Dragonflower 27.02.2012 21:21
Ikke langt derfra, ud for en lille bugt lå et skib for anker. Skib var måske lidt gavmildt, da det nok ikke var meget mere end en forvokset fisker båd, med et lige så forvokset sejl. En hurtig lille en, men den lå stadig for tungt til at nå helt ind til kysten i den lavvandede bugt.
Morgana stillede sig op på rælingen, ikke iført andet end et par læderbukser og en skjorte i tykt hør der vist engang havde været hvid. Hun spejdede kort langs kysten uden at finde noget usædvaneligt inden hun sprang i baljen og dykkede ind mod kysten. Vandet var roligt, og der gik ikke længe inden Morgana endte med at ligge på ryggen, mens hun dovent plaskede med benene i en svag illusion om faktisk at foretage sig noget.
Det var der hun hørte sangen. Først ganske svagt igennem vandet, men så meget tydeligere som hun løftede ørene på over vandoverfladen. En kuldegysning kildede hende ned af ryggen. Hun havde aldrig hørt noget ligende, så hamonisk, så smukt.. End ikke ved hoffet havde hun hørt en skjald med en så fortryllende stemme! Roligt lukkede hun øjnene og lod sig flyde nærmere kilden til sangen.
Morgana var nok pirat af profession, og hun havde hørt alle historierne og onde varsler, men hun var ikke vokset op som en, så overtroen lå ikke så dybt i hende, som i de fleste andre. Noget der ville få slået hende ihjel en dag, så sikkert som solopgangen, hverfald hvis man spurgte dem hun havde seljet med.
Krystallandet
