Det positive i det negative

Hyun

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Tusmørkedalen

Alder / 700 år

Højde / 175 cm

Beanstalk 10.01.2023 09:18

Mødet med Chuwon havde påvirket Hyun på en måde. Han ville ikke træde tilbage ud i offentligheden og være en aktiv del af samfundet. Landet var et helt andet end det, han engang havde kaldt sit hjem. Meget havde sket på det halve årtusind, som Hyun havde været i live i. Og mange flere hændelser var sket, som end ikke han vidste det. Det var ikke just, fordi han holdt sig opdateret på hele landet og dets små detaljer, skønt Hyun egentlig ikke havde meget andet at tage sig til. Slottet havde et overdådigt bibliotek, men efter de mange år følte han, at han havde bladret igennem hver evig eneste bog. En lært mand kunne man nok godt kalde Hyun. Hvad ellers skulle en eneboende vampyr give sig til end at begrave næsen i side efter side? Leve sig væk til en verden, hvor han ikke var et blodsugende monster.

Det var netop også dette, Hyun havde valgt at bruge sin formiddag på. Siddende i en af de mange lænestole på stueetagen havde vampyren en bog åbnet. Jovist havde han allerede læst denne op til flere gange, valgte Hyun alligevel at fordybe sig i hver side, hver linje, hvert ord, hvert bogstav. Ingen grund til at sætte hastigheden op. Han havde intet, han skulle nå. Hyun havde al de tid i verdenen. Sådan var det, når man var uddødelig.
Desværre.

I may look young, but trust me, darling. I'm far older than you think, sadly.

Dorian Deloras Solace

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Dæmon/Topalis-folk

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 273 år

Højde / 187 cm

Lux 10.01.2023 12:46

Tusmørkedalen var ikke et fremmed sted for Dorian at befinde sig. Det skyggefulde område, nu formørket af natten men almindeligvis lagt i skygge af de omkringliggende bjerge, havde en tendens til at tiltrække alskens typer og personligheder. Igennem tiderne, var det også et sted både lyset og mørket havde besøgt med hver deres agenda - Dorian heriblandt som en udsending fra sin egen side, og det... havde alligevel ikke forandret sig synderligt siden dengang. Fordi nu var han her igen, endnu engang med de mørke øjne rettet imod potentielle alliancer.
Og selvfølgelig det mindre palads, der isoleret og ensomt tårnede sig op foran ham, tavst i forhold til de knirkende skridt ad grus og læder som fulgte han.Prægtige porte, men dog slidte... smukke spir, som dog nok havde set bedre fordums tider, og vild natur voksede på vejen derop. Her kom vist ikke mange forbi...
Ikke at han forestillede sig vampyrer ønskede gæster forfærdeligt ofte.

Dorians blik ledte ikke efter noget specifikt, da det betragtede facaden, som forhåbentligt ville lede ind til et lidt pænere og vedligeholdt indre. Han kunne næsten være i tvivl om hvorvidt han havde hørt forkert om den faldne greveslægt, fordi der kom ikke meget respons fra den anden side, da dæmonerne bank højlydt brød den foruroligende stilhed der ellers hang i luften.
Men heldigvis kom en enkelt tjener i sidste ende til syne, et varsomt blik i de lyse øjne der mødte hans. Dorians bryn gled lidt tvivlende op, en menneskelig tjener?
Men uden meget pjat rakte han et brev frem til tjeneren, underskrevet med et finurligt sejl i rødt sterin, jah et der bad om audience hos den gamle greve af slottet, foruden en lille værtsgave skulle han være interesseret.

Ikke forfærdelig lang tid efter, nu inviteret indenfor men stadigvæk ventende på hvorvidt den faldne greve ville se ham, ventede Dorian tålmodigt på sin tid.
"Godaften, greve af Tusmørket" Ikke sen til at træde ind da han endelig kom til det rigtige rum, et imødekommende smil om de bløde læber da han endeligt fandt den, eller måske nærmere det han havde søgt. Vampyrer havde nogle gange problemer med at overveje hvad de selv var.
Alt det, og alle de spørgsmål ville tiden ordne, kunne han ikke lade være med at klukke indvendigt.

Hyun

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Tusmørkedalen

Alder / 700 år

Højde / 175 cm

Beanstalk 10.01.2023 19:33

Med de mange lokaler på hver etage havde Hyun hverken hørt, da der var kommet nogen ind, ej heller hvad denne gæst havde sagt til en tjener eller flere, og heller ikke skridtene, denne gæst havde taget. Det var først, da gæsten stod i døren og tiltalte Hyun direkte, at vampyren var bevidst om, at der var kommet gæster.
Uden at færdiggøre sin sætning lagde han bogen fra sig og kiggede kort op. Hverken stemmen, ansigtet eller skikkelsen var ham bekendt. Dette var en komplet fremmed. Det hvide hår stod i stærk kontrast til den mørke hud. Nærmest det modsatte af Hyun, hvis mørke hår kun så endnu mørkere ud sammenlignet med den blege hud. Der var ikke meget varme i ham, nu når blodet ikke længere pumpede igennem ham. Og blegheden blev kun gjort værre, hvis ikke han drak regelmæssigt. Med den opfattelse af sig selv nærede Hyun kun det, han havde brug for for at overleve. Ingen grund til at spilde for meget unødvendigt blod. Bogstavelig talt.

"Jeg ville sige i lige måde, men jeg ved ikke, hvem du er, så bare godaften," Hyun rejste sig op og gik nærmere den fremmede gæst. Hvad ville denne mand, hvem var denne mand, hvorfor var denne mand her? Hyun skulle lige til at spørge alt dette, men han blev distraheret af, hvad manden havde i hænderne. En pegende finger i retningen gjorde startskud for de næste ord. "Hvad er det?" End ikke at spørge om navnet var det første, Hyun gjorde. Hans mor ville have givet ham en ordentlig endefuld, hvis hun kunne se ham nu. Men det kunne hun ikke. Ingen af hans familie kunne. Det var kun ham tilbage. Der var ingen til at påminde ham om manerer og god ro og skik blandt adelige. For han anså sig ej mere som værende greve, skønt titlen endnu var i hans navn.

I may look young, but trust me, darling. I'm far older than you think, sadly.

Dorian Deloras Solace

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Dæmon/Topalis-folk

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 273 år

Højde / 187 cm

Lux 11.01.2023 22:01

Halvdæmonens blik fulgte den blege skikkelse, der ikke var sen til at komme hverken op at stå, eller komme til sagen. I det mørke rum virkede han som en atypisk skikkelse, en der alligevel ikke så forfærdelig gammel ud, og trak blikket til sig i de stærke kontraster af sort og hvid. Det måtte så være Hyun.
De bløde læber gled en anelse over tænderne da Dorian smilte, og imødekommende rakte det han pegede efter, til ham imens han nærmede sig. "En gave. Jeg har ladet mig fortælle, at den burde falde i din smag" uddybede han en smule friskt, men dog stadigvæk hentydende - mente han i hvert fald. De vampyrer som Mørket husede, havde trods alt lidt mere frihed til at lege med varerne derhjemme. Men måske greven allerede havde smagt det; det burde være til at få, hvis man vidste hvem der skulle spørges efter, på de rigtige vinplantager.

Vinflasken glimtede mørkegrønt i den belysning der nu engang var, men selvom den nok faldt i en mere dæmpet indretning, var det heldigvis ikke et problem at orientere sig. Ud af øjenkrogen, men uden at slippe sit blik på Hyun, var det at Dorian prøvede at sætte en finger på hvorvidt de var alene, eller om der muligvis var hemmelige gæster lurende i natten. Ikke at det var en dealbreaker. "Jeg er blot på gennemrejse, på vej tilbage til Obsidianøerne. Turen har været lang, og jeg trængte til andet selskab - jah muligvis overnatning, end hvad man finder i Tusmørkely. Men..." og Dorian stoppede endelig op, hovedet en smule overvejende på skrå, stilheden overvejende. "... hvis du ikke ønsker selskab for natten, eller finder det for meget, er det næppe et problem. Så vil jeg finde vej tilbage. Mit navn er Dorian Solace" og endelig gled hovedet og blikket ned i et lille mere formelt buk. Et der blev holdt i nogle få sekunder, inden halvdæmonen endelig kiggede op, et spørgende glimt i de så godt som sorte øjne han bar.
At skjule hans oprindelssested, og nok også tilhørselsbånd, var hverken interessant eller nødvendigt. Hellere bekende kulør med det samme, og tage den i kølvandet af vampyrens reaktion. Ville han blive smidt på porten?

Hyun

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Tusmørkedalen

Alder / 700 år

Højde / 175 cm

Beanstalk 12.01.2023 09:22

Skikkelsen nærmede sig med gaven. Hvad den var blev ikke just uddybet. Blot at Hyun åbenbart ville finde den i sin smag. Kendte denne mand ham? Eller havde han efterspurgt folk og hvis dette, hvem? Der var ikke mange tilbage, som kendte vampyren. Måske hans ansatte, men ellers ingen. Det var først her i det nye år, Hyun var begyndt at lære hans efterkommere at kende og dette var kun én, han havde mødt. En ung efterkommer af hans bror. Nok yndlingsbroren, men det behøvede den familie ikke at vide. Ingen grund til at bringe unødvendighed over deres hoveder. Hyun var rigelig der.

Denne mand. Denne Dorian. Han virkede både charmerende, men også anmassende. Hvilken person valgte at spørge efter ly for natten, men også vidende hvor han var? For dette var tydeligvis ikke et impulsivt visit. Ellers ville gaven ikke været tage med. Den var blevet beskrevet som faldende i Hyuns jord. Et impulsivt køb kunne ikke just beskrives sådan. Det turde godt siges, at Hyuns instinkter var skruet op. Men det samme var hans nysgerrighed.
"Hvis du har en gave faldende i min smag med, går jeg ud fra, du ved, hvad jeg er?" fortalte Hyun, dog endnu med nogen afstand mellem dem. Han havde lært af sine erfaringer. Ens forsvar skulle ikke sænkes over for fremmede, flotte mænd. Se, hvad der var sket med Costas. Nej, Hyun havde lært sin lektie. På den hårde måde. "For hvis du ved dette, hvorfor vil du så tilbringe en nat her? Eller bare have mig som selskab?"
Dog havde Hyun ingen tydelige intentioner om at smide denne Dorian for døren. Der var ingen skjulte håndbevægelser for at hente tjenestefolk for at vise ham ud. Ej heller prøvede vampyren selv at sende Dorian tilbage, hvor han kom fra. Nysgerrigheden over hele situationen havde nok taget over for ham. Nysgerrighed kunne dræbe. Selv det, der fysisk allerede var dødt.

I may look young, but trust me, darling. I'm far older than you think, sadly.

Dorian Deloras Solace

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Dæmon/Topalis-folk

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 273 år

Højde / 187 cm

Lux 13.01.2023 22:33

De mørke øjne glimtede afventende i den svage belysning, hvori den anden havde nogle overvejelser at gøre sig. Hvilket var forståeligt. I mange tilfælde, ville det virke decideret tåbeligt at opsøge et sted der kunne sætte ens sikkerhed over styr, potentielt liv, alt efter hvilke kernepunkter man vægtede højest.
Dorian frygtede dog ikke den anden mand. Da han endelig sagde det selv, jah hvad han var, nikkede halvdæmonen i stedet bekræftende, lyttende. Og han kunne respektere afstand, uden at gøre antræk til at nærme sig mere, endnu.

Det mørke hoved gled tilgengæld en anelse på skrå ved det sidste spørgsmål. Og som ordene døde ud, kunne man ane hvordan Dorian i til sidst i forstående lille ah åbnede munden, efterfulgt af et lille hmm.. Han havde nok undervurderet den andens naturlige vagtsomhed. Det var nemt at glemme, når man færdedes andre steder. "Primært dig, og dit selskab. Ville du ikke vælge det samme, besøgte du en by som Tusmørkely?" sagde han så endelig. Han havde lyst til at nærme sig - prøve at forsikre ham, om at han ikke var en person som Hyun burde frygte, og at han - uden de store bagtanker - faktisk hellere færdedes med vampyer end tilfældige bønder. Men han væbnede sig med en smule mere tålmodighed, og lod diskret blikket lede efter et sted at sidde imens han talte. "Din..." lidt spørgende ledte han efter ordene, inden han besluttede sig. "... forbandelse behøver ikke være grunden til at du sender mig væk. Jeg frygter ikke for mit liv, og har ikke haft grund til det, de gange jeg har mødt artsfæller" at Dorian nok ikke ville kunne inficeres af den virus der gjorde væsner som ham til vampyrer, ville han nok tidsnok finde ud af.

Nej, han frygtede ikke for sit liv, medmindre greven vendte på en tallerken og forsøgte at komme ham til livs. Ikke ligefrem den første tanke, måtte han tænke med et stilfærdigt smil.

Hyun

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Tusmørkedalen

Alder / 700 år

Højde / 175 cm

Beanstalk 13.01.2023 23:17

Ham? Og hans selskab? Hyuns yndige ansigt kunne tit være svært at læse. Var han sur? Var han glad? Var han ligeglad? Men lige nu var hans ansigt meget nemt at læse. Der var kun forvirring at læse på ansigtet. Hvorfor ville Dorian møde ham og være i hans selskab? Det var ikke just derfor, Hyun fik mange gæster. Tværtimod. Gæster var sjælden lejlighed for ham. Og oftest kom de med en aftale, for hvorfor skulle de ellers forvilde sig op i disse bjerge? Og det var netop det, Hyun tit bed mærke i. Hvorfor ville folk forvilde sig op til ham? Det var ikke bare lige ned af vejen i landsbyen. Der var en rute op til ham. En kort rejse. Dermed måtte gæster have noget at ville. Og hans selskab var næppe tilstrækkelig grund for dette.
Hyun rystede dermed blot svagligt med hovedet. "For at være ærlig, nej." Hvis Hyun havde været et omrejsende menneske, der nåede en by som Tusmørkely, ville det ikke være prioriteten at tage op til et slot i bjergene, hvor en vampyr-greve levede. Nej, der ville Hyun have værdsat sit liv højere. Hvilket nok var lidt tragikomisk, for hvis han havde værdsat sit liv, ville han så have gjort, hvad han havde gjort alle de år tilbage?

Og dér kom den rigtige begrundelse. Hele Hyuns situation. Hans forbandelse. Hans vampyrisme. Derfor var Dorian her. Ansigtet forvandlede sig markant. Øjnene faldt ned og hvilte over øjnene. Øjnene blev en anelse smallere. Men før vampyren sagde noget vendte han rundt og gik nogle skridt væk fra Dorian. Med ryggen til gæsten snakkede Hyun endelig. "Så du har mødt flere som mig? Du jager måske efter mine såkaldte artsfæller?" Tanken om at forbinde sig med andre blodsugende vampyrer gav Hyun dårlig smag i munden. Han ville ikke, nej, han nægtede at blive beskrevet i samme kontekst som monstre som Costas. Men var Hyun ikke netop dette? Et monster.

I may look young, but trust me, darling. I'm far older than you think, sadly.

Dorian Deloras Solace

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Dæmon/Topalis-folk

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 273 år

Højde / 187 cm

Lux 21.01.2023 13:25

De mørke øjne fulgte med i - eller forsøgte i hvert fald - de overvejelser som gik igennem den anden mands hoved Måske greven virkelig fandt det bizart, det var ikke noget Dorian kunne benægte. Men så forundrende kunne det vel heller ikke være. Diplomaten hørte hans svar med sig eget lidt undrende, og han kunne ikke lade være med at tænke 'det var godt nok trist'. Evigheden, og det han nok så som en forbandelse, var trods alt også en form for gave. Alt hvad han var nu - omend en lidt slukket version af det - var mere levedygtigt end 10 af Tusmørkelys bønder. Mere værdigt, et rovdyr jah. Men der var noget smukt over vampyrer.

Derfor gled Dorians læber op i et tavst grin da de næste ord fulgte, noget der nok kun skete fordi Hyun havde fået vendt sig om. At jage dem var et stærkt ord, det kom da helt an på kontekst, og han krydsede armene en smule eftertænksomt, vægten skiftende imellem den ene fod til den anden. "Jeg har ikke et problem med dine artsfæller" rettede han glat, et smil under den tybe bas. "... men det er måske ikke hvad du forventede.."
Og her Dorians smil faldt en anelse, og han løftede spørgende det ene bryn, også selvom greven ikke nødvendigvis så det. "Jeg kan godt finde anden overnatning, hvis du ønsker det. Jeg tænkte bare... at du måske havde interesse i selskab, ligesom jeg havde" det måtte vel være tydeligt at han ikke forventede et frådende, sultent monster med en iver efter at volde død. Og i den antagelse, var der mange flere spørgsmål at grave op. Havde det været hans eget valg? Havde han andre muligheder, end at leve videre med det? Halvdæmonens blik blev lidt mere direkte i sekunderne efter. Fortjente han virkelig ikke, at en gæst som kom herop, ikke gik efter hans uliv?

Dorian gestikulerede imod flasken. "Lad os drikke et enkelt glas vin. Hvis du stadigvæk har dine tvivl omkring mig, vil det ikke være et problem at finde tilbage til Tusmørkely" prøvede han lidt mere diplomatisk, og smilede skævt. Han havde ikke et problem med at tage tilbage om natten, det skulle nok ordne sig.

Hyun

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Tusmørkedalen

Alder / 700 år

Højde / 175 cm

Beanstalk 22.01.2023 20:59

At presse sig på andre var ikke fremmed for Hyun. Dengang, hvor flere end blot ham fra Jeungdo-slægten boede på slottet, havde de ofte gæster overnattende. Andre adelsslægter eller mulige samarbejdspartnere i forhold til mineraludgravningen. Der var flere værelser på slottet, hvis formål var netop for dette. Men det var over et årtusind siden, at disse sidst var blevet brugt til dette. Nu stod de, ligesom mange andre af slottets rum, og samlede støv. Med blot Hyun her var der ikke mange, som gik igennem disse lokaler. Måske tjenestefolket valgte at holde dem rene i tilfælde. Hvilke tilfælde? De kendte slottets mester. En vampyr, der var så godt som eneboer. Hvem kom og besøgte ham? Ikke mange. Men alligevel stod han her med en gæst, der aktivt ønskede en seng for natten, hvis ikke for flere nætter.

Intet problem med hans artsfæller? "Så du finder vampyrer interessante? På den gode måde?" Hyun kunne knap nok se logik i dette spørgsmål. Hvad godt kunne der være i at være et blodsugende monster? Åbenbart nok for denne Dorian.
Hyun kunne hurtigt sende Dorian ud her nu. Sige nej til selskabet og til muligheden for overnatning. Men ensomheden havde nok taget over, så Hyun lod ham blive. "Et glas for nu. Så tager vi det derfra." Han kiggede kort rundt. Der var ingen glas i dette lokale. Hurtigt fik han en ansat ind og efterspurgt glas og vin. De måtte vel stadig have noget vin i kælderen. Det blev vel kun bedre med årene? Måske ikke flere tusind år. Men mon ikke der var nyere flasker også. Meget vel behøvede en vampyr ikke vin for at leve, men Hyun havde da blandet blod op i den anden ikoniske væske af farven rød. For at dulme smagen og konsistensen bare en smule. For ikke at virke så meget som et monster, som han i sidste ende jo var.

I may look young, but trust me, darling. I'm far older than you think, sadly.

Dorian Deloras Solace

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Dæmon/Topalis-folk

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 273 år

Højde / 187 cm

Lux 01.02.2023 16:09

Det var ikke et helt tydeligt svar som kom verbalt fra halvdæmonen. I stedet trak han en smule afventende på skuldrene, et lidt mere skævt smil hængende i mundvigen - Hyun kendte nok udmærket svaret. Ellers ville han i hvert fald komme til det, og det skæve smil blev til et lidt mere tilfreds af kraft af situationens udvikling. "Selvfølgelig" summede han tålmodigt, og rankede sig i efterdønningerne af roen som kom. Han kunne vidst godt tage kappen mere af, og regne med at have lidt længere tid her...

Se det havde ikke betydet alt for meget, men det ville have været en tabt mulighed, hvis greven havde afvist ham allerede ved porten før de havde fået talt. Og selvom Dorian - officielt set - ikke var på arbejde med en udsendt mission hængt prikkende over hovedet, ville det være en god ekstra-gode at komme hjem med.
Imens han fik åbnet spændet og svunget kappen af skuldrene, lod han de tjenestefolk Hyun fik samlet, arbejde i tavs interesse. Jah hvem valgte egentlig at arbejde med en familie som hans? Nogle interessante typer, uden tvivl. Men det måtte være et spørgsmål for en anden dag.
De så godt som sorte øjne søgte hen imod greven, og Dorian greb et af de glas der var blevet bragt op. "Jeg går næsten ud fra at du har spørgsmål?" sagt med en lille undertone af samme smil som tidligere, og han gjorde hantræk til at få sat sig, efter at have rakt sin kappe til en af de passerende tjenere. "Hold dig endelig ikke tilbage, hvis det er tilfældet. Jeg forsøger ikke at tale udenom" og han gjorde antræk til at sætte sig, hvis den anden ville tilslutte sig ham.

Hyun

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Tusmørkedalen

Alder / 700 år

Højde / 175 cm

Beanstalk 03.02.2023 09:47

Selvfølgelig
Svaret gav Hyun en dårlig smag i munden. Dog ikke nær så dårlig som den tykke og jernede smag af den næring, greven var tvunget til at fordybe sig i. Hvordan kunne man finde hans slags spændende? Jovist var der noget interessant at udforske dem, men Hyun fik den skræmmende tanke, at Dorian ikke fandt vampyrer spændende for deres genetik. Han fandt dem spændende for deres væremåde. Deres liv. Deres holdninger. Det kunne næsten være nok til at give den blege vampyr gåsehud, men porcelænshuden lod være. Ingen grund til at skræmme gæster væk, nu når Hyun endelig have accepteret. Mon dette visit ville ende ligesom med Chuwon? Brændmærker på gulvet og en varme emanerende fra den anden.

Hyun satte sig tilbage på sin plads, imens hans egne tjenestefolk hjalp Dorian af med sine yderste lag af klæder. Det hvide hår stod i sandhed i stærk kontrast med olivenhuden og mærkningerne i ansigtet var ikke til at undgå. Ej heller var de spidse ører. Var han en elver? Men de havde da ikke typisk hvidt hår, havde de?
Som om Dorian kunne se spørgsmålene forme sig efter de mange tanker, lod han Hyun have lov til at stille flere. Der var mange, men kun et virkede naturligt at starte ud med. "Hvorfor er du her? Af alle steder i Tusmørkely og hele Tusmørkedalen, hvad fik dig til at stoppe ved netop mit dørtrin?" For Jeungdo-slottet var ikke bare lige rundt om hjørnet. Det var en vej herop. At bo midt i bjergene havde sine fordele og ulemper. Og med Hyuns væremåde efter hele dramaet var det blevet til flere fordele. Han fik ikke impulsive gæster, men de få gæster, han fik, var så bevidste gæster af ønske. Hvad ønskede Dorian?

I may look young, but trust me, darling. I'm far older than you think, sadly.

Dorian Deloras Solace

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Dæmon/Topalis-folk

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 273 år

Højde / 187 cm

Lux 04.02.2023 11:45

De så godt som sorte øjne fulgte adelsmanden med blikket, men han virkede ikke ligefrem som en der slappede af i selskabet hos Dorian. Det var dog ikke et problem, tillid var virkelig ikke så nødvendigt som man troede, men en smule tiltro kom man langt med. Han gik direkte til sagen igen, hvorfor her, og halvdæmonen nikkede næsten en smule bekræftende i sekunderne efter. Det var vel et fint spørgsmål.
Selvom det ville være let at lyve sig ud af det (antog han i hvert fald), så var ærlighed faktisk en udmærket taktik. "Jeg hørte om dig første gang, for nogle år siden... eller nok nærmere rygter, og blev så selv nysgerrig. Der havde jeg dog ikke tiden til selv at besøge dig - eller muligheden for det. Men når jeg alligevel rejser alene, og tilmed rejser mere diskret, virkede det som en oplagt mulighed at tage turen nu" halvdæmonen trak en smule på skuldrene, og satte sig til rette. Ikke lang tid efter kom der heldigvis et glas fra nogle af tjenerne, og Dorian fulgte med en halv opmærksomhed med i deres proces. Blikket var til gengæld hele tiden på vampyren. "Og så hvorfor lige dig, hvorfor pirrede du min interesse?" tilføjede han lidt mere eftertænksomt, benene krydset foran sig og et mere (næsten) legende smil i mundvigen da han svarede på sit eget spørgsmål. "Du er en atypisk mand... jeg vil gerne vide hvorfor" fordi han levede på en meget nøgtern måde... langt de fleste han havde stiftet bekendtskab med, levede mere ekstravagante liv efter de rundede deres 300. år. Hvorfor han levede alene her, hvorfor livslysten virkede hul i det gamle slots vægge.

Dorian havde udover det, intet problem med at lade greven føle sig lidt speciel, hvis det ikke prellede af på det mistroiske ydre. Smiger kunne være ganske effektivt.

Hyun

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Tusmørkedalen

Alder / 700 år

Højde / 175 cm

Beanstalk 07.02.2023 08:29

Rygterne. Ak, ja. Dem kendte Hyun meget til. De havde startet nærmest med det samme. Så snart brylluppet var aflyst og gæsterne var draget hjem til deres egne kanter, havde de taget deres ord. En vampyr i en før så stolt greveslægt. Det var som en kedel fyldt med gift i en uskyldig pokal af vin. Og med Hyuns valg at blive på slottet de første mange årtier, kun gående udenfor nær slottets trygge vægge, blev rygterne kun forstærket og forværret. Der var ikke mange til at trodse dem. Prøve at gøre dem blødere, sødere. De kunne ende så sure, salte og onde, som de ville. Selv de nulevende medlemmer i slægten havde stolet mere på rygter end sandheden. Med årene forsvandt sandheden, men rygter kunne leve forevigt. De levede ikke på sandheder jo. Ændringer gjorde intet imod rygter. Tværtimod.
"Du er tydeligvis ikke bange for at være i alene audiens med en vampyr. Du har meget vel været med mange vampyrer før mig, går jeg ud fra," En blanding af konstatering, antydning og spørgsmål var Hyuns svar til dette. Hvis man rejste alene, var der ingen, som rigtig vidste, hvor man var henne. Hvis Hyun ønskede det, kunne han sikkert suge Dorian tør for blod og ingen ville komme efter ham. Men den slags vampyr var greven ikke. At dræbe og blot det at drikke blod var endnu væmmelig mørkt for ham. Selv efter et halvt årtusind. "Hvorfor finder du mig atypisk?"
Hyun valgte at krydse det ene ben over det andet, hvilende knæhase oven på det andet knæ. Den øverste fod dinglede let i luften. Han var atypisk fra andre vampyrer, ja. Var det den eneste atype, Dorian hentydet til? Eller havde den spidsørede mand mere atypiskhed bag sine ord?

I may look young, but trust me, darling. I'm far older than you think, sadly.

Dorian Deloras Solace

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Dæmon/Topalis-folk

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 273 år

Højde / 187 cm

Lux 18.02.2023 17:17

Halvdæmonen betragtede ham imens han spurgte, og nikkede kort som svar. Jah. Det var ikke noget han havde forsøgt at holde hemmeligt, ikke på noget tidspunkt, og måske var det endelig ved at sive ind. Selvom den sortøjede mand havde danset den her dans mange gange før, var det nok en af de få gange han mødte så meget modstand imod det faktum.
Men det gjorde det i det mindste mere motiverende at modbevise ham, hvis han virkelig mente, at en hel race kun kunne være grusom.
Eller hvad det nu engang var, som farvede grevens humør og stemme, og gjorde at den lød... apatisk.

Halvdæmonen trak derefter en anelse på skuldrene i en 'det var ikke let at svare på', og han mødte de mørke øjne, nogle tavse sekunder og en drikkepausw til følge, inden han svarede. "Du bor stadigvæk her, efter alle de år? Hvorfor menneskelige tjenere - er de ikke ligeså bange for dig som resten af de omkringliggende byer? Og er du ikke bange for at de forådder dig, eller er din vagtsomhed kun imod fremmede? " Når greven spurgte hvorfor, måtte diplomaten joh pege på at det var en af grundende til dette møde. Han vidste ikke hvorfor Hyun var atypisk, men han kunne fornemme spørgsmålene ulmede i hans sjæl.

Hvorfor ikke gøre sig bekemdt med de mere prominente skikkelser i området, omend de bevægede sig i skyggerne.
Hovedet gled en smule på skrå. "Jeg tror jeg finder dig atypisk, fordi du ikke minder om de andre vampyrer, jah. Men jeg er ligesom dig, nok mere nysgerrig på hvorfor du vælger at leve sådsn her" rundede han af med og slog den ene hånd ud til omgivelserne.

Hyun

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Tusmørkedalen

Alder / 700 år

Højde / 175 cm

Beanstalk 20.02.2023 17:42

Det nikkende hoved gav Hyun rigelig med svar. Denne mærkværdige mand var ikke fremmed med vampyrer. Kunne han være en eller anden form for vampyrfanatiker? Ønskede Dorian at være vampyr og blot ledte efter den rigtige at forvandle ham? Hvis dette var korrekt, havde Hyun endnu flere spørgsmål, men det første ville være simpelt; hvorfor ønskede Dorian at være vampyr? Nej, hvorfor ønskede nogen at være vampyr? Hvis Hyun kunne få en eliksir eller formular til at forvandle sig tilbage, gjorde han det. Skaden var sket på slægten, jovist, men så kunne han leve uden at være et monster.
Men igen, Dorian virkede ikke til at hungre efter at være vampyr. Hvis han havde gjort det, ville det ikke være så nemt at blive forvandlet. Hyun var anormaliteten, når det kom til vampyrer.

Inden Hyun kunne få svar på sit spørgsmål, skulle han selv svare på et par stykker. Om det var retfærdigt, kunne greven ikke sige ja eller nej til. Måske.
"Hvor ellers skulle jeg tage hen? Dette er og har altid været mit hjem," sagde Hyun, skønt han nemt kunne have flyttet langt væk og ladet slottet gå i generationer. Som det egentlig var bygget til. "Og menneskelige ansatte ved jeg ikke. Måske så jeg kan føle mig bare lidt mere menneskelig. En håbløs tanke, det ved jeg skam godt." Skuffelsen var tydelig at høre i stemmen, men også at se i ansigtet. Hvordan folderne formede sig til længsel efter tiden, hvor Hyun endnu havde et bankende hjerte af et menneskes.

"Jeg er ikke som andre vampyrer, fordi jeg ikke ser stolt på mig selv? På det væsen jeg er. Det monster jeg er," Hvordan kunne vampyrer være stolte over dem selv? At dræbe andre for selv at kunne leve ordentligt. At ødelægge andres liv for at skabe flere artsfæller. "Men hvad mener du med at leve sådan her?"

I may look young, but trust me, darling. I'm far older than you think, sadly.

Dorian Deloras Solace

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Dæmon/Topalis-folk

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 273 år

Højde / 187 cm

Lux 23.02.2023 12:09

Smagen af druer var frisk, og tindrede i Dorians underliggende opmærksomhed, en fin årgang de havde fundet frem. Vin var nu engang en klassiker, og tanken om at sige farvel til den... var virkelig ikke en han ville bryde sig om. Stakler. Nej, fanatisk omkring vampyrer eller ej, der var meget man gav afkald på i de udødes liv. Solen, varmen, dødeligheden, smagene, venskaberne, familien... selv hvis han havde kunne, ville han foretrække at lade være. Men på trods af det, så mente halvdæmonen hvad han i sidste ende sagde.
Det var joh lige præcis på grund af restrektionerne, at man burde få det meste ud af ulivet på alle de andre måder. Og at fravælge sig det - det var måske dét han i sidste ende ikke forstod.

Spørgsmålene blev besvaret - også selvom han ikke havde forventet det.
Skuffelsen, sorgen over hvad han havde tabt lå som en kappe omkring den slanke figur, og lagde en dyne over noget af stemningen, maste den ned. Men blikket samlede ikke op i empatiens medfølelsens fodspor, men betragtede ham i stedet med uforstående og overvejende stilhed. Lige indtil han endelig pressede læberne lidt sammen, og sukkede til sidst. Nej, han var ikke et menneske. At holde fast i noget så kedeligt, var nok ankeret for grevens humør - så kunne man ikke andet end at vågne op til skuffelse hver nat.

"Jeg antager joh også bare.." startede han ud med, faktisk overraskende ærlig. Fordi så meget vidste diplomaten heller ikke om greven. Men han havde mødt lignende situationer før, og syntes at ane ensomhed imellem alt andet. Så det var hvad han gik med. "... men hvornår har du sidst haft besøg? Sidst været til middag?" og man skulle da næsten mene at det var venlighed, når han virkede til at bekymrer sig om vampyrens velvære. Fordi var han virkelig okay med det?

Hyun

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Tusmørkedalen

Alder / 700 år

Højde / 175 cm

Beanstalk 01.03.2023 09:16

Det virkede til, at Hyun havde fanget Dorian lettere uforberedt. Havde gæsten ikke læst op på sit stof? For der blev intet direkte svar afgivet til Hyun, blot starten på en sætning og derefter stilhed. Tjeneren kom hurtigt hen til Hyuns glas og hældte andet end blot vin op i det. Farven var dog ikke langt fra den mørkerøde af vinen. Men konsistensen var anderledes. Tykkere, cremet, kraftig, jernet. Vin havde været en del af Hyuns menneskelighed, der havde været med på både godt og ondt. Altid blev der skålet af glæde i vin. Men havde det ikke også blandt andet været vin, der havde givet brødrene den idiotiske ide, og vin, der havde gjort Hyun medgørlig til at gøre, hvad brødrene tænkte? Vin var et dobbeltsidet sværd.

Hvor meget ønskede Hyun at dele med denne Dorian på nuværende tidspunkt. Greven tog fat om glasset, lod indholdet køre rundt, lade det blande sig, før han tog en slurk. Den jernede smag af blod var endnu til stede, men den var mildere. "Jeg fik uanmeldt besøg af en efterkommer lidt over en uge siden. Men gæster er en sjældenhed." Dét var måske at overdele. Hvad ville Dorian ikke tænke nu? At Hyun var en ensom og gal eneboer, der ikke længere kendte til gæster og kontakt med andre personer. For skønt han havde sine ansatte på slottet, var disse stort set som møblerne. De var der blot. Der var ingen længerevarende interaktion. Maksimalt blev der delt nogle ord her og der. Takkende og spørgende efter mere. Der var ingen dialoger om deres privatliv. Hyun kendte knap nok navnene på mange i staben. Efter så mange år var deres ansigter ved at bløde sammen.

I may look young, but trust me, darling. I'm far older than you think, sadly.

Dorian Deloras Solace

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Dæmon/Topalis-folk

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 273 år

Højde / 187 cm

Lux 08.03.2023 12:08

Lugten af blod sneg sig ind imellem den støvede lugt der ellers var i rummet, og kælede sagte for halvdæmonens opmærksomhed. Jern. Men ikke fra våben. Jern, men ikke fra et åbent sår på Dorian, eller den udøde tilstedeværelse i rummet. Jern, fordi at tjenerne bragte noget af det vigtige drikkelse frem. Næseborene hos Dorion vibrerede en anelse overvejende som han tog færten ind, men hvis det generede ham - eller modsat, behagede ham - var svært at sige.
En efterkommer? Nysgerrigt gled det mørke bryn op i panden, og Dorian nikkede lidt. "Jah? Det er da gode nyheder?" kunne han ikke lade være med at udbryde, så havde det slet ikke været så slemt som antaget.

Fordi hvad end Dorian kunne have af bagtanker med besøget, var der en iboende interesse for den anden. Det var let at bygge skurke op, og med lidt god vilje kunne man sagtens sige at halvdæmonen ikke var andet. Men ligeså meget som han arbejdede før mørket, arbejdede han også for sig selv. Og det var en kold verden derude, når man ikke var velkommen i store dele af den.
Han savnede trods alt sin egen familie. Nogle gange mere end andre gange.
De sorte øjne smalledes en anelse, da han vurderende så til loftet - prøvede lige at genkalde sig noget han havde glemt. Lige meget. Tilbage til nutiden, og halvdæmonen tog et lyttende sip af sin egen, ikke opblandede væske.

Hyun

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Tusmørkedalen

Alder / 700 år

Højde / 175 cm

Beanstalk 04.04.2023 21:37

Man skulle tro, at Hyun havde lært at vænne sig til den jernede duft af blod. Måske havde han også til en hvis grad. I starten var blot en brøkdel af duften fra langt væk nok til at få maven af vampyren til at vende op og ned. Nu gjorde den ikke mere, men Hyun var langt fra tilpas med duften. Det var nok også mest en personlig grund end kropslig. Det var blot tanken om at skulle drikke en del af et andet individ var nok til at få Hyun til at blive væmmet. Men han skulle drikke det. Det var en nødvendighed.
Tungen slikkede sig om læberne. Blodrester havde sat sig i derpå. "Både og." sagde Hyun. Taget i betragtning af hvordan det møde havde endt, ville gode nyheder nok ikke være det første, man ville komme i tanke om. Nyheder, jovist. Gode, ikke direkte.

Og med tanken om de ikke så gode nyheder omhandlende mødet med Chuwon, tænkte Hyun på dette møde. Ville dette bringe gode nyheder, når vampyren tænkte tilbage på mødet? Eller ville dette møde ende som det med Chuwon - eller måske endda værre? Kun tiden kunne vise.

I may look young, but trust me, darling. I'm far older than you think, sadly.

Dorian Deloras Solace

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Dæmon/Topalis-folk

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 273 år

Højde / 187 cm

Lux 08.05.2023 16:22

Halvdæmonens blik slap ikke rigtigt vampyren på noget tidspunkt, omend han gjorde en indsats for ikke at virke stirrende. Lige de sociale etiketter havde han dog ofte haft et flair for, men en ting, kunne han med et lille smil indrømme. Vampyren spiste ikke ligefrem af hans hånd, hvilket ellers plejede at være et mere... karismatisk, fortilfælde.
Men tung at danse med eller ej, han var skam nysgerrig. Og de sorte øjne lukkedes lidt tænksomt, idet han lænede hovedet tilbage, de lukkede øjne vendt op imod loftet. "Det kommer helt an på intentionen, det er selvfølgelig rigtigt" og han trak lidt på skuldrene.

Øjnene åbnedes dog igen, Dorian vippede hovedet frem igen, og tog en lille tår af sin vin. Både og, simpelthen. Det lød næsten til at det var endt mindre godt, end først forventet.

Det virkede dog ikke som om at Hyun var en man ville komme ind til på bare en enkelt aften. Der var dog ikke det store at miste, og ganske snaksageligt forsatte halvdæmonen hvor han havde sluppet. "Det lyder næsten til at han var mere efter dig, end med dig" summede han, og gravede lidt i det, et blik på vinen fremfor vampyren, den her gang.

1 2

0 0 0

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu: Erforias
Lige nu: 1 | I dag: 9

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

0

0

Denne måned

0

0

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

Det positive i det negative

Hyun

Dorian Deloras Solace

Hyun

Dorian Deloras Solace

Hyun

Dorian Deloras Solace

Hyun

Dorian Deloras Solace

Hyun

Dorian Deloras Solace

Hyun

Dorian Deloras Solace

Hyun

Dorian Deloras Solace

Hyun

Dorian Deloras Solace

Hyun

Dorian Deloras Solace

Hyun

Dorian Deloras Solace

Gæst