Marion bukkede sig ned, og tog Khorz op i sine arme da han løb hen til hende. Hun krammede ham ind til sig og lukkede sine øjne.
Hun var blevet helt lettet ved at se dem alle sammen igen. Og så netop alt sammen på en dag!
Det var jo næsten et mirakel!
Guderne må have været med hende, i så fald.
Hun kunne ikke lade være med at grine lidt af Mizho's kommentar.
"Synes I ikke at vi skulle gå hjem nu? Føler mig yderst træt..," Marion ventede ikke på så meget svar. Hun følte sig træt efter alt dette. Det havde været en stor dag, meget stor..
Så nu havde hun brug for en god omgang natsøvn, bedre end de andre mange nætter, i det sidste års tid.
Hun gik mod deres tidligere hus, og forsvandt fra stedet, med Khorz i armene (?).
//Out
//Nova//[/size]

Tegning er lavet af mig.