Nede i sandet, lettere begravet, lå en lille lilla dæmon og snorksov så det nærmest boblede ud af munden på ham. Han havde ansigtet vendt lige op mod skyerne der lå tæt drevet sammen for oven. Ja, det var ærlig talt skyet. Han var ikke sikker på om det ville blive regn, eller.. han havde jo egentlig ikke engang lagt mærke til skyerne endnu, da han havde brugt langt det meste af dagen i dag på at være begravet i tonsvis af sand. Det var det mest afslappende han overhovedet kendte til. En af de ting som han mest af alt elskede.
Der havde ikke været en eneste sjæl i hans nærhed hele dagen han havde daset under sandet.
Det ene øje åbnede sig delvist og afslørede den store mængde træthed det var i besiddelse af. Han fornemmede nogen, eller noget. Et eller andet der havde en sjæl i sig.
En lille rynken kom frem på hans næseryg, og hans åbne øje skulede lidt til den ene side, åbnede derefter det andet øje for at kunne skule til den anden side - uden at bevæge ansigtet overhovedet. Ingen at se.
*Skal jeg nu virkelig rejse mig op? Det kan da ikke være rigtig!* Dette var muligvis noget sikkerhed som den lillae dæmon skulle sikre sig. Han var nødt til det. Sandet væltede ned omkring siderne på ham fra overkroppen, idet han hævede sin overkrop op over sandet. Han så nu ligefrem. Et kvindemenneske der havde lagt sig i sandet og en fugl?
Nickazho lavede en lille grimasse, som om at det var noget ækelt hans øjne hvilede på. Egentlig tænkte han bare, at det var unødvendigt at have rejst sig fra sin fantastiske stilling for at få dette syn.
Krystallandet
