Samira kom stille gående ned af stien, og nød stilheden. Hun var blevet væk fra Zardon i myldret på markedet, og udnyttede chancen til at få lidt fred i sit hoved..
Solen var på vej ned, og et dejligt mørke var begyndt at sprede sig omkring hende, men der var ikke mørkt nok til at nogen kunne skjule sig. En bevægelse længere fremme fik Samira til at stoppe op og lytte. De grønne øjne fokuserede ud i halvmørket, og til sidst kunne hun se en skikkelse længere nede af stien. Dejligt. Det var lang tid siden hun havde kunne angribe nogen, hun var blodtørstig kunne man sige.
Hurtigt og lydløst begyndte hun at bevæge sig ned af stien, ude i siden så hun var sværere at få øje på. Det sorte tøj, og lange sorte hår var en perfekt forklædning, og hun var nu ret tæt på Sascha.

,,Et mareridt" lyder en hånende stemme, da Samira begynder at gå rundt i ring om pigen foran hende. Den ro hun lige havde fået skabt, blev nu på det groveste øddelagt af barnets gråd og skrig, og det irriterede hende.. meget. Irritationen begyndte at vise sig i form af hende der skærede tænder.
,,Få dog den unge til at holde kæft" snerrede hun, og kastede irriteret med håret mens hun trak sin dolk frem fra sit skjul.

Samira nåede ikke at fjerne sig fra den kastekniv der flyver mod hende. Et "RITHJZ" lyder, hendes kjole er flænset op, og blod begynder at pible frem på hendes ben. ,,For satan da!" Samira så rasende ned hvor hendes smukke nye kjole var flænset.. den hun havde fået af Zardon. Et ondt skær lynede over hendes øjne, og hun trådte truende over mod Sascha igen.
,,Det der..skulle du ikke have gjort" hvæsede hun, idet hun "forsvandt. Usynlig vandrede hun over til Saschas side, hvor hun hurtigt greb ud efter barnet i hendes arme.

Samira skulede til den lille knægt der ikke ville holde sin mund, og rasende løfte hun armen med dolken. En enekl bevægelse, og ludselig er der helt stille.. intet høres, udover de to kvinders åndedræt og noget puslen i buskene rundt omkring.
,,Du skulle have fået ham til at tie stille" siger Samira roligt og ligeglad, mens hun kaster liget af den lille dreng ned til Sascha. ,,Det er din egen skyld han døde.. din skyld." Samira smilede ondt. Psykisk lidelse, ah, hendes ynglings besæftigelse.
Noget af drengens blod dryppede stadig fra hendes dolk.. og hun tørrede den ligegyldigt af i et stort blad hun havde plukket.

Samira nåede igen ikke at flytte sig helt da kasteknivene begyndte at flyve omkring, og hun fik nogle lange dybe sår på kinden og i siden. Et smertes støn lød fra hende da hun kastede sig ned på jorden og rullede i dækining for de mane knive der susede rundt.
,,Så hold dog kæft!" prøvede hun forgæves at skrige af Sascha, men da hun ikke stoppede, samlede hun en af de mange kasteknive op fra jorden, og kastede den tilbage mod Sascha.

Samira når lige at dukke sig for kniven der flyver mod hende, selvom hun kan høre den suse forbi uhyggelig tæt ved hendes øre.
,,Ikke dum.. bare ikke venlig." hun snerrede irriteret, og holdt en arm omkring sine sår, på sin venstre side.
,,Det er ikke min skyld du var for svag til at beskytte den unge" hun stønnede lidt af smerte da hun rejste sig, i god afstand af pigen.
Solev var nu gået ned, og det var svært at se noget.. eller, for de fleste, Samira holdt sig mest ude om natten, så hun var vant til at se i mørke.

Samira rullede irriteret over pigens uvedienhed over forskellen på intelligens, og venlighed, og skulle til at sige noget da hun fik den fornærmelse smidt i hovedet. Det var i hvert fald en fornærmelse for hende, som gik meget op i at være en feminim skønhed.
,,Hvor vover du?! En dreng?!" hun fnyste hånligt, og sparkede noget jord over mod pigen.

Samira skulede ondt til pigen, ikke at hun ville kunne se det i mørket, men hun skulede, og gik frem mod Sascha. På vej derover gik hun ind i liget af barnet, som bare blev sparket væk.
,,Så har du vidst lige lært, at ikke kun drenge er onde og farlige" hvæsede Samira hånligt til Sascha, mens hun snoede noget af sit hår omkring sin pegefinger.

Samira gjorde sig synlig igen, og fnyste irriteret over tøsen. ,,Jeg gør hvad der passer mig.. men.. jeg har vidst haft min sjov for i aften.. men jeg skal nok finde dig en anden dag, så jeg kan gøre mit arbejde færdigt" hun smilede hånligt, og samlede det blodige lig af drengen op. I kort tid så hun på barnet der havde fået snittet halsen over, inden hun kastede det i retning af Sascha.
,,Vi ses senere, mit lille offer" hun grinte hånligt inden hun gjorde sig usynlig igen og forsvandt ud i mørket.

//out