Cassa kommer gående med tunge skridt ude på gangen.. han har bare et par af de sorte, løse bukser på -som dog i dag er lange og går ned over anklerne... derud over har han bare fødder og en ret stor, løs åbenstående skjorte...
Han regner jo med bare at være alene..
han trasker ud i køkkenet for at få sig noget vand mod den dunkende hovedpine.. han ser ikke just frisk ud, nej langt fra.. tømmermænd som aldrig før...
hans hår er uglet, virkelig en morgenfritz, og så er det bundet sammen af en silkesnor i lysserød, som let dufter af parfume, som man dog kun kan lugte med en ekstrem god lugtesans -men man vil nok kunne gætte at det er en kvinde, den oprindeligt tilhører..
Han går først hen mod den store marmorvask i det gamle, men smukke køkken.. først da han står derhenne, opdager han Satira, og spærrer overrasket øjnene op, men et uendeligtt stort, varmt smil breder sig over hans udmattede læber, inden han med et ryk trækker sjorten ind foran sig, for at dække de utallige cut han har, spredt ud over den muskuløse og solbrune overkrop..
__•?†Cassa Giacomo Nova - Lysets Konge?•__