Solen stod højt på himlen. Det var midt på dagen og den bagende hede havde befordret ham til at trække hætten op for at skygge for solen og optimere hans udsyn. Det tynde stof der udgjorde hans trøje var en mørk, støvet grøn og den dybe farve sugede solens varme til sig. Han havde dog intet imod det. Det var klart at foretrække frem for kulden. Han brød sig ikke om at fryse, og alt det tykke vintertøj trukket på lag-på-lag var han heller ikke fan af. Det føltes så begrænsende for bevægelserne og han blev hurtigt irriteret, hvorefter han tilbragte hele dagen med at gå og rette på det.

Intet kunne være længere fra tung, tyk vinterbeklædning end de smukke silkestoffer han smøg sig gennem på markedspladsen med langsomme skridt. Det var en travl dag, så han siksakkede roligt afsted for at undgå travle mennesker der ikke så sig for. Silkestofferne bølgede i den lette brise i alverdens farver. Solens lys gav genskær i nogle af dem og fik dem næsten til at glimte magisk og Sebian nød synet. Måske han trængte til nyt tøj? Hans garderobe var altid beskeden. Han foretrak at rejse let, så tøj blev skiftet ud med jævne mellemrum, han havde ikke en hel hestevogn læsset fuld af tøj med sig på farten. Men han havde dog planer om at blive i Syden de næste par uger, så det ville ikke være en dum idé at skifte til noget lettere påklædning.

Hans opmærksomhed faldt på tre mænd der stod samlet omkring noget stof. Ved første øjekast virkede det som en klassisk salgssituation. Sebian betragtede det lange, røde hår på den yngste af mændene. Han virkede lokal – hans hud vidnede om mange timer i solen og hans tøj var lige så passende til klimaet. Han så ung ud, og fra denne vinkel var hans bevægelser også genkendelige – Sebian smilte med et  lille suk, da det gik op for ham, at den unge mands hånd gled undersøgende gennem gevandterne på den stakkels intetanende køber. En lille lommetyv, ja, ungdommen i dag var vel ikke så forskellig endda fra hans.
”Jeg kunne godt bruge nogle nye klæder,” sagde han højt og trådte ind i det åbne telt. Silkestofferne blæste ivrigt videre i vinden og dansede ligeså lystigt som hans humør.