Terningerne raslede hen over bordet. Bartholomæus var flere krus øl inde i spillet, og det var ved at se sort ud. Sveden glinsede en anelse på den pressede mands ansigt, der betragtede terningeslaget. Han havde håbet at vinde nogle af de krystaller, han skyldte, i aften, men held i spil havde han aldrig haft.

Der var ellers en munter stemning i Krystaller på Kanten denne aften, hvor meget af Dianthos' finere klientel også kom. Der blev spillet kort, rullet terninger og adskillige krystaller byttede hænder. Mange flere, end Bartholomæus nogensinde havde haft mellem hænderne. Han havde dog sørget for at klæde sig i sit fineste tøj, så han om ikke andet lignede en mand, der hørte til her.
Ved nabobordet jublede en adelsmand med en kvinde på skødet, hvis påklædning antydede, at hun nok kom fra en af byens lysthuse. Han slog i bordet og bad bartenderen om at bringe en runde.

Bartholomæus undskyldte sig og rejste sig fra spillebordet, mens han gik op til baren. På vejen tjekkede han sin pung, som var blevet betydeligt lettere i løbet af aftenen - det modsætte af, hvad han havde håbet. Badehuset bragte ham en rimelig indtjening, men hans gæld var en tung vægt for brystet, og han havde efterhånden svært ved at se, hvordan han nogensinde skulle komme ud af den igen..

Efter den lykkelige adelsmand havde slået i bordet, lænede Leah sig ind til ham med et bredt smil på sine læber. Ud over den naturlige festlige stemning, så havde hun i den grad været med til at skabe en festlig stemning ved bordet. Efter hendes lille forespørgsel fik hun en lille pung med penge og et glad skub på bagdelen, så hun kom op og stå og i retningen af baren.
Selv havde hun et bredt smil på læberne. Hun havde tjent godt i dag og hun måtte tilstå at hun glædede sig til endnu en dag med dem der betalte godt.
Leah stoppede ved baren ved siden af en anden mand og bad om noget simpelt vand. Hendes kunde skulle jo nødig få det alt for slemt når han vågnede dagen efter med tømmermænd grundet hende og de øl han havde fået ned.

“Vinder eller taber vi i aften?” spurgte hun, mens hun ventede. Selvom hendes bestilling var simpel, var øl-runden i køen foran hende. Hun vendte sit blik mod manden der var ældre end hende, og sendte ham et bredt smil. Hendes påklædning var nedringet og hendes tilstedeværelse var i sig selv inviterende og lokkende. Det store røde hår var holdt tilbage af et bredt hårbånd. Det sørgede for at hun kunne se andre i øjnene og at potentielle kunder kunne se hvad de ville have med at gøre; en smilende, glad og smuk kvinde som ikke var genert af sig.

Bartholomæus var tørstig. Det var næppe klogt at bruge mange flere krystaller i aften, men det kløede stadig i fingrene efter at mærke sejrens rus. For nu var han dog primært interesseret i et stort krus øl, der forhåbentlig ikke ville være alt for dyrt.

Optaget af sine egne tanker, som han var, bemærkede han ikke kvinden, før hun talte til hende, og hans blik kunne ikke undgå automatisk at vandre til den meget synlige barm. Hun var en køn lille sag, og utvivlsomt var hendes formål her ikke blot at spille - men nærmere tjene krystaller.

"Åh, De ved, op og ned-ture.." Svarede han, en anelse svævende. Han havde jo nok set en anelse nedtrykt ud, så hun havde sandsynligvis set, hvad der var på færde, måske var hun endda ude på at muntre ham op. Noget han så sandelig ikke havde råd til.

"Hvad med Dem, frøken, har De haft held i aften? De ser ud til at være ved godt mod.." Svarede han, for øl-køen var lang, og der skete jo ikke noget ved at konversere, som han lod som om, at han slet ikke havde nogen anelse om hvad hendes formål her på stedet ellers kunne være.

Hun nynnede tænkende af hans var. Op og nedture lød som om at det var mere nedture lige nu, især sådan som han ikke sprudlede af glæde som nogle andre gjorde. Som hende selv; for hendes smil spredte sig, så hendes tænder blev synlige. “Mhm, jeg tror jeg vil kalde mig selv en lykkeamulet i aften,” svarede hun og lænede sin side lidt mod baren.

Hendes lyse øjne studere ham et øjeblik, mens hun overvejede hvordan hun kunne formå at give dem begge en bedre aften. Selvfølgelig, det var ikke noget hun var nødt til, men måden han bar sig selv på, virkede det til at han godt kunne bruge lidt at mungre sig på.

“Hvor slemt står det til?” undrede hun sig. Hun havde ikke tænkt sig at hjælpe ham med at spille livet løs, men hun kunne måske sørge for, at han fik flere penge at spille for - og at hun tjente det dobbelte. Leah havde en plan. Om den ville lykkedes eller om det hele ville gå i vaksen, det var ikke til at sige. Det krævede selvfølgelig også at han var villig til at samarbejde.

Et lettere mistroisk øjenbryn blev hævet i Bartholomæus' ansigt. En lykkeamulet. Ja, det var ved alle guderne nemt at sige, når man gik rundt herinde med brysterne-op-til-han-vidste-ikke-hvad, og som hans blik blev ved med ufrivilligt at søge. Han bestemte sig for at betragte køen til baren i stedet, men der var intet spændende at hente der, for den flyttede sig ikke så meget som en centimeter..

Han brummede noget uhørligt, men hendes næste spørgsmål fik ham til at tøve en anelse. Nuvel, hun kunne vel lige så godt få sandheden på bordet - at der næppe var meget at tømme fra hans lommer, og hun ville have bedre held et andet sted. Hvor han ellers troede, at han havde bestemt sig for at komme af med hende så hurtigt som muligt igen, kunne han mærke, at han alligevel ikke var helt glad ved tanken om at blive efterladt til sin egen, sørgelige eksistens.

"Slemt nok." Fik han alligevel, modstræbende indrømmet. Dér. Så vidste hun det. Slemt nok til at jeg ikke vil betale dig for noget i aften..

Leah lagde hovedet let på skrå over bademesterens svar og trak på et medlidende, tænksomt smil. Smilet udviklede sig dog, som hun fik sig en grådig idé. Hun placerede sin hånd på hans skulder og lænede sig ind for at tale lavt til hans øre. “Jeg har en plan for hvordan du kan få lidt at spille med,” tilbød hun ham, før hun trak sig lidt væk fra hans øre for at se hvad han tænkte over det. Var han fristet?
Hun så kort i retning af den adelsmand, hun havde siddet ved for et øjeblik siden. Han skævede mod hende, tydeligt at han gerne snart ville have sin lykkeamulet tilbage. Hun vinkede til ham kort før hun vendte sin opmærksomhed tilbage til bademesteren. “Manden derover bruger kun det ene hoved,” startede hun med at fortælle ham lavt. Der var festligt nok herinde til at andre ikke lyttede til deres samtale - det var hun i hvert fald selv sikker på. Hun lod sin hånd ae hans nakke en anelse, “Hvis jeg sidder hos dig, så kommer han helt sikkert over, for at få mig tilbage,” Hun håbede at bademesteren kunne følge med i ideen, “Jeg sørger for at han betaler mig noget mere, og så får du halvdelen… Hvad siger du?” Hun slikkede sin læbe anelse snu og blev stadig ved ham. Hun regnede ikke med at give bademesteren nogen specifik ydelse, udover måske at være tæt på ham og kæle lidt for ham. Hun skulle bare lokke lidt flere kontanter hjem.

Han havde forventet hende smile skuffet og vende om, for at finde nogen, der havde flere krystaller at spendere på hende. I stedet lænede hun sig ind og hviskede, og bademesteren fik et udtryk af mild overraskelse under de mørke bryn.

Bartholomæus var en gambler. Krystaller føltes altid som om de var ved at brænde hul i hans lomme, og tanken om at vinde stort var altid rundt om hjørnet. Derfor kunne man da også roligt sige, at han var fristet af hendes tilbud, selv om en lille, mistroisk stemme i hans baghoved stadig fortalte ham, at hun var godt i gang med at snyde ham.

Blikket gled videre mod manden, der utålmodigt stirrede mod den smukke, rødhårede kvinde og Bartholomæus tøvede. Det kunne hurtigt ende i problemer for ham .. men på den anden side. Hans blik hvilede igen kortvarigt på hendes kavalergang, inden en dæmpet, men dyb latter, kunne høres fra hans mave.
"Det er en aftale, lille du." Hørte han sig selv sige. Køen foran ham rykkede sig en smule og han forsøgte at fange bartenderens opmærksomhed for at fange sig et krus øl, inden han hengav sig til det lille fupnummer. Måske ville aftenen ikke blive helt skidt alligevel..

Leah sørgede for at holde sin opmærksomhed på bademesteren, mens han umiddelbart prøvede at finde selvtilliden til at takke ja. Hun kunne se hvordan hans øjne bevægede sig fra manden hun havde snakket om til hende. Eller rettere hendes afslørende kavalergang. Af og til, så blev Leah overrasket over hvad der skulle til, for at overtale mænd til at de gik med på de vildeste ting.

Hans latter fik hende til at smile og grinede med ham. “Perfekt,” Hun aede hans nakke kortvarigt, før hun lagde en hånd på hans brystkasse og fulgte ham, som var hun hans selskab for resten af aftenen. Han skulle bestille, og hun sørgede for ikke at stå i vejen, og glemte alt om det vand, som hun havde bestilt i den tidligere mands navn. Han kunne sejle sin egen sø indtil han købte hendes tid tilbage.

Mens hun stod tæt, lod hun et par krystaller falde i hans lomme. Så havde han lidt at spille for, og hun ville selvfølgelig modregne det i den anden ende. “Sig mig, hvordan er det at være bademester?” undrede hun sig, klar til at følge ham derhen hvor han ville spille.

Bartholomæus fik sin øl, og lod derefter armen glide om livet på skøgen, som han ledte hende tilbage mod bordene. Han ville lyve, hvis han ikke indrømmede, at han ville nyde det. Det var ganske sjældent, at han så sig selv i selskab med smukke kvinder på denne måde - konen derhjemme undgik han helst, og det var sjældent han fandt krystaller nok på lommen til at bruge på den slags kvinder, man skulle betale for..

"Åh, det er skam godt arbejde. Der er meget at lave naturligvis, men det er mit eget sted, og noget byens folk har brug for.." Det var trods alt ikke alle, der havde bad derhjemme, og man kunne godt mene, at man gjorde byen lidt af en tjeneste ved at sørge for, at de kunne skrubbe sig. "Og de rigere kunder, naturligvis, nyder også godt at de private bade.."

Et sted, hvor man kunne tage en kvinde som hende med hen, hvis man ønskede, at badet ikke skulle foregå alene. Bartholomæus var dog ikke interesseret i selv at hyre den slags til badehuset - det var trods alt ikke den slags sted. Men han skulle ikke afholde folk fra at tage dem med..

"Lad os sidde her." Sagde han og slog sig ned ved et bord, hvor et terningespil var ved at begynde. Han satte sig med vilje sådan, at manden ved det andet bord ville have godt udsyn til dem.

Hun fulgte ham uden at trække en mindste mine. Selvom hun prøvede at holde sig selv fra at se ham som en kunde, så kunne hun ikke helt lade være med at studere ham som var han en. Hun vurderede hvad hun kunne forvente af ham, hvis de kom så langt, også selvom hun allerede nu vidste de ikke ville nå dertil… Men der var bare noget ved hans næse, der talte for at nogle aktiviteter kunne være sjove at opleve. Var det synd, han ikke havde råd til en rigtig oplevelse med hende?

Hvad var det, han sagde? Hvad var det nu, hun havde spurgt ham om? Zalans…
“Det kan jeg godt forstå,” lød det fra hende en anelse medlidende. Passede det ind i konteksten af hvad han havde sagt? Hun håbede bare. Leah måtte gøre hvad hun kunne for ikke at lade sine tanker rive med sig igen, hvis dette skulle gå og de begge skulle tjene på det. “Oh?” Hans beskrivelse om de rigere kunder faldt indenfor hvad hun hørte, “Det ville jeg elske at prøve,” Det ville være løgn at sige hun ikke havde været i et badehus før, men Bartholomæus badehus var hun faktisk i tvivl om, om hun havde besøgt med en kunde eller ej.

Han valgte at slå sig ned ved et bord, og hun sørgede for, sensuelt, at rykke hans ben lidt ud til siden, så hun kunne sidde på hans skød. Hun satte sig på plads og lod sin ene arm blive rundt om hans nakke. “Måske,” hviskede hun, “Så kan du vise mig et af de private bade en af de følgende dage?” fortsatte hun lokkende. Hun var reelt set ikke helt opsat på hans svar, men var han åben for det, ville han selvfølgelig sælge deres skuespil bedre. Hendes øjene var lås på bademesteren, og så overhoved ikke i retningen af hendes tidligere kunde, og så kun af og til mod bordet som bademesteren havde valgt at ville spille ved.

Ølkruset blev sat på bordet og Bartholomæus slog sin tunge krop ned på stolen. Han skævede kortvarigt over mod manden, hun havde udpeget, som ganske rigtigt kiggede i deres retning, og han var hurtig til at gøre plads til hende på skødet, mens en arm smøg sig om hendes liv. 

Som hun talte om badene, fik han næsten det indtryk, at hun var oprigtigt interesseret, og som hans blik fandt hendes, kunne han ikke undgå at føle sig en anelse besnæret. Zalans, hun var god. 

“Naturligvis.. jeg beholder de helt luksuriøse af slagsen til mine særlige kunder, hvis du ønsker at kigge forbi en dag..” Hørte han sig selv hviske tilbage. Han skyndte sig at gribe efter øllen, som jo trods alt havde været hans hovedformål med at gå i baren og tage en gevaldig slurk. Det gode ved hendes tilstedeværelse var, at det også distraherede ham fra lysten til yderligere terningespil.