Hun var begyndte at trække vejret hurtigere og måtte virkelig koncentrere sig for at holde sig oppe, for at hendes vinger ikke bare gav efter og hun landede i vandet. For hvis det skete, så ville det virkelig være ude med hende, og selv Ryuu ville ikke kunne hjælpe hende. Ikke fordi han hjalp specielt meget lige nu, med hans spydige kommentatorspor han havde gang i inden i hendes hoved, men hun var allerede for træt til at få ham til at stoppe. Krævede for mange anstrengelser at komme op med nogle ligeså spydige svar, så hun prøvede at ignorere den dybe stemme der gennemtrængte hele hendes hoved.
Endelig kunne hun se land, og hun nåede da også til landet, ikke et sekund forsent, da hendes vinger endelig gav efter, og de par meter hun var over landet, faldt hun bare ned sandet. Sandet gjorde da også sit for at dæmpe lyden der kom fra hendes fald. Det var ikke specielt behageligt at ligge i, men i det mindste var hun fremme nu.
