Det var endnu engang en fredag, en travl en af slagsen fordi hans lærling havde sin ugentlige fridag, fordi knægten nu var begyndt at holde biksen åben om torsdagen alene, den dag smeden før i tide havde holdt lukket for at få fri. Men det virkede til at byen ikke tog hensyn til at han igen var alene, for denne dag måtte man da sige det vrimlede ind med opgaver, og ønsker på speciel våben han skulle fremstille på bestilling, da dette var hans speciale og det mange kendte ham for. 
Man skulle ikke tro en så stor mand, kunne løbe så hurtigt som han farede rundt, der var gang i ilden og jernet var mere end varmt. Sveden dansede ned ad den store pande, hvis ikke de endte på gulvet endte de i skægget, men lige meget hvor travlt der var, kunne man høre den dybe brummende latter, og smilet var ej at tage fejl af selvom det ydre godt kunne se barskt ud. Men kendte man smeden Asger vidste man, at manden ej kunne gøre selv en flue fortræd... Han var så god som dagen var lang, denne dag var så utrolig lang, han var nød til at have en spand med vand klar for at drikke undervejs. 

Som den sidste kunde forlod biksen, fik han ikke lukket for døren eller vendt skiltet, nej han stod lænede imod armbolten med hænder imod overfladen og lod hovedet hvile derpå. Den stive krop føltes ekstra øm efter denne dags strabadser, det var jo næsten som om folk ventede på at han var alene på arbejde, men selvom han nu var træt var humøret stadig højt. Asger rette sig op, før han gik hen for at tømme vandet i spanden, kort lod noget af det blive kastet i hovedet for at fjeren sved og sod. Før han gav sig selv til at begynde og feje, det kunne nok have ventet men han ønskede ikke at vente, dette var en vane dog var han klar til snart at tage turen ned til kroen. Det var som om han allerede kunne smage de 3 fadøl der altid kom hans vej, når de så ham komme ind ad døren. 
Stoppede kort op for at klø sig i skægget, og lade et dybt suk slippe fri, det var dage som disse han godt kunne mærke at han ikke var en ung knægt i tyverne, kroppen var mere brugt men det skulle ej stoppe ham fra, måske senere at finde sig en mand eller kvinde at bruge lidt intim tid med.  

Fredagen havde været lang, da der ikke havde været ret meget at lave for varulven. Salomon havde egentlig brugt det meste af tiden på at gå ture igennem byens gader og noget træning oppe på Lysets hærs træningsbane. Han havde egentlig bare stået for sig selv det meste af tiden, men af og til kom nogle af rekrutterne og ville se om de kunne klare den næsten to meter høje mand i sværdkamp. Dog endte det med hans sværd gik i stykker, bevares så var det heller ikke nyt længere, men det betød han var nødt til at finde en smed der havde mulighed for at fixe det, det var som regel billigere end at skulle have fat i et helt nyt sværd. Desuden var det hans mest elskede eje. Blikket rettede sig mod himlen som han forsøgte at sætte tid på dagen. Måske hvis han var hurtig nok, måske tog en hest ned i byen, han ville i hvert fald gøre et forsøg. Salomon fik hurtigt gjort en hest klar og fik pakket det ødelagte sværd sammen og satte afsted mod det centrale bydistrikt.

Som han nåede til den centrale del af byen, kunne han godt se ting efterhånden var ved at lukke deres forretninger. Han søgte rundt og nåede til sidst til en smed. Han syntes godt nok den så lukket ud, men der skete vel ikke noget ved at prøve? Han fandt et sted han kunne binde hesten fast og lod sig da glide ned af dens sidde, bandt en solid knude på tøjlerne til en bjælke og klappede den ”Lad være at gøre dumme ting nu…” sagde han som han strøg hestens mule og klappede den på halsen, før han gik over mod døren til smeden med det ødelagte sværd i hånden, bundet ind i et stykke læder. Han stillede sig foran døren, bankede på og trådte da et skridt tilbage. Der var intet mere uhøfligt end at stå oppe i hovedet på folk når de åbnede døren. Nu krydsede han bare fingre, ellers måtte han jo tage til takke med nogle af de reserve sværd hæren sikkert havde liggende et eller andet sted.

Asger var ved at være færdig med at feje, det tog ham måske lidt længere tid, fordi han på sin hvis ikke ville forlade værkstedet, og alligevel vidste han, at kom han ned på kroen ville 3 øl stå klar ligeså snart han ville træde ind. Men han nåde da heller ej at træffe et valg, for der lød en banken på døren hvilket fik ham til at brumme let, og kløe sig i skægget som det gik op for ham at han ikke havde sat lukkeskiltet op. 
Nå men så var valget vel trukket for ham? han var ikke typen der sagde nej til en kunde, så det var netop dette der fik ham til at gå til døren. Kort rette han på læderforklædet, før han trak et smil på læben og åbnede døren op, men synet der mødte ham fik brynene til at rykke tættere sammen, den høje mand var jo utrolig tiltrækkende det tog næsten pusten fra smeden. Der gik et sekund før hjernen igen reagerede " kan jeg hjælpe dem ? de kan lige nå det, kom endelig indenfor" han fik snakket en smule hurtigt, og var der en smule mere rødt i hans pande? eller var det fra varmen i værkstedet? 
Asger fik trådt væk så manden kunne træde ind, han sikrede sig at vende skiltet på døren, så der ikke var flere der skulle få samme ide. Før han så bevægede sig hen ved den ene armbolt og lod blikket vandre tilbage imod mande, det var en umådelig godt skåret mandfolk, dog måtte han prøve at skubbe den tanke væk, manden var her sikkert af andre årsager desværre. 
" lad mig se på dyret så?" lød det efterfulgt af en munter latter der fyldte rummet, og han rakte armene frem for at tage imod, hvad ende den anden mand måtte bære på. 
 

Salomon så på døren, afventende og var næsten sikker på der ikke var nogen der ville dukke op, men som han overvejede at vende tilbage til hesten gik døren op. Et undskyldende smil kom frem på hans læber som han så manden i døråbningen ”Jeg beklager jeg kommer så sent… Men jeg har ikke andre steder at søge hen.” sagde han med et undskyldende smil på læberne. Han ville fuldt ud forstå hvis smeden sagde nej og egentlig bare gerne ville have lukket biksen så han kunne få lov at holde fri, men til Salomon’s overraskelse trådte manden dog til siden og lod ham komme indenfor. Nok bemærkede hans mandens let opblussede ansigt, men regnede ikke med det var på grund af ham, men blot kom fra at stå i smedjen en hel dag. Som han passerede manden bukkede han let hovedet og gik indenfor. Der var varmt i smedjen,specielt fordi han endnu have uniform på, han havde trods alt ikke tid til at skifte. Blikket fulgte manden som han gik over til en ambolt og Salomon gik selv nærmere. Et kækt smil kom frem på hans læber over smedens kommentar, før han hævede det læder indbundne sværd og løsnede snøren. Som han havde fået den lille pakke åbnet, lå der to dele af et sværd " Ser De... Jeg havde nogle rekrutter der skulle spille smart, hvilket kostede mit sværd livet." svarede han og holdt det todelte sværd over mod ham. Det var som om den havde givet op godt 15 centimeter over skaftet, så det lignede mere bare en meget grim kniv.

Asger var ikke godt til ordet nej, mere kendt for at tage alt for meget på sine skuldre, fordi han ej ville skuffe folk om han så måtte undværer at sove et par timer. " de skal ikke beklage, det er min egen fejl ikke at have fået vendt skiltet" svarede han roligt, det passede ham på en måde også fint, fordi nu behøvede han ikke træffe et valg. Han måtte i det skjulte tage en dyb indånding, hvorfor bankede han hjerte mere imod brystet, ved synet af den anden mand?  Men så igen han havde en svaghed for stærke mænd, og dette var et pragt eksemplar, det var svært at skubbe de lidt frække tanker væk, der var et letter frækt glimt i de ellers seriøse øjne. 
Tog sig selv i kort at lade blikket glide over den høje mand, før han prøvede at tage sig sammen for at fokusere, han skulle være professionel men teknisk set havde han fyraften? Smeden sendte et skævt smil tilbage før han, lod blikket vandre imod det knækkede sværd, nu mere fokuseret som blikket gled over våbenet hver eneste lille detalje blev spottet. " sikke nogle møgunger, de burde skamme sig, at ødelægge våben på denne måde" det var tydeligt at mande gik op i sit arbejde, og han havde en lidt anden forståelse af dem. " jeg er sikker på det nok skal blive så godt som nyt, giv mig et øjeblik måske tage lidt af tøjet af, her bliver hurtigt varmt" lød det muntert fra ham, indtil han indså hvad han netop selv havde sagt. Det fik farven til at sige, nærmede sig mere en tomat og han skyndte sig at fjerne blikket fra manden, måske han ikke opfangede den skjulte hentydning? 

Asger tog derefter stoffet væk fra våbenet, før han lagde det på armbolten og lod sine hænder lægge sig over der hvor den var delt i to, langsomt begyndte metalet at smelte sammen, ved hans berøring han kunne kort efter løfte det op, for at lade en fingre følge lapningen for så at lade den gå i et, så sværdet nærmest så ud til ikke at have været i to, han formåede endda med sin evne at styrke det. Derefter lagde han det på armbolten for at lad det køle ned, imens han trådte et par skridt tilbage, for så at vende blikket imod manden igen " det er lige ved at være klart" informerede han om, men blikket hvilede mere imod læberne ned mandens øjne.  

Salomon sendte smeden et varmt smil ”Jeg takker i så fald mange gange.” sagde han og søgte den andens blik. Han måtte bide sig selv lidt i tungen for ikke at falde over ordene som han var her, for han kunne da godt mærke at der var et eller andet i ham der var kickstartet. Han var i uniform på nuværende tidspunkt, så han måtte forholde sig professionelt, hvilket bevares fra tid til anden godt kunne være en smule besværligt og det var sådan han havde det lige nu. Et suk undslap ham som smeden kommenterede på sværdet ”Det var heller ikke fordi jeg var specielt begejstret. De var bevares også hunderæd da de skulle fortælle det.” sagde han og lod et kort grin undslippe. Han fandt det måske en smule morsomt at mange af dem var en smule bange for den tårnhøje varulv, på trods af han i virkeligheden var stille og rolig. Han betragtede smeden gøre sit arbejde som han betragtede våbnet og som han talte, kunne Salomon sværge at hans hjerte stoppede et sekund og han måtte lige samle sig et kort sekund ”Naturligvis.” sagde han og rømmede sig som han så ned i jorden, lettere akavet.

Salomon rettede da blikket op igen og så på smedens arbejde. Han lavede store øjne da han så han blot satte hænderne på sværdet og med et var sværdet helt igen. Han var tom for ord, fascineret over smedens håndværk, mest fordi han ikke var vandt til at se folk gøre det på den måde. Et varmt smil fandt vej til Salomon’s læber ”Det må jeg sige… Sådan har jeg aldrig set folk lave et sværd på.” sagde han og så på det fixede sværd.

Asger var tiltrukket af den fremmede, måske fordi manden var højere end ham? Men også virkede til at være godt bygget, som smeden selv, han tog sig ej af det hårde ydre for selv, kunne man godt tro smeden var en grov mand, med sin brede muskuløse krop, den brede hals, de små men intense øjne og skægget. Men kendte man ham fandt man hurtig ud af at smeden bar et hjerte af guld. Han kunne ikke lade være med at grine med, forstod måske godt hvis de unge var lidt bange for manden, ikke at han selv var det " så har de forhåbentligt lært deres lektie" svarede han muntert og blinkede kort til manden.
Hvorfor så manden bare endnu bedre ud med uniformen på? Asger rystede lidt på hovedet af sig selv, han måtte virkelig lade være med at lade så lokke så let, men kunne man bebrejde ham? Var han ikke også lidt i krogende kendt som dem Lumre smed?
Men som sværdet blev fikset, holdt han fuldkommen fokus for det var vigtig at gøre sit arbejde godt, hans ry skulle gerne forblive godt. Han kunne dog næsten fornemme den andens blik, som sværdet igen var helt ja man måtte sige Asger havde lært, at bruge sine evner på noget fornuftigt, det var en af grundene til han havde så mange kunder. 

Asger vendte sig imod ham, som sværdet fik lov til at køle ned igen, let kløede han sig i skægget " jeg må indrømme at min evner gør det muligt, jeg fremstiller også lidt mere unikke våben, det gøre dog også denne biks til et meget travlt sted" sagde han smilede lidt stolt, før han gik hen for at finde et sværd han havde lavet for nyligt. Han rakte det frem til manden, sværdet var sølv med smukke mønstre hele veje op af bladet, og forenden af håndtaget så det ud til, der var mulighed for at sætte en amulet i, for han lavede dem nemlig så folk kunne overføre magi til dem. " de må sige til hvis de en dag, skulle mangle et lidt mere avanceret våben, dette sværd kan man tilfører en amulet til, så det kan få magisk energier " han tog imod det igen, for så at tage mandes sværd og bytte rundt så han kunne få sit eget tilbage. Asger lod kort blikket glide måske lidt for længe over manden " jeg har jo fyraften nu, så hvad med de betalere for arbejdet, med et par øl henne på en af kroerne? og så er vi kvit?" en måtte vel invitere den anden ud, og Asger ønskede ikke at denne mand skulle gå allerede igen, der var noget over ham der fik det til at dunke et sted. 
 

Salomon tog måske sig selv i at lade blikket hvile på smeden et par gange, hvilket begyndte at få en smule farve frem i hans egne kinder. Det var varmen… Det var varmen… Det var i hvert fald det han forsøgte at fortælle sig selv som han stod der og ventede. Han nikkede ”Det håber jeg for dem i hvert fald.” sagde han og lod et hæst grin undslippe. Det var ikke fordi Salomon havde gjort meget andet end at se på dem og sukke, men nu var han også godt to meter høj og tårnede over de fleste, hvilket nok godt kunne få ham til at se en smule skræmmende ud. Han var begejstret over det fine håndværk, specielt når det havde taget væsentligt mindre tid end det normalt ville, hvilket sikkert også var derfor han havde så mange kunder. Dette betød han havde mere tid til at slappe af, han havde ikke noget han skulle nå og ingen ordrer at følge, så måske han skulle tilbage til Paladset for så at ende på kroen? Det var i hvert fald godt tidsfordriv.

Salomon returnerede smedens smil og nikkede ”Fascinerende. Jeg kunne godt forestille mig at De har nok at se til sådan i løbet af dagen.” svarede han. Han kunne ikke selv forestille sig hvor varmt det måtte blive herinde, dog kunne han godt mærke han i hvert fald havde for meget tøj på, hvilket også var derfor der var begyndt at komme en smule sved frem på panden. Han tog imod sværdet og betragtede det, før han tog et par skridt væk og svingede det let omkring sig, naturligvis uden at skade sværd eller omgivelser, blot lette og nærmest bløde bevægelser. Han tog de få skridt frem igen og rakte sværdet tilbage til ham ”Smukt håndværk. Godt balance punkt. Jeg må lige huske på det. Det kunne jo være jeg får brug for et helt nyt en dag.” sagde han og smilede varmt til smeden. Der var ikke nogen tvivl om at manden kunne sit kram så der var stor sandsynlighed for han ville komme igen. Han tog imod sit eget sværd og betragtede det kort før han satte det tilbage i bæltet. Han hævede let det ene øjenbryn ”Er De sikker? Altså jeg har intet imod at betale for både sværdet og nogle øl på kroen. Dog ved jeg ikke om jeg måske skulle komme i civil i stedet?” sagde han og var begyndt at finde læderpungen frem så han kunne finde betaling for smedens fine håndværk. Det sidste af hans ord var egentlig mest ham der tænkte højt. Det ville nok ikke se super godt ud, hvis han kom ind og drak i uniform.

Asger lod et grin slippe, det måtte man sige var sandt han havde jo næsten for travlt, dog hjalp det nu hvor lærlingen kunne tage sig mere af de almindelige ting, og han derfor kunne få lavet flere særordre der også gav mere indtjening det var dog drænende for hans chakra, men han var nødt til at fordele de godt ud for ikke selv at blive for træt, men efterhånden var udhold heden ret lang. " det må man sige, nogle dage tror jeg folk rotter sig sammen for at komme her, denne dag var en af de dage hvor der har været travlt fra jeg åbnede døren til nu" sagde han muntert, men han nød det jo også selvom fritid ikke var noget han havde meget af " men jeg har dog fået mig en lærling, det er skønt ikke også at skulle bruge tid på pilespidser og andre småting" fortalte han med et skævt smil, var den røde farve på grund af varmen? eller var det Asger der var lokkende ?  Blikket blev ikke taget fra ham som han lavede bevægelser med sværdet, betragtede mandens stilling og kort blev næsten fangede af at betragtede til ordene lød, og han selv måtte se lidt flovt ned imens han tog imod " Tak det jeg glad for de siger, kom enlig hvis du en dag skulle mangle" svarede han, kløede sig en smule i skægget før han løftede blikket igen da han havde fået lidt mere kontrol igen. Asger sendte ham et smil og nikkede let " hvis de gerne vil betale så blot en safir" sagde han roligt, før han let lod blikket vandre over ham " ja det måske lidt bedre civilt, jeg burde også skifte for engang skyld, hvad siger du til vi mødes ved det halve svin om en halv times tid?" forslog han muntert, og så ganske afventende på ham, en øl ville være lykken nu og så især i så flot selskab, måske der var chance for mere når de begge var mere i private klæder? 

Tanken om at skulle stå en hel dag i denne varme, fik Salomon til at have medlidenhed over for smeden. Det måtte også være en hård profession, dog så det ikke ud til at det var noget problem for smeden. Han var robust bygget og havde helt sikkert været i faget længe, hvilket Salomon gættede sig frem til ved at betragte nogle af de ar der var tydelige på både arme, fingre og krop. Han søgte den andens blik som han talte og fjernede fokus fra smedens udseende og i stedet til deres samtale. Et smil kom til syne på hans læber ”De har haft nok at se til kan jeg høre.” svarede han og lod et hæst grin undslippe. Hvorfor var hans krop begyndt at sitre? Det måtte være varmen, ikke? Han kunne godt forestille sig der var mere end rigeligt a se til, specielt hvis han stod her alene, havde Salomon haft forstand på det skulle han da nok have givet en hånd med. Let nikkede han da ”Kunne godt forestille mig det bliver ret trættende i længden. Ikke noget jeg selv har erfaring med dog.” svarede han og trak let på skuldrene, dog med et varmt smil på læberne.
Det var nærmest legende let for ham at stå der og svinge sværdet så let som ingenting og bemærkede smedens reaktion, måden han så ned i gulvet efter han havde fået et kompliment omkring arbejdet han havde lavet ”Jeg vil i hvert fald huske hvor De holder til. Desuden er der ikke så langt fra paladset.” svarede han og så selv lidt akavet ned i jorden. Hvor var de næsten ynkelige som de stod her overfor hinanden, ikke i stand til andet end at opføre sig som små drenge der var forelsket for første gang. Fra læderpungen fandt Salomon to safir frem og rakte til ham ”For god service.”[7i] svarede han og sendte smeden et smil. En halv time? Ja det kunne han vidst godt nå også ved at skulle gå ned til det halve svin, han havde trods alt hesten den ene vej, så det ville ikke tage så lang tid. Han nikkede ”En halv time lyder fint. Jeg må hellere komme afsted så. Ses dernede.” sagde han, bukkede og gik imod døren for at sætte ruten mod paladset for at få noget mere civilt tøj på.

Asger var så van til varmen efterhånden, så længe han fik husket sig selv på at drikke vand, og at huske at vaske ansigtet en gang imellem så gik det hele nok. Han bemærkede blikket imod kroppen, tjekkede han ham også ud? det var sjovt at smeden ikke sagde noget direkte det var da ellers en vane, men dette her føltes anderledes, måske fordi deres ydre minde lidt om hinanden? " ja man får da løbet lidt, må jeg indrømme" svarede han med et muntert grin. Han havde ikke kunne holde blikket fra ham, som han stod der og svang med sværdet, hvorfor var denne fremmede så lækker? Håbede på han ville se manden igen en dag, men mon ikke alt efter hvordan det ville gå på kroen? 
" jeg vil se frem til, de vender tilbage" svarede han og banede af sig selv, inde i hovedet, dette var jo nærmest pinligt for dem begge. Smeden tog imod safirene, lod kort deres hænder strejfe hinanden, sendte ham et varmt smil " tak de havde de altså ikke behøvet" svarede han muntert, måske med en lille lummer undertone? Han nikkede roligt " vi ses snart" svarede han, før han vendte ryggen til for at gå hen og lægge betalingen væk. Denne gang sikrede han sig døren blev låst før han begav sig ovenpå for at finde noget lidt mere behageligt tøj. 

Asger fik da vasket sig en smule, og for engang skyld skiftet ud af arbejdstøjet, hvorfor han var igang med at prøve nummer tre skjorte på, anede han ikke.... Men i sidste ende fandt han en grønlig løs skjorte lod de øverste knapper være åbne, så man kunne fornemme hans muskuløse overkrop, bukser var bare et par brune let løse, og holdt oppe med en bælte. 
En halv time senere stod han udenfor, og spejde efter manden håbede ikke at blive brændt af, kom i tanke om de ikke engang kendte hinandens navne? Men i det fjerne begyndte han at ane den høje skikkelse, hjertet sprang spændt et par slag over. 

Salomon forsøgte ivrigt at holde sig i skindet, ikke at blive fanget i at betragte smeden mere end hvad godt var. Der var bare et eller andet over ham, noget varulven ikke kunne sætte en finger på, men han kunne lide det. Et hæst grin undslap ham igen ”Det kunne jeg godt forestille mig. Men nu har De heldigvis fået en lærling, så nu skal De vel ikke løbe lige så meget?” spurgte han og hævede let et øjenbryn. Folk skulle passe på sig selv, specielt i en profession som denne, hvor der blev arbejdet med metal og høje grader. Hans hjerte stoppede et kort sekund, da smeden tog imod safirerne og deres hænder strejfede hinanden et øjeblik. Det varme smil blev returneret og han viftede da med den anden hånd ”Selvfølgelig gjorde jeg det. Godt håndværk skal ikke laves gratis.” sagde han med et nik. Salomon havde set mandens håndværk, set hvordan han havde lavet hans sværd igen, det fine sølv sværd. Selvfølgelig skulle smeden betales. Han tog i døren og smilede let ”Vi ses.” sagde han.

Hurtigt kom han tilbage til paladset og i lettere rask trav kom han op på sit kammer og gjorde sig klar. Det blev til en lynvask og nyt tøj, samt en duft der havde nogle en krydret duft uden at være overdøvende. Han havde fundet nogle løse bukser i mørkt stof og en skjorte der var lys sandfarvet. Knapperne var dog ikke knappet helt op, men i stedet havde han undladt de to øverste, ellers havde han det som om han blev kvalt, desuden var det vel også lidt frækt? Han vidste det ikke, men det var i hvert fald sådan han valgte at klæde sig. Han tog nogle mørke sko på før han satte afsted mod kroen. Cirka en halv time efter ankom Salomon til kroen og der gik ikke længe før han fandt smeden. Han kunne dufte ham på lang afstand, hvilket nok havde fået hans hjerte til allerede at smutte op i halsen på ham.

Asger plejede ej at være så nervøs for at møde en anden, men den høje varulv havde bare vækket noget i ham, hvor ville det dog være fantastisk hvis han kunne komme bare lidt tættere på? lumre tanker kunne ikke undgå at komme forbi, som han stod og ventede, normalt ville han være gået ind men der var ret gang i den. Dog havde han været inde for at reservere et bord mere afsides, netop helt taktisk og fordi han ej vidste hvor meget denne mand, nød at underholde alle som han selv så ofte jo gjorde. 
Ved synet fik han lige rettet på tøjet og kørt hånden igennem håret, han var måske ikke hundrede procent ren, men han duftede da en smule bedre nu. 
Han rankede sig da manden kom nærmere, ignorerede kort som ryggen brokkede sig, det var ikke noget han gad fokusere på nu. Den havde det klar bedst i det varme værksted, han havde aldrig været en særlig smidig mand, og det hårde arbejde var også noget der kunne slide på kroppen. Asger sendte et smil som han nu tydeligt kunne se ham " god aften, jeg tror vist aldrig jeg fik dit navn? " lød det med en munter stemme, og et let hævet bryn " Jeg er Asger" tilføj han og rakte en stor bred hånd frem, før han så nikkede imod døren " jeg tog mig den frihed, at skaffe et bord henne i et af de lidt mere rolige hjørner" sagde han, kort lod blikket glide over den høje mand, de åbne knapper var så pirrende, han tvang sig til at se væk igen, før han førte dem indenfor og hen til det bestilte bord. 
Smeden sank tungt ned på den ene stol, et suk forlod ham som han endelig følte at kunne slappe af igen, der fandtes ikke noget bedre end at være her. Hans blik vandre dog imod hans selvskab igen, imens han kort vinkede imod kroejeren for at signalere at han ønskede det sædvanlige, inden længe var 4 øl placeret på bordet. " hvad er din tilte præcis?" han ville gerne hører mere om den anden mands job, han tog den ene øl for at tage en tår, imens han ikke helt kunne fjerne blikket...  

Salomon forsøgte at holde sin positur, forsøgte ikke at spille med alt for åbne kort. Han ville trods alt ikke virke anmassende eller desperat, trods han nok i virkeligheden var det sidste en smule. Som han kom op til smeden, trak han på smilebåndet og lod et muntert grin undslippe ”Det… Det har du egentlig ret i.” sagde han og kløede sig let i nakken. Der havde været så mange endorfiner i luften at det havde været svært at tænke klart, ikke det var meget bedre af de nu stod her sammen ved kroen i deres civile klæder. Et varm smil kom frem på Salomons læber som smeden præsenterede sig ”Og jeg Salomon.” svarede han og tog imod den store grove hånd og klemte den let. Ikke så det knuste Asger’s hånd, men det var uden tvivl et fast håndtryk. Let skævede han mod døren til kroen og derefter rettede blikket sig igen mod manden ”Alletiders. Lad os gå indenfor.” svarede han og fulgte efter Asger gennem kroen, til det bord der var blevet reserveret til dem. Det var rart at det ikke var et af dem der var midt i det åbne, ikke fordi Salomon skammede sig over at være her med en anden mand, det var mere hans eget udseende, arene i ansigtet. Der havde været et par stykker der havde set ham, antaget han var en skidt fyr og vendt om igen, hver gang var et enormt nederlag, dog virkede det ikke til smeden havde nogle problemer med det lidt hærgede udseende. På trods af arene holdt han sig alt i alt også ret godt. Salomon lod sig falde ned på stolen og lod blikket glide mod kroejeren og signalerede selv han også skulle have det sædvanlige, men derefter viste fire fingre i stedet for en, hvilket bestod af fire glas med noget stærkere alkohol, rom. Her gik der heller ikke længe før de endte på bordet sammen med de fire øl Asger i forvejen havde bestilt til dem. Han rakte ud efter en af øllene, man kunne lige så godt starte med den blidere alkohol, før man slog sig ordentlig løs. Som han hørte smedens ord smilede han kækt ”Det er ikke fordi jeg som sådan har en titel… Jeg er en del af Lysets hær.” sagde han og tog en slurk af øllen. Så havde han heller ikke sagt for meget. Det var jo ikke fordi han kunne flagre med han var en del af Nattens Tredje Øje.

Begge mænd ønskede hinanden mon alkoholen, fik dette til at komme på tale? de kunne ikke blive ved med at ignorer den voksende kemi der så tydeligt var i mellem dem. Han ønskede dette endte et andet sted en her, men han var heller ej klar over hvorfor han holdt igen? Asger lo muntert med, togimod håndtrykket og besvarede det " god at møde dem igen" svarede han ærligt, før de begge endte med at træde indenfor der var godt fyldt op efterhånden, typer som disse to mænd kunne nemt dømmes på det ydre heldigvis kende de fleste til smeden, og folk nød godt af når han var her, ikke bleg for at give en omgang eller fortælle et par historier. 
Nu sad de så der overfor hinanden, det var svært ikke at betragte den anden, bemærkede hvordan Salomon også bestilte som kom han her tit? det fik Asger til at undre sig over ikke før at have set denne mand? for han var da klart en type som smeden kunne falde for. Ar var for ham ikke en skam, de havde for det meste en historie, selv havde han en del ar på kroppen, efter mange år i faget og enkle fra læretiden eller fra da han som yngre trænede med sine brødre indtil de fandt ud af han var elendig til at kæmpe, mere fascineret af selve våbnene. Asger greb selv et krus øl og lod en stor slurk glide ned, efterfulgt af et tilfreds suk imens han slikkede  ølskummet af overskæget, han hævede let et bryn ved ordene, men smilede så " ser man det, men tak for deres tjeneste" sagde han ærligt med respekt, før han lo en smule " havde jeg kunne finde ud af at kæmpe som mine brødre, var jeg måske også endt der, men ak nej jeg er ikke kampdygtig selvom de fleste tror det" mange troede smeden ville kæmpe, men det var ikke sandt, tværtimod og så havde han en frygt for drager. Han skævede lidt imod de mange drikkevarer " er de ude på at gøre mig beruset Salomon ?" spurgte han, denne gang lod han en flirtende tone være tydelig, imens de små men intense øjne så på ham, var det nu de burde begynde at lege lidt ? Asgers ene hånd  gled i hvert fald under bordet, for at lægge sig imod den anden mands ben, langsomt lod den vandre imod inderlåret dog klar til at fjerne den, skulle det være for meget for den anden mand. 

En varm fornemmelse spredte sig i hans bryst og han smilede ”I lige måde.” svarede han og fulgte efter smeden. De fleste kendte godt Salomon’s ansigt, da han fra tid til anden… Okay, ret ofte endte her for at drukne sin ensomhed i alkohol, så kunne han i det mindste holde sig selv ud. Det var rart for en gangs skyld at være i selskab med en der ikke så skævt til en grundet hans udseende, Salomon havde trods alt et hjerte af guld, når man fik lov til at komme under huden på ham, hvilket han kunne fornemme at denne mand sikkert ville ende med at komme. Salomons blik hvilede på smeden nu hvor de sad overfor hinanden, alt andet ville alligevel være ret uhøfligt. Det så næsten ud som om smeden tænkte over noget, som han bestilte alkohol til dem. Hvis Asger havde en ”det sædvanlige” hvorfor havde de så ikke mødt hinanden tidligere? Måske havde de i virkeligheden set hinanden, men ikke tænkt over det? Det var vel i og for sig lige meget nu, hvor de sad her overfor hinanden og rent faktisk nød hinandens selskab. Salomon kunne naturligvis kun tale for sig selv, men det virkede da ikke til at smeden protesterede, det var trods alt ham der havde spurgt om de ikke skulle tage på kroen. Tungen der gled over læberne og i skægget for at tage det ølskum der havde sat sig, fik Salomon til at skæve mod sin øl i forsøg på at samle tankerne og få styr på pulsen. Let rømmede han sig tog og nikkede ”Det var så lidt?” sagde han og lod et hæst grin undslippe. Hvad sagde man egentlig i den situation? Det var trods alt ikke fordi han havde gjort noget vildt i nogen kamp eller noget, han forsøgte blot at få varulve og vampyrer til at slå sig til Nattens Tredje øje, hvilket bevares ikke altid var lige til. Et smil fandt vej til hans læber før han trak lidt på skuldrene ”Jeg har det på samme måde når det kommer til dit arbejde. Jeg ville sikkert ødelægge det, men at benytte mig af sværdet, det er intet problem.” sagde han og tog en tår af øllen og mærkede hvordan skummet satte sig i skægget, hvilket fik ham til at kære tungen over læberne og over skægget. Let skævede han mod alkoholen på bordet og derefter tilbage på Asger ”Du bad mig give øl, du kom mig i forkøbet så jeg tillod at bestille mit sædvanlige.” sagde han og blinkede til smeden. Endorfinerne var der stadig, det slog nærmest gnister imellem dem og som hånden bevægede sig under bordet, skænkede Salomon den ikke så meget som en tanke, men lod den blot nærme sig.

Måske var skæbnes valg at de skulle mødes nu, ej før havde bemærket hinanden men det var ikke til at vide, en ting var sikkert Asger ville gerne se mere til denne mand. På punkter var de måske ens? de begge var med med hver deres problemer, men der var ting der minde om, smeden selv havde også et hjerte af guld, ofte var det ikke altid godt når folk valgte, at træde over en grænse og udnytte hans godhed. Manden foran ham var så tiltrækkende at smeden skulle holde sig i skindet, for ikke at kaste sig til ham, men på en måde virkede det til de begge var klar over hvor dette ville ende? 
De skulle bare lige have drukket modet til dem, selvom det ej lignede Asger at holde igen, men det var som om der var noget særligt ved denne mand. Han ønskede at lærer mere, men meste af alt ønskede han at se ham nøgen, det var en brændende lyst der nok langsomt fandt vej til de intense øjne. Han lo muntert af mandens ord, måske han en dag kunne vise ham en ting eller to? åh det fik så skønne billeder frem i sindet " jeg ville ellers kunne lære dig en smule, skulle du have lyst en dag" var det lidt en besked om han ønskede at se ham igen?
Smeden rynkede let på panden ved de næsten lidt legende ord, han smilede skævt " så må jeg blot advarer dem, når jeg får lidt for meget, så bliver jeg så lummer" hans ord var en smule drilske, kort efter fulgte blikket tungen som den efterlignede hvad han selv kort havde gjort.  Hånden imod benet lod han glide længere op, som han lænede sig frem for at snuppe det ene romglas for at trække det til sig, og smage på sagerne selv det hurtig gled ned ved anden tår " ikke dårlig smag" sagde han med et let suk. Hånden strejfede kort der hvor manddom måtte ligge gemt bag, før han lod den glide tilbage for helt at trække den til sig og lægge om ølkruset. Blikket søgte igen Salomon øjne et smil imod læben, spændt på at se om den anden var med på denne leg...

Det var egentlig rart endelig at have en eller anden form for selskab, for Salomon sad her som regel alene i et par timer, før han igen vaklede op til paladset for at sove, dog var der noget der sagde ham at han måske ikke endte på sit eget kammer, men det måtte tiden jo vise. Han ville i hvert fald ikke nægte at muligheden for at ende hos smeden var der, men det blev nok et par genstande senere. Salomon søgte smedens blik og bemærkede det glimt af lyst i mandens øjne. Han kunne da godt mærke at det fik hans eget hjerte til at hamre lidt, dog blev han også opmærksom på at det ikke blot var ham der havde lyst til at lære den anden bedre at kende, nu hvor de også faldt så godt i spænd med hinanden. Et smil fandt frem til hans læber og han nikkede let ”Så kunne jeg jo også lære dig lidt.” sagde han og mærkede hvordan en varme spredte sig i ham. Var dette en invitation til at mødes med ham igen? Det var i hvert fald sådan det lød i Salomon’s ører og det kunne han selvfølgelig ikke takke nej til. Smedens kommentar fik ham til at hæve det ene øjenbryn ”Ja så… Ser man det. Det ser ud til vi er i samme båd på den front.” sagde han med en kæk undertone. Blodet var let begyndt at tage sydpå, som hånden på hans lår langsomt var gledet længere op, dog gjorde han intet ved det og lod blot hånden tage rejsen over bukserne. Ikke ølkruset var helt tomt endnu, men som Asger rakte ud efter et glas rom og sippede til det, gjorde han det samme. Salomon skulle lige til at sige noget omkring rommen, men blev afbrudt af smedens hånd der strejfede over hans manddom uden på bukserne. Hvis ikke blodet var begyndt rejsen sydpå, så var den nu og lysten var begyndt at blive til at spotte i de ravgule øjne.

Asger havde en tildens til at underholde alle, når han var her om aftenen efter arbejde, det var et under at de ikke havde set hinanden før. Men måske Salomon ikke var nær så åben som Asger? Det ville være skønt hvis den anden mand ville med smeden hjem, men for nu måtte de heller komme igang med alle de drikkevarer der stod på bordet foran dem. Han kunne dog ikke lade være med at bemærke kemien imellem dem, som svaret lød nikkede han og sendte et skævt smil " du må gerne forsøge" svarede han muntert efterfulgt af et grin. Den kække undertone fik smeden til at smile lidt større, det lød til denne aften nok skulle blive god " hm det er noget jeg vil se frem til så" svarede han drilsk tilbage. 
Hånden gled op som den strejfede manddom, kunne han næsten mærke hvordan der langsomt kom liv , men den fandt vej tilbage til øllen, imens blikket mødte Salomon. Var det lyst der kunne ses i blikket? men hvad smedens blik var ligeså, han hævede sin øl for at drikke mere, pludselig føltes ventetiden næsten lang, han var så nysgerrig på at udforske den anden mand. 
Han måtte lade et svagt suk slippe, kort lod han rykke lidt på stolen så det var muligt at komme lidt tættere på, det var svært at lade være nu, hvor lysten også var i ham selv. 
Asger lagde igen en hånd imod låret " nu det andet sværd vel ikke i stykker?" spurgte han, med et lidt lusket blik og en fin lille hentydning, om mandens lem før han så drak lidt mere og sukkede roligt ved smagen fra øllen. 

Salomon syntes det virkede underligt at de ikke havde mødtes, men på samme tid, så hold han sig ofte i hjørnerne og snakkede ikke rigtigt med folk, hvilket nok var forskellen på dem, for Asger virkede i hvert fald til at være væsentligt mere åben end han selv var. Ikke det var et problem, det var rart at smeden ikke lod sig skræmme af Salomon’s udseende, eller kom til konklusioner om hvordan han var som person, nu hvor han havde de ar. Kemien var formidabel imellem dem, så det ville næsten være tris, hvis dette var deres sidste møde, men mod ikke med lidt procenter det kunne blive… Mere privat? Asger’s ord fik et smil til at komme frem på hans læber ”Det skader ikke at forsøge.” svarede han med et grin. Selv hvis ikke det kunne lade sig gøre at lære smeden at bruge et sværd, så havde de i det mindste mødt hinanden igen… Så lidt plusser var der da ved det, i hvert fald ifølge Salomon. Han hævede kruset med øl og så da mod smeden ”Det virker også til jeg har noget at se frem til.” svarede han og blinkede til ham.
Salomon måtte tage en dyb indånding for at holde styr på sin selvkontrol og bed sig da lidt i underlæben, som hånden gled over hans manddom. Dette fik hans hjerte til at hamre yderligere i hans bryst og blodet var da også begyndt at bevæge sig mere syd på efter berøringen. Salomon så mod smeden som han rykkede sig tættere på og fik et kækt smil frem på læberne som hånden igen endte på hans lår. Kommentaren fra smeden fik Salomon til at tage smedens hånd og føre den længere op af låret og uden på bukserne, hvor hans manddom gemte sig bag ”Dette taler vel for sig selv?” svarede han. Blodet havde fundet vejen sydpå nu, så der var ikke nogen grundt til at skjule det, plus det var næsten åbenlyst hvor dette ville ende.