Koda sad på en af de mange klippe spidser med benene ud over kanten. Hun nød hvordan vejret rørte på sig, for hende var det nærmest beroligene og hun havde det herligt. Kulden var rar at mærke imod sin hud, vinteren var på vej det kunne man ikke komme uden om, og der var bare ikke noget bedre end den årstid.
1 2
Stromfuld aften
Koda 07.11.2010 18:17
Dette var en stormfuld dag hvor havet viste sin sig fra sin voldsomme side. Vandet slog ind i mod klipperne med stor kraft, alt hvad der ville befinde sig i vand overfladen ville blive knust imod klipperne. Dog trods hvor meget det end så ud til vandet prøvede at fjerne klipperne fra sin vej bukkede de ikke under, som de aldrig havde eller ville gøre, det var blot en af naturens bestemmelser.Koda sad på en af de mange klippe spidser med benene ud over kanten. Hun nød hvordan vejret rørte på sig, for hende var det nærmest beroligene og hun havde det herligt. Kulden var rar at mærke imod sin hud, vinteren var på vej det kunne man ikke komme uden om, og der var bare ikke noget bedre end den årstid.
Luchious 07.11.2010 19:37
Havet fortsætter i al dens prægtige kraft at slå mod klipperne, i det voldsomme forsøg på at bare slå fliser af den. Men ej heller lykkedes det denne gang. Dog pludselig kommer der et klamrende "Graah!" lidt ude fra klipperne.Den store krop af Shak i hans originale havform, flere meter lang med blålige skæl, som virker godt som kamuflage i havvand, som dog kommer mere og mere til syne da havet har for hårdt tag i ham.
Med et brutalt skyld og en bølge bliver han slået mod klipperne nær Koda og falder sammen på en skråning ud af klippen, reddet af sine tykke skæl og muskler.
Koda 07.11.2010 19:47
Koda sad entelig i sin egen lille verden men blev revet lidt ud af den som der kom andre lyde en vandet og vinden omkring glipperne, nærmest som der var nogle. Som det første koda nu gjorde var hun kiggede sig over skulderen for at se om der kom nogle bag hende, men der var virkelig ikke et øje at se nogle steder, det var blot øde. Men hvem ville også lige begive sig her ud når det stormede sådan.Som Koda igen rettede blikket ud imod vandet igen der ikke just så ud til det havde tænkt sig at falde til ro igen. hun sukkede lidt og lod blot blikket vandre rundt. Dog var der noget der fangede hendes blik, ikke langt fra hende var der et eller andet der var skyllet op. Et dyr af en eller anden art så det måske ud til. Ja eller noget der minede.
Koda begav sig lidt forsigtigt ned af klipperne imod den skabning der var skyllet op ganske forsigtigt. Det lignede noget menneskeligt af en art men hun havde ikke set noget ligende før.
"Er.. de okay"
Koda vidste entelig ikke helt hvorfor hun spurte om det, det kunne jo lige så godt være et dyr og de forstod jo ikke hendes sprog.. selvom det kunen være en sjov tanke entelig.. Måske havde hun ikke godt af at tilbrige så meget tid væk fra bjerget med de tanker.
Luchious 07.11.2010 20:10
Shak giver et grynt og et slag med den lange haj lignende hale mod de våde sten under ham og får vent hovedet med et suk, kiggende i retningen Kodas stemmer lyder fra. Han ser noget forslået ud og virker generelt bare træt, efter at måtte kæmpe mod bølgerne. Ikke kunne dette, men det lader også til at der sidder stykker af flænset net fast mellem hans arme og finer, så noget er der ihvertfald sket som har fået ham ud på så vildt et hav."J-jeg.. Arh..", han tager sig til brystkassen og får rettet sig til at ligge om på ryggen. "Kkh.. Jeg tror jeg har brækket.. ribben" siger han og klamre sig lidt i smerte.
En mindre bølge får slået sig op, så hans ryg lige bliver dækket af vand før det salte vand trækker sig tilbage til dybet, fuldt af et dybt suk fra Shak.
Koda 07.11.2010 20:23
Koda fik faktisk et mindre chok over at få et svar, det havde hun ikke regnet med, hun havde aldrig set et væsen som dette. Meget havde hun oplevet men ikke lige dette. Men der var nok en masse i denne verden som Koda endnu ikke var klar over.Koda kom dog hurtigt hen til væsetnet. Det var lidt som at klatre i bjergene at skulle bevæge sig på disse klipper, så svært var det ikke for ende.
Hun satte sig på hug ved siden af væsenet og kiggede ganske betragtende og nysgerigt på det. Dette var helt nyt for hende, et menneskeligt væsen men stadig med en hale. Historier havde hun vidst hørt før, men ikke regnet med at selv opleve et i levende live.
"Rolig nu" fik Koda hurtigt sagt som væsenet klamrede sig om sig selv.. hmm det ville måske blive lidt besværligt at få væsnet med op til landjorden uden at det blot ville gøre ondt.
"Hmm.. de kan i hvertfald ikke blive liggende her" sagde Koda betænksomt og kiggede lidt på bølgerne der stod op imod klipperne. hvis det bare trak lidt mere op eller blev højvande så ville væsenet blot blive hevet ud igen for blot igen at blive slået imod klipperne.
Luchious 09.11.2010 14:31
Med endnu et skyld fra havet, sugende omkring Koda's fødder da hun kommer ned på den samme klippe som ham, i et svagt forsøg på at rykke hende med, selvfølgelig uden videre held. Med et tungt tilt kigger Shak op på Koda og smiler svagt op til hende, stadig med en hånd på brystkassen.Tanken om at flytte ham virker meget uoverskuelig da han nærmest er 1/3 længere end normalt og det samme med hans vægt, da den enorme hale langer sig ud over den glatte tang bedækkede klippeside. Bare i menneske form er han 2 meter høj og vejer omkring 70.. Så det jo så en helt del i den her form.
Han jamre nogle ukendelige ord og kigger tilbage op mod den mørke himmel, nærmest i chok over hele smerten fra de brækkede knogler, som åbenbart ikke kun er i hans brystkasse. Smerten der lader dog til at overdøve de andre steder.
Koda 09.11.2010 23:21
Koda vidst hun ikke blot bare kunne løfte dette væsen op her fra, det var simpelt hen for stort. Og vandet var allerede ude på at prøve at tage ehnde med sig ud. Det var da lige godt irriterende."Det her bliver nok en lille smugle koldt" sagde Koda ganske advarende, og som en bølge trak sig til bage fra klippen lukkede hun øjnene. Under væsnenet blev der straks fremmanet et lag is, som løftede dem begge op som en slags søjle der blot voksede og havde retning imod toppen hvor man kunne komme ind på fast landet.
Kodas evne gjorde dette muligt, men det var direkte det med at koncentere sig. Nu var det bare om væsnet kunne holde kulden ud de få skender det ville tage for isen at få dem helt op, som de ville med mindre andet gik galt.
Luchious 10.11.2010 09:20
Med et stort smil slap han svagt taget om sin brystkasse, "Mmh.." sukkede han, da isen formede sig under ham, det tynde lag omkring hans skællede blå krop, nedkølet til at dæmpe hans mange smerter et smule for ikke mindst at holde kort styr på hævelser.Dette gjorde også at han frøs lidt fast til isen under ham, så med held han ikke gled ned mod klipperne igen.
Han kiggede op mod Koda i det de landede et godt stykke oppe hvor græsset havde et bedre tag omkring dem.
"Tak..." siger han forslået og prøver småt at sæt-- "Gh--" Det fortrød han hurtigt og lagde sig tilbage ned på den nu kolde jord fra hvor isen er.
Koda 10.11.2010 09:30
Efter de var kommet ned i græsset så forsvandt isen igen lige så hurtigt som det var kommet udtagen det lige under dem hvor de var nu. Koda satte sig ned i græsset og betragtede noget væsenet foran sig. Nysgerigheden var ganske stor at se i hendes øjne. "Rolig nu" sagde Koda som væsenet endnu engang prøvede at komme op og sidde. Det lod til at han's ribben var brækket, eller i hvert fald et. Derud over var han jo direkte nærmest fanget i net hist og her.
Forsigtigt begyndte Koda roligt at sidde og vikle nettet løst fra væsenet finner og arme. Hun gjorde det meget langsomt og forsigtigt da hun var lidt nervøs over for at et pludselig ryk ville gøre ondt på ham.
"Hvordan er de endt helt her inde" spurte Koda som regnede med at væsenet nu blot levede med ude i havet hele tiden.
Luchious 10.11.2010 09:42
Shak hjalp roligt til med den arm han syntes føles i stand til at bevæge sig, den selv samme hånd som havde knurret om den muskuløse aerodynamiske brystkasse.Den anden arm dog, både fanget i net og øm var han ikke helt tilfreds med ikke at kunne rykke andet end fingre med.
Han sukkede og var ved at komme til sig selv igen, efter den voldsomme episode. Så mens han bider en smerte i sig fra at fiske noget tang fra håret, rulle den sammen og smed den i munden som en hurtig snack, fik han sunket det og sagde "Fiskere.. De var bedre forberedt end jeg havde forventet og jeg endte med at blive fanget..
Shak rettede blikket til at kigge op på himlen, skuffet over at han lod sig fange... "De kunne dog ikke holde længe på mig, selvom de havde mig i et net.." fortsatte han, med en mindre hvid løgn et sted.. Et eller andet havde i hvert fald drevet ham ud på det vilde hav.
"Og ja.. det træk så op til storm, mens jeg var fanget i noget net, så jeg drev længere ud.. Hm.. og her er jeg så" slutter han og smiler uskyldigt op til Koda, som fik fjernet det sidste af nettet fra hans hale.
Koda 10.11.2010 09:52
Koda lodt stille sine fingre arbejde med nettet som hun lyttede til væsnet forklare hvordan han var endt sådan her."Ingen fortjæner at være fanget" sagde koda blidt og havde selv prøvet at få lov til at sidde i et lille fængsel i 2 år selvom hun havde været uskyldig, og det havde ikke engang været stort.. Nå det var dengang mange år siden.
"hvor har de ondt henne" spurte koda venligt og gnubbede sine håndflader imod hinanden. i stedet for at de blev varme så blev de kolde.
Hun lagde forsigtigt blidt sin hånd ned over væsenet ribben hvor det så ud til at være hævet lidt.
Koda vidste ikke alt om hvordan man lappede nogen sammen, og slet ikke en der var halvt fisk. men hun vidste lidt.
Luchious 10.11.2010 10:02
Shak kiggede først på hende, med hans orangegule havfolks øjne og så ned på hendes hånd da den lagde sig på hans brystkasse.Roligt prøvede han at tag om håndens håndled og lede den hen mod hans sidde, hvor der var mindre hævet men helt sikkert en følelse af noget abnormalt under de tygge skæl.
"Der..." siger han og giver slip om det kolde håndled, som han dog ikke lagde mærke til var køligt.
Da han selv opholder sig det meste i hav vand eller dækket af vand, for ikke at glemme de mange skæl, er han rimelig resistent over for kulde i en mindre grad som denne.
"Jeg tror også der er sket noget med armen" forklare han, den arm som ligger tættest den sidde som Koda holder sin hånd på nu, hans åndedræt tungt men kryptlet da det er ubehageligt for ham med det brækket ribben.
Koda 10.11.2010 10:12
Koda log sin hånd føre ned til hans side og rørte gasnke forsigtigt. Hun kunne mærke et eller andet ikke var som det skulle være og så lidt betænksomt ud. De var langt væk fra nogle der kunne hjælpe og forlade ham kunne hun heller ikke."Hmm.. Det er i hvertfald mindst et brækket ribben" sagde koda og fjernede sin hånd fra hans side igen. Det var for at tage fat i hans arm ganske forsigt for at undersøge det lidt nærmere.
"hvor kommer smerten mest fra" spurte koda mens hun forsigtigt lod sine hænder undersøge armen. Det lod ikke til at den var brækket, det å i hvertfald ikke direkte sådan ud, men måske kunen det være.. Det kunne også kun være en forstuvning eller at den var gået af led.
"Ohh.. forresten.. Mit navn er Koda" sagde Koda venligt og med et lilel smil til væsenet.
Luchious 10.11.2010 10:25
"I min skulder. Jeg tror den også tog noget af slaget" for klare han med et skævt grin, mens han føler sig en smule hjælpeløs.Vinden blæsser en kraftig gang forbi dem begge da de er på toppen af klipperne, lugten fra det salte hav, bidende skarpt i både næse og mund, er man ikke vant til det.
Stormen har ikke ligefrem lagt sig, og der hvor de lå før er bølgerne længst begyndte at drukne nu, med voldsomme slag i dens håbløse forsøg på at komme forbi. Men sådan er det vel når en ubevægelig og ustoppelig kraft ramler sammen. Ingenting.
"Jeg er Shak, men kaldt Shark. Folk lader bedre til at kunne huske det." svare han og smiler svagt tilbage til hende.
"Jeg ved ikke om jeg kan skifte til min menneskelige form når jeg er skadet, men jeg kan prøve?" forslår han. Det ville gøre det en helt del nemmere at bevæge sig med ben, dog har han brug for vand på landjorden, hvis han skal holde sig i live.
Koda 10.11.2010 10:42
Koda mærkede dit på Shark's skulder og kunne bestemt godt mærke hans arm var gået af led. Hun kunne godt finde ud af at sætte den på plads igen. Men det ville gøre meget ondt på ham og nok endnu mere da der var et brækket ribben."Mig en glæde at møde dem, trods omstændighederne" sagde Koda venligt og smilte som hun tedde sig lidt op for at overveje lidt hvad hun gøre.
Hvad kunne han forvandle sig, igen blev hun noget nysgeri og måske kunne det da hjælpe.. hun vidste det ikke
"De må da gerne gøre forsøget" sagde Koda venligt. Vinden rev noget i hendes hår og det prøvede lidt at dække hendes ansigt som hun måtte fjerne blot for de dansede i vejen for hendes syn igen
Luchious 10.11.2010 11:00
Shak nikkede en enkel gang og rettede sig så lidt mere ud, lukkede sine flamme-orange øjne i og blev rolig.I en pludselig dyb vejrtrækning skilte hans hale sig ad med syden af to våde hudflader mod hinanden. Ikke kun dette, finnerne omkring hans krop blev trukket ind og forsvandt under hans skæl og hans ben krympede så han nu gik fra 3 meter til 2 i højde og blev væsenlig mere menneske formet. Heldigt nok for Kodas sind og uskyld var der et løst klæde som hang omkring hans hofter, sløret dækkende for de andre menneskelige dele...
Kort efter det var overstået, åbnede han sine orange øjne igen og så på Koda med et venligt smil.
Shak var stadig dækket af de blå skæl og havde de fremtrædende muskler, for ikke at glemme hans unikke hår, gennemsigte dreadlocks som helt tæt på ligner bitte små skæl.
Forsigtigt forsøgte han at bevæge sine fødder, med succes og sagde med den dybe stemme; "Jeg burde gerne kunne gå.."
Sandt nok var hans arm dog stadig gået af led, og dette ville nok være bedst at få i orden inden han skubber sig op og stå.
Koda 10.11.2010 11:08
Koda blinkede ikke en eneste gang imens Shark forvandlede sig. Det var et syn hun nok ikke lige ville glemme, det var i hvert fald ikke noget man så tit. Efter han var blevet, ja til hvad, et menenske vel, så blinkede hun et par gange. "Utroligt" mumlede hun lidt for sig selv. Men der kunne man bare se, der var en masse hun ikke havde oplevet.
"Skal jeg sætte din arm på plads igen.. det vil nok gøre godt ondt" spurte Koda venligt og lidt ventende på at få lov til det.. Eller han måtte da gerne selv prøve på det, det skulle han da.. Men det lå i hende sopdragelse man tog sig af andre til de kunne rejse videre, det skulle være slemt for man efterlod dem.
Luchious 10.11.2010 11:15
Shak så kort på sin arm som også havde trukket finnerne og fiskehuden mellem fingerne i sig."Tja.. Det skal vel gøres, så lad det da hellere blive af en kvindes blidhed." kommenterede han, med en smule af den Shak alle kender; en fyr fascineret af alle kvindelige skabninger og forsøger at flirte med dem alle!
Men ikke længe efter blev han stille og gjorde sin krop klar til smerten som han vidste han ville lide under.
Med en indånding, et strikt blik på Koda og et efterfulgt nik, gav han signal til at han var klar.
Koda 10.11.2010 11:23
Koda smilede blot og ventede på han havde gjort sig lidt klar. Meget kunne man vel sige, men ikke just at Koda brugte kvindelig blidhed. Hun tog med et fast klem om hans skulder med den ene hånd og med et fast klem om hans arm. Hurtigt og med et hårdt ryk hev hun først lidt ud i ledet for så at rykke det på plads. Dette gjorde hun uden så meget at fortrække en mine andet end hun stadig blot smilte. Efter hun var færdig gav hun spil på armen og sagde "Sådan der, næsten helt som ny, du skal nok holde den i ro et par dage".Ja man kunne blot takke hendes barndom for dette og bare generelt hvad hun havde lært. Hun havde aldrig hørt om den kvindeige måde at skulle være på, nej hun var lidt mere som det nu passede hende.
Luchious 10.11.2010 11:35
Selvom han havde gjort sig mentalt klar, bliver man det nok aldrig helt fysisk, som tydeligt kunne ses og høres på Shak. Med et højt skrig og jamren, tog han sig til armen da den var på plads, med et ubeskriveligt ansigts udtryk af pinefulde smerter så tåre blev klemt ud af øjenkrogende af at knibe dem så hårdt sammen. "GRAAAH!"Hans vejrtrækning var hurtig og han pustede som en gravid kvinde for at dulme smerterne en smule, for så at synke en klump i halsen og faldt langsomt til ro igen, stadig med hånden på armen.
Shak gav et lille grin og fnys, kiggende op på Koda; "Blid som en fjer.." sagde han, som en fjollet sarkastisk flirt og prøvede nu at skubbe sine ben under hans knæ.
Takket været de mange muskler kom han hurtigt op og stå i sine højde på to meter, kiggende ned på Koda. "Mange tak.." sagde han, med et udtryk forklemt i både et smil og smerte træk, da hans ribben stadig pinnede hans vejrtrækning og side.
1 2
Chatboks
IC-chat▽