Heldigvis havde den, næsten uduelige slave, Neron, fundet en måde, så Lazarus og denne kunne slippe uset ind i byen. Han var bestemt ikke så dum, eller uduelig, som han nogen gange udgav sig for. Nej, vigtigheden af Neron var der bestemt.
Igennem portaler var de endt i Dianthos, og Lazarus bevægede sig nu igennem, den, for ham, næsten ukendte by. Den hellige bydel havde han aldrig besøgt, og da han først var ankommet, havde han måtte diskutere med sig selv, om hvem han skulle besøge først; Rhoslyn eller Ethian. Alt skulle nåes, og intet var mere vigtigt end den anden. Men den hellige bydel og Ethian var hans første mål.
Der var mange ting som havde skabt en naturlig nysgerrighed hos Lazarus, efter at, igen, Neron havde oplyst han omkring Dorian og hans forhold til den unge dreng, som han havde fået kløerne i.
De sidste meldinger om det Dorian havde udsat ham for, virkede næsten for meget, når man tænkte på hvilken situation Ethian var i, og at han var en af deres egne. Eksperimenter var noget man udsatte krigsfanger for.
Efter at have læst den unge mand papirer igennem, forstod han måske, hvad det var Dorian havde forsøgt. Mange kendte ikke meget til varulve, og at Ethian var en, var måske almen kendt, i de som det var interessant at vide for, men ikke Lazarus. Ikke før at han havde læst.
Hvor kunne han finde Ethian? Hvor skulle han lede efter denne unge mand, i denne hellige bydel? De fleste virkede som turister.
