"Gider du gå ud med den her, min pige?" ikke at der var så meget valg over orderne, selvom det var et spørgsmål. Alligevel føltes det ikke ubehageligt at få en ordre på denne måde og en tung sæk med diverse affald blev hende ragt. Den ældre kromutter havde heller ikke nogen mulighed for selv at løfte den helt derud, og som den kære kvinde engang imellem havde sagt, så var Amys unge og stærke ben nærmest sendt fra himmelen til hende. Noget Amy valgte at tage som en god ting, som hun med et lille smil bevægede sig ud i baggyden, hvor den større beholder til affaldet stod. Ikke at byen var et renligt sted som sådan og folk havde en tendens til blot at smide deres affald hvor det var dem nemmest. Men på denne måde var det nemmere at få enten brandt af eller fragtet ud af byen. Amy måtte også indrømme at selvom lugten her var uoverdådig dårlig, så holdte det stanken væk fra den almene gade, hvilket kun var et plus.

Med en slyngene bevægelse, fik den rødhårede pige kastet den store sæk op på toppen af bunken og sukkede befriende som den landede med et bump. Desværre kunne den befriende følelse ikke blive hængene som hun vendte sig og en pludselig bevægelse fra en fremmed greb fat om halsen på hende og skubbede hende hårdt op af en af de let bemosede mure. Med en forskrækket, halvkvalt lyd, ramte hun væggen og hendes hænder fløj automatisk til hånden der holdte et hårdt greb om hendes hals, som hun desperat forsøgte at få sine fødder til at nå jorden igen. Alsens tanker løb igennem hovedet på hende. Henry var hendes første tanke, men der var også en del andre som havde en torn i siden på grund af Amy. Manden, som så ubestemmelig ud i sit udseende begyndte at snuse til hende, op og ned ved hendes hals og fortsatte til tøjet, hvor lugten åbenbart blev stærkere. En nærmest knurrende lyd forlod ham, som Amy begyndte at gispe let efter vejret. "Slip mig!" hendes stemme var halvkvalt, og der blev ikke hørt efter. Der gik i hvert fald lang tid før den hæse stemme fra snuseren svarede hende, som skulle han bruge tid på at finde orderne. "Baron Grants sendt mig... Du aflevere stjålet pung.. ellers mig have tilladelse til æde dig og anden pige.. du lugte af hende.. du kende hende... gi' mig eller spisetid." den hæse stemme var begyndt at hviske ind i Amys øre, efterfulgt af et hæs grin. Ikke nok med at hans stemme og latter sendte kuldegysninger ned af hendes ryg, lugtede hans beklædning, eller generelt hele ham af død, rådenskab og indtørret blod.. ånden var minimum dobbelt så slem.

Efter ulidelige øjeblikke slap han taget om hende og luskede i en imponerende fart væk fra gyden, som Amy faldte på knæ på jorden, efter at være blevet sluppet så pludselig. Hun hostede efter vejret og hev vejret dybt ned i sine lunger. Det sidste Amy havde regnet med var at Baronen skulle komme tilbage og jage deres hverdag. Faktisk havde Amy fuldstændig glemt hvad denne baron havde haft af hemmeligheden som det aldrig var lykkes pigerne at finde.
Døren til kroen gik op, og en lyskegle blændende næsten Amy som havde vendeet sig til gydens dunkelthed. "Amy, kommer du til- Amy? Du godeste, hvad er der dog sket?"
Amy forsøgte at slå det væk som var det ingenting, selvom alt andet pegede på at hun var alt andet end okay. Lidt tomulten kom hun på benene med hjælp fra den ældre kvinde, som så forskræmt på hende. "Det er ikke noget.. det.." hun sukkede dybt og kiggede nærmest skamfuldt ned på brostenene. "Fortiden.. der stadig jager..." Amy tog sig til halsen, som allerede var begyndt at tage farve af den brutalle episode. Forhåbentlig valgte hendes ekstrem lyse hud ikke at blive blå denne gang.