Lorgath 19.03.2016 21:48
Det havde ikke været Atheenas idé, at komme hertil. Hun vidste udmærket hvad der lurede ved fantomtårnet, og hvor farligt det kunne være, at rende rundt her. Men hun havde fået en god opgave af én af de folk der havde styr på sagerne hos tyvelavet. Beskeden havde været, at få fat i en meget vigtig ring, der gerne skulle være skjult af vejen inde i fantomtårnet. Hvordan man så lige kom derind, var noget, hun skulle have planlagt, og derfor var det nu vigtigt, først at tjekke stedet ud. Hun havde valgt, at komme hertil om natten. Med god grund. Alle vidste, at vampyrerne var vågne om natten. Derfor forventede alle - og vampyrerne - at folk først ville bryde ind i dagtimerne. Derfor havde Atheena valgt at tage ud til tårnet om natten. Der hvor hun var mindst forventet. For hun kendte skam godt til en vampyrs rutiner, hun havde jo tilbragt lang tid med én af den slags. De plejede at være ude om natten og hjemme om dagen.Så her var hun. Klar til, at bryde ind efter at have brugt nogle timer på at se stedet an. Der så ikke ud til at være nogen ved tårnet, så hun besluttede sig for, at gå hen mod det, stille og roligt, holdende sig til skyggerne. Skulle der gå noget galt, kunne hun vel altid tage benene på nakken. Så længe hun var herude, skulle det i hvert fald ikke være et problem. Og her var der jo heller ingen byvagter.

Self-proclaimed do'er of dirty tricks