Hun fandt det rigtige hus, lyset og musikken strømmede ud af den åbne dør og folk var allerede på vej ind, selvom festen først startede officielt om en time.
Hun tog en dyb indånding, glattede den snevide kjole - den eneste kjole hun havde - og gik indenfor. Hun mærkede godt folks blikke på sig på grund af det blå hår, men prøvede ikke at lade sig mærke med det.
Hendes øjne tog et hurtigt overblik for at se, om hun kendte nogen, men indså hurtigt, at det var spild af tid. Hun var på nippet til at vende om, da en hånd strejfede hendes. Hun så efter personen, der havde strejfet hende, men det kunne jo være hvem som helst.
En tjener tilbød hende en drik, som hun tog imod. Kun af høflighed, hun brød sig ikke om den slags. Prøvende tog hun en tår. Drikken var sur og gæret, og hun stillede den hurtigt fra sig igen.