Dagene var talte.
Samson stod om sider over for sin fader, Merlan.
De stod og så på hinanden. En ting de havde tilfælles var, at de vidste hvad der skulle ske. De havde aldrig været fjender på denne måde før, og det var et opgør der handlede om liv eller død.

Merlan havde altid været der for sin søn. Sønnen havde altid set op til sin fader. De to var så godt som identiske kroppe. Den eneste forskel, var et ar ved øjet, som faderen havde måtte tilskrive sig under en større duel.

Dråberne faldt småligt ned fra himlen. Skyerne trak sig sammen og blev kun mørkere som de stod der, og så på hinanden. Ingen flyttede på sig. Der var så mange spørgsmål, men alligevel så lidt at tale om.

De hvide øjne mødtes med det andet par hvide øjne.

"Du behøver ikke at gøre dette, Samson" Brummede Merlan alvorligt.
Merlan havde igennem tiden udført meget arbejde, for at få Samson til at blive til den han er i dag.

"Ikke det? Har du måske noget bedre forslag selv til disse syn?" Snerrede Samson tilbage, så spyttet stod ud af munden af ham i arrigskab. En hvis tvivl kunne spores et sted i hans stemme, for dem der kendte ham godt nok.

Intet svar kom fra Merlan, andet end et par hævede øjenbryn - tilsyneladende ikke.

Merlan var en mægtig magiker. Faktisk en dygtigere magiker end Samson selv. Han var farlig, men alligevel så fredelig overfor sin søn. Han havde indset, at hvis han havde sit liv kært, var han nødsaget til at slå sin søn ihjel.

"Jeg er skuffet over dig, Samson.. Alt det jeg har hjulpet dig, og så får jeg dette som tak?" Tonen var rolig. Merlan havde altid vidst hvad han gjorde, i hvert fald i de senere år. Han havde altid været en god vejviser.

Samsons følelser var blandede. Han havde altid set ufattelig meget op til sin egen fader, en følelse som han havde set gået igen hos sin egen søn. Han havde mest af alt lyst til at græde, men kunne ikke. Hans skal var blevet hård med tiden. Alt var ikke leg mere, som det var engang. Han lavede kun den leg, som han følte at han havde behov for, og det var bestemt ikke de sikre af slagsen.

Samson kastede Merlan gennem luften, så faderen havde ryggen op mod et træ. Samson kom langsomt nærmere, og kom så tæt på, at han kiggede ham ind i øjnene, således at deres næser kun var et par millimeter fra at mødes.


"Du... Du burde af alle vide, at jeg har været taknemmelig hele vejen. Samtidig burde du også vide, at syner ikke så nemt ændres på, medmindre at der er en vej, der ligner situationen... og den vej, har jeg fundet. En vej til dit endeligt." Fortsatte Samson i samme snerrende toneleje som før.

Merlan så skiftevis fra Samsons ene øje, til det andet. Et tungt suk lød fra ham.

"Samson.. har du overhovedet overvejet andre muligheder?!"

En næserynken skar henover Samsons næseryg. Han var forarget. Ahvad? Om han OVERHOVEDET havde overvejet andre muligheder? Gjorde han grin med ham?

"Er jeg måske ikke din søn?" Bed han. Han regnede med, at det ville besvare faderes spørgsmål, men han kunne godt tro om igen.

Merlan var tavs i et stykke tid. Deres ansigter var stadig tæt på hinanden, og en intens stirren var stadig i gang.
"Nej, Samson.. Det er jeg ikke længere så sikker på!"

Samson slap taget om Merlan, så han igen fik fodfæste. Han bakkede et par skridt bagud, men havde stadig blikket rettet mod faderen.

"Du har ret.. Fader eller ej, jeg skal bruge din snart døde krop!"

Kampen skulle til at begynde.
Samson varmede sine hænder op, og et par ildkugler blev kastet af sted gennem luften i en hastig fart. Begge ildkugler ramte ved siden af, og endte på træet, som Merlan netop havde været klemt op ad.

Ild blev ligeledes kastet tilbage til Samson, som absorberede ilden i sin krop.
Flammerne blev sendt i stride strømme. Magnetismen blev slynget omkring, Samson.
En større ildcirkel blev lavet fra Merlan, og den trak sig sammen og omsluttede Samson fuldstændig.
Ilden var det stærkeste han overhovedet havde oplevet. En magiker i Merlans klasse, var ikke noget man skulle tage useriøst.
Samsons øjne føltes som om de brændte. Han måtte lukke øjnene. Hvis ikke han gjorde det, ville han føle at han mistede synet.
Hans øjenlåg syntes hvide, nu hvor han havde lukkede øjne. Han så kun indersiden af øjenlågene, og bare der, føltes han næsten som om, at han var død.
Flammerne omsluttedes sig Samsons krop. Han følte at han tabte energi. Energien dalede, og han måtte kæmpe for bare at kunne stå på benene.
Merlans magi havde drænene kræfter. Både drænene, men han kunne også gå den modsatte vej og styrke dem.

Merlan trak sig en smule tilbage, da Samsons knæ mødtes med jorden.
Det var ingen hemmelighed, at faderen var et af Samsons svageste punkter. Han vidste, hvad der skulle til, for at få Samson op i det røde felt.

Netop da Merlan havde trukket sig lidt tilbage, og stoppet sit flammehav omkring sønnen, prustede Samson og kæmpede sig op på benene igen. Hans øjne var endnu lukkede. Hele kroppen dirrede og forsøgte at regenerere hurtigere end muligt. Vreden havde spredt sig ud til Samsons fingerspidser. De hvide øjne mødtes med faderens egne, i et skarpt blik.