Krystallandet
Sparks 22.01.2016 19:55
Den lille alf mumlede arrigt for sig selv, mens hun kæmpede sig igennem byen, for at komme hen til stedet hvor folk lå for døden. Hun selv havde endnu ikke oplevet nogen former for symptomer på den hæslige omgang virus der var brudt ud imellem elverne. Det havde dog ikke forhindret, at hun i en halskæde, skjult godt væk under hendes grønne klæder, havde en lille aflang glashylster der indeholde de mørkerøde dråber. Det havde krævede ekstra snuhed at skaffe denne dyre væske, men hvis det betød at hun ikke skulle dø. Så måtte det være sådan.At en af de ældre fra landsbyen, som havde kendt til Asjas stamme havde opsøgt hende, grundet hendes omdømme med urter, eliksirer samt fe støv. Havde valgt at opsøgt hende, for at bede om hjælp, var kommet så meget bag på hende, at den lille persona, faktisk havde sagt ja til at assistere med hendes evner, for at lette byrden for nogle af dem som der ikke ville klare det igennem natten.
Men det betød ikke at hun ikke hadet hele hendes situation. På ryggen, havde hun en stor sæk, som klirrede grundet alle de flasker som der lå i. Fyldt op med alverdens væsker, pulver og andet mærkeligt. Selv den høje sol på himlen, og det ellers fantastiske vejr, kunne hjælpe på den ulmende irritation som fyldte hendes spinkle krop. For sækken var jo tung! Og hun gad snart ikke bære den længere, da både ben og arme var begyndt at værke.
Også ud af det blå, kom en fod næsten til at træde på hende.
,,Pas dog på hvor du træder henne, din langørede natur fanatiker!’’ udbrød hun, da en fod var millimeter fra at trampe på hende. Hendes mosegrønne øjne stirrede arrigt op på skikkelsen, mens en knyttet næve rystende blev hævet imod personen.
