Aftenen havde efterhånden lagt sit røde skær over Dianthos gader og markedspladsens højlydte boder var efterhånden pakket væk for dagen, og i stedet lod de fleste til at have trukket sig ind mod de nærtliggende skænkestuer, hvor folk kunne få noget koldt til ganen og varmt til maven hvis de skulle ønske det.

Men i den lille bagerbod var der stadig lys som minotaueren Brutus prøvede at gøre de sidste ting færdige for dagen, samt gøre klar til morgendagens arbejde. Maela var ude med en sidste øjebliks bestilling der ikke havde noget imod at tærterne ankom ved solnedgang, ikke at Brutus dømmede folk for at spise sent det var ikke altid at han selv fik husket at spise før solen var gået ned selv!
Minotaurens mørke øjne gled over de noget brugte bord og bænke set der hvor gæsterne normalt sad under den blå sejldug hvor de kunne få lidt ly for vinden og ro for solens stråler om dagen, men lige nu var der stille som den sidste gæst lige havde forladt stedet, skævende til røde lapper rundt omkring på sejldugen hvor et horn eller to havde haft sat sig fast gennem tiden.

Sugende maven ind kantede Brutus sig ud gennem åbningen til bagerboden han til bordene, kluden klar i hånden. Pludselig lød der dog hastige skridt. "Beklageren men vi har lige lukket for idag." Lød det undskyldende i retning af hvor han syntes lyden kom fra.  

Freydis var sen på den, det vidste hun godt. Der havde været meget at se til derhjemme, som Nadiya havde fået slået sig, igen. Det havde udskudt indkøbet, der skulle være foregået tidligere på dagen, og en ting førte til det andet. Desuden, så var den lange rejse ind til byen også noget, der trak tænder ud, og gjorde, at hun kom så sent, som hun gjorde.
Perler af sved var at se på panden, eftersom hun havde løbet fra den hest, hun havde reddet på ind til byen, og bundet i den nedre bydel. En flettet kurv var om hendes ene albue, hvori der lå enkelte ting, som hun havde nået at handle, inden folk lukkede dørene i hovedet på hende. Nu manglede hun bare det sidste. Markedspladsen. Desværre, så blev der besvaret at der var lukket, inden Freydis overhoved nåede at åbne munden. Bageren her var minotaur - en af de racer hun følte sig mere trygge ved end så mange andre. “Jeg beder dem… Jeg skal nok betale ekstra for din tid,” lød det fra hende, tydeligt forpustet fra at have løbet. Hun sank en klump og rodede lidt i sin kurv for at finde den lille læder pose frem med krystaller. “Jeg kan ikke selv nå at bage,” mumlede hun og begyndte at grave nogle krystaller frem med det samme. Hun ønskede at have noget brød, som hun kunne servere til morgenen, og måske også til en sen aftensmad… Natmad… Den ellers unge dame var i forvejen udmattet fra dagens løjer, og nu måtte hun prøve at overbevise om at hun kunne købe lidt af bagerens tid.

Brutus stående foroverbøjet med benene på hver side af en de for ham små bænke vendte sig mod lyden af stemmen, men som hans mørke øjne faldt på den forpustede skikkelse af en ung kvinde, så måtte han sande at hans hjerte stadig var af smør.
Han burde bare stå ved det og lukke det sidste af boden ned, men hun havde sikkert haft en travl dag og kunne garanteret ikke være komme forbi tidligere.
"Hvis du kan leve med det ikke er helt friskt så tag et kig i sækken derover." Han kastede let med hovedet pegende med et horn mod en lærredes sæk der lå på disken. Sækken duftede er brød og boller og indeholdt de ting der ikke var blevet solgt i løbet af dagen. Maelas aftensmad stod over ved hendes hjørne klar til når hun på et tidspunkt kom tilbage igen. Brutus brummede lidt for sig selv som han fik børstet det værste af mel aftryk væk fra hans bukser. "Du kan få det til halv pris," nikkede han så, han var ikke meget for at sælge noget han ikke syntes var ordenligt, men det ville næppe hjælpe hende at skulle vente på hvis han skulle bage noget nyt.
Med besvær fik minotaur bageren viklet sit ben fri fra bænken, og kunne endelig vende sig mod den rødhårede kvinde, "Jeg håber ikke din dag har været for travl." Smilede han, "Bare tag den tid det tager."

Et smil, kæmpede sig vej til hendes ansigt ved minotaurens svar. Det eneste der gjorde det svært ved at smile, var så forpustet hun havde været. Hun lod en hånd køre over sin pande, mens hun så i den retning, som der blev peget i. Hun så en sæk på disken til boden, og så tilbage til minotauren, stadig med et smil, som var ved at blive lettere at holde, jo mere hun fik vejret. “Det kan jeg sagtens leve med,” lød det lettet fra hende med et lille smil, som blev lettere at holde jo længere tid der gik, “Hva- nej, nej. Jeg kan sagtens beta-” Hun skulle til at forsikre ham, at hun sagtens kunne betale den fulde pris, og at han ikke behøvede at gå ned i pris fordi hun kom så sent, men hun stoppede, som hun fik fornemmelsen af at han foretrak den halve pris, på dette tidspunkt. Hun sænkede sine hænder, der havde været i færd med at kigge i posen med krystaller. I så fald, så måtte hun jo sørge for at kigge forbi en anden dag og give ham noget for sin gavmildhed - hvad end det lige ville kunne blive til…
Freydis trak et lille skridt tilbage, for at give minotauren rigeligt plads til at manøvrere sig rundt på. Hun var vant til at hendes mand fyldte og havde brug for plads, så det var ingen besvær for hende at manøvrere sig rundt om bageren. Hun trak på et varmere og mere kærligt smil, som de endelig kunne se hinanden bedre i øjnene, nu hvor han ikke var halvt viklet ind i en bænk. “Tak. Den tog lidt af en uventet drejning,” klukkede hun og lod en hånd stryge over det krøllede hår. “Men-” hun trak en dybere vejrtrækning og så ind mod disken, “Det hele skal nok gå,” forsikrede hun, mest af alt sig selv. Hun pegede mod disken, “Jeg… Jeg går lige ind,” lød det fra hende, før hun vendte sig for at gå helt ind. Hun sørgede for at stå på tæerne og bukke sig, som hun kiggede ind i posen, for at se, før hun bare smed armen ind i posen. Hun ville jo ikke ‘gøre krav’ på mere end hun skulle have. Nu hvor han gav hende lov at handle, så valgte hun dog også lidt mere end hvad hun regnede med ville fylde maverne derhjemme. Der var trods alt nogen der kunne spise mere end hende selv. Som hun var tilfreds med sin samling, sørgede hun for at finde sin pung med krystaller frem igen. Hun ville endelig ikke forstyre, selvom hun vidste hun kun ville komme senere hjem.

Brutus store hovede nikkede tilfreds som den unge kvinde lod til at tage imod hans tilbud, udvalget i sækken var ikke så imponerende som selv gerne ville have haft det. Der var kun en enkelt gulerodstærte og ellers lidt blandet brød og boller som folk ikke var endt med at få købt.
Efter lidt spøjs manøvren rundt fik minotauren rykket over til et af stederne med knæpuder, som han ikke var sen til at tage i brug. Nok var han ganske høj men Brutus havde ikke lyst til at folk knækkede nakken når de skulle se op til ham, det føltes ikke særligt ligeværdigt.

De mørkebryn rynkede sig sammen, "Åh det er jeg ked af at hører, jeg håber ikke det var for slem en drejning?" Brummede han en smule bekymret. Nok kendte han ikke den rødhårede kvinde men han mente stadig hun fortjente en god dag, hvilket kun gjorde ham mere tilfreds med beslutningen om at lade hende købe noget selvom der teknisk set svar lukket. "Åh ja kom endelig ind, det er svært at se derfra."
Nysgerrigt fulgte de brune øjne hvad hun fandt frem, så han kunne finde ud af hvad hun skulle betale for det hele. "Hmm det bliver fire ravstykker." Nikkede han da hun så ud til at lede efter sine penge, selvom med rabatten så skulle det have egentlig have været seks rav, men det lød som hun godt kunne bruge en positiv overraskelse med at det var billigere end hun havde forventet. "Hvis du mangler noget at have det i kan jeg godt finde en pose til det?" Det ville trods alt være det mindste!

Freydis prøvede at feje det væk med en håndmanøvre. Det skulle nok gå. Eller det gjorde det! Nu fik hun jo handlet ind, som hun ellers havde troet, at hun ikke ville kunne nå at handle ind. “Nej, nej. Min datter kan bare ikke helt finde ud af sin egen størrelse længere,” grinede hun lidt. Nadiyas hale havde i den grad været lidt af et problem, men det blev langsomt bedre og bedre.

Da Freydis havde fundet det hele frem, lod hun ham tænke et øjeblik før han fortalte prisen. “F-fire?” Hun så på det, hun havde valgt. Hun lød meget overrasket - positivt, selvfølgelig. Hun havde, for et øjeblik siden, allerede fundet ud af, at hun ikke skulle insistere på at betale mere. Hendes fingre sørgede for at rode lidt rundt i hendes pung med krystaller, som fik det til at klirre lidt. Hun fandt betalingen frem og rakte den frem til ham og lod krystallerne falde på sin plads. “Hvis du har en pose, vil jeg meget gerne bede om en,” lød det fra hende, taknemmelig for tilbuddet. Så snart han vendte rundt, var der et spørgsmål, der poppede frem i hendes hoved.
“Undskyld hvis det er lidt ud af ingenting… Men var du klodset da du var lille?” undrede hun sig og lod sine øjne hvile mod ham. Det var først da hun havde fået det sagt at hun indså at det kunne virke som et meget underligt og hentydende spørgsmål. “Øh... altså, min datters far er minotaur, og hendes far er ikke rigtig hjemme, så jeg kan ikke helt, øh, spørge ham om sådan noget,” hun prøvede at redde sit spørgsmål, men hun tøvede alligevel en del at det kunne virke som en usand forklaring.