Krystallandet
Koda 17.12.2013 23:13
Vejer: Overskyet og Sne.Lysningen er det dejligt sted at søge hen hvis man søger ro og stilhed. I sær på denne årstid hvor kulden holdte de fleste væk fra lange ture i skoven. Men der var jo altid skøre mennesker der finder sig på vej ud i det kolde vejr, og en af dem var selvfølgelig Koda. Koda traskede rundt i bare tær i sneen midt i lysningen. Kulden flød op igennem hende krop og hun følte sig til at være i det rette element.
Under sneen fremmanede Koda et lille islag så hun næsmest skøjtede rundt inde i lysningen, let og elegant. Lidt væk oppe i et mindre træ hang en død kanin Koda lige havde fanget og sneen nede under var rød af blodet der dryppede fra den.
Koda stoppede op midt ude i lysningen. Der var flere snefnug i hendes hår som hun børstede væk og begyndte at skøjte hen imod sin kanin.
Koda tænkte for sig selv *Jeg må hellere få lavet et bål et sted* Trods det ikke lige var tanken ved varmen af bålet som tiltalte hende.
Hun bandt kaninen ned fra træet og tog den over skulderen, men stoppede så pludselig op, der var et eller andet der ude. Havde blodet tiltrukket nogle? De fleste rovdyr af de store burde da være i hi nu, og de små ville da ikke turde at komme hen til Koda, det vidste hun da.
