Fugten lå stadig i græsset efter nattens regnvejr. Selvom solen havde stået længe på himlen, var det endnu ikke formået den, at få tørret alt den tørre græs, som disse enge var grobund for.
Stedet var ikke et særligt besøgt sted. Dette var et af de steder, hvor der absolut ikke skete noget som helst, andet end en bondemand som kom ind i mellem og kiggede til sine fritgående geder.
Dagen var som alle andre dage. Samson følte sig måske en smule ved siden af, i forhold til resten af dagene.
Normalt ville han ikke bevæge sig herud, men noget havde ledt ham. En lyserød pony, havde viftet lidt med halen, og det måtte signalere til ham, at han skulle følge efter den. Dog var den på nuværende tid løbet sin vej, og selvom Samson ihærdigt havde forsøgt at bruge sin magnetisme evne på den, var det som om, at den slet ikke havde reageret på noget som helst. Det var ikke noget han kunne forstå, for den plejede altid at du.
Det høje tørre græs blev delvist lagt ned, da Samson tog skridt efter skridt hen over markerne. Han havde sigte efter ét punkt: et træ som han kunne se lidt fremme. Det så stort ud, men det blev kun endnu større som han nærmede det..........

Samson vågnede op. Han sad under træet, og ponyen kiggede på ham med sine store lillae øjne. Den slikkede ham i ansigtet mens han kom sig så småt. På siden var den dækket med små fine hjerter, og alt tydede på, at det var en "glad" pony.
Han slog forskrækket øjnene helt op, og vreden begyndte at vælde frem i ham.
HVAD FANDEN VAR DET NU FOR NOGET!? HVEM TOG PIS PÅ HAM!??!
Dog var der alligevel noget i bukserne der bevægede sig....

Han vågnede op endnu en gang, og indså nu, at han var faldet i søvn under træet. En ged kiggede ham nu i stedet i øjnene og gumlede på en plante, som den nok havde fundet lige i nærheden.

"MAAAAAH!" Udbrød den.
Det kildede helt i skridtet på ham. Han begyndte så småt at savle, mens han kiggede i dens øjne, og den kiggede dybt ind i hans og gumlede derudaf. Et par dråber savl faldt til jorden. Tankerne var et helt andet sted.
Ligeglad med omverdenen fandt han i "blinde" frem til sit bælte, og begyndte at flå i det, mens hans øjne endnu var fæstnet til gedens fængende, ligegyldige blik.

"MAAAAH"
Han var sikker. Den ville ha' ham, og det skulle være nu!!! Den sage "maaah" på en helt bestemt måde. Det var sikkert.
Bæltet hang meget hurtigt ned mod jorden, mens han sad der under træet.
Geden havde nu spist sit græsstrå.
Gedesavlen løb den ned af pelsen på hagen. Den tørstede efter mere, hvilket fik Samson til at spærre øjnene endnu mere op.
Han rejste sig, og sprang nærmest på geden. Det kunne ikke gå hurtigt nok.
Pølsen fandt sin egen vej frem, og geden begyndte at røre uroligt på sig, da den begyndte at fornæmme, at han ville noget med den.
Magnetismen tog fat i gedens ben, og trak alle fire mod jorden, således, at den forblev stående.

"MAA-AAAHA" Brølede geden, saftigt efter at kunne få Samsons hæftige pølse at smage i sit behårede numsehul. Savlen glinsede i solskinnet, og det var en hed scene mellem de to.
Samson åbnede munden let. Han havde aldrig prøvet at dyppe pølsen i en ged. Det føltes nu nok anderledes, end hos en kvinde, men han var ikke helt sikker. Han tænkte ikke så meget over det. Et hul var et hul.
Geden stønnede i sine "MA-AA-AAaaAAH" lyde hver gang han gav den et "hug".
Samson stønnede med den, og han kunne mærke hvordan han nærmede sig sin udløsning.