Menneske snak og fugle kvidren.

Meira Mavourneen

Dyrlæge

Neutral God

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 37 år

Højde / 180 cm

Mong 09.05.2024 17:33

Dagen havde gået stille for sig. Meira havde haft en ganske stille dag på kliniken. der havde været 2 med hunde der havde været lidt syge og en med en vild kat som kun var tam over for sin ejer. Meira var lidt den eneste dyrlæge der kunne håndtere katten. den havde en byld i nakken efter den havde været bidt af en anden kat, så Meira havde tømt bylden og tjekket den for eventuelle andre skader.

Meira havde et fantastisk rødt hår, lidt spidse øre gemt bag håret. hun blev også nogle gange kaldt for Ræv af venner. fordi hendes hår havde samme glans som en ræv. hendes øjne var grønne som skoven og ganske beroligene at se i da de ikke udtrålede nogle form for had. hendes arbejdstøj var en blå trøje, med tilhørene bukser samt et forklæde med mange lommer i til de forskellige til hun skulle bruge i.

Meira gik lidt rundt i kliniken og ryddede op fra de patienter hun havde haft. hun satte sig til sidst ud i for hallen og strakte sig på stolen. *det er godt nok en stille dag* tænkte hun for sig selv, hun lagde sig ind over bordet bag disken og vidste ikke lige om der ville komme flere idag. men en ting var sikkert. hun blånede lidt ind til hendes dør ville lyde med klokken på døren.

Meira elskede sit arbejde og derfor kunne hun ikke forestille sig ikke at leve her eller gøre hvad hun nu engang gjorde. hun lyttede til naturen uden for hvor hun kunne høre fra det halvlukkede vindue folk der snakkede og dyrene der snakkede lige så meget som menneskerne, vis ikke mere, andre ville bare høre fulge kvidren men Meira havde jo dyrenes stemme evne så hun forstod deres snak og det var noget af det som gjorde hun kunne arbejde så godt som hun nu kunne.
langsomt lukkede hendes øjne sig i og hun ventede på en klingren fra klokken. ville der komme flere idag? eller var det bare en af de dage?

Sitali Rhe'ol

Medlem af Ældre rådet i Thal'Elor

Retmæssig Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 1856 år

Højde / 182 cm

Black Phoenix 10.02.2025 12:01

Dianthos.. Det var en foruroligende by at befærde sig i, mest af alt fordi Sitali ikke hørte hjemme i storbyen, men fra tid til anden kunne hun ikke lade vær med at begive sig ud af ørkenen for at se, hvad der foregik i de store byer. Hendes evige følgesvend, Sihan, ville aldrig lade hende færdes på overfladen alene, så selvfølgelig var han også med. Det store dyr skabte da også en del røre på den store gade, som mange valgte at gå en stor bue udenom dem begge, selv med Sitali gående ved siden af Bhediya'en.

"Vi tager snart hjem, min ven" hviskede hun lavmælt til sin makker, som han blev ved med at puffe hovedet ind imod hendes side, efter at have snust en smule til luften omkring dem. Det var selvfølgelig ikke ufarligt for en ørkenelever at begive sig ind til hovedstaden, men der kunne umuligt ske noget voldsomt ved højlys dag, kunne der? Derfor var Sitali også en smule mere afslappet end sin følgesvend, som de gik ned langs med gaden, de mange brosten var lettere ubehagelig imod Sitali's fødder, som hun var van til at mærke jorden under sig og ikke de grove og til tider skarpe sten. Sihan var heller ikke vitterlig fan af belægningen, som han forsøgte at guide Sitali imod væggene i håbet om at finde et ophold i brostenene. Intet af det lykkedes.

"Køb frugter her!" blev der råbt i det fjerne, som de nærmede sig markedspladsen, men stadig befandt sig på hovedgaden. De mange lyde var også uvant for Sihan, som hans ører gik i alle retninger og han til tider fik puffet til en forbipasserende eller to, der irriteret vendte sig om for at skælde ud, før de så det store dyr og straks skyndte sig bort. Sitali lo blot ganske let, som hun lagde en stille hånd imod hans tykke pels og ledte ham videre, indtil han udbrød et smertefuldt brøl, der fik hårene til at rejse sig på Sitali's arm. Han løftede straks den ene pote og indikerede at smerten kom derfra. "Rolig, Sihan, jeg kan ikke tjekke din pote, hvis ikke du står stille og giver den til mig" mumlede Sitali, som han blev ved med at slikke på potten, i håbet om at lindre smerten.

Meira Mavourneen

Dyrlæge

Neutral God

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 37 år

Højde / 180 cm

Mong 10.02.2025 18:45

Meira stod lidt og nød lyden af naturen og folk udenfor da hun hørte nogle råbe køb frugt. hun så rundt på den tomme klinik. *måske.... jeg kunne vel nok nå at købe noget frugt inden der kommer nogle.* hun slikkede sig om munden og satte et pause skilt på sin disk. men hun nåede kun at tage det frem til at stille på disken da hun hørte et stort brøl *det var ikke bare et lille dyr i smerte* tænkte hun og skyndte sig at tage kitlen på og farede ud af klinikens dyr og så rundt. hvor kom det brøl fra. det var ihvertfald ikke en hund der havde udbrudt det. hun piftede og en fugl landede på et træ over for kliniken. "undskyld jeg forstyrre frue men hvor kom det brøl fra" sagde Meira til fuglen der pippede løst og pegede med den ene vinge. hun nikkede til alt den sagde og bukkede som tak. hun farede ud fra klinikens ejendom og så rundt.

Meira var lidt løst fuglen sagde den kun havde set noget fra oven men ikke præsis hvor. aaarh hvorfor kunne hun ikke bare sige kom her med jeres dyr. men hvad vis dette dyr ikke var et dyr. en miniotaura kunne også brøle højt i smerte som dette men af en eller anden grund følte Meira at det var et dyr. det sagde hendes hjerte.

Hun løb ud på gaden og på ryggen af hendes kittel stod der dyrlæge. hun så rundt og var ikke sikker på hvor hun skulle hen. hun løb mod boderne for at se der og løb lige ind i en folk skovelvere der stod og snakkede. men hun bed sig lidt i løben. hun var kun halv elver. hun så på dem og spurgte roligt og alligevel panisk. "undskyld ved i hvor brølet kom fra" men da de ikke vidste det måtte hun lidt opgive og gik fordi en masse og kom tilbage til kliniken kort efter og satte sig ned ved disken. hun håbede nogle ville sende dette sårede dyr til hende. så hun kunne hjælpe.

Sitali Rhe'ol

Medlem af Ældre rådet i Thal'Elor

Retmæssig Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 1856 år

Højde / 182 cm

Black Phoenix 10.02.2025 19:36

Sitali sukkede lettere opgivende, som Sihan insisterede på at håndtere smerten selv, han slikkede og slikkede løs på sin pote, men det lod ikke til at hjælpe, da han stædigt forsøgte at støtte på den igen og derfor pev en smule. Denne gang var han mere forberedt på smerten og ville da endelig ikke give udtryk for, hvor ondt det faktisk gjorde. Derfor rejste Sitali sig atter op, lod det store dyr ynke selv, imens at hun så sig omkring efter noget der kunne hjælpe. Måske det ville være nok at dyppe poterne i noget koldt vand? Nej, det ville den store kat, nok ikke gå med til. Hun skævede tilbage til det store dyr, der stædigt forsøgte at fortsætte langs med hovedgaden, dog haltende på det ene ben. "Sihan." lød det lettere beklageligt fra hendes mund, som hun hurtigt indhentede ham, da han ikke ligefrem var hurtig til bens, ikke med det der generede hans pote.

Hun endte derfor med at gå i forvejen, indtil hun fik øje på en kittel, hvorpå der stod "Dyrlæge", men skikkelsen forsvandt hurtigere end hun kunne finde de krystallianske ord frem og derfor havde hun ikke chancen for at kalde på skikkelsen, før denne forsvandt ind igennem en dør. Hun forsøgte at guide Sihan med sig, men det langsomme tempo fik hende til at sukke dybt, hvortil hun løn i forvejen og strøg ind igennem døren uden rigtig at tænke over sine manerer eller det faktum at de færreste måske havde set en frigående ørkenelver, klædt som hende. Uden en herre lige i hælende. "Undskyld.. mit krystalliansk er en smule rusten" mumlede hun lettere undskyldende, som hun håbede at kvinden foran sig forstod hende, før at hun fortsatte sin talestrøm. "Min følgesvend, har brug for Deres hjælp, hvis De har tid?" spurgte hun forsigtigt, som hun ikke ville virke anmassende, måske dyrlægen havde travlt og derfor ikke kunne tilse en ny patient lige nu?

"Men jeg må advare Dem, han er et stort, loyalt dyr" forklarede hun, før at hun gik ud af døren igen og løb hen ved siden af Sihan, der brummede lettere irriteret over hendes forsvinden. Han var jo ment til at beskytte hende og ikke omvendt. Derfor rettede han også ryggen for at vise sig frem, selvom det bøjede ben indikerede kilden til hans smerte.

Meira Mavourneen

Dyrlæge

Neutral God

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 37 år

Højde / 180 cm

Mong 10.02.2025 19:47

Meira havde opgivet at hjælpe et dyr idag men da hun næsten lige var kommet ind og lukket døren efter sig hørte hun den åbne og en ørkenelver fremtalte lidt krystalisk. hun vendte sig om og så på ørkenelveren med sine grønne øjne og de let spidse øre samt det røde hår der flavrede forbi hende. hun så på hende,
"jeg har altid tid til et såret dyr. måske De kan hjælpe ham her ind?" hun nåede ikke at sige det før elveren forsatte og sagde han var stor. store som små alle skulle hjælpes.
hun fulgte elveren ud over dørens udgang og så på dyren. hun havde aldrig i sit liv set sådan et væsen selv om hun havde hørt om dem. hun så på elveren og rakte hånden roligt frem for at vise hun ikke var farlig eller ondsindet. "jeg vil med glæde hjæpe Dem, jeg er Meira Mavourneen. vis i vil følge med mig skal jeg nok hjælpe ham" hun tænkte lidt over om denne Bhediya ville kunne forstå og tale med hende når hun tænkte sin evne. hun var lidt usikker om de faktisk talte krystalisk når hun tændte sin evne.

hun gik roligt ind til døren og holdte den åben for dem begge. vis elveren gik ind kom Bhediya nok også ind? hun smilte venligt og vidste ikek rigtigt hvad der var sket andet end hvad hun kunne se med benet måtte være i smerter.

Sitali Rhe'ol

Medlem af Ældre rådet i Thal'Elor

Retmæssig Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 1856 år

Højde / 182 cm

Black Phoenix 10.02.2025 20:00

Hvis det stod til Sihan, så skulle Sitali ikke have bedt nogen om hjælp, men blot ladet ham bide smerten i sig. Men så ville turen tilbage til Thal'Elor være blevet en meget længere rejse, som de ville have skullet klare til fods. Derfor havde Sitali ikke tænkt sig at lade det store dyr bestemme, som hun straks vendte fokus imod dyrlægen for at bede om hendes hjælp. Hun hørte svagt halvelveren bede hende om at tage Sihan med indenfor, men hun var ikke selv så sikker på, at han ville følge med ind, derfor skævede hun til dyret, da det blev foreslået igen. "Kom så, Sihan" sagde hun smilende, som hun puffede det store dyr imod klinikken og gav ham et kærligt klap på hovedet.

"Jeg fejler intet" Brummede Sihan, imens at han forsigtigt bevægede sig over brostene med en anelse besvær. Det eneste Sitali hørte var den sædvanlige brummen, som han traskede efter hende og med besvær kom igennem den smalle dør. Bhediya var ikke van til snævre døre, da grotterne ofte havde store åbninger. Sitali's hjem bestod også af store åbninger. Alligevel lykkes det dem begge at komme ind igennem døren, hvortil Sitali blev ved Sihan's side, som svar på hendes nærvær puffede til hendes hånd. "Navnet er Sitali Rhe'ol og min stædige følgesvend hedder Sihan" lo hun ganske let, som Sihan vendte blikket imod hende og satte sig ned for at løfte den ene forpote op, så den kunne hvile imod den anden.

Meira Mavourneen

Dyrlæge

Neutral God

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 37 år

Højde / 180 cm

Mong 11.02.2025 09:35

Meira smilte venligt da de begge var kommet ind af døren. hun hørte godt dyrets brummen og grinte lidt. "det kan godt være De ikke fejler noget Sihan, men De kan ha trådt i noget der gør ondt" svarede hun dyret og så op på Sitali og smilte
Meira gik roligt ind mod en af klinikens undersøgelses bordet og fandt en lop og en penset og lagde i hendes bryst lomme på trøjen der var under kitlen
hun satte sig ned foran Sihan og smilte venligt og så på poten han havde haltet på. og så om det kunne ses uden hun rørte ham for han virkede ikke just som en der elskede andre. "må jeg få lov at undersøge Dem Sihan, måske De har trådt på et glas eller andet." hun så på dyret og var i hans højde for at vise hun ikke ville være dominerene men være i højde med ham.

Meira vidste at mange ville glo lidt når hun talte til dyr som om hun forstod dem, men det gjorde hun. hun kunne slukke og tænde sin evne som det passede hende. men om dyret ville tale med hende vidste hun ikke. men det kom jo an på en prøve hun sad der nede i så lang tid det ville tage for at hjælpe og få tillid af dyret. noget ikke alle dyr var enige i. hun var en gang være tæt på at blive bidt i næsen af en hund der ikke just mente hun skulle være i hans nærvær.

Sitali Rhe'ol

Medlem af Ældre rådet i Thal'Elor

Retmæssig Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 1856 år

Højde / 182 cm

Black Phoenix 11.02.2025 10:48

Der gik noget tid før at det gik op for Sitali, at Meira talte direkte til Sihan, men det var ikke unaturligt med magiske evner, så hun accepterede hurtigt sin nye rolle og foldede hænderne foran sig, som hun skævede til Sihan. Han blev en smule stram i ansigtet, som han ikke ønskede at acceptere at han faktisk var i smerter. Slet ikke overfor en fremmed. Hvad nu hvis hun ville bruge det imod ham eller Sitali. Han bukkede derfor hovedet let ned, som han viste tænder kort, indtil at Sitali rømmede sig. "Jeg er en beskytter" svarede han Meira, derfor kunne han ikke indrømme sin fejl over ikke at have set sig om. Men de forbandede brosten havde forstyrret hans syn og derfor han havde ikke set faren imellem stenene.

Sihan vendte hovedet imod Sitali, som smilte ganske let, før at hun fandt en stol i nærheden og lagde det ene ben over det andet. Hun nikkede opmuntrende imod Meira, for at overbevise dyret om at tage imod hjælpen. Når hun nu alligevel var der. Det ville være uansvarligt at gå hjem med smerter i poten og kunne få alvorlige følger senere, hvis han ikke fik det tjekket nu. Han grublede længe over hendes spørgsmål, som han ikke var sikker på, at han ville overgive sig til dyrlægens hjælp, men han havde ikke rigtig noget valg, havde han? "Fint" brummede han stædigt, som han løftede poten længere op, før at han vendte den om, så trædepuderne vendte imod hende. Ganske rigtigt sad der noget fast imellem trædepuderne, som var i færd med at skære sig vej ind i hans fod.

"Det må være yderst praktisk i Deres profession, at kunne tale med patienterne, Frk. Mavourneen," Sitali talte ganske roligt, som hun veg blikket fra Sihan, der sendte hende et knotten blik, over til Meira. Den stædige han Bhediya kunne sagtens klare sig selv, men når han havde brug for hjælp, så skulle han ofte tvinges til at acceptere det.

Meira Mavourneen

Dyrlæge

Neutral God

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 37 år

Højde / 180 cm

Mong 11.02.2025 15:41

Meira smilte glad da han fortalte han var beskytter. "det lyder rart at være beskytter," hun vendte blikket mod Sitali og forsatte. "og at være beskyttet" sagde hun kort efter og da han endelig lod hende undersøge ham og han vendte poten mod hende. hun tog forstørrelses glasset og undersøgte poten ganske forsigtigt. hun lagde en hånd under hans pote så den ikke svævede i luften når hun undersøgte den.

ja hun havde haft ret. han havde trådt i noget. hun tog pincetten og holdte en rolig hånd mod hans pote og før hun tog fat sagde hun roligt. "det kan godt gøre lidt ondt, den sider et dumt sted" sagde hun og trak vejret stille og roligt imens hun tog fat i det i poten. og hev forsigtigt for ikke at skade never og andet.

da Sitali talte fniste hun forsigtigt. "det er De ikke den første som siger til mig. det var og har altid været min drøm at tale og hjælpe dem der ikke havde en fysisk stemme" hun slikkede sig om munden da hun endelig fik det ud af poten. ja lignede ganske rigtigt et glas skår som nogle havde smadret og bare ladet ligge. hun tog noget creme fra lommen og smurte forsigtigt på og i såret. "bare rolig. dette er for der ikke går betændelse i" hun smilte venligt og rejste sig forsigtigt og gik over og tog noget forbindning og satte sig ned ved Sihan igen og bandt den let ind. sådan at det ikke var en tyk bandage men bare lige for at holde på cremen i såret og ikke gøre der kom snavs i.

Meira rejste sig roligt og vidste Sitali hvad der havde gemt sig i brostenens gader. "dette er hvorfor jeg hader folk der smider og ødelægger ting" det var 2-3 cm langt og derfor havde det jo også gjort meget ondt tænkte Meira.

Sitali Rhe'ol

Medlem af Ældre rådet i Thal'Elor

Retmæssig Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 1856 år

Højde / 182 cm

Black Phoenix 11.02.2025 21:15

Et sikkert nik var den eneste bekræftelse Meira fik på hendes ord, i hvert fald fra Sihan, som han ikke flyttede blikket fra den fremmede kvinden foran ham. Nok kunne de tale sammen, men det betød bestemt ikke at han stolede på hende. Sitali var langt mere rolig i kvindens selskab, måske fordi hun troede det bedste om folk. Særligt når de ønskede at hjælpe hendes ven igennem flere år. Det var nu heller ikke hendes job at være skepsis omkring alt hvad der foregik omkring hende. Nej, den rolle havde Sihan påtaget sig. Han brummede let, da hun tog et glas frem og nærstuderede hans pote. "Husk dine manerer, Sihan" mindede Sitali dyret, som han ikke veg blikket fra Meira, men holdt et vågent øje med hendes bevægelser.

"Det skal De ikke være bekymret for.." brummede dyret, som dyrlægen forsøgte at advare ham omkring smerten, hvortil han løftede hovedet i en stolt position, men da hun alligevel begyndte at hive glasset ud af hans pote, spændte han i poten, som kløerne trak sig ud, en knurren spredte sig i rummet, som han bed smerten i sig og for en stund kiggede væk for ikke at blive provokeret til at gøre mere end det, i situationen.

Sitali havde placeret sine hænder imod stolen, som var hun klar til at komme dyrlægen til undsætning, men Sihan lod til at håndtere det, imod al forventning, så hun blev siddende. Selvom andre måske ville trække sig fra ham, så snart han begyndte på den knurren. Han skævede dog lidt til forbindingen, som hun insisterede på at lukket såret pænt. "Det er ikke nødvendigt" forsøgte han, som han bukkede hovedet for at slikke såret, men måtte indrømme at smerten stadig var tilstede, selvom hun havde fjernet problemet. Derfor overgav han sig modvilligt til hendes ekspertise.

Sitali rettede ryggen, som Meira henvendte sig til hende og viste hende glasskåret, et suk undveg hendes læber, imens at Sihan prøvende forsøgte at sætte poten ned på gulvet. "Sihan er heller ikke fan af brostenene, det er langt mere besværligt at gå på end sand" svarede hun med et lavmælt suk.

Meira Mavourneen

Dyrlæge

Neutral God

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 37 år

Højde / 180 cm

Mong 12.02.2025 09:43

Meira så på dyret da han sagde hun ikek skulle bekymre sig om det. ja det sagde de altid. men da hun begyndte at hive i glasskåret kunne hun ikke andet end være imponeret over de smukke klør han fik frem ved at spænde. hun vidste hvad hun gjorde og vis hun følte sig i fare havde hun trukket sig.

da han sagde at det ikke var nødvendigt og skulle til at slikke på det skævede Meira til ham. "det er nødvendigt! med alle de bakterier der er ude på brostenene og i de glas der flyder, så SKAL De har det på" hun vidste hvor meget alkohol og bekterier mennesker lavede på sådan nogle glas. så hun fandt det ind om han ville eller ej. så måtte han slikke på bandagen. hun vidste også godt at smerten ikke forsvandt lige med det samme. men nu ville den jo ikke bore sig længere og længere ind i hans pote når han gik så det ville være en lettelse jo.

Meira så på Sitali og nikkede til det hun sagde. "det lyder meget dejligere. jeg er mere vand til skovens underlag og så når jeg er her, på brosten." hun måtte indrømme at hun elskede at mærke skoven under sine føder, der var noget befriende ved at mærke græsset under sine føder. hun så på Sihan og gik over til bordet hvor hun havde alle sine ting. hun så på noget smertestillende urte blandning og skævede til Sihan. "vis De ønsker det kan de få en lille smertestillende urteblandning og tygge og sluge" sagde hun roligt og tænkte om han overhovedet ville ha det.?

Sitali Rhe'ol

Medlem af Ældre rådet i Thal'Elor

Retmæssig Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 1856 år

Højde / 182 cm

Black Phoenix 12.02.2025 10:14

Den stædige hankat var ikke tilfreds med at skulle vise svaghed overfor en fremmede. For hvad nu hvis? Ikke at Sitali var bekymret for dyrlægen, netop fordi hun havde valgt at hjælpe dem uden tøven og ikke bare fordi det var hendes job. Eller måske. Det betød dog ikke så meget for Sitali, så længe at hendes ven atter ville få det godt igen. Sihan fnøs dog ganske let af hendes ord, som han vendte blikket til den anden side, men alligevel tillod Meira at forbinde hans pote, selvom han var i færd med at lave en mental protest til hendes forklaring. Sitali lo let til sammenspillet imellem de to. Det var næsten kært.

"Hovedstaden virker meget.. beskidt?" lød det forundret fra Sitali, der ikke var van til at snavs og skrald ville lægge langs gaderne og stræder. Det var ikke noget, der var velset i Thal'Elor, så hvorfor ville man smide affald i en storby, som Dianthos? Måske det havde noget at gøre med det kaos, der var omkring fremtiden. Der var ikke længere overskud til at holde byen ren, når kræfterne skulle bruges til at holde byen sikker. Selvfølgelig var krigen afsluttet, men faren ville nok altid lure i det fjerne. "Dianthos minder slet ikke om Thal'Elor" fortsatte hun i en forundret tone, som blikket gled ud igennem vinduet, hvor hun kunne se folk passere klinikken, deres tanker fokuseret på deres egen gøremål og hverdag.

"Hvis De kommer fra skoven, hvorfor så så slem Dem ned i Dianthos?" spurgte Sitali undrende, hun kunne ikke selv drømme om at bo et sted som her. Så Meira måtte have en god grund, ikke? Måske det kunne give hende noget indsigt i hvorfor folk boede i byen. Sihan rejste sig fra sin siddende position, hvortil han rystede kroppen og fik luftet sin pels i samme omgang. Han vendte hovedet imod Meira, som han trak let på næsryggen og blottede sine tænder. "Ad" brummede han lettere uhøfligt, som han rystede på hovedet, ikke tale om at hun kunne få ham til at tygge eller sluge noget som helst. Smerten skulle nok forsvinde af sig selv.

Meira Mavourneen

Dyrlæge

Neutral God

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 37 år

Højde / 180 cm

Mong 12.02.2025 10:27

ja der var meget beskidt. men Meira vidste at her kunne hun hjælpe dyr. især dem som boede her. hun så på Sitali der forsætte med at sige noget om dianthos. "det tror jeg gerne." sagde hun med et smil og korte noget hår bag sit ene øre så det afslørede hun faktisk var elver. ja hvorfor bo her vis man kom fra skoven. men det var hun jo ikke. hun var halv elver og hendes elver del kendte hun ikke rigtigt. hun havde vokset op med sin mor som var menneske.

hun så ud af vinduet og smilte varmt "jeg kommer fra byen. min mor boede her, men når jeg skal ha en fridag eller ud og gå med patienterne så er det for det meste i skoven." hun sagde ikke hun var halv elver men det vidste hun at hun var for hvorfor skulle hun ellers ha fået de spidse ører fra fødsel.

Meira grinte lidt da Sihan sagde ad. hun så på ham med et smil og nikkede. "så undvære vi det" sagde hun med et lille grin. for det var ike nødvendigt men det ville stadig gøre lidt ondt. især når man skulle gå på det.
Meira så på Sihan og talte lidt til Sitali nu. "men må indrømme. jeg er glad for at bo her for her kan jeg hjælpe flere end vis jeg boede i skoven. så min praktisk ligger jo meget godt her."

Sitali Rhe'ol

Medlem af Ældre rådet i Thal'Elor

Retmæssig Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 1856 år

Højde / 182 cm

Black Phoenix 12.02.2025 10:54

Ørkenbyen var så langt fra Dianthos, som noget overhovedet kunne være. Måske det var derfor at Sitali begav sig ud for at lære mere om verdenen på overfladen, men måske også for at gøre sig nogle erfaringer. Noget hun måske kunne tage med sig hjem, ikke at det var særlig velset, at hun begav sig udenfor byen. For hvad nu hvis hun endte med at vise vejen for de forkerte typer? Hvis nogen skulle finde Thal'Elor, så ville byen ikke længere være et fristed for Ørkenelverne. Derfor måtte hun også være forsigtigt. Derfor var Sihan også meget forsigtigt omkring alle, der nærmede sig Sitali. Hun havde også et vist ansvar, som leder for rådet. Ikke at hun tog det så tungt, som andre elvere gjorde. Men Meira var tydeligvis ikke bekendt med elverskikke, ellers ville hun have reageret anderledes på hende. Men det var befriende.

"Det er selvfølgelig en anden sag, når man er vokset op i byen, så er der måske for stille udenfor murene" lo hun ganske let, som hun dog godt kunne se hvorfor Meira valgte at tage dyrene med ud af byen, når de skulle have noget luft. Så var der også mere plads til at løbe omkring uden at forstyrrer indbyggerne i deres daglige tumult.

Sihan nikkede til hendes beslutning om at undlade at give ham noget smertestillende, han skulle nok tage det i stiv arm uden. Derfor valgte han også langsomt at gå tilbage til Sitali, hvor han lagde sig ned foran hende, som en slags barrier. Beskytter. "Vi er også glade for at De valgte at slå Dem ned i byen, ellers ville Sihan stadig humpe rundt med benet" lød det taknemmeligt fra hende, som hun bøjede sig forover og strøg Sihan's pels stille og roligt.

Meira Mavourneen

Dyrlæge

Neutral God

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 37 år

Højde / 180 cm

Mong 12.02.2025 16:41

Meira studerede lidt Sihan da han gik over og lagde sig. hun smilte venligt og hjerteligt. "det er nogle gange svært at bo i byen når man ikke er lige som andre" hun kendte intet til elverlove da hun var vokset op hos et menneske. hun anede ikke engang der var en elverlov.

da hun følte at sihan kunne gå uden mere omsvåb smilte hun bare til Sitali og var da glad for påskyndelsen. "jeg er glad for jeg fik set en af hans race, dem ser man ikke så tit i byen. tror jeg ser flere hunde og katte end de magiske dyr" sagde hun med et lille blik på Sihan. han var smuk. det måtte hun indrømme.

Meira hørte pludselig en knurren og et bræf. hun så op på uret og så kl allerede var frokost tid hos hundene. "vil De måske med ud og fodre hunde patienterne?" hun nød at tale med nogle der ikke var dyr for en gangs skyld. men dyrene skulle ikke vente pga det. så kunne hun også se baggården til kliniken hvor hun havde et katte hus og løbe gårde til hundene. lige nu havde hun dog kun 2 hunde der skulle passes. en med brækket ben og en der havde amputeret et bagben. det havde været viklet ind i noget der gjorde blodet ikke var kommet der ned så det var dødt.

Sitali Rhe'ol

Medlem af Ældre rådet i Thal'Elor

Retmæssig Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 1856 år

Højde / 182 cm

Black Phoenix 12.02.2025 19:50

En gang beskytter, altid beskytter. Sådan havde Sihan altid opført sig overfor Sitali og hun ville bestemt ikke undvære hans selskab for noget i verdenen. Derfor var hun også dybt taknemmelig for dyrlægens hjælp, men hun var ikke sikker på, hvilke skikke mennesker havde, når de var glade for en andens gerninger. Udover selvfølgelig at betale. Hvilket ville være en naturlig ting at opkræve. Penge for tid og arbejdet. "De er altid velkommen" svarede hun med et høfligt smil. Nok var Thal'Elor forbeholdt ørkenelvere, men en ven kunne nok godt få adgang. Selvom der var langt til ørkenen fra Dianthos.

"De foretrækker også ørkenen eller primært grotterne under sandet, men han forlader aldrig min side, heller ikke når mine veje fører mig mod Dianthos" forklarede hun stille, før at hun strøg hånden langs med Sihan's ryg. "Hvis de gerne vil nærstudere ham, så må De gerne" tilføjede hun stille, da hun kunne forestille sig at en med hendes profession gerne ville vide mere om dyr af de lidt mere sjældne arter.

"Er De sikker på, at vi ikke skræmmer dyrene, hvis vi tager med Dem om bagved?" spurgte hun forsigtigt, som hun bestemt ikke ønskede at gøre dyrlægens arbejde svære. Men hun var nu alligevel nysgerrig på de dyr, som levede i byen og hunde og katte var bestemt ikke noget hun så ofte. Heller ikke i byen, fordi den slags små dyr undgik Sihan for enhver pris.

Meira Mavourneen

Dyrlæge

Neutral God

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 37 år

Højde / 180 cm

Mong 13.02.2025 09:40

det var rart at få at vide man var velkommen et sted som ikke var her. men ville hun kunne finde vejen der til.? hun smilte venligt og nikkede "tak. det vil jeg huske" sagde hun glad og da Sitali fortalte de foretræk sand og grotter kunne Meira da godt forestille sig det. et sted hvor der ikke var sten der gik op i fødderne på en. det måtte være rart. hun var faktisk meget intrasseret i at lære om flere dyr. men ville Sihan tillade at hun studerede ham? det var et stort spørgsmål og lige nu så han ud til at ligge meget godt.
"det lyder som en speciel race. men det må være fedt nok at ha sådan en partner. men tror at nærstudere ham skal jeg nok være i hans omgivelser. tror ikke han vil tillade jeg roder og rager på ham. tror De?" sagde hun med et grin.

da hun var tilbudt at få lov at være med til at fodre hundene og svarede om de blev bange trak Meira lidt på skuldrene. "det ved jeg faktisk ikke. den ene er en figther, han har overlevet at få amputeret sit bagben efter at være fange i snor i lang tid. så han ville nok være mere nysgerig end bange" sagde hun og tænkte på den anden hund. var den mon bange eller ville den bare lege med Sihan? det var et godt spørgsmål. "men der er kun to der skal ha mad. så vis De vil.... må De gerne blive her til jeg er færdig" sagde hun med et lidt spørgerne blik fa hun jo gerne ville ha noget selvskab i dag.

Sitali Rhe'ol

Medlem af Ældre rådet i Thal'Elor

Retmæssig Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 1856 år

Højde / 182 cm

Black Phoenix 13.02.2025 09:55

Der hvilede et behageligt smil på hendes læber. Måske det var vejen for Thal'Elor, at lukke nogle ganske få ind, så de kunne få en anden indgangsvinkel til de øvrige racer? Åbne ørkenelvere op til at se andre end dem selv. Ikke at det ville være en nem ordning at få indført i rådet. Heller ikke som leder for rådet. Hun ville stadig skulle rådføre sig med de andre. Og de kunne godt være en smule gammeldags. Men hvor længe kunne Thal'Elor forblive skjult? Sihan var, ligesom ørkeneleverne, van til at holde sig skjult, men hver gang de bevægede sig ud, så fangede han altid andres opmærksomhed. Ligesom Meira's, men lige i dette tilfælde ville Sitali ikke have noget imod at give dyrlægen en chance. For at lære mere.
"Det kommer an på, hvordan De har det med mørke og snævre passager" spurgte hun med et nik ned imod Sihan. Det var ikke nemt at bevæge sig rundt i grotterne, hvis man ikke kunne se en hånd for sig og nok kunne Sihan's aftegninger lyse en del af grotten op, men han ville ikke fungere som en fakkel hele vejen. Sitali kunne efterhånden finde hjem med lukkede øjne, hun var van til mørket.

Sitali flyttede sig stille fra stolen, som hun trådte henover Sihan, der løftede hovedet for at følge hendes bevægelser med øjnene, som hun gik hen ved siden af Meira. "Hvis De er sikker, så vil jeg gerne med" svarede hun høfligt. Hunde og katte var et sjældent syn for hende, særligt tæt på, når Sihan fulgte med overalt. Men den liggende Bhediya så ikke ud til at ville flytte sig lige foreløbig, så måske hun kunne gå med alene. Noget der var højst usandsynligt, fordi Sihan sjældent tabte hende af syne med vilje. "Hvad er dyrenes navne?" spurgte hun for at vise en smule interesse for dyrlægens arbejde og de dyr, hun tog i pleje, når de havde brug for det.

Meira Mavourneen

Dyrlæge

Neutral God

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 37 år

Højde / 180 cm

Mong 13.02.2025 10:07

Meira var ikke sikker på hvordan hun havde det med grotter og snævre gange men det kunne hun jo finde ud af ved at prøve. hun smilte lidt og nikkede. "ja det ved jeg faktisk ikke hvordan jeg har det" hun smilte og så på Sitali og var faktisk betaget af hendes selskab. en sød elver, andet kunne Meira ikke sige om hende.

da hun sagde hun gerne ville med nikkede Meira mod bagdøren og lød den stå åben så Sihan kunne se Sitali hele tiden. hun gik roligt over til den hund med aputeret bagben. "denne hund hedder Mino. han er meget glad for mad." hun grinte og tog en skål bag dem på væggen og fyldte med tørfoder. hun gik over til døren ind til hunden der stod på et bagben og to forpoter på løbegårdens hegn. "jaja Mino der er mad nu" sagde hun med et grin og satte sig ned da hun havde låst op og åbnede døren stille og roligt så den kunne få madskålen ind til sig.

den anden hund sad bare på jorden med en pote i gips, den så meget glad på Sitali og Meira og dens lille hale lovrede i vildens sky. "dette er Sila. Sila har været oppe og slås med en kat der hoppede op i sikkerhed og Sila prøvede at hoppe efter, hvilket De kan se ente ikke godt for Sila" sagde hun med et smil. hun tog endnu en skål og fyldte med mad. hun så på Sitali og rakte hende skålen. "vil De?" Meira elskede at lade andre hjælpe med at tage sig af dyr som ikke var deres, for på den måde kunne folk se de ikke var anderledes end andre dyr var.

Sitali Rhe'ol

Medlem af Ældre rådet i Thal'Elor

Retmæssig Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 1856 år

Højde / 182 cm

Black Phoenix 13.02.2025 10:19

En tanke strejfede hende, som hun hørte Meira's ord, det var også svært at forestille sig, hvordan det ville være i mørket. Men der måtte da være noget, man kunne sammenligne med fra byen? Hun tænkte over det for en stund, imens at hun fulgte med Meira ud i baglokalet. "Jeg tror, jeg ville sammenligne grotterne med de snævre gader og gyder I har her i byen" foreslog hun stille, da hun ikke kunne komme i tanke om andet, der ville kunne minde bare en smule om den følelse der var ved at stå for enden af en mørk grotte eller gyde. "Det er for mig også lidt af en labyrint, bare på overfladen." lo hun let.

Hun forsøgte så vidt muligt at følge Meira's fodspor uden at gå i vejen for hende, som de bevægede sig hen til den første hund. Mino. Hun sendte dyret et smil, før at hun vendte blikket imod Meira, der hentede skålen til hunden. En latter fyldte rummet, som hunden rejste sig op imod hegnet. "De tager tydeligvis ikke fejl, når det kommer til mad" svarede hun, hendes øjne skinnede let, som det var et behageligt arbejde. Hun var overbevist om at dyrene elskede Meira ligeså højt, som Sitali holdt af Sihan. Nok var de kun på klinikken for at modtage behandling, men dyrene betød tydeligvis også noget for Meira. Ellers ville hun næppe bekymre sig om dem, som hun gjorde.

Opmærksomheden blev vendt imod Sila, som hunden blev siddende med halen indikerede at den var glad for selskabet. "Stakkels Sila" svarede hun med et suk, som hun godt kunne se at poten var lagt i gips. Som Meira rakte hende skålen med mad, tog Sitali glædeligt imod. "Selvfølgelig, tak" svarede hun med et høfligt nik med hovedet, før at hun satte sig på hug, så hun ligeså stille kunne skubbe skålen hen til Sila uden at skræmme dyret med pludselig bevægelser. "Velbekomme, Sila" hendes stemme var blid og kærlig, som hun betragtede dyret.

1 2

1 1

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu: Krystal , Tatti, jack
Lige nu: 3 | I dag: 9

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

0

0

Denne måned

0

0

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

Menneske snak og fugle kvidren.

Meira Mavourneen

Sitali Rhe'ol

Meira Mavourneen

Sitali Rhe'ol

Meira Mavourneen

Sitali Rhe'ol

Meira Mavourneen

Sitali Rhe'ol

Meira Mavourneen

Sitali Rhe'ol

Meira Mavourneen

Sitali Rhe'ol

Meira Mavourneen

Sitali Rhe'ol

Meira Mavourneen

Sitali Rhe'ol

Meira Mavourneen

Sitali Rhe'ol

Meira Mavourneen

Sitali Rhe'ol

Gæst