Krystallandet
Helli 06.04.2023 10:44
Der var næsten ikke noget lys, som Leo, med sin fakkel, og Tia der fløj lidt fremad begav sig ind i de mærke gange. Han kunne mærke et hiv i hele sin krop der førte ind af hulerne. Han havde mistet sin lysende krystal kun en halv time forinden, da den var faldet i afgrunden, og de to af dem havde erklæret at den nok var tabt for evig. Han måte købe en ny af Faust når han kom tilbage til Dianthos, men heldigvis havde han altid et par fakler på sig, for ikke også at nævne at Tia fungerede som en lampe i sig selv.Føniksen gled gennem den lange gange, for blot at vende om for at komme tilbage. Hun var efterhånden blev ganske stor, og fyldte mere end hvad godt var, når hun prøvede at sætte sig på ham.
"Tror du vi snart er ved at være der," spurgte han lavmælt til fuglen, som kom med en bekræftende lyd. De havde også vandret i timevis allerede, så det var ikke usandsynligt. Og endelig, endelig, ramte de et par porte. Den yderste stod lidt på klem, men med et overvejende blik, for at se om der var noget i fare, så klemte han sig imellem dem for at komme ind til hvad end der lå bag dem. Han anede ikke hvad det var han var gået efter, men trækket i hans bryst var kun blevet kraftigere og han vidste at han var tæt på.
Og da han så hvordan lyset reflekterede på de skinnende objekter der var derinde bag det, så vidste han at han havde ret. Det ville give ham en god mængde krystaller på lommen i hvert fald.
He grew up on the sly, in the gutters and the streets of Dianthos
Just a kid on the fly, getting good at getting by in Dianthos
