Lee blev pludselig opmærksom på stemmer, og hun så op, og forbandede sig selv for sin egen uopmærksomhed. Hvad pokker rendte hun også og lavede?! VILLE hun gerne rende ind i alle krystallandets indbyggere?
et splitsekund tog det hende at forsvinde om bag en bygning og væk fra de to personers synsfelt. Hun hoppede ubesværet op på en skraldespand, og hoppede videre op til en vindueskam. Hun hang lidt, og så efter noget andet at tage fat i. Hun gre fat i en udstikkende mursten og hev lidt i den. Jo, den sad fast. hun trak sig op og stå i vinduet, og fortsatte sin færd imod toppen.
Da hun endelig var oppe ramte en kold junibrise hende, og hun skuttede sig kort, inden hun hoppede videre til den næste bygning, og sørgede for at holde sig i skyggerne for ikke at blive set. I disse tider skulle man helst undgå menneskelig kontakt. man vidste aldrig hvad der kunne ske.
Det er meningen at det skal være SOMMER for fanden da også..? tænkte hun sammenbidt da endnu en kold vind omfavnede hende, og så krøb hun hen imod rækværket. Huset hun var landet på, var på 3 etager, og var tilsyneladende forladt, og raseret. Engang havde taget udgjort en flot udsigtsplatform, men nu var den bare trist og forfalden.
Hun mavede sig helt tæt hen til rækværket af mursten, og så ned imellem den tynde sprække. i dette mørke skulle hun være komplet usynlig, men alligevel holdt hun sig klar til at trække sig væk om nødvendigt. Så himlede hun med øjnene, da det gik op for hende at hun ikke havde noget at frygte, i hvert fald ikke ifølge hende selv. Men hun blev liggende og betragtede dem - af ren nysgerrighed og kedsomhed.
Avatar lavet af Rex 8D <''3
"Ja, jeg BIDER rent faktisk!"
"Lee faldt ikke. Hun angreb gulvet."