Det havde været meget modstridende, og kun takket været det insisterende brændemærke, som til sidst, til dels havde gjort hendes fod og hendes skinneben følelsesløse.
At hun havde givet efter, skulende dybt til den korte, tynde badekåbe, der knapt kunne betegnes som en kåbe, som en form for så-mødes-vi-igen-hadeblik. Den havde lagt på hendes rede efter at hun var kommet tilbage efter endnu en jagt på et måltid til sig selv der var alt andet end glas. Smagen af rubin hang stadig i hendes gane.
Hun sukkede tungt som hun til sidst, modstræbende som en i bare fanden, tog den på. Gangen med vaskegrejet ned af de mange trapper til Samsons gemakker og den private badefløj, synes at gå meget hurtigere end hun ønskede det skulle være. Faktisk ville hun foretrække at hun bare havde skullet gå i evigheder end at gå ind i det badeværelse igen.
Det rykkede let i hendes næseboer, og hun havde mest af alt lyst til at stikke af, på trods af smerten ville hun ikke græde, hun nægtede. Han ville garanteret fryde sig ved at se hendes tårer. Tårer var tegn på svaghed!

Krystalblå øjne stirrede stift på den tunge dør.
Hvorfor var hun her igen? Hun forstod det ikke, eller rettere. Hun VILLE ikke forstå det. Hun vidste at hun var heldig at han aldrig havde rørt hende som hun vidste han havde rørt andre kvinder, voldtaget dem og så videre, men det at vaske ham med hans lumre blikke konstant på hendes krop, var bestemt heller ikke en fornøjelse heller. I stilhed bad hun sine guder at intet ville ske i baderummet, intet hen imod det der kunne resultere i et æg og et afkom. Hun bad sig kort i læben, sank et eller andet inden hun bankede på døren og åbnede den, ment hun mentalt forberedte sig på hvilket frygteligt syn ville møde hende.

Badeværelset trængte til at blive gjort ordentlig rent. Hvem bedre var til dette, end Zidiac?
Samson var derinde. Han havde bestemt ikke tænkt sig at skynde sig.
Han hørte skridt foran døren til baderummet. Han blev siddende så pænt, som han nu sad på lokummet. Bukserne var faldet ned omkring benene, mens han sad der med spændte ansigtstræk. Hvorfor skulle en herre som ham dog også skynde sig, når han blot kunne blive siddende for at blive færdig samt at irritere Zidiacs åsyn?

Døren åbnede sig, og dette skete samtidigt med at en pølle slap hans anus. Det var ikke hans mavedag i dag. Det var bestemt ikke helt nemt på dette lokumbesøg.
Et lettende støn kom fra ham, da der efterfølgende hørtes et "plop". Stanken begyndte at sprede sig, og det gik bestemt ikke langsomt. Det lugtede som en flok køer der i samlede flok løb forbi. Køerne var bestemt ikke rene..

"Zidiac, endelig er du her. Du kommer faktisk lige til tiden!" Brummede Samson og et smil spillede sig lystigt hen over hans læber. Han hyggede sig rigtigt, som han sad der og gjorde ingenting. Snart skulle Zidiac lide igen. Det bedste ved det var, at hun på forhånd vidste det.

Hun stirrede en smule paf på Samson, men ved det lille selvtilfredse smil fra bandelederen slog hun blikket væk, langt væk. Over at stirre på en af væggene.
Endnu engang trak det i hendes næseboer da lugten af menneskelig afføring begyndte at brede sig i rummet.
Blikket vendte sig stille hen imod vinduet, det var lukket. Hvorfor var det lukket? Med et stramt drag om hendes læber ilede hun hen til vinduet for at åbne hasperne og få en chance for at få vejret, idet mindste for en kort stund.

Med Samson på tønden var hun temmelig sikker på det ikke havde noget at gøre med at vaske skrumlet, heldigvis! Måske var det snarere badeværelset selv der trængte. Et diskret blik hen i krogene bekræftede dette. Hvor hun dog hellere ville blive stående ved vinduet, eller endnu bedre; springe ud fra det og flyve væk fra denne opgave der åbenbart havde blevet pålagt hende. Hendes ører spjættede kort ved lyden af hans stemme.
Tiden?
Hvor skønt.
Så åbenbart havde han tænkt sig at sidde på tønden hele dagen mens hun gjorde rent.

Samson fortrød bestemt intet. Som sagt, han havde bestemt ikke travlt med at komme op fra det lokum. Han sad ubesværet - eller rettere, lettere maskulint på det lokum. Han havde håndfladerne mod sine knæhaser, sådan så armene var mere end blot spændt. Han lignede en der kunne rejse sig fra lokummet når som helst (og springe op hvor som helst?). Hvor meget energi kunne sådan et muskelbundt rumme?

Da døren åbnede sig flyttedes Samsons blik mod Zidiac. Han morede sig allerede ved hendes syn, men fortrak ikke en mine. Et barn der havde haft en god barndom, ville have grinet sin røv i laser. Bandelederen havde dog sin facade på, og så blot stift på sin slaves chokerende ansigtsudtryk.

"Zidiac... Du kommer lige til tiden faktisk. Tør mig!" Befalede Samson. Hvis lugten ikke blev fjernet fra baderummet, så ville man ikke vide hvor mange dyr det tiltrak, eller rettere.. hvor mange det ville dræbe. Det var måske ret effektivt i stedet for alle de midler man kunne få imod kryb.

"Hov vent!! Der kommer mere!" Stønnede Samson koncentreret, så hans stemme nærmest knækkede efter i "presningen". Hård mave.... Yeaaah...
Det næste plob var dyb. Pøllen var umiddelbart tung. Hvad havde han dog egentlig spist den forrige dag?
Bøf?

Samson lænede sig en smule frem, så der lige akkurat var nok plads til at hendes hånd kunne komme ned bag hans ryg, og videre ned til hans anus hvor lorten havde været lidt for glad for hans bare hud. Det var... som smeltet chokolade på den ellers så rug hud.. Hov vent, hvorfor havde han egentlig rug hud på røven??

" Eh...?" Lød det dumt fra hende. Hun stirrede endnu engang fra den kolde blå himmel udenfor over til Samson på brættet. Havde han lige sagt hvad hun hørte? Det kunne da kun være løgn.
En grimasse trak over hendes ansigt som hun rystede langsomt på hovedet, bakkende ind imod vindueskarmen, klingende til den.
"Nej...De er ikke noget pattebarn, og selv hvis De var.."
Hun lød sætningen hænge i luften, musklerne i hendes ben fleksede let, parat til at springe ud af vinduet eller klamre sig for sit liv til vindueskarmen i tilfælde af at han skulle gøre brug af sin magnestime-evne.
Hvor hun egentligt hadede den evne!
Meget kunne hun finde sig i fra Samson, men det at tørre ham var langt at overskride hendes personlige grænse.
Meget langt.

Samson stirrede stift og afventende på hende. Det var som om at hendes ord fes ind i det ene øre, og direkte ud af det andet. Det var tydeligt at han ikke lyttede efter. Øjnene var blanke og det var som om de sagde "hvorfor tager det så lang tid".

.... Tør mig! gentog han og stirrede nedladende på hende. Han mente det virkeligt.
En højlydt prut undslap fra hans røv. Dette fik ham til at smile smørret, og dog stadig med et iskoldt blik i øjnene som blot så afventende.
Lugten var styg. Tanken om Samson der først sprang op fra lokkummet, kunne kun betyde at det hele blev meget værre. Som han sad der, kunne man ikke se lemmet. Zidiac burde også efterhånden været "udrustet" til det hele. Om hun var stolt af dette? Det kunne denne situation vidst tydeligt svare på.

En svigende fornemmelse gennem Zidiacs brændemærke brød skarpt gennem.

"Jeg kan også stille mig op, og vende røven i mod dig, hvis du får det meget nemmere? Hvad siger du?" Samson brød ud i en lang mørk latter. Han var på ingen måde skånsom. Han kunne dog ikke holde noget tilbage. Det værste var, at selvom han lo, mente han stadig hvad han sagde. Zidiac burde bestemt heller ikke tvivle på, at Samson havde tænkt sig at gøre det, hvis hun ville have det på den måde - så længe at han blev tørret i røven af sin egen slave.

Hun rystede voldsommere på hovedet. Nej!
NejnejnejnejnejnejnejNEJ! Ikke om hun ville det. Om hun på nogen tænkelig plan havde tænkt sig at røre et andet væsens afføring...ALDRIG!
Hun pressede sig op imod vindueskarmen, som om den kunne beskytte hende imod hvad der ventede hende, hendes negle gravede sig en smule ned i det hårde sten, hvis hun havde været i hendes anden skikkelse havde dette været en del lettere.
Fornemmelsen af at skulle kaste op skyllede ind over hende da Samson fjærtede.
Hendes øjne syntes at blive en smule hårdere da hun endnu engang så imod ham, hvæsende dæmpet over den skarpe smerte der syntes at forværre hendes kvalme.

"J-Jeg nægter!" Lød det endnu engang. Meget fandt hun sig mere eller mindre i fra hans side, men langtfra dette.

Samson stirrede stadig afventende på Zidiac. Latteren var totalt ophørt og han stirrede blot tomt på hende.

"Zidiac!" Sagde han bestemt og hårdt. Havde han nogen sinde tænkt sig at give slip?

Der gik et par øjeblikke før han igen brød ud i vild latter. Var han nu blevet gal?
Han greb ud efter noget papir, tog sin hånd ned til røven, hvori papiret befandt sig. Han gnubbede det mod sin anus for at samle alt lorten op, som tydeligvis havde spredt sig mere end nødvendigt, skulle man tro. Hvis Zidiac skulle have tørt ham, havde hun med garanti brækket sig over det, sådan som hun var sart overfor idéen med at tørre sin herre. Men han tørrede for en gang skyld sig selv. Han trak dog derefter papiret frem for sig, for åbent syn. Han kiggede ikke engang på det...

Papiret var mildest talt fuld af lort. Klumperne i afføringen var meget varierende. Kerner var til at spore, og der var et par enkelte lysere pletter i blandt.

"Nu da du nægtede at tørre mig, må du i det mindste få badekarret fyldt, og du skal deltage dernede blandt boblerne - afklædt. Du skal skrubbe mig... igen. Hvis ikke, skal du betale dyrt." Sagde Samson tørt og viftede let med hænderne, hvori han stadig holdt lortepapiret i den ene hånd.
Stanken begyndte at trænge igennem Samsons næsebord. Lortepapiret var bestemt ikke helt... så duftende som violer og lavendeler - sikke en skam.

Hun så lige så stift på gulvet, lige foran Samsons fødder. Bange for konsekvenserne ved sit resolutte nej, men stædig om ikke at tørre ham.

Hun løftede blikket igen med et let hævet øjenbryn som han pludselig brød ud i vild latter. Hendes næse rynkedes ved synet af den lortebefængte papir han rakte frem foran sig, et kort øjeblik var hun bange for at han ville kyle det imod hende.
Hun skulede, slugte så et eller andet. Tæt på at modsige sig hans afstraffelse, men så igen... For hende lige nu, var alting, alt andet end at skulle have at gøre med hans lort meget bedre end lorten.
"Javel.." Lød det lavt fra hende, som hun endelig gav slip på vindueskarmen og på let skælvende ben gik hen til badekarret og begyndte at fylde det op med sæbe og vand... Masser af sæbe. Så meget det kunne dække hendes attributer.. Helt klart.
Hun kunne selfølgelig bide fra sig, slå, kradse og sparke fra sig hvis han skulle blive for lummer i badet. Selv hendes vinger ville til dels kunne komme til udnytte på det punkt.
Hun håbede at hans sår idet mindste var helet bedre end sidst.. Hun skævede mellem badet og Samson, ville tydeligvis vente med af afklæde sig til allersidste øjeblik, han skulle ikke nyde det for meget..

Samson trak et langsomt smil. Han frydede sig inderligt, at se Zidiac på den måde. Det var tydeligt at se, at valget stod mellem at gøre hvad han nu befalede... eller også var det noget mere der havde noget at gøre med lort. Hun havde tydeligvis en hvis afsky til det sidst nævnte - det forstod man jo ikke.

Hvis hun havde nægtet, havde han kastet lortepapiret efter hende. Egentlig var det bare klamt, men det kunne nok have været meget mere ondskabsfuldt end det.

"Godt.." Samson førte nu papiret om bag sin ryg, og smed det ned i kummen. Stakkels de folk der skulle tømme lokummet. Man måtte jo dog gå ud fra, at de var vandt til det. Og dog.. han fik jo også tit udskiftninger af tjeneste folk. Nogle gange gik sådan nogen jo til - og her måtte der være mange forskellige årsager at finde.

"Få det gjort i en fart.. jeg kan jo ikke sidde her hele dagen, og jeg behøver da bestemt ikke at stå op, synes du vel?" Brummede Samson med en hvis humor i sin stemme.

Et lille lettet suk forlod hende da han smed lortepapiret ned i kummen.
Mere vand blev fyldt i badekarret, sammen med mere sæbe, diskret tilføjede hun så noget mere parfumeret sæbe, langsomt blev stanken af afføring blandet op med duften af lavendel.
" Ja. Jeg skal nok....N-nej.." Hun skævede hen imod ham for at sikre sig at han blev siddende på brættet. Derefter ilede hun hen til et skab efter en bunke store bløde håndklæder, for til sidst at gennemgå de skureredskaber der var i spanden, fiskende frem dem hun tænkte kunne bruges bedst imod kæmpen.

Hun stillede dem nær hvor hun regnede med at hun skulle være i badekarret, håbene, bedende til at ingen tjenestefolk eller bandemedlemmer ville komme til ham imens badet ville stå på, hun havde stadig ikke glemt den sidste gang hun havde den tvivlsomme fornøjelse af at bade Samson.
"Jeg tror badet er klart nu.." Mumlede hun og skævede til boblerne, var der nu nok..?

Samson betragtede Zidiac med et malet smil på læberne. Hun sørgede for tingene, og dette var bestemt ikke frivilligt af hende at gøre.
Duften spredte sig i rummet for det stadig rene vand, som var i badekarret. Samson tog en dyb indånding, mens han iagttog Zidiac.

Så snart karret var fyldt, betog han sig ikke den besværlighed at hive bukserne op. Næ, han trådte derimod ud af dem. Egentlig, så trængte hans tøj i det hele taget til en ordentlig omgang. Sidst han var i bad, havde han ikke fået tøjet vasket, så egentlig, var badet næsten lige meget dengang.
Samson samlede sine underbukser op, som lå inde i bukserne. Det hele var blot blevet trukket ned, så det hele ikke gik så langsomt.
Han samlede sine underbukser op.

Føj for satan! Lugten var ikke til at tage fejl af. Det var længe siden han havde skiftet dem. Efter lokumbesøg, afføring osv., så stank de. Man kunne næsten høre fluerne blive tiltrukket med deres velkendte summen - hvis der var nogen i nærheden, og ikke var døde for længst...

Samson viftede nu lidt med sine underbukser, mens han stod og flashede sit lem. I det mindste var det ikke oppe for så meget - man må hellere tilføje et vigtigt ord... "endnu". Bandelederen var en liderlig mand generelt, og selvom han måske blev tilfredsstillet mere end nogen sinde før, så var en ting sikkert. Han kunne aldrig få nok.

"Tror du disse skal vaskes?" Brummede Samson og viftede fortsat med sine underbukser.
Han trådte et skridt frem, og kom nu ud af buksernes huller, så de nu lå og flød for sig selv.
Hans ben var kraftigt behårede med sorte hår. Det kom nu tydeligt til syne, nu hvor vinteren havde taget sin afsked, og foråret havde taget sin entre.

Tog man et nærmere kig på underbukserne, var der smålige rifter oven i købet. Hvis nu man forestillede sig at Samson havde haft lange negle, så gav det mening, for så skulle sådan nogen bare af hurtigst muligt. Man kunne også tænke, om bandelederen ikke snart kunne trænge til et par nye.

"Zidiac, sørg for at alt tøj bliver vasket."
Samson smed kappen ved siden af sine bukser, og dernæst sig inderste sorte slag. Hatten havde han i forvejen lagt på et lille bord i nærheden.
Han stod få øjeblikke efter, nøgen, foran badekarret. Han var bestemt ikke hoppet i endnu. Kunne der gå lang tid?

Han havde bestemt ret i at detikke var frivilligt gjort af hende at sørge for tingene, overhovedet ikke. Men tanken om en eller anden værre straf, hvad end dette skulle kunne være, lurede hende i baghovedet og fik hende til at arbejde, selvom hun egentligt bare ville stikke af.
Ikke at hun ville kunne komme særligt langt med brændemærket og Samsons magnetiske evner.

Et kort lavmeldt banden kom fra hende da han rejste sig op for at gå ud af bukserne og underbukserne. Hendes næse rynkede og hun sænkede hastigt blikket for at stirre stift på boblerne foran hende. Vaske hans tøj? kunne han ikke få en af tjenestefolkene til det istedet? Dette var så nedværdigende, så ydmygende. Hvis hun dengang for år tilbage havde vidst at denne tyran ejede og boede på den ø hun havde styrtet ned på.. Havde hun bestemt sørget for at komme væk inden han havde nået at røre hende.
Men det var jo for sent nu, sket var sket, og hun måtte bare bide i det sure æble og håbe at skrumlet snart ville dø så hun kunne få sin frihed igen.
Hunskulede kort mod det forhadte brændemærke, gnubbede det diskret med den anden fod mens hun blot nikkede til hvad Samson sagde.
" Javel.."

Egentligt var hun fristet til bare at brænde det beskidte tøj, det kunne alligevel ikke tjene ham for evigt.
Hun skævede en anelse op mod ham, hvor længe havde han tænkt sig at være om dette? garanteret så længe som muligt. Han testede hende, legede med hende.
Som en kat leger med musen.

Det var hun sikker på

Samson skulede til Zidi, uden at rykke så meget på hovedet. Han stirrede lige frem, nøgen som han var, på badekaret. Lemmet dinglede stadig. Det måtte være Zidiacs heldige dag - hvis man dog kunne kalde den det. I al fald, kunne den indtil videre have været meget værre - omvendt, var denne oplevelse bestemt ikke ovre endnu. Sikke en skam.

Samson løftede sit ben og trådte nu ned i badekarret med sin ene fod. Vandstanden nåede ham til et sted under knæet. Vandet var ikke særlig varmt, men det skulle han nok få fikset på et øjeblik.
Han satte sig helt ned. De sorte hår på brystet blev gjort vådt, således at det klæbede sig fast til hans hud. Arene fra sidste gang var heldigvis helet godt. Så på den måde, var det knapt så ulækkert som den sidste "rengøring".

Samson lænede sig tilbage, lukkede øjnene og sukkede tungt. Han slappede af, og der gik få øjeblikke før at vandet begyndte at dampe. Det var varmt.
Han indåndede dampen, som om det var en hel ny frisk duft, som kom ham i møde.

"Du... Du har mere at gøre herinde, end derude. Få en anden til at tage sig af tøjet, og kom herop i badekarret sammen med mig i en fart." Brummede Samson uden at åbne sine øjne fra det øjebliks afslapning, som han tydeligvis var midt i.
En storre bobble steg op til vandoverfladen og udformede sig til en eksploderende bobbel. Det der kunne kun have været en prut.
Hvor meget havde han i sinde om at skåne Zidiac for?

Hun mærkede tydeligvis hans blik på hende, noget sagde hende at han ikke var alt for tilfreds.
Hah! Så var de to!
Hun stirrede stift ned på sine bare tæer idet det kæmpe klods satte sig i bevægelse. Knapt synligt sank hun noget, lyttende opmærksomt som han gik i karret. Hendes muskler fleksede let under den lyseblå hud, nærmest som havde hun været på vej mod vinduet igen. Idet mindste behøvede hun ikke tænke på vasketøjet, istedet måtte hun se frem til at dette torturhelvede var overstået.
Det hun gennemgik gang på gang med Samson måtte ikke give hende fysiske ar, ikke udover brændemærket, men det gav hende i den grad psykiske mén.

Hun rystede mentalt på hovedet som det lød til at han endelig satte sig ned i vandet, temperaturen steg markant. Hun tog sig selv i at snappe efter vejret da dampene blev voldsommere mod hende. En hand gled hen og holdt om hendes arm, et lille spjæt gik gennem hendes krop da det gik op for hende hvad der om muligt var i vendte for hende.

Han havde aldrig set hende nøgen, hun havde altid båret tøj, javist havde hun haft en sjaskvåd kåbe på sidste gang, men idet mindste havde det været et stykke tøj, men nu.. Ville der intet tøj være imellem dem, intet tøj til at beskytte hende fra de perverse blikke.
Hun gnavede sig i kinden inden hun nølende åbnede for badekåben og lod den falde ned på gulvet ved hendes fødder, hendes arm var nu oppe for at skjule så meget hun nu kunne af sit brystparti, den anden hånd for skridtet.
Eller det var den idet mindste indtil hun var nødt til at kravle op i det store bad, Håret dækkede idet mindste en betragtelig del idet hun bøjede sig frem og stak en fod i det varme vand, skærende en grimasse over den uvante og pludselige varme, lod hun sig glide ned i vandet, så langt væk fra Samson som muligt.
Hendes øjne var på vagt, kroppen spændt som en hare der vidste at et eller andet rovdyr stod og holdt øje med den.

Først nu da boblerne og håret skjulte for hendes nøgenkrop gav hun slip og greb ud efter en skurebørste, fast besluttet på at få det her overstået så hurtigt som muligt.

Samson havde endnu sine øjne lukkede. Han var dog velvidende om, hvad der foregik omkring ham.
I det øjeblik kåben faldt til jorden, åbnede han det ene øje, for at skule over til Zidiac. Et lille veltilfredst smil kom frem på han læber. Han lukkede atter øjet igen. Han var lidt af en smugkigger. Han kunne selvfølgelig også have valgt at stirre på hende, for at lide mere. Det ville dog bare gøre ham opstemt overfor nogen som var blå. Men nuvel, Samson var jo heller ikke kræsen.

"Der mangler mere duft, fyld mere i.." Brummede Samson stift, selvom han egentlig så ud til at være meget afslappet i badekarret, som han lå der, med sine arme oppe over kanterne af karret.
Han tog en dyb indånding, inden han pustede voldsomt ud igen. Sådan gentog han et par gange.
Endnu engang trak han vejret ind, og egentlig ventede man blot på at der kom en udånding... Og dog.. Samson holdt inde, i længere tid end absolut nødvendigt....

Små bobler sprang på overfladen af vandet, så det gav små ringe i vandet. Vandet havde bestemt ikke en jævn overflade længere. Men ikke nok med det. Da vandstanden endelig lå nogen lunde jævnt, kom der denne - klump - op. Først skulle man nok lige lure en ekstra gang. Havde der ligget noget nede i bunden af badekarret, før der blev fyldt vand i. På den anden side... Nu da man kiggede mere nøje efter, hvilket man jo selvfølgelig ville gøre, når man sad i samme badekar som bandelederen, ja så ville man specielt bemærke klumpens farve. Brun. Klumpet......

En pølle lå alene på vandfladen og flød rundt for sig selv.
Samson åbnede sine øjne en smule, så de blev til små sprækker. Han havde et smørret smil på læben, og han noterede sig klumpen i vandmængderne.
En brummen undslap ham, og han lettede sin ene arm fra karrets kant, skubbede til vandstanden med sin håndflade, således at pøllen blev skubbet mod Zidiac. Hvis der havde været et lille flag boret ned i ekskrementet, havde det lignet et lille skib. Dog ville faconen være lidt sær.

Med et stramt udtryk vente hun sig om efter lavendel-duften, pøsende mere i vandet, det var lige før det fik hendes øjne til at fyldes med vand over den skarpe lugt, men idet mindste holdt hun det ud
Men da Samson pludselig holdt vejret sådan.. Hun stivnede.
Han havde vel ikke tænkt sig at..? Vandoverfladens pludselige gusenhed fortalte hende at ; jo det var lige akkurat hvad han havde tænkt sig. Med a tegn på væmmelse rejste hun sig op i badet, nærmest væltede baglæns ud af det. Ikke om hun ville blive et sekund længere der! Hun rakte ud efter sin badekåbe, som for at dække sig til igen, mens det rykkede voldsomt i hendes skuldre.
Det var næsten tydeligt at hun kæmpede mod hendes instinkter til at stikke af, springe ud af vinduet og flyve over i sit tårn og låse sig inde der, eller at blive der. Den første bløde tegn på glasvinger sprang frem mellem hendes skulderplader. Hellere forsvinde. Ja helt klart hellere forsvinde fra denne klamme forvoksede unge. Det var derfor hun hadede mennesker, generelt andre væsner. De kunne ikke styre sig hverken på den ene eller anden måde, og det der lige var sket i badeværelset var langt mere grænseoverskridende for hende til at hun kunne håndtere det ordentligt.
Med blikket rettet mod det åbne vindue overvejede hun hvor langt der ville være til vinduet, hvor lang tid ville det tage at kunne springe ud af det? Hvor længe ville han være om at reagere? Garanteret ikke længe, medmindre han skule lave endnu en 'bummelum'.
En voldsom kvalme begyndte at snige sig ind på hende, som hun stod der, rystende og parat til at springe ud, så snart hendes vinger havde stivnet nok.

Dovent betragtede Samson Zidiac springe op af badekarret med vandet sprøjtende op omkring sig. Det var ikke til nogen overraskelse at hun tog sit spring. Han frydede sig egentlig bare, ikke bare en smule, men meget. Han vidste jo godt, at hun havde haft en helt anden frygt for at deltage i det badekar. Det havde vidst alligevel kommet bag på hende. Eller foran - hvordan man nu så på den.
I al fald.. Zidiacs hurtige bevægelser havde fået ekskrementet til at flyde ivrigt rundt i de smålige bølger.
Han sukkede dovent, men tilpas i sin tilværelse.

"Er du så sart, Zidi? Pfff.. Det er straffen for ikke at gøre som jeg beder dig om!... lad mig tilføje.. for denne gang." Et syrligt smil dukkede op på hans læber, mens hans blik endnu var dovent fæstnet mod slaveinden.

"Du skal ikke rende så langt. Jeg vil være så venlig over for dig, ved at fjerne den selv." Samson fjernede blikket fra hende.

Ekskrementet var nu svævende over badekaret, lettere dryppende.
De hvide øjne søgte over på Zidi. Var han ved at tage sigte? En enkelt spids tand kom til syne blandt hans række af tænder.
Han sukkede let. Ekskrementet tog sin drejning mod lokummet, som om han var ved at kaste det derned. Og dog blev den delt i tre stykker. En, to, tre! De røg afsted med fart mod Zidiac, eller det vil sige, at de rettere ville jage hende i én retning for at søge dækning - badekaret.

"Ha! Tricks." Brummede Samson som en anden lille dreng, der netop havde lært et nyt trick med sin magiske evne.

Ekskrementerne ville uanset hvad, blive splattet ud diverse steder på badeværelset. Det var nu også med vilje, at de skulle ramme ved siden af, så længe at han atter fik Zidiac i vandet. Denne gang, bad han hende ikke om det, men forsøgte rettere at tvinge hende, hvis hun altså ikke ville blive poo'et til.

Sart? Mente han virkelig at det var sart ikke at ville dynges til af afføring, endnu mindre at ville være i et badekar fyldt med afføring, for ikke at tænke hvilke sygdomme det kunne bringe til.? Hun krænkede let, med ryggen vendt mod ham, skulende over ryggen mod ham mens hendes vinger spjættede let. Stirrede afsøgende på ham, forsøgte at aflæse hans kropssprog.
'' Jeg vil ikke kalde det være sart at være renlig. '' Knurrede hun af ham, mens det trak i hendes mundvig som eksrementet flød op fra vandet, dryppende, stikende.
Hvor hun dog ønskede sig væk fra dette hul.
Et lettelsens suk satte sig på tværs i halsen af hende som ekskrementet pludselig var 3 ekskrementer. Som om et ikke havde været nok.

Hun forbandede sit held som hun blev jagtet rundt af pølserne, med badekåben klyngende tæt ind til sig, ikke om han skulle havde den nydelse at se hendes bryster hoppe rundt.
Men ikke om hun ville ned i det vand igen!
Hun skævede imod den, vingerne presset ind mod ryggen som hun traf et valg, ganske vidst et ganske tåbeligt valg, ved at krumme sig sammen bag Samson, skævende rundt. Var der flere flyvende ekskrementer? Eller flydende på vej?
Krystalblå øjne stirrede på det beskidte vand, mens hun tog et diskret tag i noget af Samsons fedtede hår, forhåbentligt ville han ikke ligge mærke til det.

) jaa jeg ved det ikke er forår og har været evigheder siden men shush xD )

Samson lænede sig tilbage i badekaret. Det var virkelig underholdende at betragte hende. En brummen af en latter kom helt nede fra maven. Vandet i badekaret skvulpede op af maven af ham, da hans mave bevægede sig under latteren.

"Hvornår er du begyndt at gå op i renlighed, Zidi?" Sprugte han. Det var bestemt ikke altid hun alligevel var ren, så det var næsten overraskende - og dog alligevel ikke.

Samson vendte sig om mod Zidiac, som hun sad der bag ham og beskyttede sig.
Han kiggede ned mod hendes bryster, og syntes at kunne se kavaler-gangen som hun sad der.
Han smilte gustent.

Splitternøgen som han er, rejser han sig op foran hende, stående i badekarret med fronten mod hende. Hans lem er på højde med hendes hovede i øjeblikket. Han lægger sine arme over kors og betragter hende med en gustenhed malet over ansigtet. Man vidste ikke hvad han kunne finde på i øjeblikket, eller... generelt? Det ville aldrig blive nemmere, mente man måske.

Hvad kunne manden nu finde på?

"Synes du ikke at det er på tide, at du finder mit rene tøj frem igen, hmn"
Han var (tilsyneladende) kun ude på at gøre hende flov, og haste sig, ved at vise hende det syn af sig.