☰
Åben

"Happy Hour" på Den Sorte Gryde

Røde Larian

Røde Larian

Bartender

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 39 år

Højde / 110 cm

Alwyn 22.08.2026 21:17
Den Sorte Gryde var det perfekte sted at planlægge sin næste forbrydelse. Bag baren stod Røde Larian på sin forhøjede taburet, ifærd med at pudse et ølkrus med en måske-lidt-for-beskidt klud. Foran ham hviskede mystiske folk hemmelighedsfuldt over et par glas mjød og vin, mens sjældne og magiske genstande skiftede hænder i skyggerne.

Grupper af rejsende og besøgende havde fundet vej (eller måske faret vild) til kroen, og talte nu i højlydte og spændte toner om deres seneste eventyr og gevinster. Småkriminelle tyveknægte lyttede ivrigt med og noterede lystigt hvor mange skinnende genstande der blev båret ind af gæsterne i de blanke rustninger. Stamgæster brølede i takt med at terningerne raslede henover bordene, og penge blev sendt fra hånd til hånd. Alt i alt foregik der alt det der skulle, og altså også alt det der ikke skulle, på Den Sorte Gryde denne eftermiddag.

Og det var derfor med et stort smil at Røde Larian sprang op på bardisken, lod halen ivrigt svippe fra side til side, og med en høj og buldrende stemme erklærede: "Så er 'Happy Hour' i gang! To krus mjød for én pris!"

Gildesalen hujede højlydt. En enkelt forvirret rejsende kastede sit glas på gulvet med et triumferende brøl. Latter og sang brød ud blandt gæsterne, de kriminelle lænede sig tilbage og talte højere og mere lystigt om deres kommende planer, og flere terninger kom i spil. Larian lod blikket glide hen over salen med et tilfreds smil under knurhårene.

Kroen summede af liv.

Velkommen til.

- Bartender - Mjød Brygger - Gambler - Billedecredit

Arbejder på kroen "Den Sorte Gryde" i Dianthos.
Evelio Caezia

Evelio Caezia

Fægteunderviser for Lysets væbnere

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 186 cm

Venus 08.09.2026 21:25
Evelio væltede ned på en barstol med det største smil på læben efter at have manøvreret sig henover en malplaceret stol, mellem to berustede brød, hvis ansigter aldrig kom inden for hans synsfelt, og forceret ryggen på en halvork, der havde bukket sig et kort øjeblik for at springe i vejret ved den røde halvkats annoncering er mindst én gratis øl, hvis man købte en til. Her var liv!

Som nyankommen til hovedstaden havde Evelio ledt efter et nyt vandhul. Helst et, som hans far ville grimmes over, hvor han kunne gamble sine lommepenge væk, uden at bringe sig selv i for stor fare. Denne beværtning var hans tredje forsøg.

"To øl tak! Og en orkbærsnaps!" kaldte Evelio helt nede fra mellemgulvet og viftede med nok rav til betaling. "Hvordan indynder man sig ved terningspillene? Jeg ville virkelig gerne slå med en terning eller to."
Baren rungede af latter, skrålen og konstant optakt til slagsmål, så om halvkatten hørte ham var næsten et større gamble end at spille, men så var han klar på at skråle igen til hans lunger ikke kunne mere. Orkbærsnaps var i øvrigt pissehamrende ulovligt, men han havde endnu ikke været et sted, hvor det ikke kunne fås mod en høflig økonomisk forespørgsel.
Røde Larian

Røde Larian

Bartender

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 39 år

Højde / 110 cm

Alwyn 08.09.2026 22:13
Et nyt ansigt fangede kattens øjne. En ung menneskemand, lod det til. Larians blik hvilede sultent på manden, som godt kunne ligne et pjok med lidt ekstra i lommerne. Han pudsede åndsfraværende videre på sit krus, imens gæsten pressede sig igennem mængden af rakkerpak. Da den unge mand satte sig ved baren kom han endelig i øjenhøjde med Larian, som var sprunget tilbage på sin taburet på den modsatte side af disken. 


"Så gerne, min unge ven," svarede han med sin ru stemme. Hans dværge-gener skinnede især igennem på den dybe stemme. Ørerne vippede en enkelt gang, da orkbærsnapsen blev nævnt. De gule øjne studerede den unge fyr et øjeblik, og han rynkede på næsen så knurhårene vippede. "Det sælger vi naturligvis ikke her. Vi er et velrenommeret etablissement." 


Kruset, der havde fået en tvivlsom rengøring indtil nu, blev nu fyldt lige til kanten med øl og placeret foran manden. Endnu et krus fulgte straks efter - det andet med lidt mere skum end det første. 


"Terninger, ja..." brummede Larian, imens han åbnede en flaske med tyk sort væske, og nænsomt hældte den i et lille snapseglas. "Hvis du vil sætte dine lemmer på spil, så er orkerne dérovre altid glade for nye deltagere. Men de er dårlige tabere, og de taber meget." Larian nikkede anerkendende hen mod et bord med tre store orker og en enkelt halv-ork. De lod allerede til at være voldsomt berusede, at dømme efter deres meget højlydte sang. Bartenderen tog et hurtigt snif af flasken med den sorte væske, inden han satte den på plads. Hårene i nakken rejste sig i et øjeblik og han skuttede sig en anelse. Derefter placerede han det lille glas foran den unge mand, og skubbede det helt frem med et løftet øjenbryn. 


"Hvis du vil spille med lidt småmønter, så er Syv-Finger derovre altid i gang," sagde han, og nikkede imod en kvinde der var midt i et terningspil med nogle forvirrede rejsende. "Men, øh... Hun er også en dårlig taber. Og vi kalder hende ikke Syv-Finger fordi hun har mistet nogle fingre." 


Larian stak poten frem efter sin betaling.


"Men, hvis du tror du er heldig så vil jeg lade dig spille imod mig," sagde han endelig med et triumferende smil. Det lille glas indeholdt desuden orkbærsnaps. Naturligvis.


- Bartender - Mjød Brygger - Gambler - Billedecredit

Arbejder på kroen "Den Sorte Gryde" i Dianthos.
Evelio Caezia

Evelio Caezia

Fægteunderviser for Lysets væbnere

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 186 cm

Venus 11.09.2026 21:07
Den brummen mindede mere om en tiger end en kat, bemærkede Evelio. Naturligvis sagde han det ikke højt, bartenderen kunne jo komme til at tage det som et forsøg på at fedte, og det kom Evelio lidt for hurtigt galt afsted på. Næ, han foretrak uden tvivl at være færdig med begge de to øller, der netop blev langet over disken, inden han kom op at slås. På den måde havde han også en undskyldning. Hvad angik renligheden af glassene, så gjorde det ham ikke meget. Det tilføjede jo bare til smagen!

Evelio blæste en tjavs plejet, men sjusket sat pandehår væk fra ansigtet: "Naturligvis gør I ikke det, uhøfligt af mig at spørge," Og snapsen. Han foretrak også at være færdig med snapsen. Han vendte sig halv på taburetten for at følge med i Larians udpegning af muligheder.

Orkene var store. Meget store. Selv halvorken var stor for en halvork. Evelio lavede en grimasse over, hvordan han forestillede sig, at han ville se ud, når han blevet fundet i en baggyde næsten morgen. Til sammenligning var grimassen over snapsen meget mindre akrobatisk. "Tre, to-" inden han nåede til én, vendte han bunden i vejret på snapseglasset og lod den flydende tjærre bide sig fast i halsrøret hele vejen ned.

Syvfinger så... skarp ud. På mere end én måde. Alle hendes ansigtstræk var skarpe og spidse, næsen, øjenbrynene, skuldrene, hendes negle mindede mere om kløer og lod til at hjælpe hende med at dreje nogle terninger, der ikke virkede helt efter reglerne. Og så var der selvfølgelig den synlige daggert - noget sagde Evelio, at hun bare flere -. Han kneb øjne sammen, som om det ville flytte ham tættere på daggerten uden at komme inden for rækkevidde. *Er det... blod?* Han dækkede instinktivt fingrene på sin fægtehånd efter at have tabt ni ravstykker ned i bartenderens pote.

"Heldig? Haha, åh jeg har aldrig heldet med mig..." Det var nu ikke helt sandt. Han var hverken mere eller midnre heldig end de fleste. Han tog bare mange flere chance, end nogen burde. Bare ikke snotdumme chancer: "Men jeg ville foretrække stadig at være i live og have alle mine fingre, når jeg går herfra, så stik mig nogle terninger og lad os se, hvor heldig du er." Evelio var fuldt ud klar over hvad "held" kunne betyde i et respektabelt etablissement som dette her. Larian slog ham som et halvdyr, der i det mindste ville give ham én ærlig chance, måske to, så har begyndte med at bruge den første på at indtroducere sig selv.
"Evelio, ny i byen. Må denne aften blive mindeværdig."
1 1


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
Online nu: Xenwia
Lige nu: 1 | I dag: 6