I Satas opfattelse havde det ligeså meget været for at vise lidt god vilje mod den gamle orden, som de fleste i sidste ende stadig ikke kendte til. Det var en underlig position at være i.
Men desværre var Satas hoved heller ikke så super meget i det her til aften, selvom smilet var nemt på hans læber, som han småsnakkede med folk, men hans hoved var et andet sted, og det var også derfor at han senere på aftenen fandt sig selv på vej over mod Idrys.
Ham og Idrys havde i mange år haft... det nok lidt anstrengt, ikke at Sata ikke brød sig om ham, det ville være fjollet efter så mange år, men han var efterhånden ret sikker på at Idrys bare ikke kunne lide ham. Men måske han også havde glemt det efter så mange år?
Han forberedte sig selv på det, som han så afslappet han kunne, endelig formåede at stille sig over til Idrys, da Idrys var alene, hvilket i sig selv ikke havde været helt nemt.
"Det er vel næppe første gang du er til sådan en slags fest," lød det fra Sata i et afslappet tonefald, selvom han kunne mærke hvordan alting vred sig indeni ham. Han havde ingen idé om hvordan han skulle spørge ind til grunden til at han var her, eller hvordan Idrys ville svare.

Krystallandet
