Valeria trådte ind igennem døren og lod varmen omfavne hende i krostuen. Hun var iført en langærmet, lang gul kjole, som sluttede tæt om hendes slanke figur, der var snøret stramt ind af korsettet, som blev skjult under kjolen. Hun havde et par høje hvide støvler, der blev snøret i front, på under skørterne og ned langs hendes ryg, hang en elegant hvid kappe, med pels krave i hætten. Men den var slået tilbage bagom hendes skuldre, så man bemærkede den knapt nok.
Øverst hendes bugnende kavalergang, var et broche størrelse vedhæng placeret, stammende fra halskæden der flatterede hendes ranke hals og øverst var hendes gyldne lokker sat op i en knold, med enkelte løse totter hængende ned og indramme hendes ansigt. Hendes lyse hud skinnede i skæret fra lyset og begærlige blikke blev sendt i hendes retning.

Val trak yndefuldt de hvide handsker af, imens hun så sig om i kroeen. Med ét lyste hendes ansigt op i et varmt kærligt smil og hendes øjne funklede, da en ung mand med samme udtryk rejste sig ved et af bordrene og kom hendes hastende i møde. Han tog hendes hånd og kyssede håndryggen blidt. Val smilte lettere forlegent og sendte han et lille nik, som hilsen.

Manden der så ud til at stamme fra adelig herkomst, førte hende hen til et lidt afsides bord langs væggen. Han holdte stolen for hende, så hun kunne sætte sig og tog derefter selv plads ved hendes side. Val's funklende øjne strålede ham i møde og han sad og holdte kærligt om hendes hånd. Hun sænkede ind imellem forlegent blikket ned imod bordet, med et lille smil på læben, som om hun ikke kunne holde til den intensitet der var imellem dem, imens de sad og snakkede. Manden sad lænede tæt ind imod hende, med sine hænder om hendes den ene og der gik kun nogle små øjeblikket imellem de små blide kys han efterlod på hendes håndryk. Hun var let rosa i kinderne og så en smule genert ud under samtalen, alt imens at den unge mand havde et nærmest desperat begærligt udtryk.

Samtalerne summede i hele krostuen, så det var svært at overhøre hvad de to elskende sad og hviskede om. Val kunne mærke de skjulte blikke, der kom fra forskellige retninger, men lod sig ikke mærke af det. Hendes kærlige varme blik var fæstnet imod den unge mands og af og til imod bordet, hvor der allerede var to glas placeret.

Den unge mand så bedene på Val og smilte skævt, idet han sendte et lille nik hen imod trappen til kroens værelser. Val skævede overvejende og en smule nervøst hen imod trappen, inden hun sendte ham et overbærende blik og kærligt smil. Hun lagde hendes ene hånd kærligt imod hans kind, imens hun snakkede og rystede let på hoved. Derefter fandt den anden hånd, mandens anden kind og hun trak hans ansigt ind imod sig og kyssede blidt hans pande. Manden smilte blidt og sukkede skuffet ved hendes afvisning og hun nussede ham kærligt i nakkehårene lidt imens de fortsatte deres samtale. Hans blik viste tydeligt at han ikke bar nag, men var forståelig overfor hendes afslag.