Krystallandet
Nolan 31.12.2010 02:58
Nu! Koldt! Vel under 3 grader. Velsagtens mere. Nolan frøs ikke. Han nød det kolde landskab såvel som de følelser der hørte med. Han var tom i dag. Eller i aften. Solen var gået sin vej og månen stod i et klart skær og lyste sin orange farve ned på skoven. Sne var der ikke meget af på jorden da de fleste træer havde taget det største mængde. Han havde sat sig på et sæde han lige havde hugget ud af et lille træ med sine hænder. Bålet foran ham stod med en klar rød flamme men Nolan havde placeret bålet så det kun vil kunne ses tæt på. De omkring liggende træer dækkede bålet og ham selv godt. Varmen stod ham i ansigtet og han kunne tydeligt mærke skoven omkring ham. Vinden var stille her inde i skoven og varmen blev holdt godt. Nolan lagde endnu et brænde på bålet og hørte hvordan træet knitrede så dejligt. Et liv der blev slukket. Han havde klædt sig godt på til dette. Hans traditionelle kåbe var blevet udskiftet med en tykkere en og hans krop havde lige taget nogle flere kilo på for det isolerende fedt. Øjnene matchede ildens vildskab i farven og Nolan blev færdig med den portion mad han havde tilberedt. Snart skulle han videre.1 2
Den frosne skov tæt ved bjerget.
Htqz 31.12.2010 03:24
Et sted i snedyngerne gik en lille skikkelse tæt dækket i hvide pelse og tykke stoffer. Det var tungt for hende, men på trods af laene frøs hun stadig. På trods af at have været Samsons slave i godt og vel 2 år havde hun endnu ikke vænnet sig til temperatur-forskellen og slet ikke disse såkaldte 'vintre'. Hun skuttede sig.Som et urespektabelt fjols havde han sendt hende ud for at hende noget vand fra en bestemt kilde der skulle befinde sigoppe på toppen af bjerget. Normalt ville hun have fløjet, men siden det var vinter og derved koldt beholdt hun sig i sin mere eller mindre krystallianske skikkelse.
Hun nøs kort mens hun endnu engang forbandede Samson, men samtidig så frem til at den unge som tilsyneladende skulle få vandet, ikke længere ville være hende en byrde om livet, en skarnsunge som hun skulle passe på..
Et lille fnys kom fra hende som hun nærmede sig bjerget blandt skovens træer. Forhåbentligt ville dette snart være overstået så hun kunne komme tilbage til sin varme trygge rede oppe på en af borgens store bjælker i salen.
Hun stoppede pludselig op idet hun kunne se en skikkelse et stykke foran hende, siddende foran en pejs. Hun blinkede med de sarte blå øjne idet hun forsigtigt sneg sig tættere på men stadig på en sikker afstand, gemt fra træ til træ. Hun skulle jo udenom dette krystallianske væsen og som det typisk var med hendes instinkt fortalte det hende at hun skulle holde ig væk fra andre væsner end hendes egen slags.
Nolan 31.12.2010 03:40
Uvante lyde der brede sig gennem skovens stammer og ramte Nolans øregange fik ham hurtigt til at vågne op fra denne halvdyssende tilstand af meditation og årvågenhed. Han vidste godt at nogen eller nogle var her. Men han kunne ikke se dem. Gundet af lyset fra bålet var hans øjne vant til klart lys og ikke det svage lys fra månen der blev sluppet gennem trækronerne. Dette kunne såvel være fjende som et fredeligt dyr. Nolan vidste at han skulle tænke hurtigt eller det kunne være ude med ham. På et splitsekund rejste han sig, styrkede sin hånd, gjorde den stor nok til at kunne dække bålet og slog sin håndflade ned i bålet. Dette tilførte også mere ilt til bålet så det blussede op så fjender der kiggede på bålet ville også fik svære ved at se i mørket. Inden bålet gik ud havde Nolan gjort sig meget lille og det så ud til han havde forsvundet i bålet. Langsomt fik hans øjne vænnet sig til mørket og han kiggede nøje rundt.Han kiggede ved træer og i træer. Han var heldig at sneen ikke også faldt så tungt her inde i skoven. Han prøvede at sætte sit sind til den meditative tilstand for at mærke eventuelt nære væsner. Finde ud af hvad der var ude efter ham. Var det her slaget skulle stå? Så tidligt? tænkte Nolan inde i sit larmende indre og gjorde sig klar til kampen der snart kunne udfolde sig.
Htqz 31.12.2010 03:50
Hun stivnede som skikkelsen begyndte at bevæge sig. Hastigt stoppede hun op gemt bag et træ, næsten lignene en hvidpelset bjørn, med øjnene stirrende imod lyset som pludselig synes at blusse op, hvilket fik hende til at trække sig helt om bg træet og med et mindre hvæs gnide sine lysfølsomme øjne. For pokker da også..!Forsigtigt tittede hun ud igen, kun for at se at den anden skikkelse pludselig var forsvundet. hvad pokker? Hun stirrede vildt omkring sig, men da der ikke var videre tegn på den fremmede trådte hun tøvende frem fra sit skjul mens hun så sig om. Hvor var den blevet af? Den kunne ikke bare sådan forsvinde.. Kunne den?
Nolan 31.12.2010 04:05
Blikket fangede hurtigt den bevægelse der stod henne ved et træ. En... Pige? Det lignede det. Nolans indre skreg efter hende nu. Det var noget kønt, noget magisk og noget som langt fra var velkendt. Han gik selv om bag ved et træ for at få sin normale størrelse igen.Er du kommet for at slå mig ihjel? spurgte Nolan med en stemme der både var undrende og blid. Han ville ikke skræmme denne lille pige. Inderst inde vidste han godt at hun aldrig vil kunne vinde over ham og hun langt fra var en kriger. Nolan drejede sin krop rundt om træet og viste sine hænder langt ud til siden for at vise han ikke var bevæbnet eller ville hende noget ondt. Selv om dette var den klassiske måde for ham at lokke sine fjender i døden på fordi han selv var uhyggelig god til nærkamp, nærede han intet ønske om at destruere denne skabning. Jeg gør dig ikke noget fortsatte Nolan da han kunne mærke hun sikkert langt fra vil vælge en kamp mod ham. Han var både større end hende såvel som stærkere. Denne pige var jo skræmt. Ellers havde hun angrebet ham. På trods af hans blide ord var han stadig ikke sikker på om andre var i skoven. Og at hun blot var en afledning for lettere at komme tæt på ham.
Htqz 03.01.2011 00:51
Zidiac blinkede en smule overrasket med øjnene som den fremmede pludselig var dukket op igen. Havde han hele tiden stået bag det træ? Men hun mente da at hun havde set ordentligt efter.? Mentalt rystede hun på hovedet som hun vagtsomt betragtede den anden. Han var højere end hende og tydeligvis langt stærkere end hun selv var det,selv i hendes dæmoniske form. Om hun ville dræbe ham? Hun svarede ham ikke, ikke engang med den minste antydning på et nik eller en rysten med hovedet. Hun ville dræbe ham, eller forsøge på det, hvis han blev for nærgående. Sådan var hendes ide med ethvert fremmedt væsen hun ikke kendte til som ikke var af hendes egen art eller havde levet omkring hende der hvor hun havde boet og opholdt sig før.Forsigtigt tog hun et skridt længere væk fra ham, op imod krystalbjergets huler, hvilke hun hidtil kun havde hørt omtalt. Kunne denne mission ikke have været om sommeren i det mindste? Så havde hun ikke behøvet fryse så meget og være så tungt klædt i besværligt tø, som hun, ligesom så meget andet, slet ikke var vant til følelsen af.
De krystalblå øjne stirrede i et flygtigt øjeblik mod den fremmede inden de hæftede sig ved et punkt omkring hans hage.
Nolan 03.01.2011 19:02
Intet svar fra den lille pige. Han blev mistænksom. Er du kommet for at slå mig ihjel? spurgte Nolan igen i tilfælde af hun ikke hørte ham. Højere så han var sikker. Han fulgte hendes bevægelser præcist og prøvede at finde ud af hvordan hun bevægede sig. Som en kriger eller som en afledning. Alt lå i hendes bevægelser. Måske ville han ikke slå hende ihjel selv hvis hun prøvede at gøre det ved ham. Nok bare.... få hende til at besvime og ligge hende i nærheden af et bål så hun ikke døde af kulde. Mistænksomheden bredte sig. Hun var alt for passiv. Hvem har sendt dig? sagde han mistænksom som han var.Vinden pev over deres hoveder og kulden bredte sig i skoven. Nolan trådte lidt nærmere hende. Hvis hun fortsatte med at bevæge sig nærmere hulerne og ikke svarede ham ville han jagte hende indtil han fik fat i hende. Så ville han tvinge svarende ud af hende. Nok var han rolig og fattet nu. Men ingen slap godt fra at ville slå Nolan ihjel. Ikke engang lejemordere.
Htqz 04.01.2011 14:30
Som et forvildet dyr blev hun blot ved med at stirre mod hans skikkelse da han blev ved med at henvende sig til hende. Langsomt, tøvende åbnede hun munden. Turde hun tale til denne fremmede? Han virkede så frembrusende, akkurat som Samson var det, men dog på en mere ubehagelig måde. Men måske det bare var en form for selvforsvar? Hvis hun nu svarede ham, kunne det måske være han ville lade hende være i fred så hun kunne udføre sin opgave hurtigst muligt så hun kunne komme hjem i borgens varme igen.?"Jeg vil di..Dem ikke noget.. " Svarede hun med sin bløde fugle-agtige stemme.
Endnu engang forsøgte hun at komme forbi ham, men da han begyndte at gå imod hende stivnede hunog trak sig et par skridt bagud fra ham.
Hun havde jo fortalt ham at hun ikk ville have med ham at gøre, hvorfor kom han hende så nærmere? En kort følelse af panik skyllede over hende, men forsvandt lige så hurtigt den var dukket op. Hun bed sig kort i tungen før hun endnu mere tøvende end før svarede ham på hans andet spørgsmål, om end mere dæmpet end sidst.
"Jeg har intet med Dem at gøre.. Det er.. Min Herre har sendt mig på en opgave." I tankerne fortsatte hun sin ufærdige sætning på trods af at han nok ikke ville kunne læse dem hvilket var lige godt det samme. * En opgave jeg helst gerne vil se overstået i en fart.. Jeg savner varmen.* Hun sukkede kort men lod dog ikke blikket glide væk fra den fremmede et eneste øjeblik. Instinktivt var hun parat til at enten flygte eller forvandle sig til sin normale skikkelse. Om det så betød at hendes varme pelse ville blive ødelagt af de store vinger og deres skarpe fjer.
Nolan 05.01.2011 01:21
Nu kunne han mærke hendes frygt. Hun var jo skræmt af hans hårde ord og væremåde. Hun havde næsten kaldt ham dig. Da hendes stemme rørte hans ører følte han det han også havde følt første gang han så hende. Rolig. Jeg gør heller ikke dig noget. sagde Nolan så blidt han kunne uden at det virkede falskt. Hendes ord havde vagt mistanke alligevel men hun var umuligt mere end afledning hvis endda noget så voldsomt. Min herre har sendt mig på en opgave gentog Nolans stemme i hovedet. Altså hun var sendt af nogen. Opgaven: Spionage, eller afledning. Han åbnede mere op overfor hende og prøvede at få hende til at få det bedre med situationen. Hvilken opgave er du sendt ud på spurgte Nolan, fortsat undrende men nu langt mere åbent fremfor mistroisk. Hans blik undersøgte hendes krop der var dækket af varme klæder og varmede ham selv ved tanken inden hans blik fandt mod jorden mellem dem. Med et tænkende blik stoppede hans øjne. Han kunne godt lide hende på trods af hendes forsigtige ydre. Hun er for lille til at være afledning. Hun vil for let kunne tages som gidsel medmindre hun selvfølgelig kun er en dukke. Hvilket så vil sige hun ikke er købt. Hun er for uforsigtig til at kunne være spion og langt mindre en lejemorder...... Nolans tanker fandt frem til den eneste sørgelige konklusion han kunne komme med: Slave Hans blik fandt tilbage til hendes øjne men han havde nu et mere sørgmodigt ansigt. Han lagde hovedet lidt på skrå inden hun kom med sit svar. Nolan kunne ikke lide folk der havde slaver!
Htqz 05.01.2011 04:08
Hun forsøgte forsigtigt at liste sig længere op imod Krystalbjergets top, så diskret det nu kunne gøres når hans øjne lod til at være helt fikseret på hendes lille pelsklædte skikkelse. Hun forsøgte at gennemskue hans stemme. Mente han det han sagde eller var det hele bare et skuespil? Det let i hendes krop da hun ikke helt kunne fidne ud af det. Selvom han tilsyneladende havde ændret attitude på et splitsekund, var der et eller andet ved ham der foruroligede hende.Hun stoppede op i en bevægelse som han spurgte ind til hendes opgave. Burde hun sige det, eller skulle hun til at lae et verbalt modangreb? Hun så eftertænksomt på ham inden hun langsomt svarede ham. " Vand.. Jeg skal hente vand fra en bestemt kilde og bringe det med mig tilbage."
Hun rynkede på næsen inden hun gemte den i noget af pelsen, forsøgte at få den til at blive bare en smule varmere end den var det. Mon hun havde sagt noget forkert ved det svar hun havde givet? Noget der kunne skade Samson? Det håbede hun ikke, hun vidste at hun højest sandsynligt ville blive straffet for det, hvis ikke med brandemærket så med at nægte hende adgang til direkte varme når hun da endelig var tilbage.
Det var da en ting hun efterhånden havde opfattet; alt der blev sagt og gjort der kunne skade Samson, kunne også skade hende.
Hendes blik mødte hans, i et par få øjeblikke stirrede de bare hinanden i øjnene inden hun afbrød øjenkontakten. Hvad var det hun havde set i hans øjne? En anelse forvirret skævede hun tilbage mod ham, stadig mens hun diskret forsøgte at gå længere op ad bjerget.
Nolan 07.01.2011 16:42
Nolan hørte hendes ord og intet andet. Hans syn blev flimret og tunnel agtigt, hvis da ikke han var blevet blind af de tåre han havde i øjnene. Hans krop begyndte at mindes hans egen tid som slave. Maven trak sig sammen og sendte ham i knæ, hvor efter han kastede op. Kroppen begyndte at ryste og hans tøj følte som om det brændte sig ind i hans hud og sind. Helt normalt når han tænkte tilbage på.. dét. Han væltede tilbage på hans ryg og hans hånd fangede noget sne som han slog i hovedet på ham selv. FAT DIG! Det er forbi! Det har det været længe! Du kan ikke tillade at være så svag hele tiden. TAG DIG SAMMEN! skreg hans indre. Nolan lå med sne i hovedet men roligt og prøvede at fatte sig. Sneen smeltede og hans hånd fjernede resten fra hans ansigt og rejste sig så op og prøvede at finde pigen igen. Hans øjne var røde. Hans kappe var dækket af sne på bagsiden og selv om han var oppe og kiggede rundt var han stadig desorienteret. Han ville gøre hende fri. Du er en slave? spurgte han selv om han kendte svaret. Kan du ikke flygte? Være fri som.. fuglen? Frihed? fortsatte han imens han græd over hendes sørgelige skæbne. Hans stemme var ikke påvirket men hans krop og sjæl var. Htqz 09.01.2011 20:53
Hun stirrede på ham. Væmmedes ved hvordan hans krop tilsyneladende væmmedes ved. Ja hvad den end væmmedes ved. At hun var slave? Måske. Men det var jo ikke noget hun kunne løbe fra, end ikke flygte fra. Samson ville finde hende uanset hvad, og hun vidste at straffen for at forsøge at flygte var temmelig smertefuld. Ikke at hun havde oplevet det på egen krop, men hun havde set en anden slave blive afstraffet for det, derfor turde hun ikke selv forsøge.Hendes krystalblå øjne forsøgte at se væk fra den skrantende fremmede, og dens pøl af hvad der havde været et måltid og drikke. " Nej.. Jeg kan ikke.. Jeg er mærket.. Med et unormalt mærke.." Hun håbede han forstod, og hvis ikke, så var det vel bare hans eget problem. Hun ville ikke til at smide sine benklæder for at vise ham det magiske brændemærke der var blevet hende givet ved den inderste del af venstre ankel.
En let, dog isende, vind tog til og fik et par lokker af hendes hår ud af den vamsede hue.
Nolan 12.01.2011 23:25
Hans øre opfangede alle lyde, hans næse alle dufte, hans øjne alle ting og hans krop mærkede kulden og varmen igennem alt sit tøj. Hendes varme på trods af de var langt fra hinanden og kulden trods for han havde tøj på der sagtens lukkede kulden ude. Øjnene flakkede forvirret rundt imens hans tanker arbejde. Et mærke? Et unormalt mærke? Nolan fjernede tanken fra mærket og tilbage på denne skønhed. Hvordan kunne han gøre hende fri igen? Han ønskede ikke denne levevej for hende. Han havde selv været der og intet skulle være sådan. Han fandt tanken, og lod blikket falde på hendes mave. Og hvis han dør? spurgte Nolan så fjernt og lød mest henvendt til ham selv. Han nikkede og fæstnede blikket på hendes dejlige øjne med et blik der viste selvsikkerhed og beslutsomhed. Vil du så være fri igen? Denne gang med en stemme der afspejlede hans intentioner. Htqz 13.01.2011 16:20
Hun stirrede tilbage på ham, hans øjne, hele hans opførsel virkede så fremmed, så skræmmende og dog forvirret.Hun blinkede en enkelt gang med øjnene kort før han fangede hendes blik. Automatisk trådte hun to lange skridt bagud, bange for hans intentioner.
Død? Samson død? Hvad ville det betyde for hende? Frihed? Eller havde bæstet ( Samson ) allerede valgt sig en arving til at have hende efter ham? Hun rystede kraftigt på hovedet så den pelsede hue faldt af og afslørede en kaskade af sart blåligt hår.
"..Nej.." Lød det hviskende fra hende. " Det tror jeg ikke jeg vil.. Og hvis han døde ville h.." Hun stoppede brat sig selv i sin ordstrøm da det gik op for hende hvad hun havde været ved at sige. Nej hun måtte ikke sige noget der kunne afsløre Samson, Ikke hvis denne mand ville ham det slet.
Vagtsomt fortsatte hun med at kante sig op mod hulerne. Nu mere besluttet end før på, at denne opgave, der synes at blive mere og mere vanskelig, bare skulle overståes hurtigst muligt. Varme og en tryg rede det var det eneste hun længtes efter lige nu. Ikke at blive fri eller blive smidt ud i unødvendinge tanker og tvivl. Det ville alligevel ikke føre noget godt med sig.
Nolan 17.01.2011 17:37
Nolan mærkede hendes frygt og forstod hvor overrumplende han havde været og hvor sky denne pige var. Så han kiggede ned i sneen. Overvejede hvordan han kunne virke som noget bedre end ham hendes ejer. Undskyld. sagde hans mund og han trådte tilbage så hun måske vil gå frem, så han virkede mindre farlig eller truende. Jeg hedder Nolan..... Og jeg har selv været en slave. lød det stille fra ham imens hans krop rystede svagt. Så hans øjne kiggede på hendes igen. Jeg ønsker ikke det liv for dig. Du har fortjent bedre.Kroppen sank ned mod sneen og han sad på knæ. Jeg ved godt jeg er en fremmed og mine intentioner kan være falske. Men vil du ikke nok tænke på din frihed? Et bedende blik så imod hendes. Nolan kiggede tilbage imod det tidligere bål og overvejede om han skulle tænde det. Tankerne fjernede sig sig fra problemerne som de altid havde gjort.
Hvis du tager tilbage til din ejer nu er det ikke sikkert du bliver fri igen. Måske kommer du aldrig ud igen. Han tog en dyb indånding. Jeg kunne hjælpe dig med at få din frihed tilbage. Blikket slog tilbage på hende og fandt hendes hår. Der var alligevel noget fremmede over denne pige.
Htqz 17.01.2011 17:46
Zidiac ikke engang så meget som overvejede at nærme ham. Istedet rykkede det let i hendes skuldre, som kravlede et eller andet rundt mellem skulderbladene.Hun forsøgte at undgå hans konstante forsøg på øjenkontakt. Det var noget hun selv hadede, næsten lige så meget som fremmede væsner. Inden i sig selv talte hun langsomt til ti. Forsøgte at vinde lidt tålmodighed. Hvis hun afslørede hvad hun mere var end en slavinde, kunne det næsten kun ende galt. Hun var sikker på at han ville forsøge sig. Hvem ville ikke det? Krystal-dæmoner var ganske sjældne, eksotiske væsner, og deres naturlige evner til at finde krystaller og mineraler var hvad gjorde dem særligt eftertragtede.
Endnu engang rystede hun på hovedet. " Nej.. Selv hvis jeg bliver fri vil jeg alligevel før eller senere blive slave igen. Bundet med brændemærke eller ej.."
Endnu engang mængede hun sig længere opad.
Nolan 27.01.2011 22:16
Han ville ikke tro denne løgn hun fortalte ham. Ikke nok med hun var hæstelig høre på når hendes stemme skar i hans øre, hun stank også. Du kan lide din ejer. sagde Nolan så tørt og al varmen i hans stemme forsvandt. Han er kun ude på at udnytte dig. Du vil aldrig blive fri hvis du ikke kæmper for friheden. Så blikket vendte mod hans tidligere bål. Du kunne tage med mig og blive fri. Din ejer kan slåes ihjel og din frihed vil være permanent så længe du er ved mig. Hans hænder skrabede de sidste tanker sammen i sne. Måske var denne blå skabning bare allerede ved at dø inden i. Øjnene fangede igen hendes krop. Jeg ønsker ikke at gøre dig ondt. Men jeg vil nægte at lade denne skæbne fortsætte. Nolans øjne brændte gennem de snefnug der blokerede hans synsfelt. Jeg er hurtigere, stærkere og klogere end dig. markerede hans stemme truende. Vælg med omhu. Hendes skyhed virkede kun provokerende for Nolan som alle andre glas vil det flyde over når hun blev ved med sit idiotiske pis! Htqz 01.02.2011 16:45
Endnu engang stivnede hun. Som en kanin der lige havde fundet ud af at en ræv havde fået færten af den. Hun gumlede i sin underlæbe mens hun forsøgte at tænke sig om. Hvordan kunne hun slippe væk fra denne mand uden han blev ved med at forfølge hende, uden han blev ved med at forsøge at finde ud af hvem hendes herre var? Hun ville ikke gøre skade på Samson, hun var næsten overbevist om at hun ville have kunnet få sig en herre der ville have været langt strengere og mere ondsindet end han var det."Javist udnytter han mig, men samtidig gør den måde han udnytter mig på det muligt for mig at jeg kan få ædelse i skrutten.. Men jeg holder ikke af ham. Ikke på den måde du tror.. Men enhver ville udnytte mig og min race.. Alle siger jeg dig.. Du hverken kan sige eller gøre noget der vil få mig til at skade min herre eller få ham til at dø.. Jeg har næsten alt jeg kunne tænke mig til hvor jeg er nu, rede og klæder og frisk kildevand.. Det eneste jeg mangler er nogen af min egen race, og det vil kunne tage århundreder før man finder dem igen.." Hun snappede kort.. Hvad var det dog for en strøm af ord hun havde sagt? hun var jo slet ikke vant til at tale så meget, og især ikke til folk hun først lige havde mødt.
Vagtsomt stirrede hun på ham, afventede hans næste træk.
Nolan 23.02.2011 23:04
Nolans ansigt blev vredt og vredere. Men da hun var færdig med at snakke var der ufrivillige muskelsammentrækninger i fjæset på ham. Først vredt så bekymret, så barnligt, bange, frygtløst. Han forstod det ikke selv. Han var også ligeglad. Eller ikke. De sætninger og ord der var kommet ud af denne mund virkede beroligende og voldsomme på samme tid. Han vidste ikke hvad han skulle gøre. Han havde lyst til at gå hen og slå denne pige. Slå hende så han kunne tage hende med hjem og helbrede hende. Eller så bare slå hende ihjel. Han var i splid. Skulle han gøre hende noget?Hans fod trådte hen imod hende men han trak den tilbage. Kiggede bag sig men på hende igen. Opgivende så han på hende. Hun vil ikke komme videre. Det havde han konkluderet. Jeg forstår. Eller jeg tror jeg gør. smilte han til hende. Jeg er virkelig ked af min opførsel overfor dig. Nolan bukkede dybt og længe. Jeg skulle forstå at ikke alle ønsker det samme som jeg gør. Og det gør jeg nu. Han rettede sig op og kiggede på den øverste del af hendes krop. Undskyld...... tav han efter hendes navn for at give en personlig undskyldning idet han rettede sit blik spørgende mod hendes "blik".
Htqz 27.02.2011 18:28
zidiac blot stirrede med en blanding mellem frygt, arrigskab og mistro imod Nolan. Hun forsøgte at aflæse hans ansigts mimik og kropsbevægelser, uden den helt store held. Hun kunne ikke finde ud af om hun turde give sig navn til ham.. Eller.. Hun kunne jo altid bruge det navn hun gik med blandt befolkningen, ikke hendes sande dæmoniske navn.Men der ville jo altid være en chance for at han havde en magisk evne til at kunne tvinge hendes sande navn frem, på en eller anden måde.
Hun bestemte sig for at tage chancen idet hun en smule dæmpet sagde; "..Zidiac.."
1 2
Chatboks
IC-chat▽
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 1
Lige nu: 0 | I dag: 1