Alt efter klimaet de forskellige steder i Krystallandet, eksisterer  der naturligvis også de dyr, fugle og insekter, som man finder i vores verden. Denne liste er til for at beskrive de særlige og magiske dyrearter, man finder i landet. Mange dyrearter er opfundet  af vores brugere.

Hjælp os med at udvide listen, ved at sende forslag til flere dyr og planter gennem "kontakt adminstab"-menupunktet. Brug gerne skabelonen nedenfor til dyr. Se under planter for skabelon til dem.

Akar
Levetid: 100-150 år
Højde: 2-3 meter
Længde: 5-6 meter fra halespids til snude
Vægt: 2-3 ton
Udseende: Akarerne er nogle rottelignende dyr med et kraftigt rundt skjold. De har en lang hale med en hård piggebesat kugle for enden, som kan være et farligt våben. De har skarpe klør på deres poter, og skarpe tænder.
Adfærd: Akarer er meget rolige dyr, og bevæger sig meget langsomt. De bliver kun aggressive hvis de føler at deres unger er truede. De er flokdyr, og befinder sig bedst i flokke på 5-10 individer. De er generelt ikke bange for andre dyr eller mennesker, da de i farer og sandstorme, nemt kan trække sig ind i deres skjold. Mange ørkenvandrere bruger derfor Akarer som pak- og ridedyr til at komme gennem ørkenen.
Særlige egenskaber: Akarer kan leve i lang tid uden føde og væske, og kan derfor rejse i ørkenen i flere uger uden at spise og drikke.
Levested: Ørkenen og tørre sletter
Udbredt eller truet: Udbredt
*Kredit til Sunny for racen.


Bhediya
Levealder: 2000+ år, de ældste af arten er dog yderst sjældne og svære at finde.
Højde: 120-190 cm (100-145 cm til skulderen) ved fuldvoksen. Hankøn er størst.
Vægt: 120 kg til 250 kg
Udseende: En blanding af en ulv og en kat. Pelsen er dog en smule længere, knurhårene er så lange, at de når ned til halen, som har omtrent samme længde. Dyret har aftegninger på det meste af kroppen.
Levested: Rubinien, primært under jorden, bevæger sig ofte over jorden for at lede efter føde.
Antal unger: oftest 3 i hvert kuld, sjældent 4 eller mere.
Føde: Er udelukkende et rovdyr, der spiser råt kød.
Særlige kendetegn: Hankøn har blå aftegninger, hunkøn har røde aftegninger.
Særlige egenskaber: Aftegninger på deres krop lyser op i mørket, som både virker afskrækkende og lokkende, afhængig af situationen.
Udbredt eller truet: Truet, lever kun i Rubinien og under jorden, så ingen ved hvor mange der er.
Billede: se billede her
*Kredit til Black Phoenix for racen.


Brummis
Levetid: Brummisser lever i et 1-årigt samfund, hvor alle brummisserne, på nær dronningen,  dør i løbet af vinteren. Dog kan man i mere tropiske områder af verden finde brummibestande, som er i stand til at overleve fra år til år.
Længde/højde: Arbejderne er mellem 20-22 mm lang. Dronningerne er mellem 25-27 mm lang.
Vægt: 0,05-0,07 gram
Udseende: Brummisser ligner en blanding mellem en huskat og en humlebi. Hovedet er gult med en brun maske og sort næse, de spidse øre ligeledes brune. Kroppen er gul med hvidt bryst, brune streger der går rundt om kroppen, bene er brune med hvide poter. Halen er brun og orange stribet med hvid spids. Pelsen er tyk og strittende, men silkeblød at røre ved. Øjnene er store, brune og altid nysgerrigt stemt, henover sidder to korte følehorn der bruges til at opfange duftspor. Fire vinger sidder ved skulderbladene, to større og to mindre, selve vingen er gennemsigtig.
Særlige kendetegn: Ligner mest af alt en meget lille huskat. Den pjuskede hale er den mest eksplicitte indikator, for en brummis sindsstemning.
Temperament: Milde og nysgerrige væsner der sjældent bider fra sig.
Føde: Brummisser er overraskende dygtigere jagere, som kan nedlægge insekter op til dobbelt deres størrelse. Deres kost består dog også af nektar og pollen fra blomster.
Levested: Er at finde i stort set hele landet, på nær de nordligste egne af Nordlandet.
Flokdyr: Lever sammen i kolonier hvor der kan være op til 100-300 brummisser. Enkelte gange er der fundet kolonier på op til 600 individer. Hver koloni har op til 1 dronning, i sjældne tilfælde er der fundet op til 3 dronninger.
Udbredt eller truet: Omkring lige så almindelig som den almindelige humlebi.
Andet: Kolonien går i dvale i vintermånederne for at dukke op igen ved forårets komme. Brummiskolonier kan opstå mange forskellige steder, men de fortrækker steder hvor der er lunt og blødt. Når en brummis en sjælden gang bider udskiller den lidt gift. Området for bidet vil hæve en anelse op, blive rødt og en anelse ømt ved berøring, der kan forekomme kløe. Giften er ganske harmløs på humanoid væsner, medmindre at disse er allergiske.
*Kredit til Xenwia for racen.


Cypnaji
Levealder: 600-800 år, kønsmodne når de er omkring 300 år.
Højde: 170-180 cm ved skulderen, 9-12 m udstrakt, målt fra snude til halespids
Vægt: 300-400 kg
Udseende: En blanding af en forvokset kobraslange, koi karpe og varan er hvad der beskriver en Cypnaji bedst. Huden er dækket af hårde farverige skæl, farverne varierer mellem hvid, sort, rød, orange, gul og grå, men der er altid mindst 2 farver på hvert individ og ikke to Cypnajier har ens mønster. Fælles for dem alle er de gyldne guld skæl, på indersiden af deres ”hætte” som de spreder ud hvis de føler sig truet.
Som resten af kroppen er de fire ben muskuløse med 4 tær på hver fod, hver tå har den sylespidse klør, som den bruger til at klatre eller grave med.
Mellem sine tær har den svømmehud, ligesom mellem krop og ben. Halen ender ud i en halefinne som den bruger i vand. En lang ”skægtråd” sidder lidt under hvert af de sorte øjne og når en længde på halvdelen af Cypnajiens kropslængde. Disse ”skægtråde” bruges under jagt i vand, hvor den mærker vibrationer i vandet fra sit bytte.
Særlige kendetegn: Utrolig adræt i vand, hvor den kan bevæge sig med en topfart på 25km/t, mens den er langsommere på land med en tophastighed på 15 km/t.
Når den føler sig truet vil den rejse sin hals og slå sin hætte ud som advarsel, hvis dette ikke er nok, kan en høj dyb hvæssen høres som sidste advarsel.
Temperament: Ilter og aggressiv hvis man kommer for tæt på, ellers er den ganske mild.
Føde: Primært fisk, krypdyr, padder og fugle, men kan også finde på at hapse et menneske eller elver, hvis muligheden byder sig.
Levested: Det sydlige Krystalland nær oaser og vandløb.
Flokdyr: Ikke et flokdyr, men de tolererer egen art, så det er ikke unormalt at se op til 2-5 individer sammen.
Udbredt eller truet: Semi-udbredt, de findes stadig i rigt antal i Rubinen, men er efterhånden blevet udryddet i Medanien.
Andet:  Giftig, en Cypnaji’s gift er en kraftig blanding af hæmotoxiner og neurotoxiner det betyder dens gift sprænger de røde blodlegemer og påvirker blodets evne til at størkne, samt lammer nervesystemet hvilket føre til lammelse i kroppens muskler.
Denne gift kan i de rette hænder bruges i indenfor både alkymist/eliksir og healings faget, hvor den er i høj kurs.
En hun lægger mellem 30-65 æg, som hun vogter til de udklækker. Disse æg er særdeles værdifulde da æggeskallen er lavet af det pureste guld, men også da det er den eneste måde man kan knytte bånd med en Cypnaji på, er hvis man har haft den fra nyudklækket. En "tam" Cypnaji er meget beskyttende overfor sin ejer og ejeren vil på sigt kunne ride på den.
En et vekselvarmt dyr, hvilket betyder legemstemperaturen skifter i overensstemmelse med omgivelsernes temperatur.
Billede: se billede her
*Kredit til Xenwia for racen.

Ekuma
Levetid: 30 år
Højde: 130-180cm
Vægt: 500-600 kg
Udseende: Et hestelignende dyr dog med klove i stedet for hove, og så har den normalt en eller flere buler i panden af et hornagtigt materiale. De kan have forskellig former: runde, ovale, stjerneformede osv. og forskellige farver. hale og man(manke) er lange og selve hestens krop er slank og muskuløs, hvis den ikke er blevet dårligt behandlet.
Levested: Ekumaen lever over stort set hele Krystallandet borset fra på Topalis og i bjergene i det nordlige Krystallandet.
Særlige kendetegn: Intet specielt ved racen, men man kan kende dem fra hinanden på bulerne form
Specielle egenskaber: Den bruges ofte til ridning eller som trækdyr.
Udbredt eller truet: Udbredt


Enhjørning
Levetid: Kan blive op til 1200 år
Højde: 1.68-1.80 m
Længde: 1.50 m
Vægt: 300-400 kg
Udseende: Enhjørninge er slanke, men muskuløse hesteskabninger med mælkehvidt skind og et sølvskinnende horn. Sjældne eksemplar kan i stedet have gråt eller helt sort skind.
Levested: De sorte lever dybt inde i skovene, og de hvide lever ved bjergene.
Særlige kendetegn: Det ene horn i panden. Enhjørninge siges i øvrigt at være ganske intelligente skabninger.
Specielle egenskaber: Deres tårer er efter sigende healende.
Udbredt eller truet: Truet


Grif
Levetid: 40-60 år (Voksen/Parringsklar som 20-årig)
Højde: 1.70-1.80 Centimeter
Længde: 2 Meter (Krop), Ekstra 0.5-1 meter hale, Vingefang af 3 meter (en vinge).
Vægt: 200-230 kilo
Udseende: Griffe har det unikke udseende ved at deres krop, hale og bagben er det af en løve, mens har de et fjeret hoved med et næb og forben som en ørn. Nogle griffe har en manke af pels som en løve, andre en af fjer og hun'er har aldrig en.
Særlige Kendetegn: Deres generelle udseende.
Specielle Egenskaber: Griffe kan flyve så længe deres vinger er i indtakt og kan med lethed fra en alder af 10 år have en rytter på ryggen så længe de ikke vejer for meget for den unge grif.
Udbredt eller truet: Griffe er truet over hele Krystallandet. Det er ikke tit at man ser et af disse mægtige væsner især da de for det meste ikke kommer længere væk end krystalbjergenes mest sydlige hvor de også holder til.
En gård kendt som "Reden" er dog et opdrætter sted for de store væsner, og er for nyligt igen begyndt at sende de udvoksede griffe til Lysets Hær.
*Kredit til Andy og Cam for racen


Grokgur In Sindarin (Orkhøne)
Levetid: 20 år (Som slagteopdræt: 1-5 år)
Vægt og højde: 25-28 kg og op til 80cm.
Grokgur Kyllinger: 16-18 kg og omtrent 30-40 cm
Udseende: En voksen Orkhøne har en enorm blød og pjusket fjerdragt. Nogle ville kalde dem buttede og runde små høner, men det meste er bestående af fjer. De har fire ben hvor bagpartiet er bredere og større end forpartiet. Derfor kan de også stå oprejst på to ben. Men de går på alle fire som en hund. De har meget store og skarpe sorte klør, som kan flænse en menneskes hud. De har to små vinger, med en lille klo på hver side, som er for små til at bære dem, og derfor kan de kun svæve et par meter frem (alt efter hvor store de er) De har mørkebrune øre der minder mest af alt om et kattedyrs, og resten af kroppen er en beige-brunlige nuanceret farve. Nuancerne kan godt være forskellige fra høne til høne, men de er som oftest en blanding af brun og beige. Nogle mere mørke end andre. Omkring de store blålige øjne, er der røde fjer, og de rødlige fjer er også at finde på toppen af deres hoved. Deres brystkasse er stor og skudt frem.
En Orkkylling er mindre, og mere kompakt. “Halsen” er mere nede i kroppen og den ligner en buttet lille kyllinge/hund med fire ben. Den er gul og har pjuskede dun der er silkebløde. En Orkkylling får ikke klør før den er omtrent 4-5 år, og det er også omkring 3 års alderen at den begynder at ligne en lille version af en voksen orkhøne i farverne. Dens vinger er meget små, og den kan ikke bruge dem til noget andet end at baske lidt med dem. Den har også små ører. 
Særlige kendetegn: De fire ben, og de små vinger. Samt ørerne. Og selvfølgelig at de er på størrelse med hunde
Temperament: Orkhøner er meget milde og rolige af natur. De er kloge og kan trænes som hunde hvis man finder tiden til det. Pga. deres skarpe kløer kan de være som en slags “vagthund” eller vogter, og beskytte sin familie og ejere. De er meget loyale og kærlige dyr og elsker selskab. Derfor pludrer og snakker de også meget.
Føde: De kan spise alt, men oftest er det korn og bær.
Levested: I opdræt. Typisk at finde i Medanien eller i Nordlandet
Flokdyr: De går i flok. Man kan sagtens holde en orkhøne alene, men hvis der er stor plads trives de bedst i en gruppe på 3 eller over
Udbredt eller truet: Semi-udbredt. Det er meget få som avler på dem da de kræver meget plads og tid. De findes sjældent i det vilde.
Andet: De ligger omtrent 3 store æg om ugen. Æggene er på størrelse med en menneskehånd og er hvide med sorte prikker.
*Kredit til Tatti for racen


Himmelfisken
Levetid: I det fri: Op til 30 år. I fangeskab: Op til 45 år.
Højde: Op til 90cm(Minus rygfinnen). Hun: Op til 75cm (Minus rygfinnen).
Længde: Han: Op til syv meter. Hun: Op til fem meter.
Vægt: Han: Op til 450kg.  Hun: Op til 300kg.
Udseende: Disse kæmpe fisk, er kendt for deres rygfinne, både hanner og hunner har en som nemt kan være en meter høj, og i tilfælde af store hanner næsten to. Rygfinnen ligner et billede af nattehimlen, klar sort med hvide prikker som ligner stjerner ved første øjekast. Resten af kroppen er den samme matte sorte farve og dækket af hvide små prikker. Deres underside af klar hvid. Hele deres krop er smal for en fisk af deres størrelse,  og hele den lange krop er dækket i muskler som overflades slanger. Disse fisk er utrolig stærke, og blandt de fem hurtigske fisk i havet, begge dele de bruger til deres fordel i jagt.
Deres hoved er smalt, og spidst faktisk så spidst af deres næse udgør et spyd som benyttes til forsvar og jagt. Deres mund er lille for deres størrelse og har tre rækker af spise tænder designet til at flå kød af deres bytte.
Adfærd: Disse smukke fisk er altid i bevægelse, selv under søvne og parring, ligesom mange typer af hej er de tvunget til at bevæge sig for at trækkevejret. Dette har gjort at selv i søvne fornemmer de verden omkring sig og svømmer lige så elegant som i deres vågne timer omkring. Dette er dog et aggressivt rovdyr, og grundet deres adfærd med altid at være i bevægelse er det nødvendigt med meget føde, og netop derfor er de tilnærmest vis altid på jagt og alt der er mindre end dem selv, vil de forsøge at jage eller spise.
Når de jager noget der kan være farligt, så som et overflade væsen i havet, eller andre store fisk. Forsøger himmelfisken at skræmme og gøre væsner træt, ved at svømme forbi det i fuld hastighed mange gange og cirkulere omkring dem til det andet væsen giver tegn på at være træt eller bange, og når dette forekommer ved de forsøge at spidde de større væsner med det lange spyd på deres næse, og altid et forsøg på at spidde disse væsner underkrop eller finner for at immobilisere dem. Efterfølgende vil himmelfisken trække sig og igen cirkulere omkring deres bytte mens det bløder og som byttet virker til at blive svagt, går de normale jagt metoder ind, bid for bid. Dette medføre at de vil, hvis sultne, forsøge at jage et svømmende menneske.
Disse dyr lever og jager alene, da det er muligheds kannibaler, en mindre himmelfisk er blot et bytte hvis man ikke lige har spist. Den eneste undtagelse til dette er under parrings sæsonen. Hvor hannerne svømmer i vidunderlige smukke mønster i havoverfladen, og lader deres kæmpe rygfinne danse i månelyset. De hanner med de største rygfinner, højeste spring op af vandet, er dem hunner vælger til at føre den næste generation ud i verden, en han er i stand til at pare med op til tyve hunner hvert år. Hvilket også medføre at der fødes langt flere hunner end hanner. En hun vil lægge mellem 20 og 50 æg, hvor 1/8 vil være dødfødt, og 1/3 vil dø inden for deres første år.
Der er dog en undtagelse til deres ensomme liv, deres unger, det første år jager søskende sammen, lever sammen, og søger syden sammen. Dette gøres da de er født meget små og vokser til tredoblet strøelse efter det første år, og efter dette år, vil de jage selv deres søskende, og forældrene vil jage deres egne børn, selv det første år.
Særlige bemærkninger: Himmelfisk  er rovdyr og et farligt et af slagsen, de jager alle fisk der er mindre end dem selv. De jager ved at svømme med fuld hastighed med åben mund ind i andre fisk og tage en bid i farten, og når deres bytte er for stort til at blive slugt i en mundfuld så spiser de dyret bid, for bid. Hvor de gang på gang svømmer ind i dyret med stor hast bare for en mundfuld kød. Deres favorit føde er dog fugle, når de ser en fugl der nyder hav overfalden dykker de dybt ned og springer op af vandet for at få fuglen i gabet, og så trække den ned i havet for at spise den som alle andre dyr, enten slugt hel, eller bid for bid. Grundet deres metodik til at spise, forsøger de sig ofte med overflade væsner der svømmer i vand overfladen og lige som alle andre dyr, spises de bid, for bid.
Levested: Det sydlige hav, fra Kzar Mora til Toropolis Isla. Men bevæger sig til dybet omkring Smaragdøen for parring og æglægning. Parring forgår om foråret, og æggende knækkes om efteråret hvor ungerne svømmer imod varmere vand fra deres første minut.
Udbredt eller truet: Lettere truet. Himmelfisk jager hinanden, hvilket altid har betyder at de ikke kan herske over havet, samt har deres store størrelse gjort at de længe er blevet jaget i syden og specielt omkring Smaragdøen, hvor hannerne danser under parrings ritualet, og denne dans gør dem nemme at fange i stærke net.
*Kredit til Hope for racen


Igna’hal
Levetid: 95-105 år, anses som unger fra 0-15 år, teenager fra 15-45 år og voksen/kønsmoden fra 45-105 år.
Længde/højde: 180-195 cm ved skulderen, vingefang 4-4,5 m fra vingespids til vingespids og 3,5 m udstrakt fra næb til hale rod.
Vægt: 220-245 kg.
Udseende: Kroppen er muskuløs og atletisk som en gepard, dækket med hvid kort pels, de fire ben ender ud i store ulvelignende poter med en stor klo på hver tå. Bagbenene er dækket af sort kort pels, mens forbenene er læderagtig sort hud som på man ville finde på fugle. Vingerne er med hvide fjer i toppen og sorte i bunden. Halefjerene er sorte og deler sig i en v-form som svalers, som bliver smallere længere væk fra kroppen. Hovedet er hvidt med en stor rød ’sol’ i panden, tre sorte fjer på hver side af hovedet og sorte stafferinger fra næbbet og op over øjnene.
Særlige kendetegn: Den røde ’sol’ i dens ansigt og øjne der svinger mellem at være isblå grænsende til hvide og himmelblå.
Temperament: Uden for yngleperioden er en Igna’hal en ganske rolig fugl, der mest passer sig selv. De er forholdsvis sky dyr, men det er relativt let at vinde deres tillid indtil man bryder den.
Føde: Insekter, frugt, bær, nødder og mindre frøer.
Levested: Primært Azurien, men kan ses over hele Krystallandet på nær Nordlandet. Yngler kun nær vand og det er også her at reden bygges. Ved søer bygges reden i bredvegetationen, gerne lige ved vandkanten og ved kysterne oftest på strandenge. Reden består af siv, tagrør, kviste og rødder af vandplanter. Ved kysterne anvendes mest ålegræs og tang. Hannen og hunnen bygger reden i fællesskab, hannen henter redematerialet og hunnen bygger selve reden.
Flokdyr: Igna’hal er en monogram fugl og danner par for livet. Kolonier på op til 30 individer, kan opleves når de er på træk. Alt efter størrelsen vandområdet kan flere par godt dele om pladsen, men de opsøger ikke hinandens selskab.
Udbredt eller truet: Har været at finde i Krystallandet i langt større antal tidligere, men indfangning af arten har gjort et pænt indhug i bestanden. Bestanden er endnu ikke så lav at den gå under en truet art. Sandsynligheden for at se en Igna’hal er lige så stor som at se en svane.
Andet: Den røde sol i panden siges at kunne gøre både udødelig og forhindre alskens sygdomme, i nogensinde at ramme en. Skulle man være så heldig at få lov til at røre den i omkring 5 min.
Disse dyr kan bruges som ride/transport dyr på lige fod som en grif.
*Credit til Xenwia for racen

Ikiro
Levetid: Ca. 30 år.
Højde: 150 cm.
Længde: Helt op til 3 meter.
Vægt: 50-70 kg.
Udseende: Dette er en form for katte dyr. Dens ører er lange, og bagud, helt stive.Ørerne er 50 cm, og for enden af denm er en lille sort dusk. Ørerne er også sorte. Hovedet er det samme som en forvokset huskat's. Den ligner en tiger/løve i kroppen, dog har den ingen manke. Dens hale er lang, og fylder endnu 1-2 meter. (Den bliver max. 6 meter fra snude til halespids.) For enden af halen er en masse sort hår. Dens ben er helt sorte, samt dens snude, hale, og ører. Hannen har en lille tot sort hår på hovedet, som går son en ål ned af ryggen. Hunnerne har ikke totten, dog stadig ålen. Al pels der ikke er sort, er Fra gule til orange nuancer.
Levested: Den sydlige halvkugle.
Særlige kendetegn: Ørerne og halen.
Specielle egenskaber: Den er gdod i jagt, samt meget stærk. Der skal 3 mænd til at dræbe sådan en. Den er også hurtig, og Det er svært at løbe fra den. Dog er den meget dum, og narres meget nemt. Dens syn er heller ikke det bedste, så skulle man blive overfaldet, har man en rimelig chance for at slippe bort.
Udbredt eller truet: Den er ikke truet. Meget normal, og hvis man sammenligner med et dyr på jorden ser man den ligeså tit som en ræv.


Incubo
Levetid: 1500 år.
Længde/højde: 180-200 cm ved skulderen.
Vægt: 700-850 kg.
Udseende: Satur som en veltrænet hest. Huden minder om størknet lavasten med sprækker hist og pist, hvor man kan ane flydende lava igennem. Dens øjne og næsebor gløder i orange/gule nuancer. I varmer klima vil man, hale og hovskæg være åbne flammer, mens i køligere klima vil flammerne være forsvundet og i stedet vil tæt sort røg være at se hvor man, hale og hovskæg sidder.
Særlige kendetegn: Lydløse hovslag og et højt skingert vrinsk, som kan få selv den mest hårdføre orker til at gyse. Deres kropstemperatur ligger mellem 800-1100 grader celsius.
Temperament: Meget sky og med et lige så iltert temperament som den er varm, hvis den føler sig truet.
Føde: Kadavere/ådsler.
Levested: Primært at finde i den østlige og sydlige af Krystallandet, men det hænder de dukker op i bjergene ved Tusmørkedalen. Der rygtes om et påbegyndt opdræt i Kzar Mora.
Udbredt eller truet: Ingen ved helt hvor mange der findes i Krystallandet, men den formodes truet.
Flokdyr: Incuboer er absolut ikke et flokdyr, højst kan man opleve en hoppe med føl ved siden.
Andet: Ifølge gamle sagn er synet af Incubo en forvarsel på død og ulykke, som vil ramme personen selv eller nær familie.
Man skal være ualmindelig (u)heldig for at støde på en Incubo, da de er meget sky væsner. De få personer som kan berette om at have set en, har alle til fældes at have set en på nætter med nymåne.
*Credit til Xenwia for racen


Jackguar
Levetid: 30 år
Højde: 135 til 155 cm
Vægt: 400-750 kg
Udseende: Ligner en blanding af en kanin og en jaguar, men fungerer som ridedyr. Har lange kaninører, som den bruger til at fortælle om den er utilfreds eller glad med. Kaninsnude og tænder. Lange knurhår. Har en jaguars krop, lang hundeagtig hale og skarpe kløer på poterne. Ikke specielt høj, men kan holde til forbløffende stor vægt. Er oftest sandfarvet eller rødbrune, men "muterede" dyr er begyndt at dukke op i alskens farver rundt omkring i Krystallandet.
Levested: Rubinien, særligt i Ørkenen, men kan være at finde andre steder også. Men det er der de kan købes og sælges.
Særligekendetegn: Lange ører og katteagtig krop.
Specielle egenskaber: Bruges som ridedyr, særligt af budbringere, som gerne vil hurtigt frem. Er et hurtigt og pålideligt ridedyr, men kan godt være ret lunefuld og selective i forhold til hvem der får lov til at ride på dem.
Udbredt eller truet: Udbredt i Rubinien.
*Credit til The Evil Queen for racen

Krystalisiansk Krystalkat (også bare kaldet Krystalkat)
Levetid: 10-12 år
Længde: Fra ørespids til halespids er de oftest 80-104 cm lange
Vægt: 8-12 kg
Udseende: Krystalianske katte, ligner meget Jordens form for huskatte. Dog er disse katte en smule højere, de kan faktisk gå hen og blive lidt over en halv meter høje. Deres farver varierer meget, men det er dog sjældent at man finder dem i brune og sorte nuancer. Når katten er helt udvokset, vil en form for krystal vokse frem i panden på den, som en form for ekstra udsmykning. Rangen i de små flokke de lever i går alt efter hvordan disse krystaller ser ud.
Særlige kendetegn: Deres krystaller de får i panden når de er udvoksede.
Føde: Alle mulige former for kød. Drikker gerne fløde og mælk.
Specielle egenskaber: Katten har den særlige egenskab at bare den er tilstede kan de berolige folk. Dette skyldes dens sky, men blide natur.
Udbredt eller truet: Truet. Det er meget sjældent at man ser dem i Krystallandet i disse dage.
Andet: Engang var disse katte udbredte over det meste af Krystallandet, men nu er de i små brupper på højest 7 katte. De fleste er at finde i Paradisskoven og i Amazonitskovene.


Morv
Levetid: 25 år. 
Længde: 50-100 centimeter. 
Vægt: 20-30 kg. 
Udseende: En kattelignene væsen med flere haler, oftest to haler, men kan have helt op til fem. Morven har en krystal i panden, som er ressourcen for dens magi. Øjnene er sorte med hvide pupiler og kroppen er grøn, da den engang levede i skoven og havde brug for at kunne skjule sig mellem træerne.
Levested: Kun hos opdrættere
Særlige kendetegn: Dens sort-hvide øjne og krystallen mellem øjnene. 
Specielle egenskaber: Den kan forstå væsner, som ikke taler dyresprog, og den er i stand til at finde magiske urter eller planter med magiske helbredende egenskaber.
Udbredt eller truet: Morven er truet: den findes ikke længere i naturen, men kun hos opdrættere og folk, der har taget dyrene til sig. Morven får mellem 1 og 7 unger i et kuld.
*Kredit til Mong for racen.


Nigenbris
Levetid: 70-85 år. I sjældne tilfælde over 100 år.
Længde/højde: Hunner 75–80 cm, hanner 85–95 cm ved skulderne.
Vægt: Hunner 50–65 kg, hanner 70–95 kg.
Udseende: Ligner en blanding mellem en ulv og malinois eller schæferhund. Farven er altid kulsort uden aftegninger. Pelsen er ganske tæt og skyr vand fra at nå huden. Minder en del schæferhunds i længden, bliver tyndere i sommerhalvåret, men bliver væsentligt tykkere i vinterhalvåret. Halen er lige og ørene spidse og rejste. Nigenbris’en har ganske lange men stærke ben, hvor store poter med sylespidse klør er at finde. Øjenfarven varierer fra hvide til sorte, men de vil aldrig findes røde.
Særlige kendetegn: Har evnen til at gå i et med skyggerne, hvor i den kan bevæge sig lydløst afsted, trods sin størrelse. Den fysiske form bliver her mere røglignende og flydende i sådan en grad, at det er muligt for den at trænge ind gennem smalle sprækker, som røg helt naturligt ville kunne krybe ind gennem.
Temperament: Ekstrem loyale for hvem de anser som værende deres flok. Kløgtige dyr, der er set mere end en gang at kunne problemløse.
Føde: Carnivore, betydende at de udelukkende spiser kød. Det har ikke den store betydning om kødet er friskt eller fra kadavere.
Levested: Stort set at finde i hele Krystallandet, på nær det nordligste og sydligste af landet.
Flokdyr: I naturen lever de i flokke med helt op til 12-15 individer, hvor et Alpha-par styre flokken der har et meget kraftigt hierarki.
Udbredt eller truet: Det er uvist hvor mange der er tilbage af arten. Optegnelser over arten viser de store flokke ikke længere er lige så hyppigt forekommende som før i tiden. Man formoder den er semi udbredt, men på vej mod let truet.
Andet: En Nigenbris har en tophastighed på 70-85 km/t, hvilket gør den til et fantastisk jagt dyr.
Kaldes i folkemunde også for skyggeulv.
*Kredit til Xenwia for racen

Punktie
Levetid:Op til 500 År
Længde: 55 Cm
Vægt: Ca. 1,5 Kilo
Udseende: Falk lignende krop, Altid helt hvid med blå halespids, blå fødder og kløer samt et helt blåt næb. Dens øjne kan være meget forskelligt, alt fra blå til røde.
Særlige kendetegn: Det at den knap vejer noget. Udover det er det nok mest fuglens stolthed som skinner igennem.
Specielle egenskaber: En punktie har altid været meget populær i krig eller bare som en vigtig eller kongelig postfugl. En punktie kan let opdrages og er derefter meget loyal overfor sin herre.
Udbredt eller truet: Har været mere udbredt. Men der findes stadig en hel del af dem men de formere sig ikke meget længere.


Qua’gauz
Levetid: Hunner op til 55 år og hanner op til 40 år, hvis ikke de nedlægges før, under jagt.
Længde/højde: Hunner 115-125 cm ved skulderen, hanner 135-140 cm ved skulderen.
Vægt: Hunner 122-150kg, hanner 180-210kg.
Udseende: Huden er tyk og dækket af ikke-overlappende hvide skæl. Lang skift pels sidder som manke, under maven og skæg på hannerne. Både hunner og hanner har horn, hannernes vokser sig store og prægtige med alderen lignende en elgs gevir, mens hunnernes minder om en geds horn. Begge køn har ca. 10-15 cm lange stødtænder, som kan gøre stor skade.
Deres øjne er små i forhold til deres størrelse og variere fra svag lyserød som grænser til hvide og til dybrød grænsende til sort. De har kraftige klove på alle 4 ben, kroppen er tætbygget og muskelfyldt.
Særlige kendetegn: De ser ikke særlig godt, men deres hørelse opvejer det dårlige syn. Trods deres størrelse bevæger de sig adræt rundt på selv de mindste klippeafsatser og grundet klovene kan de stå på en lodret bjergvæk, hvis bare der er den mindste ujævnhed.
Temperament: Mildt, så længe man ikke kommer for tæt på dem i parringsæsonen eller mellem en unge og dens mor.
Føde: Qua’gauz er nøjsomme herbivore. Kan ses slikke på bjergsiden for at indtage mineraler som ikke fås gennem plantevækst.
Levested: Det nordlige Krysstalland, kan findes på samtlige bjergrygge i nordlandet.
Flokdyr: Lever i flokke på 8-12 individer med en førerhan, men enkelte tilfælde er der observeret flokke med 20 individer. Førerhannen jagter de unge hanner væk fra flokken, når de bliver kønsmodne. De unge hanner danner her efter bachelor grupper på 3-5 individer, ind til de starter deres egen flok med hunner eller overtager en folk fra en ældre han efter kamp.
Udbredt eller truet: Udbredt
Andet: Hanner jages for deres store gevir som kan anvendes til våben skafter og andet praktisk. Når det ikke er parringssæson eller hunner har unger ved siden, jages disse også, da den tykke hud kan bruges til læderrustninger, som ikke er lige til at bryde i gennem ved rette behandling.


Rak’ghothal, aka Troldehunde
Levetid: 4-12 år, gennemsnitligt omkring 7
Højde: Omkring 40 cm over skulder-puklen
Længde: Cirka 1 meter plus en kort hale.
Vægt: 35-40 kg
Udseende: Rak’ghothal ligner til forveksling forvredne hunde væsner. De har stumpe snuder, et gab fuld af så store tænder at det ikke kan lukke ordentligt, små, gule øjne og flagermuselignende øre der ligger fladt langs deres hals. De har ingen pels og deres hud er slimet og glat som en åls. I stedet for poter har Rak’ghothal artikulerede ‘hænder’ med lange, krumme kløer der minder lidt om en rovfugls men er langt skarpere langs inderbuen.
Adfærd: Rak’ghothal er meget, meget aggressive, især over for humanoider. De færdes i flokke på 6 til 15 individer, anført af den ældste hun i flokken. De har dog meget lidt loyalitet og er kendt for at flå deres egne i stykker og æde dem hvis de bliver for sårede. Til trods for en hvis mængde snuhed er deres jagtinstinkt så altoverskyggende at det ofte får dem til at glemme forsigtighed og kløgt og blot kaste sig ind i jagten på deres bytte.
Specielle egenskaber: Deres glatte, slimede hud gør dem velegnede til et liv i vand og sump og deres kløer gør dem til stærke klatrere.
Levested: Dunkelskoven, især omkring den røde flod, og udkanten af sumpene vest for amazonit skoven.
Udbredt eller truet: Rak’gothal er skabt af skruppelløse alkymister og troldmænd for lang tid siden og selv om de kan reproducere naturligt er de for ustabile til rigtigt at sprede sig.

Rakkalaph
Levetid: Op til 50 år
Højde: 70-100 Cm
Længde: 90-120 Cm
Vægt: Ca. 20 kilo
Udseende: Ulve lignende skikkelse. Ser oftest meget mager ud af natur, Og findes kun i sort/brune nuancer. Langt smalt hoved med oprejste øre. Lange smidige ben. Øjnene er altid næsten helt sorte.
Særlige kendetegn: Den magre ulve lignende skikkelse.
Specielle egenskaber: Rakkalaph kommer normalt fra ørknen, Hvor den blev brugt til noget jagt. Men er senere hen blevet mere udbredt som jagt ulv i andre dele af krystallandet. Smidig, Hurtig og sikker på benene. Udholden. Utrolig loyal, Hvis man først har tæmmet den, Men ellers bidsk.
Udbredt eller truet: Meget udbredt i ørknen, Men begynder nu også at komme til andre dele af Krystallandet.

Samu
Levetid: 20 år
Længde: 50 cm
Vægt: 10-15kg
Udseende: Den minder meget om en delfin, men den er meget kort og buttet i det. Dens hud er perlemorsfarvet eller en pastelfarve og dens finne en ca lige så høj som den selv er tyk.
Levested: De sydlige kyster.
Særlige kendetegn: Dens lyslilla øjne
Specielle egenskaber: Samuer kan græde og når de gør det, bliver tårene til kostbare perler.
Udbredt eller truet: Den er på kanten af at være truet, fordi nogle indfanger dem, for perlernes skyld. de dør i fangeskab, da de kun kan leve i det fri.


Sekerys
Levetid: 1 år, hvis ikke de indgår i fødekæden inden.
Længde/højde: Vingefang fra vingespids til vingespids 15-20 cm.
Vægt: 13-15 gram
Udseende: Hovedet minder om en hornugle med de store mørke øjne, det lille sorte næb og to øre lignende totter på toppen. Krop og vinger er overvejende elfenbens hvid, undersiden er en brændt orange grænsende til brun. Sorte og gyldne stafferinger er at finde på både vinger og de hvide bagben. Den har seks ben i alt, som alle ender i fuglelignende fødder. De fire forreste ben er i samme orange-brun farve, hvor den kan opsamle pollen støv.
Særlige kendetegn: En lang tunge bruges til at suge nektar ud af selv de dybeste blomster, det estimeres at tungens fulde længde er dobbelt så lang som selve Sekerys’en.
Temperament: Nysgerrige og skyr ikke ild.
Føde: Nektar og frugtsukker/saft, men kan i sjældne tilfælde opleves at sidde levende person, for at optage de mineraler der findes i f.eks. sved.
Levested: Skovene omkring Elverly og Amazonitskovende, men kan komme på afveje i resten af landet.
Flokdyr: Omtrent lige så meget flokdyr, som sommerfugle er. De spiser glædeligt fra samme plante, men sværmer ellers ikke sammen.
Udbredt eller truet: Ganske udbredt og ikke i fare for at forsvinde lige foreløbigt.
Andet: Lægger deres æg i klynger med en klisteret hinde omkring. Æggende har en diameter på 1 cm og en rund facon når de lægges. Som Sekerys’en i ægget vokser bliver ægget større og mere puppe-lignende, men beholder den orange farve og klistrede hinde. Disse kan når knuses påføres til område, der vil blive lidt større.
*Kredit til Xenwia for racen


Silvia Felix (fra oldkrystalisiansk silvia 'skov' og felix 'heldig')
Levetid: Uvidst
Højde: 50-60 cm
Længde: 1 meter fra snuden til halespids - mindre, alt efter halens længde
Vægt: 5-6 kg
Udseende: Felix er et væsen, som ligger sig lidt op af en mini drage med deres lange pjuskede hale. Det har en rund snude og deres øjne er små, brune. Deres ører er også små, og på hovedet bæger det horn, hvor der vokser blade på, som gør at det er nemt for dem at skjule sig i naturen. Deres pels er grøn med forskellige nuancer for at tilpasse farverne i skoven, så de næsten er usynlige for folk.
Adfærd: Felix er lever af fluer og andre mindre insekter, hvilket at derfra deres navn stammer fra. De er rolige og forsigtige dyr, som ikke bliver aggressive. De kan bide fra sig, hvis de føler sig truet. De ses mere, som et bytte dyr og derfor har de med at skjule sig godt i skoven. De er sky overfor de fleste der kommer tæt på dem, men dem, som der kommer tæt på dem, siges at have en ren samvittighed.
Specielle egenskaber: Det menes at den, som møder en Felix, får held i sit liv. Der er også rygter om at blomsterne på deres horn kan give styrke til dem, som indetager et.
Levested: Set i Medanien
Udbredt eller truet: Den er så truet, at der går en myte omkring den
Myten om Silvia Felix: Ingen ved meget om dette slags væsen, men de få, som har set dem har fundet frem til få ting om dem. Det er ikke et kæledyr, som sådan, da de helst skjuler sig for mennesker, fordi de er et byttedyr. Myten går dog på, at dem, som ser dette væsen kan få heldig. De ed endnu ikke, hvornår dette held træder i kræft, men dem som har set den har sagt at det ikke er sandt. Det går dog på at det kun er folk med en ren samvittighed, som får heldet. Udover det siges det også at blomsterne på deres horn kan bruges til at give folk en særlig styrke, så de har nemmere ved at kæmpe.

Snewulliat
Levetid: 200 – 250 År
Højde: 50 Cm
Længde: 90 Cm
Vægt: 45 Kilo
Udseende: Ligner meget en lille hest men er kun på størrelse med en ræv. Snehvid, men med blålige lemmer og aftegn især omkring mule og ben. Øjnene er altid isblå og hannerne får et lille horn i panden. Jo større hornet her, desto ældre er hannen.
Levested: I krystalbjergets område
Særlige kendetegn: Dens ”Skrig”/Vrisk er utrolig skingert og kommer meget højt. Udover det er det dens smukke elegante krop og lille størrelse.
Specielle egenskaber: Sne Wulliaten’s tåre er utrolig helbredende overfor sår. Udover det var dens pels engang meget populært til kapper da skindet var svært at trænge igennem for våben.
Udbredt eller truet: Meget, meget truet. Det lever formentlig kun omkring 4 tilbage.

Sort Regnbuesnog
Levetid: 15-24 år
Længde: Slangen er 4,3 meter lang, hvoraf en tredjedel kan rejse sig hvis den føler sig truet.
Vægt: 3-6 kilo, hvis den da ikke har spist.
Udseende: skældene kan være alle farver, alt fra rød til turkis, til lilla. Grunden til den har navnet sort, er fordi at den er fuldkommen sort inde i munden, farverne på skælene har et satinagtigt skær. Hovedet er let afladet på siderne, hvilket får den til at se kraftigere ud fra siden end andre slanger.
Særlige kendetegn: Med en tophastighed på 24 km/t er den en af de hurtigste slanger overhovedet. Den gift er særdeles grim, da det er et neutoksin, som hos mennesker kan medfører kvælning, eller anden nerve problemer, dens gift angriber simpelhen nerverne.
Føde: Den spiser hovedsaligt gnavere eller fugle.
Specielle egenskaber: Giften bruges ofte med andre sammensætninger til gifte. Men den kan også bruges som en indgrediens i healende drikke, da det sammen med andre kan få den modvirkende kraft og styrke nerve systemet. Skællene siges at have naturlige krafter til at bringe rigdom, dette er dog aldrig blevet bevist videnskabeligt. Men skællene bruges dog til at lave kraftigere rustninger af, da de er ligeså hårde som diamant.
Udbredt eller truet:Pga. den store rovjagt på dem er den truet, og ca. 50 % af dem er opvokset i fangenskab.


Spøgelsesorlogsmand
Levetid: I det fri: Op til 75 år. I fangeskab: Op til 150 år.
Udseende: Deres krop er deres største legeme og har en diameter på femogtyve centimeter, og er femten centimeter højt. Resten af deres krop er forskellige typer tentakler, tynge og tykke. De tynge tentakler er kun en centimeter eller to tykke, og de lange og flyder med vandets strøm, disse kan blive hele tyve meter lange, men har en mild paralyserne effekt og bruges til at jage små fisk og overflade folket mærker intet andet end smerte af disse. De tykke har en langt voldsommere paralyserne effekt, nok til overflade folket er stærkt påvirket og drukner i visse tilfælde, disse er mellem fem og syv meter lange og bevæges forsigtigt frem og tilbage for at lokke større fisk til dem. De tykke tentakler benyttes også som hjælp til at spøgelses orlogsmanden bevæger sig, den anden bevægelses metodik disse væsner har er ved at kontrollere hvor meget luft der i, i deres krop. Meget luft og de bevæger sig op, intet og de falder dybere i havet.
Adfærd: De flyder stillig i dybt havet, hvor de venter tålmodigt på føde rør deres tentakler, de bevæger sig kun hvis der ikke har været føde i nærheden i et måned, da de nemt kan gå et år uden føde. Når de bevæger sig, svømmer de hele to kilometer i timen, men er i stand til at bevæge sig op eller ned med en hast af hundrede meter i timen.
Levested: De lever mere end 1000meter under overfladen og næsten overalt i havet, hvor de er det meste af deres liv, sjældent vil få af dem bevæge sig imod overfladen i jagt efter føde. Men disse få hændelser er der langt imellem, hvilket betyder at meget lidt vides om disse væsner. Vandelementer og Havfolk ved mere end overflade folket. Deres kraftige bioluminescens har gjort at disse væsner er meget almindelige at finde blandt dybe havfolks byer, både inde i huse og omkring dem. Mens overfladen har olielamper, har havfolket disse spøgelses orlogsmænd, enten i beholdere hvor de fodres efter behov (hvis inde i huset), eller frie hvor de flyder og svømmer omkring byen.
Særlige bemærkninger: Disse væsner har en af de mest belysende Bioluminescens af alle hav væsner, og denne bruges også til at jage, de hænger helt stille i det dybe vand, og deres tentakler afgiver lys som dybhavs fisk tror er en varm stråle af himmelbelysning, og netop som de rør en af deres mange tentakler vil små og mellem store fisk bliver paralyseret, hvilket gør dem til nemt føde for Spøgelses orlogsmanden. Dette er meget smertefuldt for væsner der ikke bliver paralyseret, så man får stød og voldsomt stød, og det holder aldrig op så længe tentaklen berøre ens hud. Dette gør det voldsomt svært at svømme og mange drukner som de får disse tentakler omkring deres ben, eller arme, men de er ikke dødelige og gør ingen skade på ens hud. Det man dør er, hvis man gør er at man ikke kan svømme grundet smerte og stød.
Voksne havfolk er immune til deres paralyserne element, mens havfolk børn finder det smertefuldt, kan sammenlignes med et bi stik, til overflade folket.
Vand elementer er immune til deres paralyserne element.
Udbredt eller truet: Hvis man lever på overfladen er der stor sandsynlighed for at man aldrig har mødt dette dyr, aldrig har hørt om det. Men de er langt fra truet, faktisk er de en af de mest almindelige lyskilder for det dybhav, deres bioluminescens lyser nemlig ikke kun deres krop op. Deres tentakler udgiver et svagt lys som gør at de ligner en lysstråle der lægger sig i vandet, men deres krop lyser halvanden meter af havet op omkring dem.
*Kredit til Hope for racen

Sølvdjal
Levetid: Fra 60-90 år.
Højde: Ca. 50-100 cm, alt efter hvor den er opvokset i Krystallandet.
Længde: Op til 70 fra næb til halespids. Et vingefang på 90 cm - 160 cm.
Vægt: 10 kg.
Udseende: Denne fugl minder om en ravn. Dog er den hvid i stedet for sort, og dens fjer er så skinnende som en fugls fjer kan blive. Til har glansen en blålig farve når de er fra nord, og rødlig fra syd. Dog vil sen altis se en smule sølvfarvet ud, derfor navnet. Dens tunge er sort, og dens øjne har den dybeste sorte farve. Dens ben og næb kan både være hvide og sorte. Dog ikke forskellige farver.
Levested: Overalt i Krystallandet. Den er dog større når den er fra nord, end når den er fra syd.
Særlige kendetegn: Dens fjer. Hvis man kigger på fuglen i fuldt dagslys, og solen skinner på fjerene, kan man tilmed blændes i 30 min.
Specielle egenskaber: Dens ene øje kaldes for Natteøjet. Dette øje ser kun dårlige, negative, eller onde ting. Det andet øje, Lysøjet, ser kun gode, og positive ting. Man kan ikke se hvilket øje der er hvilket. Hvis fuglen mister det ene øje, ser den kun alt godt/ondt. Disse øjne kan bruges som kraftfulde amuletter, hvis brugt af de rigtige personer. Hvis øjet ikke synes at personen er værdig denne amulet, sker der ingenting. Men hvis det virker, kan personen få ufattelige krater. Dog virker øjne fra en død fugl ikke, og det siges at fuglen er meget god til at tilpasse sig, og overleve, så det er bestemt ikke nemt. Fuglen er til gengæld meget intilligent, og har den egenskab at vide hvem den kan stole på, og ikke. Den er også lærenem, og kan godt tilknytte sig til en person.
Udbredt eller truet: Fuglen færdes over alt i Krystallandet, og er meget udbredt. Man ser dem også tit, men ikke ligeså tit som vi på jorden ser en solsort. Den er ikke helt ude for fare.


Vulpisnog
Levetid: Kan normalt leve op til 30 år, men det er set dem lever op mod 60 år.
Højde: 30-50 cm.
Længde: Normalt mellem 1 m til 2 m, men nogle er set vokse sig større.
Vægt: 14-20 kg baseret på størrelsen.
Udseende: Vulpisnoge ligner en blanding mellem rævedyr og store slanger, de er dækkede i farvede skæl der variere efter hvor de lever og har pels voksende langs ryggen.
Skov-vulpisnoge er rubinrøde, mens bjerg-vulpisnoge er hvide eller sølvfarvet.
Levested: Skove, bjerge primært.
Særlige kendetegn: De farvede skæl og at de kun har forben.
Specielle egenskaber: De er overraskende gode kæledyr og er meget beskyttende overfor deres ejere.
Udbredt eller truet: Udbredt
*Kredit til Erforias for racen

Krystallandets drager

Krystaldrager som de oftest kaldes, er nogle af de mægtigste væsner i Krystallandet. De er egenrådige og lever ofte på afstand af civilisation - vogtende over både deres æg og samlinger af skatte.

Levetid: Drager kan leve i flere årtusinder

Størrelse: Dragers størrelser varierer meget. Mens nogle er ganske små, bliver de største sjældent mere end 10 meter lange inklusive halen med et vingefang på op til 13 meter. En drage kan veje over et ton.

Temperament: Drager siges at være særdeles farlige. Med kløer, vinger og evnen til at spyde ild, kan et møde med en drage nemt at have dødeligt udfald. Enkelte byer er i tidens løb blevet angrebet af drager, men oftest holder de sig for sig selv, hvis de ikke bliver provokeret. Dragernes primære interesse er at samle dyrebare skatte til deres egen samling, samt finde en mage og ruge æg. En drages mage eller livspartner holder hele deres levetid, og de føler dyb sorg, når partneren dør.
En sjælden gang i mellem er det set, at en drage i stedet knytter sig til et menneske eller en anden skabning - det er disse drager, som har valgt at følge Lyset, Mørket eller Aladrios' Vogtere.

Intelligensniveau: Drager anses for at være lige så intelligente som mennesker. De kan ikke tale krystalisiansk, men kan, hvis de ønsker, kommunikere telepatisk i form af billeder.

Magi: Dragers magi er som regel relateret til deres evne til at spyde ild, men der findes mutationer, der tillader drager at spy f.eks. syre, gas, lyn eller andet. Nogle drager er herudover i stand til at skifte form - det vil sige blive større, mindre eller mere egnet til at opholde sig til vands, lands og i luften. Drager kan ikke forvandle sig til dyr, mennesker eller andre racer.

Særlige dragearter

Safirdrage:
Disse blå drager holder til i de øverste luftlag. De er tiltrukket af vand, og kan også til tider findes flyvende over havet. Oftest foretrækker de at flygte frem for at angribe, men deres vilde natur gør dem meget utilregnelige.

Ametystdrage:
Ametystdragerne findes i forskellige lilla nuancer, og holder oftest til omkring Tusmørkedalens bjergegne. De foretrækker ensomhed, og er ofte fjendtlige over for deres egne artsfæller.

Smaragddrage:
De grønne smaragdrager er den mindste drageart i Krystallandet. De fleste bliver ikke meget større, end en stor hund. De er utroligt menneskesky og behersker evnen til at teleportere sig over korte afstande, for hurtigere at kunne stikke af fra en eventuel fare. Smaragddragerne levede oprindeligt i Paradisskoven på Topalis, men mange er fløjet til Amazonitskovene efter vulkanudbruddet.

Rubindrage:
Rubindragerne findes i forskellige dybrøde nuancer. De er svage over for kulde, og findes derfor næsten udelukkende i varme områder. Nogle holder til i ørkenen, mens andre har fundet sig til rette i huler omkring vulkanen på Topalis. Der går også rygter om en enkelt rubindrage, der holder til ved Den Røde Flod i Amazonitskovene.
Rubindrager har et hidsigt temperament, og man gør klogt i ikke at krydse deres vej.

Onyksdrage:
Den ældste og mest farlige drageart i Krystallandet er den sorte Onyksdrage. Der findes ikke mange af denne type drage, som lever i det Nordlige Krystalland - især i området omkring Dragonisdalen. Onyksdrager er større end de fleste andre krystaldrager, og de fleste af dem, har nu sluttet sig til Mørkets Hær.

Opaldrage:
Disse drager med lyse, næsten hvide skæl, er ærkefjender til Onyksdragerne. De er slanke, elegante men også dødsensfarlige drager. Deres naturlige områder er fjerne, frosne egne eller høje bjergtinder.

Selv om dragerne oftest parrer sig inden for deres egen art, vil der af og til opstå blandingsracer eller mutationer. Derfor kan andre skæltyper og -farver eksistere blandt Krystallandets drager.

Alt efter klimaet, eksisterer almindelig planter fra vores verden også i Krystallandet. Dette er en liste over særlige planter, man kan finde rundt omkring i landet.

Avanyas Hyld
Denne plante kan nedsætte feber og lindre smerter. Planten vokser som mindre buske, der bærer hvide blomster. Både blomst og stilk kan anvendes, men fungerer bedst i tørret tilstand.
Udbredelse: Det meste af Det Centrale Krystalland. Planten dyrkes ved de fleste Helbredelseshuse.

Babybælg
Babybælg er kendt for sine knoglefarvede blomster, der ligner små kranier. Blomsterne fra denne lave urt kan knuses til et pulver, som kan inducere paranoia og hallucinationer i dem der inhalerer pulveret.
Udbredelse: Skovområder og skovbryn

Blå slør
Også kaldet ”Den hulkende brud” er kendt for sin piggede bark og de finurlige, fligede blade hvorfra et klæbrigt udtræk hænger, som hvide guirlander. Blå slør vokser mellem 1,5-2 meter og er yderst modstandsdygtig overfor Rubinien’s tørke. Små klynger af gyldne frugter med en mild hallucinatorisk virkning kan høstes i vinterhalvåret.
Den klæbrige plantesaft er højt eftertragtet grundet dets anti-aldrings egenskaber og hallucinatoriske, men som hvis bearbejdet forkert udskiller et giftstof, der gør huden ekstremt følsom over for sol og kan give alvorlige forbrændinger hvis huden udsættes for sollys.
Udbredelse: Rubinien, i og omkring oaserne.

Dæmon-nælde
Denne nælde resulterer i en forfærdelig kløe og et kraftigt rødt udslet over hele kroppen, hvis man skulle komme i berøring med den. 
Udbredelse: Det meste af Krystallandet. 

Elverod
Små, knortede rødder. Hvis man indtager disse, vil man efter kort tid falde i en dyb søvn. 
Udbredelse: Små og større skovområder.

Fakkellyng
Denne knæhøje dværgbusk er kendt for sine røde blomster, der lyser klart op om natten som fakler. Planten kan bruges som en fakkel i nogle timer efter at lyngen er blevet høstet. Planten bliver også populært brugt som optændingsbrændsel, da den får en frisk lugt.
Udbredels: Tørre heder og bjergenge

Gælletang
Denne sjældne vandplante, gror kun i dybe floddeltaer. Den lange bladløse stængel, kan give folk evnen til at trække vejret under vand i en kort periode. Det er uvist om mængden af indtaget gælletang kan forlænge effekten af planten.
Udbredelse: Dybe floddeltaer; meget sjælden

Kiles Fred
Planten bærer utroligt smukke og store, lilla blomster, men den er så dødeligt giftig, at blot en enkelt berøring kan bringe døden med sig. 
Udbredelse: Tusmørkedalen, Amazonitskovene.

Lauranas Liljer
Disse smukke, gule blomster, siges at give øget frugtbarhed, hvis man tørrer dem og placerer dem rundt omkring i sit hjem. 
Udbredelse: Det meste af Krystallandet, bortset fra Rubinien og Nordlandet.

Morgengry
Morgengry er en sjælden plante, der har en stor hvid blomst. Frøene siges at bringe held, og pustes de af en morgengry inden den spreder sine frø, siges det at man kan ønske.
Udbredelse: Lysåbne tørre enge

Måneblad
Denne urt har i blomstringsperioden blege, hvide blomster, som kun udfolder sig om natten. Brænder man urten afgiver den en tyk, sødtduftende røg, der efterlader én i en slags trancelignende tilstand, hvis man indånder for meget. Forskellige klanfolk har gennem tiden benyttet urten til meditation.
Udbredelse: Vokser i skovområder, særligt i Lindeskovene.

Måneskinslilje
Måneskinsliljer er en helbredende plante, som dog kun virker, hvis den tilberedes rigtigt. Den kan kurere små sår og skrammer, men ikke ting som brækkede knogler eller indre blødninger. En måneskinslilje har en blålig nuance, hvis plukket rigtigt, ellers vil den være hvid. Den minder om en klokkeblomst og en lilje kombineret. Den skal plukkes, når månen er oppe ellers har den ingen effekt. Hvis den plukkes ved fuldmåne, er den særligt kraftig.
Udbredelse: Vokser især i skovene op til Dianthos

Nymåneblad
Urten ligner meget Måneblad i udseende, men blomstrer allerede ved skumringstid. Meget lig måneblad, afgiver røgen fra afbrændt nymåneblad, en euforiserende effekt. Derfor er den meget populær som en pibetobak, da den har en meget mildere effekt end måneblad.
Udbredelse: Vokser i skovbryn, især i Lindeskoven

Orkbær
Disse små, mørkelilla bær har skarpe tænder, der bider enhver, der forsøger at plukke dem. Selve planten breder sig som ukrudt, og er derfor ulovliggjort i Krystallandet. De tørrede bær sælges ofte på Det Sorte Marked, idet de virker som et potensmiddel ("giver dig samme udholdenhed og præstationsevne som en ork").
Udbredelse: Vildtvoksende område i Amazonitskovene

Sharas skaft
Blomsten har en mørk pink ydre, med en lys pink indre. Frugtbladene er kraftigt opsvulmede og stikker ret og langt ud over kronbladene. Blomsten kan øge lysten hos folk der er tæt på blomsten, eller som bærer dem.
Udbredelse: Våde enge

Skarlagen tæppe
Denne flade leveragtige mos, breder sig i enorme tæpper på kystnære klipper. Mosset er meget klæbrigt, og mindre dyr, der sidder fast i mosset bliver overgroet og fordøjet af mosset. Skarlagen tæppe bliver ofte brugt som bindemiddel til f.eks. konstruktion af skibe og tage
Udbredelse: Langs klippekyster, f.eks. Diamantbugten

Stor blodmos
Mosset gror i store røde fedtede klumper, som drypper med en dybrød slim. Stor blodmos der laves til en paste, er effektiv til at hjælpe med at lukke sår, og for at undgå infektioner.
Udbredelse: Våde skovområder

Sumpblodmos
Sumpblodmos ligner stor blodmos rigtig meget. Forskellen er at sumpblodmos foretrækker at gro delvis i vand. Men for at være helt sikker, så vil sumpblodmos for det meste have sorte plamager langs kanten. Sumpblodmos er giftig, som kan lede til forstyrrelse af fordøjelsessystemet.
Udbredelse: Sumpe og våde skovområder

Thatos' Urt
Urten er lille med ru blade og har en skarp lugt. Kvaser man urten og indtager den med det samme, mindsker den behovet for søvn de næste 48 timer, og man vil føle sig meget energisk. Når effekten aftager falder man oftest om på stedet, og gentagen brug af urten kan have en dødelig effekt.
Udbredelse: Langs den nordlige landevej samt Det Østelige Krystalland.

Topalisurt
Denne urt kan forhindre graviditet, hvis man brygger te på den, og indtager den regelmæssigt. Den er lille med små, orange blomster og den dufter lidt som mynte.
Udbredelse: På trods af navnet vokser denne urt i hele landet, men stammer oprindeligt fra Topalis.

Tusmørkekorn
Også populært benævnt "mørkelvermajs" er en majsplante med sorte plade og lilla korn. De gror godt på ellers golde marker, som ikke har meget sollys. De er ikke specielt velsmagende, men deres groevner har gjort dem populære under perioder med hungersnød og tørke. Ironisk nok, er smagen utroligt grim for mørkelvere, der spiser planten.
Udbredelse: Vokser oftest i Tusmørkedalen om omegn. Er set vildt i Amazonitskovene, men enkelte planter er blevet plantet på Obisianøerne.

Vindblære
Denne højstråede urt, har fine hvide kronblade, på kanten af noget der ligner en lyserød blære på størrelse med en tommelfingernegl. Blæren er meget elastisk og stræksikker. Det er en populær plante til fester, da blærerne kan pustes op til størrelsen af en voksen mands hoved, og gør sig godt som dekorationer.
Udbredelse: Lysåbne enge

Zaladins fuglefanger
Denne enorme kødædende plante er berygtet for at kunne æde ret store dyr, selv folk hvis de bliver store nok. Der diskuteres om Zaladins fuglefanger har bevidsthed, men planten er ret god til at kamuflere sig, og ligge på lur.
Udbredelse: Tropiske regnskove