noget " ROM " lød det fra ham, og tog proppen fra flasken ud med hans mund, og spyttede den væk og begynde at drikke af flasken.

Drake tog roligt hånden ned i lommen, hvor han tog et stykke papir op af lommen, hvor efter han foldede den ud og papiret var der et billede af en nøgle.

Duften af hav hang tung i den lille by, hvor piraterne igennem mange år hyppigt var kommet, og det var sjovt nok også grunden til at byen havde fået sit navn - Pirat byen. Byen hvor alt kunne handles, alt kunne skaffes og nærmest alt kunne drikkes - hvilket også var en af de vigtigste ting for en pirat. Druk og penge.

Tideligere på dagen havde et stort skib brudt bølgernes gang og kursen var sat mod byen, som aldrig sov. Ombord på skibet var, Catherine som igennem mange år også selv var kommet i byen, lige så tit hun kunne og derfor var hun bestemt heller ikke et ukendt ansigt blandt det fast boende folk. Skibet var stort, et af flådens skibe, som hendes besætning og hende selv havde plyndret og kølhalet dets tideligere besætning, og ja nu var det hendes. Stort og flot, det var ikke til at tage fejl af.
Nu havde bølgerne og tiderne endnu en gang ført skibet til byen, men af gode grunde. Savnet til byens larm, lugt og rom var blevet alt for stor og så havde hun da også et par ting eller to i lasten som hun skulle se om hun kunne få afsat til krystaller eller evt. proviant til den mere eller mindre dovne besætning, som de var gået hen og blevet, men det var også ved at være noget tid siden at de havde fået ordentligt føde og så havde flere af dem jo koner, kærester eller andet godtfolk som de savnede på øen.

Nu var det i midlertidigt blevet aften og besætningen havde fundet deres vante pladser og der ville sikkert gå dage før at Catherine ville se dem igen, hvilket hun egentligt også glædede sig over, nu havde hun brug for sin egen ro. Mørket var faldet på, men det havde larmen i byens smalle gader bestemt ikke og folk hyggede sig gevaldigt. Catherine selv havde fundet frem til en af hendes stamværtshuse som hun altid havde besøgt når hun havde været forbi på disse kanter, også herinde var festen i gang. Folk drak om kamp, folk drak, folk gamblede og af og til blev der slået på næverne, så der var bestemt noget for pengene for alle interesser.

At holde øje med hvem der kom ind i kroen hvornår var simpelthen en umulighed. Det var et stort virvar og slåskampen, hvor starten fuldstændig var glemt efterhånden i masserne, gjorde det heller ikke nemmere. Madeleine begyndte at føle sig en smule taknemmelig over at hun var sluppet løs, specielt fordi det var ekstremt underholdende at sidde og grine af på afstand, alt efter hvilken finurlighed som fandt sted i masserne.

Madeleine tog en slurk af romflasken, mens hun holdte blikket på slagsmålet, og i stor morskab så til, mens en finurlig mand, der tydeligt tilhørte piratlivet som alle andre i kroen, gik forbi hvert eneste angreb med en mærkelig ynde. Ej, ynde kunne man ikke sige, nærmere elegance, blandet ind i en mærkelig gang og nærmest omtågethed. Ikke en tåge af fuldskab, men noget andet. Det var mærkeligt, og en smule facinerende. Han bestilte rom. Lige efter hendes hoved. Hun havde ladet sine øjne følge ham, i stedet for at være fastholdt til slagsmålet. Hun tog en slurk mere af flasken, mens hun ikke specielt skjult, så på papiret han fedtede rundt med. Et stykke papir hvor der var en tegning af hvad hun kunne bedømme som værende en nøgle af en art. Men det var svært at se fra denne vinken.

Drake var meget fascineret af hans lille stykke papir med et billede af en nøgle på, men mest af alt fordi han vidste hvad denne nøgle kunne låse op, han glemte kort alt om tid og sted, men fornemmede at der var en der lurede i hans retning, og sandt var det en kvinde som havde startet salgsmålet stod og kiggede i hans retning, dog vidste han at hun ikke helt kunne se lige så godt som ham, men han tog ingen chancer.

Drake rullede papiret sammen og tog hans flaske rom og gik lettere elegant på hans nu helt unike måde over til kvinden, han placerede sig op af væggen lige ved siden af hende, og drak af flasken imens hans blik var ud på slåskampen " at kigge på andres privat ting forekommer dem ikke, mrs ?? " sagde han roligt, og tog endnu en slurk af flaske og kiggede så der efter på hende, og til hans stor overraskelse var hun utrolig pæn, og man ville kunne fornemme hvordan hans rolighed gik mere over i en prøvelse på at være charmerende.

" lad mig giv denne gang " sagde han omtåget men stadig i fuld stand til at vide hvad han gjorde og hvad han sagde, og der gik heller ikke langtid før han havde fået bestilt to flasker rom mere, " her " sagde han og gav hende den ene flaske " hvad laver sådan en skønhed som dem dette sted, det kan ikke være for blot at drikke kan det? eller ligger der mere bag dit besøg her " sagde han med et smil på læben hvor efter han med den anden hånd nulrede sit skæg lidt, selvom hun var pirat vidste han godt at dette sted kom man for en grund og det var at drikke og horer, men hunvirkede ikke som typen der gjorde det sidste.

så hun havde bestemt fået han opmærksomhed nu, for når man kiggede rundt på folkene i baren var de alle gamle at se på i ansigtet på grund af alt den rom og tobak, og deres tøj liggende noget der var løgn men hendes der imod var meget mere elegant og mere pænt dog stadig pirat stil, men mere som hun havde styre på hvad hun fortog sig.

Det var alt for længe siden hun havde været i byen. Men nu var hun her, og det skulle nydes fuldt ud. Gamle venner og bekendte blev hilst på. Inden for pirat verdenen var det ikke unormalt at man enten kendte eller havde hørt om hinanden før og de forskellige bedrifter som var blevet begået i årets løb. Men indtil videre var det ikke fordi at der var nogen der virkelig havde fået Catherines fulde interesse, så spændende var de heller ikke, flere af tingene havde hun hørt før; "Vi har plyndret et skib, Vi fandt en lille skat, Ja og hvad så? tænkte hun uinteresseret over deres historier, til sig selv, "Hvor mange af jer, har plyndret selveste Samsons borg?. Hun grinte små højlydt for sig selv og gik op til baren hvor hun bestilte et stort glas med mjød, tog en slurk og spejdede ud over rummet, endnu en gang.

Et øjeblik efter fik hendes øjne øje på et kendt ansigt, som slog et par minder frem fra gemmerne. Hun tømte hurtigt sig glas og nærmest skubbede det hen ad baren og smed en mønt som betaling for den gode drik. Catherine gik beslutsomt hen imod personen som, hun igennem flere år ikke havde set. Hun maste og skubbede sig igennem den fulde menneske mængde. Da hun nærmede sig, kunne hun se at personen ikke var alene, men talte med en hun ikke havde mødt endnu. Men det kunne altid komme. Skridtene blev færre og da hun kom tæt nok på udbrød hun med et stort råd og et endnu større smil; "Maddy, for fanden!" Hvor har du været?"

Madeleine fjernede blikket tilbage til salgsmålet, som manden syntes det ubehageligt at hun kiggede på hans papir. Så kunne han lade hver med at fedte rundt med det i al åbenlyshed. Hans kommentar til hende, fik hende dog også til at fnyse smågrinende, inden hun tog en slurk mere. "Så skulle du skjule dine ting bedre" at han brugte det forfinede med de og dem, smittede ikke af på hende. Så høflig var hun sgu ikke.

Madeleine tog imod den nye flaske rom. Gratis alkohol sagde hn sgu ikke nej til, og efter så mange måneder til søs, var det virkelig eftertraktet at få noget af den stræke drik ned. "Det kunne du li' at vide, hva?" svarede hun med et skævt smil på læben og et morende glimt i øjet. "Hvorfor tror du jeg skal andet end at drikke her?" okay, hans charme virkede lidt. Normalvis ville hun havde viftet folk væk - men nu havde hun selvfølgelig også stirret først, selvom det havde været mere på hans papir. Nu var hun også nysgerrig efter hvad det præcis skulle bruges til.

Den velkendte stemme, som tornede igennem mængden, fik imidlertid madeleines opmærksomhed væk fra den firnurlige mand med de spændende spørgsmål og udfordrende blik. Hun lyste op i et grin og slog armen ud. "Cathy! Argh du ved, plynre, sælge nogle havfruer, sænke et par skibe - intet over det sædvandlige." Hun var glad for at se veninden, men også nervøs for om den fremmede bevægede sig væk, nu lidt mere opmærksomhed kom i nærheden af ham. "Men høre dine seneste år har været mere spændende end mine" Madeleine tog en slurk af flasken modtaget fra den anden, og så sig fuldt tilfreds med at have en hel flaske der knap var taget af.

Han skulle lige til at svare på hendes spørgsmål da en fremmede kvinde kom der hen, som tydeligvis kende den anden kvinde en ting der gjord det lettere for ham at smutte ubemærket derfra, for nu da den ene af de to kvinder havde set hans tegning vidste han at den måtte glemmes og gemmes væk, han puttede en finger i vejret og åbnede munden for at skulle til at sige noget, men ombestemte sig til sidst og lod sig stille bakke lidt baglæns, hvor efter han gik over og satte sig ved et bord som var lidt væk fra mængden af folk, så med en flaske rom og med elegante skridt gik han igen igennem mængden af slagsmål uden at blive berørt på nogen måde.

henne ved bordet satte han sig ned og kiggede rundt i rummet, for at holde øje med at ingen kiggede på ham og holde øje med hvad han fortog sig, han hev et kompas frem og lagde det på bordet, et kompas der ikke pegede imod nord men blot pegede mod syd, han hev tegningen frem igen og foldede den ud på bordet, hvor efter en stor slurk blev taget af rommen hvor efter han kiggede ned i kompasset.

Drake ville have snakket med kvinder normalt men lige nu havde denne tegning hans fulde opmærksomhed, et nysgerrighed lå vækket i tegningen det var der ikke nogen tvivl om for nogen, så hans øjne var lige pt begravet i den.

/afsluttet/inaktiv