Den Sorte Gryde var det perfekte sted at planlægge sin næste forbrydelse. Bag baren stod Røde Larian på sin forhøjede taburet, ifærd med at pudse et ølkrus med en måske-lidt-for-beskidt klud. Foran ham hviskede mystiske folk hemmelighedsfuldt over et par glas mjød og vin, mens sjældne og magiske genstande skiftede hænder i skyggerne.

Grupper af rejsende og besøgende havde fundet vej (eller måske faret vild) til kroen, og talte nu i højlydte og spændte toner om deres seneste eventyr og gevinster. Småkriminelle tyveknægte lyttede ivrigt med og noterede lystigt hvor mange skinnende genstande der blev båret ind af gæsterne i de blanke rustninger. Stamgæster brølede i takt med at terningerne raslede henover bordene, og penge blev sendt fra hånd til hånd. Alt i alt foregik der alt det der skulle, og altså også alt det der ikke skulle, på Den Sorte Gryde denne eftermiddag.

Og det var derfor med et stort smil at Røde Larian sprang op på bardisken, lod halen ivrigt svippe fra side til side, og med en høj og buldrende stemme erklærede: "Så er 'Happy Hour' i gang! To krus mjød for én pris!"

Gildesalen hujede højlydt. En enkelt forvirret rejsende kastede sit glas på gulvet med et triumferende brøl. Latter og sang brød ud blandt gæsterne, de kriminelle lænede sig tilbage og talte højere og mere lystigt om deres kommende planer, og flere terninger kom i spil. Larian lod blikket glide hen over salen med et tilfreds smil under knurhårene.

Kroen summede af liv.

Velkommen til.