Årene var gået og Devyn's syygdom havde ikke forbedret sig. Hun havde siden hun var blevet født levet med at være skiftevis på land og i vandet. Hun var ved at være godt træt af det! Hun havde for en gangs skyld endelig fået snakket lidt med sin familie igen. Dog havde de haft stor afstand til hende stadig. De havde jo aldrig rigtig været helt vild med at hun havde denne her evne med at gå på land, hendes sygdom og ikke mindst hendes utæmmelige nysgerrighed omkring mennesker.
Hendes tanker havde altid gået på at være menneske, hun havde aldrig rigtig brudt sig om at værre havfrue når hun kunne gå på landjorden.

Her lå hun i en mindre skov sø som var noget så klam. Hun havde aldrig set en sø være så ulækker som denne her! Den var grøn og der lå dicerse affald nede i søen. Tænk at hun havde været så facineret af mennesker på et tidspunkt i sit liv. De skulle tage og ryde op efter sig selv.
Hun svømmede ned på bundne af søen og samlede en daggert op. Tænk at smide en daggert ud i vandet, man kunne jo skære sig på sådan en! Hun forstod virkelig ikke hvorfor mennesker var blevet så ulækre!

Da hun havde undersøgt diverse ting nede på bunden tog hun daggerten med op og satte den ned i skovbunden. Med sine armkræfter trak hun sine ca 600kg tunge krop op på landjorden. Efter godt og vel 2min begyndte et blålidt lys at danne sig rundt om hendes hale. Det blå lige lys forsvandt og hun stalte sig op på 2 ben.
Hun tog fat i sit hår og lagde det på sin ene skulder og begyndte at vride det for vand. Da hun havde vredet det så godt hun nu kunne bukkede hun sig ned og tog fat i daggerten. Lige så stille bevægede hun sig med forsigtige skridt lidt rundt om søen og gik hen til noget hvidt der lå på jorden. Hun samlede det op og det lignede ganske vidst en kjole. Hun tog den op over hovedet og lod den falde ned over hendes nøgne krop. Med et mindre smil på læben lod hun blikket gå lidt rundt inden hun lod en hånd glide igennem sit hvide hår.

Hendes skridt bevægede sig væk fra søen og ind imod skoven. Hendes skridt var yndefulde, man kunne næsten ikke høre hende tage et skridt. Det enste man kunne høre var den stille vind og dyrene der rendte rundt mellem træerne og de nedfaldenede blade der var kommet rundt omkring. Det var godt nok stadig varmt i vejret, men hvad vidst hun vand var jo stort set altid koldt. så lige meget hvor koldt det var på landjorden så var det varmere end vandet.

Devyn kiggede lidt ned i jorden og bed sig i læben da hun stak sig på daggerten. "sådan noget lort!" kom det fra hende og smed daggerten så langt hun kunne. Ikke fordi hun kastede særlig langt og særlig godt, egentlig duede hun slet ikke til våben. Hun havde nu heller aldrig haft noget at skulle bruge dem til. Hun havde klaret sig fint nok langt væk fra kampene der havde været på overfladen.

Hun stoppede dog op og kastede et blik lidt til siderne og trak dog på skuldrende. Egentlig synes hun her blev lidt stille lige pludselig, det virkede lidt mærkeligt. men så igen det var jo også en meget mærkelig skov det her. Hun bed sig lidt i læben og lod en hånd glide ned over brystet for at rette lidt på den krøllede kjole. Hun bukkede sig kort ned og tog fat i en gren hvor efter hun rejste sig op igen. "Sådan nogle mærkelige mennesker der lever nu om dage! Passer på tingene de har nææh nej det kan de da ikke finde ud af. Føj siger jeg så bare, og hvad sker der med de der drager de ødelægger også bare alt ting! Findes der ikke folk til at håndtere sådan nogle?! Ha næh der findes vel ikke engang en konge eller noget som kan tage sig af sådan noget! Nææh hjemme hos mig der er det noget helt andet.!" hendes skridt blev mere og mere hårde imod skovbunden og hendes føder begyndte dog også at bløde nogle få steder men det var ikke rigtig nogen smerte hun kunne mærke.
Hun stoppede op igen og vendte sig om og lagde straks mærke til personen der fulgte efter hende. "Ja og så er der sådan en som dig.. En.. En... Ja hvad du nu end er. du render sikkert også rundt og laver en masse ballade og ødelægger ting. HA at i ikke skammer jer!" et kort fnys kom fra hende og knækkede grenen i små stumper som hun lidt efter kastede efter ham.

"Gør mig ikke noget, gør mig ikke noget. Måske ikke mig, men så er der naturen, vandet og alt muligt andet. Tænk at der ikke er nogen der skammer jer!" kom det fra hende og kiggede blot på hans hånd. Skulle hun tage den eller skulle hun lade vær. Istedet kiggede hun ham i øjne og fnyste kort. Men samtidig begyndte hun at slappe lidt af, hun forstod virkelig ikke hvorfor hun havde været så vredeladende på det sidste. Efter hun havde været hjemme i et halvt års tid så havde hele hendes hunmør bare vendt. Men sådan var det vel når der altid blev rettet på en, eller når der blev råbt hvert andet minut.

Hun kiggede lidt på hånden igen og prikkede lidt til den og vendte så blikket hen imod der hvor han havde stået før. Det var slet ikke underligt for hende at han havde været så hurtigt ved siden af hende. Måske var han slem og måske var han ikke, men alligevel valgt hun at prikke til hans hånd igen. Hun trak dog på skuldrende og puffede til hånden og bevægede sig forbi ham. "Nu skal du ikke komme her og virke som om du kan alt" kom det blot fra hende og lod en hånd køre igennem hendes hår igen.

Da han prikkede hende på skulderen skulle hun lige til at vende sig om og give ham en lussing men valgte at stoppede da hun følte en ro over sig som hun ikke havde følt længe. Hun bed sig lidt i læben og virkede lidt nervøs men samtidig kunne hun bare slappe af.
Hun vendte sig om kiggede lidt mistorisk på hånden og så på ham. Dog uden rigtig at tænke sig om tog hun hans hånd og lod et smil komme frem på hendes læber. Det var et smil der ikke havde været der længe.

"Nå men altså jeg skal den vej" hun pegede bag sig og anede slet ikke hvad det var hun pegede på, egentlig anede hun ikke hvor hun skulle hen af, men han var så rolig og det havde jo en virkning på hende hvilket hun jo egentlig kun var glad for.

Devyn lod sine blå øjne stirre stift på ham. Det var virkelig mærkeligt at stå her med en hun slet ikke kendte. Sidst det skete var hun blevet redet af Mira, af hvilken grund ved hun ikke men åbenbart var Cazador ude på et eller andet. Mira havde jo været.. Ja hvad hed det Lysets kriger, lysets hær. Lysets et eller andet. Men han havde da ellers virket så fredelig. Men ak ja skulle man virkelig også tage og lære alle folk at kende eller blive redet? Nej ikke i hendes verden!

Da hun tog lidt fast i hendes hånd vendte blikket ned imod hånden, på en eller anden måde følte hun sig udtryk, men ikke sådan en ting så man bare havde lyst til at løbe. Nej det var mere en følelse af at noget var galt. Hvorfor skulle han gøre sådan noget, hvad havde hun gjort siden der skulle tages sådan fast i hendes hånd? Der røg en masse tanker igennem hendes hoved mens hun kiggede på sin hånd og hans. Da han så begyndte at snakke startede en mindre klump i halsen på hende. Igen lod hun sit blik glide op på hans og lod blot hendes øjne borre sig ind i hans. "Ehm... Tak tror jeg nok" kom det stille fra hende og lod hendes blik gå væk fra ham og ned på deres hænder. Igen kom der så mange tanker frem i hendes hoved at det var lige før hun fik hvedepine. Hun havde aldrig haft så mange tanker i hovedet før, bortset fra den gang hun var besat af mennesker.

Han kunne mærke hvordan hans indflydelse begyndte at blive tydeligere på hende. Da hun valgte at kigge ind i hans lysende hvide øjne, kunne han fornemme hvordan hendes følelser stod åben for ham, og han lige så stille kunne ændre dem mere til det ønskede resultat. Han kunne mærke hvordan hun blev lettere at modellere efter sine egne ønsker. Hun ville nu ikke kunne mærke en utryghed ved ham mere. Hun ville føle at hun ville kunne stole på denne purpurrøde person. Hun ville måske oven i købet føle sig en smule tiltrukket af denne mystiske fremmede, der var trådt frem fra skovens stille dyb.
Da hun vendte blikket væk igen, kunne han mærke en irritation vælte op i ham, selvom at han var kommet vidt med hende. Om ikke så lang tid, ville han have hende i sin magt, og hun ville danse efter hans pibe, men det betød også at han ville kunne gøre mere allerede nu, uden at hun ville blive bekymret. Det ville gøre det hele en del lettere. Med den hånd som holdt i hendes trak han hende lidt tættere ind til sig, og i samme bevægelse lagde han den anden arme omkring hende, for at trykke hende lidt tættere ind til ham, så deres kroppe næsten rørte hinanden. Han prøvede stadigvæk at fange hendes blik, og måske ville dette træk få hende til at se op på ham, nu hvor de ville kunne komme til at stå så tæt på hinanden.

Devyn kiggede så vidt muligt væk fra ham. Hun ville ikke rigtig se på ham, hun turde heller ikke. Hvad nu hvis han ville alt muligt som hun ikke ville? Hendes tanker for rundt i hovedet på hende.
Hun mærkede en arm tage fat rundt om hende og hun blev skubbet tættere på. Hun lod sit blik bevæge sig direkte ind hans øjne. Hvad var nu det. Lige så stille kunne hun mærke hvordan hun begyndte at slappe af og lod sit blik bevæge sig ned langs hans overkrop for at lande ind i hans øjne igen.
Hendes muskler begyndte lige så stille at slappe af og hun lod en hånd bevæge sig op til hans kind. "Det føltes så..." hun anede ikke hvad hun skulle sige. Hun kunne ikke rigtig forklare det.

Han tyssede på hende da hun begyndte at snakke til ham, og lagde blidt en finger på hendes læber, og fik et lille skævt smil på læben. Han lod fingeren glide ned af hendes hage, og med et blidt skub med sin finger, hvor han sørgede for at kloen ikke ramte hende, sørgede han for at hun ikke kunne sænke blikket igen, inden han ville have alle hendes følelser i sin magt. Han kunne mærke hvordan han havde fået beroliget hende, og lige så stille begyndte han at påvirke hende med begær. Ganske stille og roligt, så hendes underbevidsthed ikke slog alarmklokkerne i gang med det samme. Det skulle først ske når det var for sent, og så ville underbevidstheden for det meste tro at det var sandt, det hun ville føle.
Han førte den frie arm om bag hendes ryg og trykkede hende lidt tættere på ham, så hun ville stå med sin mave helt op af hans bare skind. Han sænkede hovedet lidt ned med hende, mens han stadigvæk stirrede med sine lysende hvide øjne ned i hendes.

En finger blev lagt på hendes læber og hun blev noget overraset over dette. Hvad skulle dette nu betyde? Hun var usikker på hvad der i det hele taget ville ske nu her. Hun holdt blikket ind i hans øjne og blev skubbet tættere ind på ham. Hun kunne mærke hans hud igennem hendes hvide tøj og blev en smule flov. Det var ikke lige hvad hun havde forventet. Med forsigtighed prøvede hun at lade sit hoved glide ned imod hans brystkasse men kunne ikke. Hans hånd var under hende hage hvilket satte lidt en stopper for hun ikke kunne vende hovedet om hun ville eller ej. Hans ansigt kom tættere på hende, hvad var det han ville? Var det nu de skulle kysse eller skulle de ikke? Hendes øjenbryn begyndte at bevæge sig ned af og en bekymring var tydeligt at se, samtidig kunne hun mærke en hvis nervøsitet komme op i hende. Forvirring var stor, hun havde jo aldrig haft tankerne et andet sted end hvad klokken var og hvor længe hun havde været over vand som i vand.

Han standsede en fingers bredde fra hendes ansigt, så de kunne mærke hinandens ånde, og høre deres vejrtrækning. Han kunne se på hendes glød hun udgav at hun blev en smule forvirret. Han valgte derfor blot at stoppe og se hende i øjnene. Når begæret ville blive stort nok, som langsomt nok ville sprede sig i hendes krop som en form for behagelig varme, så ville hun nok selv tage det næste skridt. Hvis han pressede hende, så ville det kunne gå galt. Med den hånd han havde trykket mod hendes ryg, ganske blidt, begyndte han at prikke en form for kode ind på hendes ryg med sine klør. Hun ville blot kunne mærke det som en kildende fornemmelse, men det vil langsomt styrke hendes begær, men den gang var det fordi han ville ramme nogle bestemte nerver, der vil udløse det, og derfor være mere ægte, end det som han påduttede hende gennem sit hypnotiske blik. Han ventede tålmodig. Han havde en masse tid endnu.

Hans åndemod hendes føltes som en varme der ikke var til at tage fejl af. Det var blot den del at hun ikke anede hvad det var der forgik lige nu. Hvis der var noget hun ikke vidste omkring mennesker og dæmoner så var det dette her.
Den prikkende fornemmelse fik hende blot til at stå stille, hun var ikke specielt kilden. Hendes øjne begyndte at slappe af og hun lagde sit ansigt lidt på skrå.
Hun stod i længere tid blot og kiggede ind i hans hvide øjne mens den prikkende fornemmelse begyndte at aftage. Det var som om den forsvandt fra stedet men så alligevel var der. Lige så forsigtig lagde hun hånden op på hans kind aede den kort og lod sit ansigt bevæge sig tættere på ham. Lige så forsigtigt lod hun en enkelt kys falde over hans læber. Tænk engang hendes første kys på sådan et her sted og så lige nu af alle steder.

Efter at hun havde afbrudt sit kys, dukkede spidsen af en meget spids tunge frem og kørte kort over sine læber. Han slap nu sin hånd under hendes hage, da han var sikker på nu at han havde tryllebundet hende nok. Nu ville hun ikke flygte lige med det samme. Nu havde hun mere lyst til at være sammen med ham, og han prikkede fortsat de forskellige steder, der ville øge hendes begær. Den frie hånd kørte nu kærligt ned over hendes arm og ned over hoften. Den begyndte lige så stille at kærtegne hendes lår. Det var intet andet end blide strøg ind til videre. Den her gang tog han initiativet til at indlede kysset, og han kyssede hende blidt på læberne, men denne gang lidt længere end hun havde kysset ham. Derefter kyssede han hendes kind, og små kys mod hendes øre, og derefter små kys ned af hendes hals. Den hånd der havde prikket hende på ryggen, blev nu ført op af hendes ryg og begyndte at kærtegne hendes nakke. Nu ville han kunne bruge de almindelige metoder til at øge hendes begær. Selvom hun måske ikke kendte det, ville hendes krop alligevel instinktivt reagere på det, og den vil give sig hen til den nydelse hun ville opleve gennem dæmonens blide kærtegn.

Hans tunge på hans læber blev næsten for meget for hende, han havde jo aldrig set en som ham før, og slet ikke med sådan en tunge, generalt havde hun jo altid bare været sig selv uden nogen former for kontakt med mennesker om hun ønskede det eller ej. Hans fortsat prikken på hendes ryg ophørte lige pludselig, hans kærtegn på hendes lår og kysene de forskelige steder fik hende til at komme med et kort støn. Det var aldrig noget som var kommet ud af hendes læber før. Selvom hun ikke kunne gøre for det kom der en rødmen over hendes kinder.
Alt dette var noget helt nyt for hende hun anede ikke engang hvordan hun skulle bevæge sig eller reagere. Uden at ligge mærke til det kunne hun mærke hvordan hendes ben spredte sig en lille smule og lod sine hænder kom om bag hans hoved. Hvad var det dog der skete nu og her? Det var virkelig en helt anden følelse hun aldrig havde prøvet før og bestemt aldrig havde troet hun ville føle.

Han kunne mærke hvordan hun lige så stille begyndte at give sig hen til ham. Han havde hende i sin magt. Hun var blevet hans lille marionetdukke, som han kunne bruge på den måde han lige lystede. Et usynligt djævelsk smil dukkede op. Hvor han dog elskede at lege med folk. Der var intet så underholdende. Den her gang havde det dog været nemt. Næsten for nemt, men han skulle jo heller ikke vær gang skulle kæmpe mod sit legetøj, selvom det af og til var morsomt at få en stor hidsig kødbjerg af en mand med økse til at frivilligt falde på knæ foran ham, som en lille trækkerdreng. Det var altid så morsomt.
Med den hånd han kærtegnede hendes nakke med, flyttede han om foran og begyndte at kærtegne hendes bryster gennem det hvide stof. Han var stadigvæk temmelig blid, men intensiteten begyndte at tiltage. Han nippede til hendes øreflip med sine læber, og hånden på hendes lår, blev flyttet på hendes røv, som han også begyndte at kærtegne og massere let.

Hendes hånd bevægede sig lige så stille op af hans baghoved og kælede lidt for det. Lige så stille bevægede hun sig helt tæt op af ham så hun stod tættere og tættere på ham og samtidig kunne hun mærke hvordan hendes røde kinder blev værre og værre. Hans bevægelser på hendes krop var ikke til at tage fejl af. Den reagerede på noget som den aldrig havde reageret på før. Den føltes varm på en god måde men ikke mindst hendes underliv føltes ubeskriveligt varmere end det plejede at gøre. Hvad gjorde han ved hende og hvorfor gjorde han det?
Hans kys på hendes øreflip fik hende endnu engang til at komme med et mindre støn og hun lukkede sine øjne lige så forsigtigt i. Selv hans kærtegn på hendes bryst fik hende endnu engang til at komme med et støn. Hun lod sine læber mødes med hans endnu engang men denne gang holdt hun det og brød det ikke. Det var virkelig en mærkelig dag.

Da hun kyssede ham, pressede han lidt på med sin tunge, for at komme ind i hendes mund med det yderste af spidsen på sin tunge. Med rolige bevægelser kærtegnede han hendes tunge med den. Han slap hendes bryst, og førte den anden hånd også ned til hendes røv, og pressede hendes underliv mod sit. Han begyndte at gnide sit underliv op af hende, og hun ville nok kunne mærke noget, der kunne indikere at han selv var ophidset. Han morede sig meget over hvor let hun var faldet i sine klør, og nu hvor hun før havde virket vred, blot overgav sig til en vildt fremmed dæmon. Han elskede det. Det var det han var født til at gøre. Fordærve folk!
Med sine hænder begyndte han langsomt at hive hendes kjole lidt op, så hendes ben blev mere bare, og han fortsatte ind til han havde fået trukket alt stoffet op til hendes lænd, inden han igen begyndte at massere hendes røv. Han pressede hende igen tættere op af sig, mens han fortsat gned sig op mod hende.
Han afbrød kysset og så kort på hende og stoppede at massere hende. Han tog den ene hånd af hendes røv, og med en lethed, bandt han det klæde han havde om livet op, og samtidig, fik han også sine bukser til at falde af, så han stod nøgen foran hende. Han var tydeligt ophidset, hvilket hun nok ville kunne se hvis hun så ned, men hun ville ikke have meget tid, fordi han pressede sig igen mod hende og gned sit underliv mod hendes, men uden at gennemtrænge. Han tog sine hænder op til hendes skuldre, og rev stropperne over på hendes kjole, og trak den ned under hendes bryster, så alt stoffet nu var samlet omkring hendes mave. Han begyndte at kysse hende på halsen igen, og langsomt ned ad. Han kyssede hendes bryster, og lod tungespidsen kærtegne brystvorterne et kort stykke tid. Derefter gik han ned på knæ, og lod sin tunge glide ud mellem sine læber, og med lange blide strøg af tungen, slikkede han hendes underliv. Af og til smuttede tungespidsen ind i hendes underliv, men ikke særlig længe. Han vidste af erfaring at det gjorde kvinder virkelig begærlige, og næsten ustyrlige. De blev tit bløde i knæene og begyndte at tigge om mere.