Det var første gang, George satte sine fødder i dette etablisement, og han så sig om for at danne sig et billede af sine omgivelser, før han gik op og bestilte et måltid mad. Han tog plads ved et af bordene midt i lokalet med ryggen til baren, så han ikke skulle blive fristet.

Efter en lang dags hårdt arbejde fandt byvagten Asbjörn Peregrine sig til rette i kroens lune lokaler. Det var endnu dagtimer udenfor, så kroen havde sine behagelige og venlige omgivelser. En dejlig duft af suppe og saftigt kød kom byvagten i møde, da han tråde inden for den tunge dør, og han besluttede sig straks for at belønne sig selv efter dagens slid. Dette skulle dog ikke være tilfældet, da byvagten til sin overraskelse og ærgelse opdagede, at hans pung og dens indhold var blevet fjernet fra bæltet. Han var blevet bestjålet. Han! Af alle mennesker! Peregrine spejdede selvfølgelig omkring sig i håb om at finde et mistænkeligt individ i rummet. Ingen herinde lignede tyve. I hvert fald ikke på nært hold. Byvagten sukkede højlydt og satte sig mut ved det eneste ledige bord. Bordet overfor hans eget var gæstet af en fintklædt herre. Byvagten missede med øjnene og fandt det mistænkeligt, at en potentielt adelig ville opholde sig i Hulmely - 'De gales by'.

George kikker kort op, da byvagten kommer ind og genkennder hurtigt "jeg er blevet bestjålet" blikket. Hvor mange mænd havde han ikke selv oplevet sådan, da Luigi var knægt? Den dreng havde længere fingre end et stankelben havde ben. Han samlede servietten op og tørrede sig om munden, før han rettede henvendelse til byvagten.
"Jeg ser, du er i problemer. Bare bestil, hvad du har lyst til; på min regning." Han sendte et venligt, en anelse medlidende smil.

En lyd udefra fanger hans opmærksomhed, og han rynker brynene. Det er ved at blive mørkt, og han vil ikke fanges her. Han smider en håndfuld mønter til byvagten, ønsker ham god appetit og forsvinder så derfra.

En af lydene udefra skyldes en ung kvinde der uden nogen synlige problemer hamrede en ung mand ind i en mur, og derefter med et bredt grin under den grønne hætte trådte tilbage mens hun efterlod sig en forslået, bevidstløs modstander. hun havde set Asbjörn komme ind på kroen, og da hun skulle til at følge efter ham var den unge mand kommet med et sjofelt tilråb.. hun havde før set ham sammen med nogle af hendes "forretningspartnere", og hun havde flere gange givet ham en advarsel efter en eller to kommentarer.. men denne her gang var hun blevet træt af det..
hun lo lettet indeni, nu kunne det være at han lærte at holde mund, og gik ind af døren netop som en fint klædt mand tumlede ud på gaden og i forbifarten kom hun til at snuppe hans pung, selvfølgeligt ikke med vilje. Han lignede ikke en der hørte til her.. han havde så travlt at hun kom til at tænke over hvor mange gange han mon havde været i disse nabolaghun fik hurtigt øje på hendes grund til at gå ind på kroen, og trak hætten længere ned i panden. hun tøvede pludseligt med at gå over imod ham, men stålsatte sig så og satte tilsyneladene selvsikkert over imod byvagten.
hun placerede sig roligt ved det bord som den adelige havde siddet ved, og så op imod asbjörn velvidende om at han nok havde genkendt hende så snart hun trådte ind ad døren. hun var som altid klædt i den grønne kofte, med den grønne hætte, de mørke bukser og de høje, slidte læderstøvler og lidt af hendes underansigt var synligt under den ellers så dybe hætte.. lige nok til at man kunne se smilet under den.. og det blev bare endnu brede da hun så at det sted hvor hans pung plejede at hænge der var der helt tomt..
*nå, der har været travlt idag, for gadedregene.. jeg ville ønske at jeg kunne lykønske den unge der har nuppet hans pung*
efter at have hældt pengene fra den fine mans pung over i hendes egen smed hun selve pungen over bordet..
"jeg kan se at du mangler din pung.. her er en som erstatning.."