Der ville have været kulsort ude i byen, hvis ikke det havde været for gadelamperne, der var blevet tændt i god tid, fordi øvre-bydelen blev prioriteret. Det var en luksus, som beboerne nød godt af, men de betalte så sandelig også højere skatter end resten af Dianthos. Så det var kun retfærdigt, at lygtemanden startede sin rute her.

”Brrrr!” En hætte blev trukket over hovedet og en kappe blev viklet tæt om en krop. Hvor var det blevet mørkt og koldt efterhånden. Doktoren havde lige vinket farvel til sin søn i Valmueklinikken, inden han bevægede sig ud i vinterkulden og slentrede ud på Diamantstræde, for at drage hjemad. Han var meget arbejdsom og pligtopfyldende, men det måtte aldrig gå ud over hans hustru. Aldrig hans elskede Lydia. Også hun havde behov for at se hendes mand en gang imellem. Men ak, der var influenzasæson, og det betød at klinikken skulle være bemandet med mindst én Kiefer til stede.

Den trætte doktor hilste på nogen han kendte på vejen, men ingen stoppede op, da der simpelthen var så bidende koldt om aftenen. Alle ville gerne hjem hurtigt, hvor aftensmaden snart stod klar på bordene, for folk i dette område havde naturligvis køkkenfolk til at sørge for sig. Salem havde efterspurgt suppe med melboller til og brød fra husets foretrukne boulangerie. 

Ligesom han gik igennem de velkendte gader, og snart var hjemme, kom der et sådan vindpust, at hætten blev flået af ham og de blonde hår blev revet løst fra den knold han havde bundet. "Woah!" Udbrød han og måtte stoppe op og vende ryggen til, indtil den kraftfulde vind blæste færdig.

"Hvad i–!" Noget blødt og flagrende ramte Theodore lige i ansigtet. Han prustede forskrækket og fumlede med at få det væk, hvilket viste sig lettere sagt end gjort, når vinden tilsyneladende havde besluttet sig for at blæse ham omkuld. Først da han fik fat i den ene ende, lykkedes det ham at trække genstanden fri.

Et hårbånd?

Theodore blinkede ned på det fine bånd mellem sine fingre. 

Der kunne flyve de mærkeligste ting gennem Dianthos, når vinden rigtig tog fat. Løse blade, gamle aviser, en enkelt hat eller to. Men et så nydeligt hårbånd havde han alligevel ikke forventet at få slynget i hovedet. Han løftede blikket og spejdede langs det oplyste fortov efter dets rette ejermand. 

Endnu et vindstød fik ham til at knibe øjnene sammen og hæve armen foran ansigtet. Brrr! Hvor var det dog blevet hundekoldt! Blæsten bed i hans kinder og fandt med en næsten ondskabsfuld præcision vej ind gennem enhver sprække i vinterkappen. Theodore skuttede sig og trak den tættere om kroppen. Han havde selvfølgelig glemt sine vanter. Igen. Hans fingre var efterhånden så kolde, at han knap kunne mærke dem. Heldigvis havde han i det mindste husket sin hue. Den cremefarvede, hjemmestrikkede sag sad trukket godt ned over ørerne, mens et par uregerlige krøller havde sneget sig frem under kanten og strittede ned over panden.

Og så fik han øje på nogen længere fremme.

Theodore standsede et øjeblik. Den skikkelse kendte han da! Selv med ryggen delvist vendt til og det blonde hår flagrende omkring hovedet var der noget umiskendeligt velkendt over manden. Theodore skævede ned til hårbåndet i sin hånd, inden et lille smil bredte sig over hans læber.

Nååh!

Med småklaprende tænder satte han kursen mod den ældre herre. "Hr. Kiefer?" Han måtte lige have et ordentligt kig på ham for at sikre sig, at han ikke tog fejl. Men nej, det var ganske rigtigt doktoren fra Valmueklinikken. "Jeg kan se, at De også er ved at blæse væk her til aften," bemærkede han med et skævt smil. Et kuldegys løb gennem ham, og han trak skuldrene helt op til ørerne. 

Det var ellers mindre end en uge siden, han selv havde ligget halvt slået omkuld af feber. Nu var han heldigvis kommet sig igen, ikke mindst takket være Selmy og hans gode behandling. Faktisk havde han været frisk nok til at klare dagens leveringer til smedjen i den anden ende af byen, og var nu på vej tilbage til væbnerkvarteret. Han havde bare ikke regnet med at støde på doktor Kiefer undervejs. 

"Søger De mon efter noget?" spurgte han uskyldigt og løftede hånden med det fine hårbånd mellem fingrene.