De sene nætter, hvor de sov sammen, gik i seng samtidig for at put og falde hen, efterlod ofte Eskild i at holde sig vågen lidt længere. Sikrede sig, at den anden sov trygt og tungt.
Han lagde sig om på siden, så fronten vendte mod Stian Hwan der lå delvist på ryg og side mod ham. I mørket hvor ingen ville kunne se meget, så Eskild præcis det samle som altid. Men blikket sank alligevel lidt med en lille forslået udånding. Han lod fingrene vandre blidt omkring Stians ansigt. Så ham for sig, leget let med håret over panden og ned langs det ene øre.

Alt indtil, han lod pegefingeren glide nænsomt henover panden, flugte med øjenbrynene som græsarealet indtil han nåede t’et. Blidt drejer fingeren ned og gled af næseryggen indtil tippen viste vej til spring. Pegefingeren landede på hagen og gled let nedenunder og gjorde plads til tommelfingeren kunne komme frem og med sin spids følte læberne. Først henover overlæben, for at slutte af med underlæbens milde puf.
Tommelfingeren tog let fat i hagen for at dreje hovedet at Stian let. Eskild løftede sig let op, og lod sine læbe efterlade et kærligt lille kys henover Stians kindben. “ sov godt .. mhmh “ mumlet han stille mod den andens hoved, så selv at ligge sig og nusse Stian henover overkroppen til han selv faldt i søvn med sin hånd på Stian.

Andre dage tillod, at han vågnede tidligt på morgenerne og valgte at forlade sengen, iført sig selv i noget tøj og drog ud. Forbi bageren der stod tidligt op og bagte brød. Et blev købte og videre hjem på turen kom nogle æg med på vejen tilbage.
Ved retur ankomst i deres hjem, lagde han tingene på køkkenbordet og listet ind i soveværelset igen, i færd med at trække trøje af overkroppen, mens bukserne forblev på.
Eskild talte sjældent om morgen, det var ikke hans at vække Stian så tidligt, ikke med sin tale hvert fald. Mild rumsteren var noget andet. Men nogen morgener bød også på andet. Som han kunne hører lidt lyde fra Stian. På grænsen til måske at vågne.

Han ville kravle under dynen om morgen, op i mellem den andens ben, blide hænder der vandret forbi, og kys der blev lagt hele vejen op af inderlåret, indtil han kunne vække Stian med lidt mundarbejde.

Mange morgener så måske ens ud når de kom til arbejdspladsen. Men hele vejen der til, der ville ingen næppe tro, hvis han fortalte hvordan Eskild kunne være.
Men i virkeligheden fik Stian blot den inderste version af Eskild. Den private og rolige fyr, som ikke havde spor travlt med andet, end at nyde sin partners tilstedeværelset.

Ingen ville reelt set kunne tage dette fra dem, end ikke Alister Sølvklinge.