Mellem de døde træer

Isis Valir Lutharis

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 19 år

Højde / 170 cm

Xenix 25.01.2011 11:39
I udkanten af sumpen er en mindre plantage af døde, krogede træer, der med tiden i den menneskeforladse sump er ældet til de har fået en helt sort farve. Ellers gror der langt tørt græs, der for længst er gået ud, især efter vinterens indtog i det efterhånden så dystre Krystalland.

Isis vovede sig hurtig igennem det sumpede område, der var mange Krystallianere der ikke brød sig om at vove sig ud i sumpens lumske tærren, men for Isis var det en lidt anden sag, hun kendte sumpen ud og ind, da den ellers ledte ud til havet hvor hun hørte til. Da hun var nået et godt stykke ind i sumpen, og konstanterede at hun var alene, smed hun det store hvide lagen, og satte sig op ad et træ, hvor hun langsomt skiftede til sin oprindelige form. Horn, skæl, vinger og slangehale. Svær at kende? Slet ikke.
Roligt strakte hun sig, og gabte, hun var træt af at blive jagtet af inkvisationen, og af at støde på mennesker, der ikke ville andet end at tæve hende, hvilket ligeledes havde ført til et dybt betændt sår igennem hendes venstre overarm, men det kunne hun ikke tage sig af nu, nu skulle hun have en lur, inden hun rejste det sidste stykke ud til havet.

~*~Dybhavsfolk~*~

Jathibiyya

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Jath havde absolut ingen idé om hvor hun var. Hendes stedsans var elendig men det generede hende ikke - tværtimod. Det gjorde bare, at hun oftere fandt steder hun ellers aldrig ville have oplevet.
Dette sted var et af de mere spændende steder hun havde været. En umiddelbart død sump, uden nogen former for forstyrrelser. Men Jath vidste godt at tingene ikke altid var som de så ud, og hun var ivrig efter at udforske stedet. Jo mørkere det blev, jo mere forsigtig blev hun dog. Hun var meget opmærksom på sine omgivelser og opdagede hurtigt at det ikke virkede som om hun var helt alene alligevel. Det var en blanding af frygt og eventyrlyst der fyldte hende. Hun fik øje på en næsten ubevægelig skiggelse på jorden et godt stykke fra hende, en skiggelse hun ikke kunne finde ud af hvad var, eller hvad lignede. Hun selv gemte sig bag et af de døde, fugtige træer, mens hun spændt og forsigtigt kiggede frem.

Isis Valir Lutharis

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 19 år

Højde / 170 cm

Xenix 25.01.2011 12:24
Isis sad list i sine egne tanker, hun havde intet problem med at se igennem tusmørket der prægede sumpen - uanset hvornår på døgnet det var, hun var trods alt vant til at leve på havets bund. Dét der ikke fik hende til at opdage den fremmede tilstedeværelse var for det første, at hun var ualmindelig træt, for det andet, at hun i sin oprindelige form, var vant til at lytte efter lyde under vand, hvilket var en del lettere end oppe på land, hvor den slags blev påvirket af luften og sidst men ikke mindst, så regnede hun virkelig ikke med at finde andre i denne sump end hende selv, og så måske en enkelt stædig kentaur.
Hun blinkede sløvt med de gule øjne, der let kunne ses på afstand, inden hun slog et enkelt nik, nåede lige at falde i søvn, da hun hørte noget der puslede. Med det samme var hun lysvågen, og sendte et søgende blik i Jathibiyyas retning, dog var der ikke noget hun umiddelbart studsede over, selvom hun stift holdt blikket i retning af hende, hun skulle ikke ricikere noget som helst, og sove, det kunne hun vel når hun blev gammel

~*~Dybhavsfolk~*~
Netrish

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

klip.. klop.. klip.. KNÆK.. klip... klop... KNÆK

Netrish red roligt langs kanten af sumpen, hen over en bund af visne grene. Det var langt fra hendes første tur forbi sumpen, men hun var langt fra dumdristig nok til at lade sig lokke ud på de forræderiske tanger, hvor et enkelt fejltrin kunne betyde den sikre druknedød.
Saleth vrinskede let da Netrish holdt hende an og gjorde holdt. Hun betragtede roligt de døde træer, der ikke var meget mere end tynde skaller, om en skjult verden af råd. Roligt steg hun af hesten. En kort rystelse gik igennem hendes ben, da hendes fod mødte et uventet koldt greb, inden den fandt fast grund.

Tåge. En tyk suppe af lavthængende tåge havde sneget sig ud fra skoven bag hende, og dansede nu om hendes ankler. Hun trak sin hvide kappe en smule tættere om sig inden hun hægtede en lille lanterne af Saleths saddel, og tændte lyset i den. Den afgav ikke meget lys, men den afgav nok til at opfylde dens formål.
Netrish hængte lanternen fra sig på en gren på det nærmeste døde træ. Grenen knagede demonstrativt, men holdt. Derefter stilte hun sig i udkanten af lyset, foldede hænderne og sendte en bøn til Kile. En bøn på vejene af de fortabte sjæle der vandrede i sumpen, om Kile måtte se nåde i dem, og lade dem passere over i hendes rige. Bønnen var ikke en højlydt klagesang, men en monoton messen, der rakte ud mellem de døde træer, som døden selv.
You got what everybody gets. You got a lifetime.

Jathibiyya

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Jath havde været så optaget af dette mystiske væsen foran hende som hun dårligt kunne se - hun havde en tendens til at blive enormt fascineret af andre levende væsner. Så optaget, at lydene der kom bagfra lidt til venstre for hende, nærmest skræmte livet af hende. Hun udstødte et lidt for højt gisp og trådte et skridt bagud mod det ukendte væsen da hun vendte hovedet mod den nye lyd. Hun var ikke sikker på om nogen af de, nu to andre, tilstedeværende havde hørt det og det gjorde hende ekstra nervøs.
Det hun havde hørt var uden tvivl nogen - nogen eller noget der kom i hendes retning. Og det var ikke noget helt småt. Hvad var dét? En hest? Helt bestemt noget der havde hove.. Hun så også det lille lys blive tændt og fik et hurtigt glimt af en hvid kappe. Rent instinktivt tog hun hætten på sin egen, mørkegrønne kappe over hovedet som for at skjule sig mere. Og rigtigt nok, hun ville være endnu mindre synlig nu. Hun var ikke længere sikker på, hvor spændende det hér var. Hvor mange kom dog til en øde sump som denne?
Men det tændte lys havde også splittet hendes tanker - den anden del af hende tænkte uvægerligt på at hun ikke selv havde et lys at tænde. At hun absolut ingen ting af værdi havde på sig - og lyset var hendes mest værdifulde ejendom. Selvom hun var skræmt lukkede hun øjnene mens hun i få, men lange sekunder sendte sine tanker mod Kile.

Isis Valir Lutharis

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 19 år

Højde / 170 cm

Xenix 25.01.2011 16:53
Isis som havde ligget og småslumret, kom med et til sig selv, da hun hørte hovene, det kunne snildt være en af sumpkentaurene der boede her i sumpens lumske miljø. Hurtigt lænede hun sig forover, og rejste sig så op på hænderne, mens halen skubbede hende fremad. På trods af at hun nu engng var en såkaldt 'havfrue', ville mange uvidne tro, at hun var en af de dersens lamie som alle snakkede om, selvom forskellen var enorm.
Langsomt men sikkert kom hun tættere på, hun hadede at sidde i uvished, og ærlig talt, så var det de færreste der kune skræmme en som hende, så hun lod det komme an på en prøve. Da hun var ca. 15 meter fra Jathi og 25 fra Netrish stoppede hun dog op, og lagde armene over kors med en skæptisk mine, begge to var bare mennesker, takket være hendes formidable syn kunne hun se langt igennem mørke og sågar tåge, og det eneste menneskene ville kunne se af hende, var nok de store gule øjne, og en omrids af kroppen, som iagtog dem begge.

~*~Dybhavsfolk~*~
Netrish

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

Netrish fortsatte roligt sin messen, men en fjern bevægelse i tågen fik hende til at flytte opmærksomheden fra lysets flamme, og ud i tågen. Hun knep øjnene en smule sammen, som ville det på magisk vis lade hendes blik gennemtrænge tågen.
Netrish besad dog ingen sådan evne, og tågen stod som en næsten uigennemtrængelig mur mellem hende, og skikkelsen. Det var svært at se noget igennem tågen, men en ting var Netish sikker på. Hvad end det var der stod i tågen, var det ikke menneskeligt.
Netrish stoppede sin messen. Under kappen fandt hendes hånd automatisk hen til hendes sværd, og løsnede stroppen om om skæftet, så det let kunne trækkes hvis det blev nødvendigt. Hun tog et enkelt skridt bagud, væk fra den smule lys lanternen afgav og forsøgte at få et bedre blik på skikkelsen i tågen.
You got what everybody gets. You got a lifetime.

Jathibiyya

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Jath åbnede med ét øjnene. En fantastisk dumdristig, og måske endda farlig, tanke var slået ned i hende. Hvemend vedkommende med lyset var, måtte det næsten være en Kile-tilbeder. Og en person med samme tro kunne da umuligt være en fjende? Eller, i hvert fald ikke lige så farlig en fjende som den potentielle fjende hun forestillede sig det andet tilstedeværende væsen muligvis kunne være. For hun havde godt lagt mærke til, at det ikke lå ved træet længere. Ud ad øjenkrogen havde hun set det bevæge sig en smule nærmere. Og selvom hun stadig på ingen måde kunne se hvad det var, så kunne hun se et svagt omrids og noget der lyste op som to gule øjne. Hun anede ikke hvad hun skulle tro.
Hun overvejede om hun skulle gå imod lyset (hahahaha, sry...), eller om hun skulle blive stående og håbe på ikke at blive opdaget. Hun var bare meget sikker på, at hun allerede var blevet opdaget. Og hun følte sig på ingen måde fristet til at gå imod de lysende øjne.
Hun valgte at tage konsekvenserne af at befinde sig på et sådant sted på denne tid, og begyndte derfor at gå langsomt og forsigtigt imod personen der havde tændt et lys. Hun holdt vejret og lagde hånden diskret på skæftet af sin dolk imens hun gik.

Isis Valir Lutharis

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 19 år

Højde / 170 cm

Xenix 25.01.2011 23:24
Isis betragtede roligt de to mennesker, eller rettere, mennesket og elveren, det var let at se ud fra dens bygning. Hun måtte næsten le ene lille smule, de var bange for hende? Ligesom småfisk var på vej til bunden når de eneste de kunne se var ... et par store gule øjne.
Isis måtte sukke en lille smule, selvfølgelig var de bange for hende, men menneskets elendige syn kunne de jo ikke se så meget andet end hendes øjne, hun kunne være alt muligt, en dæmon, en elemental eller noget helt tredje farligt. Et øjeblik overvejede hun at hæve armene over hovedet, rejse sig på halen til sine 2.5 meter, strække vingerne ud og hvæse en lille smule, bare for sjov jo, men da hun så kvinderne var bevæbnede, måtte hun alligevel dy sig, der var ikke noget ved at blive spidet, fordi man ville skræmme dem en smule for sjov.
"Jeg bider altså ikke!" endte hun så med at sige, inden hun langsomt og varsomt snoede sig tættere på de to kvinder, så de måske bedre kunne se hende, bare for at give sig til kende, hun havde fået nok af mennesker der angreb hende uden grund, så at blive slået ihjel af et par flakkende kvinder i tågen ville da lige være prikken over i'et.

~*~Dybhavsfolk~*~
Netrish

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

Det gav et lille sæt i Netrish da skikkelsen brød stilheden og talte. "Så kom nærmere så jeg kan se dig!" svarede hun roligt, om end overflødigt, da skikkelsen allerede var på vej nærmere. Det tog da heller ikke mange sekunder for hende at bekræfte at skikkelsen ikke var menneskelig, da den tydeligvis slangede sig af sted. Netrish havde hørt rygter om sump-folk, men havde aldrig set dem selv. Det kunne også være et hav væsen på afveje eller måske sågar en Lamia?
Skikkelsen kom nærmere, og da den brød igennem tågemuren kunne hun ikke undgå at føle sig lettet. Ikke en Lamia, det var hun sikker på. Netrish synes bestemt at huske at Lamiaer havde seks arme. Og at dømme på hendes udseende, lignede hun også mere et hav væsen. Netrish nikkede kort til hav væsnet, og fjernede hånden fra sit sværd. "Det er sjældent man ser din slags så fjernt fra havet" sagde hun i en spørgende tone. Det var ikke før det, at hun opdagede den anden skikkelse i tågen. Hendes hånd faldt hurtigt tilbage på sværdet. Hun havde været så optaget af hav væsnets skikkelse, at hun slet ikke havde set den anden der havde sneget sig nærmere fra siden. "Vis dig" kommanderede hun roligt. Skikkelsen var menneskelig, og af dømme fra den tid vedkommende havde tilbage, en krystalisianer.
You got what everybody gets. You got a lifetime.

Jathibiyya

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Jath var stoppet op da det fantastiske væsen var kommet med sit udbrud. Hun kunne ikke lade være med at smile for sig selv; der var tydeligvis ærlighed og en smule irritation i stemmen. Siden havde hun stået helt stille og set hvordan væsnet var kommet tæt nok på til at Jath kunne se hende ordentligt.
Da hun blev bedt om at vise sig, gav det endnu et sæt i hende. Gad vide hvad der ventede hende nu? Hun trådte tæt nok på til at kunne se skovelveren, og stoppede så op igen. Hun fjernede hånden fra sin dolk for at vise at hun ikke var ude på noget, og smilte lidt akavet. Hun kiggede skiftevis på elveren og det mystiske havvæsen, afventende. Hun havde ingen idé om, hvad hun skulle sige - hvad der ville være passende i et sådant selskab. Hun bed sig smånervøst i underlæben, for hun kunne ikke lade være med at blive lidt urolig. Det er sikkert bare atmosfæren herude..

Isis Valir Lutharis

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 19 år

Højde / 170 cm

Xenix 26.01.2011 16:26
Isis skar en grimasse, lyset irriterende hendes øjne, et lille lys i så meget mørke var ikke til nogen som helst gavn, i hvert fald ikke for Isis. Roligt, snoede hun de nederste 30 cm af halen til en lille cirkel, inden hun rejste sig på den, og på den måde stod op, og var, for at sige det mildt, ganske høj i forhold til at standard menneske. Hun rømmede sig kort, og lagde med let besvær grundet det betændte sår i den ene overarm, armene over kors, inden hun skævede til elveren, "Arh, du mener lige så sjældent som man ser en elver, og et menneske i en sump?" mumlede hun, og gjorde et hovedkast imod mennesket der var på vej imod dem. Ikke nok med at Isis kunne se på bevægelsen at Jathi var et menneske, hun kunne lugte det på lang afstand, ikke at det var dårligt, men mennesker havde en lukt der karakteriserede dem, ligesom elvere, mørkelvere og dyr havde.
"Såeh, det var da en spændende forsamling!" konstanterede havvæsnet, og løftede øjenbrynet i en skæptisk mine, mens hun lod det gule blik glide fra elveren og over på mennesket, og derefter tilbage igen, "Hvad driver folk som jer til sumpen, her er jo alt muligt man kan rende ind i, sumpfolk, kentaurere, elementaler, dyndhuller osv. osv. Sågar kræ som mig!" sagde hun, og løftede denne gang armene og hvæsede lidt upassioneret, som var det en dårlig tegnefilm. Alligevel kunne hun ikke lade være med at grine lidt muntert af sig selv, der var tider hvor hun fandt sig selv hylende morsom

~*~Dybhavsfolk~*~
Netrish

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

Netrish fjernede igen hånden fra sig sværd da menneske kvinden trådte frem fra tågen. En ung, forskræmt kvinde med en dolk. Ikke ligefrem et sumpuhyre. Hendes blik faldt tilbage på hav væsnet. "Godt ord igen" sagde hun med et lille smil. Den havde hun selv været uden om. Men i det mindste lod det til hav væsnet havde humor, og ikke tog Netrishs udhensynsfulde kommentar så tungt.
Netrishs smil blev en smule bredere da hav væsnet videre valgte at lave en temmelig dårlig monster parodi. Tros det knap så heldige sted, følte hun at hun var kommet i godt selvskab. "Tro det eller ej, men tros 'kræ som dig' så er dette stadig en af de sikreste ruter igennem skoven, så længe man holder sig i udkanten af sumpen" svarede hun og satte hænderne i siden. Det fik hendes kappe til at glide en smule fra hinanden, og afslørede ikke blot at hun bar Kile rød-hvide farver, men også det hellige symbol der hang i en kæde om hendes hals.
You got what everybody gets. You got a lifetime.

Jathibiyya

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Jath grinede lavt af havvæsnet og kunne mærke isen imellem dem alle tø. Hun trak let på skuldrene, "Jeg fór vildt" svarede hun med et smil. Hun var lettet over, at hun var stødt ind i disse to, og ikke noget farligere. Ikke, at hun troede de ikke kunne være farlige, men de virkede trods alt ikke så vilde og angrebslystne. Hun kunne forstå på dem, at hun havde været heldig. Der fandtes åbenbart langt værre ting i denne sump - ikke at det kom bag på hende.
Jaths øjne faldt på elveren da hun afslørede noget af sin påklædning under kappen. Så havde jeg altså ret.. "Det er første gang jeg har mødt en Kile-tilbeder siden jeg forlod min landsby," sagde hun stille. Hun kiggede elveren dybt i øjnene; "og du er præstinde?"

Isis Valir Lutharis

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 19 år

Højde / 170 cm

Xenix 28.01.2011 12:06
Isis skævede diskret fra mennesket, til elveren, og tilbage igen. Isis var ikke rigtigt opdraget til de store hæmninger under vand, faktisk, så gloede man, hvis man havde behøv for at glo, og dét havde Isis, menneskene havde en tendens til vurdere kvinderne som et svagt øn, så hvad lavede to damer helt alene i en relativt farlig sump?
"Jeg skal ærligt sige at jeg ikke var været i skoven!" sagde hun så og gjorde et lille nik med hovedet, Isis havde det generelt ikke så godt med mange af de dyr der var på overfladen, det var først inden for det sidste år, at hun var blevet præsenteret for den første hest hun nogensinde havde set, og det var ikke foregået med så let fascination. Hun rømmede sig, og lod blikket glode hen over sumpen, umiddelbart så det rigeligt fredeligt ud, nu var det bare menneskets tur til at fange hende opmærksomhed, selvom Isis virkelig ikke anede hvad hun gav sig til at snakke om. 'Kile' hvem satan var det? Hun bed sig i læben, var det for dumt at spørge? Det var måske almen viden for de tobenede, hun rystede på hovedet, inden dybhavsfolket kom op i hende, og e fleste hæmninger blev gemt til side "Ærrrh, hvem er Kile?" sagde hun så, og rynkede brynene, mens hun stirrede på elverens beklædning for at regne spørgsmålet ud, selvom hun kun kunne konkludere, at Kile måtte være rød og hvid, og sikkert en eller anden form for leder, ligesom havfolkets ældste som regel var.

~*~Dybhavsfolk~*~
Netrish

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

Netrish nikkede genkendende til menneskekvinden. "Der er desværre ikke mange der følger Kiles veje længere.." hun mødte roligt kvindens blik "Jo, det er jeg" svarede hun uden tøven. Hun holdt øjenkontakten et øjeblik, inden hun vendte blikket mod det forvirrede hav væsen. Netrish smilede mildt til hende, med tålmodighed i blikket. Hun havde levet længe nok til at vide, at ikke alle kendte til Kile, eller nogen af guderne overhoved. "Kile er dødens gudinde. Hun våger over de døde, viser de fortabte sjæle vej og vogter dødens port." forklarede hun roligt. Selvom ikke alle kendte til Kile, havde hun alligevel erfaret, at de fleste var bekendt med guddomme i en eller anden udstrækning.
Netrish bemærkede hvordan hav væsnet stirrede på hendes påklædning, og fortsatte "Der er mange steder tradition for præster og præstinder i Kiles tjeneste at bære rødt og hvidt, for at symbolisere at vi tjener døden i livet" forklarede hun, med et blik der opfordrede hende til at spørger ind, hvis hun var i tvivl.

((undskyld ventetiden, men startede på studie sidste mandag))
You got what everybody gets. You got a lifetime.

Jathibiyya

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Jath var letter over den tydelige afslappethed mellem de tre, at der ikke være nogen angrebslyst at mærke fra nogen. Det betød selvfølgelig ikke, at hun ikke stadig var opmærksom på at eventuelle farer kunne dukke op. I det mindste var hun ikke alene. "Ikke for at være påtrængende, men hvad hedder I? Jeg kan godt li' at vide folks navne," sagde hun og smilede høfligt til dem. "Jeg er Jath."
Hun kunne mærke hvordan havvæsnet skilte sig ud, selvom ingen af de tre var af samme race. Det gjorde hende en smule bedre tilpas, da hun var vant til at være 'the odd one out'. Og så igen, tænkte hun, vi er jo alle tre vidt forskellige. Jeg ved absolut intet om dem. Måske var det bare fordi havvæsnet ikke lagde skjul på noget, heller ikke hendes umiddelbare uvidenhed. Hun var trods alt glad for at møde nogen der virkede ærlig, og som ikke var bange for at stille spørgsmål. Folk plejede at lægge skjul på hvad de ikke vidste, og det fik dem ofte til at virke endnu dummere. Hun kunne ikke lade være med at smile over den tydelige forvirring på denne besynderlige persons smukke ansigt.
Da Kile-præstinden forklarede om Kile, blev Jath sendt tilbage til fortiden, da hun som lille havde lært om Kile. Det var første - og eneste gang, lige indtil nu - at hun havde mødt en Kile-præstinde. Hun var blevet så betaget af historier om fortabte sjæle der var faret vild, om den fantastiske gudinde der hjalp dem på vej som ingen andre kunne eller ville, og hun havde følt det så rigtigt. Hun havde senere hørt om andre guder, men ingen af dem havde appelleret til hende. Kun Kile. På samme måde som hun havde været fascineret af Kile-præstinden der havde lært hende alt hun vidste om Kile, var hun nu fascineret af præstinden foran hende. "Hvor længe har du været præstinde?" spurgte hun med stor nysgerrighed.

Isis Valir Lutharis

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 19 år

Højde / 170 cm

Xenix 07.02.2011 19:47
Isis kiggede indgående på præstinden mens hun forklarrede om hendes religion, og Isis nikkede derefter, "Arh!" sagde hun så, og kløede sig mellem hornene "Jeg havde godt fået fortalt at i troede på den slags!" sagde hun så, og trak på skuldrene. Sætningen var på ingen måde fornærmende eller provokerende ment, selvom det godt kunne fremstå sådan, Isis var bare vokset op med, at tro var noget pladder, og at døden var enden på alting, så man skulle sgu nyde den tid man havde.
Derefter vendte hun hovedet mod menneskekvinden, og smagte på hendes navn, det hvade hun aldrig mødt nogle der hed før. "Mit navn er Isis, men du kan kalde mig 'Argh-løb-for-jeres-liv' hvis du syntes det passer bedre, det gør alle de andre mennesker!" sagde hun så, og måtte igen le en smule af sig selv.
Diskret kradsede hun såret på sin venstre overarm, inden hun skævede til det, hun burde tage til havet, så hun kunne få det ordnet, men det var længe siden hun havde stødt på mennesker der ikke var igang med at ville myrde hende, eller kiggede underligt til hende og hendes ganske specielle udseende.

~*~Dybhavsfolk~*~
Netrish

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

Netrish viste ingen tegn på fornærmelse. Tværtimod trak hun en smule på smilebåndet. Hun havde hørt nok blasfemiske fornærmelser i sin tid, til at vide at det ikke var ment som en.
"Mit navn er Netrish" præsenterede hun sig med et høfligt nik. Det virkede for Netrish som om situationen var på fast grund. Det virkede ikke som om nogen af dem var interesseret i en konflikt. Gode folk kunne mødes på de mærkværdigste steder.
Netrish vendte igen opmærksomheden mod menneskekvinden, der havde præstenteret sig som Jath. "Jeg trådte ind i Kiles tjeneste mens jeg stadig var ganske ung. Det er vel godt og vel en 150 år siden" sagde hun lidt tænksomt. Hun huskede ikke den præcise dato hvor hun trådte endeligt ind i Kiles tjeneste. Det havde været en løbende process som Mergran havde guidede hende igennem. Et glimt af sorg strøg over hendes ansigt ved tanken. Skønt hun viste han var i Kiles rige, kunne hun ikke undgå at savne ham fra tid til anden. Men det havde været hans tid.
Hun skubbede tanken fra sig, og lod sin opmærksomhed optage af Iris' skadede arm. "Tillader du?" spurgte hun og gjorde en gestus mod hendes skadede arm.
You got what everybody gets. You got a lifetime.

Jathibiyya

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Jath grinede endnu engang af Isis' ligefremme og halvbrusende adfærd. Hun virkede på en eller anden måde glad over at være havnet her. Jath kunne ikke selv sige at hun ligefrem var glad, men hun måtte indrømme at dette selskab var langt bedre end noget hun kunne havde forestillet sig. Det var nok mere omgivelserne hun ikke var så vild med. At stå stille et sted som her var ikke nogen hun selv ville have valgt. Men hun havde absolut ikke lyst til at vende sig om og gå. Ikke nu.
Hun havde ikke før opdaget såret på Isis' arm, først da hun nu skævede til det. "Hvad er der dog sket?" røg det ud af hende. "Det ser ikke særligt pænt ud." Men på den anden side anede hun ikke om såret så værre ud fordi Isis' hud i forvejen var blålig. Hun havde heller absolut ingen forstand på healing eller nogen form for medicin. Hun havde aldrig modtaget nogen form for undervisning, ud over læren om Kile, og en smule smedje-arbejde. Men det sidste var kun for sjov.
Måske kunne Netrish hjælpe. Hun havde hørt, at elvere tit var gode til den slags. Hvorvidt det var sandt, vidste hun ikke, men det lød sådan når hun bad om at se på det.
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 0