Det havde ikke været muligt for den unge kvinde at koncentrere sig hele dagen. Faktisk havde hun næsten ikke sovet. Lige meget hvad hun foretog sig faldte tankerne tilbage på aftenen før, og de mange følelser der galloperede rundt i kroppen. Det var kun med nød og næppe hun havde undgået sin fasters næse havde opsnuset hvad der var foregået i hjemmets sofa. Nemesis vidste hvilken ballade der var hændt, skulle hendes kære faster havde opfanget noget! Trods det gav spænding, var det også lige i overkanten!

Naivt, var det dog at Nemesis gik og regnede med at ingen kunne se nogen forandring. Nemesis var altid gladest når hun var på teateret, men lige i dag var hun ekstra smilende og ekstra lattermild.
Af flere omgange var hun gået i stå og faldet i staver, som huden brændte de steder han havde rørt hende. Brændte efter at mærke han blide berøring igen. Hun havde rødmet kræftigt da hun blev forsøgt vækket til live, mens hun fantaserede om deres kys, især det sidste lige inden han gik. Ingen på teateret der kendte bare lidt til Nemesis var i tvivl om at noget var hændt. Fordelen ved teater folk, var til gengæld at de var et åbent folkefærd.

"Kan du vise mig det en sidste gang?" Den anden kvinde strak sig og så afventende på Nemesis, med et koncentreret udtryk. Det var efterhånden godt op ad eftermiddagen, og mange af de andre var gået hjem. "Selvfølgelig" Nemesis løftede let op i den mørkeblå kjole, som fulgte den slanke figur fint og begav sig hen til den anden. "Du skal slappe mere af hoften, men holde ryggen rank" hun flyttede lidt på kvinden, der i modsætning til Nemesis, havde træningstøj på. De gad sjældent øve i kostume de første par gange, da det bare var en forhindring. Det kom senere.
Sammen fulgte de, de rolige og bløde dansetrin, mens Nemesis gav respons. Det var det mest koncentrerede hun havde været hele dagen, og omverden mistede derfor det meste af hendes opmærksomhed.

Dagen kunne slet ikke have gået hurtigt nok, efter Naos mening. Tankerne havde kredset om Nemesis og aftenen før, som havde budt på så meget, for Nao og han havde på en enkelt aften oplevet flere forskellige følelser på samme tid, hvilket havde været skræmmende og fantastisk på samme tid. Men aftenen var endt ud med noget som han slet ikke havde regnet med, og at smage hendes læber mod hans, havde været en oplevelse som han ikke ville glemme. Følelserne boblede stadigvæk inden i ham, og han havde måske ikke været særligt produktiv på jobbet i dag, som han normalt var. Han så frem til at han kunne forlade jobbet og gå mod teateret hvor hun ville vente ham.

Denne dag var han gået hjem efter arbejde, blot for at smide rustningen - så hun ikke skulle se på denne, igen idag - og var trukket i noget mere behageligt, og ikke mindst pænere, blot for at give et bedre indtryk af sig selv. Det var selvfølgelig vigtigt for ham. Nao så frem til at opleve teateret på en hel anden måde og ikke mindst at få en rundtur af Nemesis, normalt sad han jo blandt publikum og fulgte stykket derfra. Mest af alt glædede han sig blot til at se hende. 

Han kunne hører at de stadigvæk var i gang derinde, og han havde håbet at han ville opleve dem øve, inden alle var gået hjem. Han åbnede døren langsomt og listede næsten lydløst ind i salen i teateret og placerede sig et stykke bagved, for blot at obsevere dem på afstand. Han ville ikke forstyrre eller afbryde deres arbejde. Blot det at se Nemesis igen, gav ham en glæde i kroppen og han kunne mærke hvordan alle følelser blussede op igen. 

Som hun havde sagt, så var det noget andet at se dem øve og det var bestemt spændende at være vidne til. De var passionerede omkring deres dans og deres replikker og det gav et helt andet billede af dem, som skuespillere.
Da det virkede til at der var en pause i deres arbejde, måske fordi at de var ved at være færdige, kunne han gå tættere på. "Hej.." Han trådte hen til hende, for at tage hende i hænderne og søge hende blik.

Som de stod der på øvescenen, var det svært at fokusere på ret meget andet. De to kvinder bevægede sig glidende og vant rundt om hinanden, og holdte kun få korte pauser for hurtigt at diskutere hvad og hvilken bevægelse ville være bedst til næste scene eller trin.
Nemesis drejede om sig selv, så skørtet gled legende om hendes ben, og det var i denne bevægelse hun fik øje på at de ikke længere var alene. Hendes øjne lyste op og hun stoppede. Noget den anden unge kvinde bemærkede, og fulgte hendes blik.

Nemesis opdagede ikke det smørede smil på den andens læber, da hun var alt for fokuseret på at stå smilende som han kom hen til hende og tog hendes hænder. "Hej" sommerfuglene var tilbage i maven, og varmen bredte sig helt ud til hendes fingerspidser.
Den anden rømmede sig diskret. "Jeg tror det var.. Yeah, jeg smutter" Nemesis løsrev sig og kiggede over på skuespilleren, der med et stort grin luntede ud af rummet. Nemesis tog sig til den ene kind, som hun begyndte at rødme og en let latter forlod hende.
Langsomt lod hun hånden falde igen og hun genfandt hans varme øjne, stadig med en let rødmen i kinderne. "Du nåede da at se lidt bag kulissen før den sidste gik hjem" grinede hun. En dag, når han havde helt fri, kunne han få lov at se noget mere af hvordan skuespillerne arbejdede. Der var ikke så meget pres på lige nu, nu der stadig var lang tid til præmieren. Hvilket passede hende ganske fortrinligt lige nu.

Der var ikke noget til at skuespiller kollegaen reagerede på hans ankomst som hun gjorde, for Nemesis mistede hurtigt fokusset på arbejdet som hun opdagede ham. Det var selvfølgelig ærgerligt, hvis de endnu ikke var færdige, men det virkede lidt sådan. Han tog hvert fald hendes fulde opmærksomhed, hvilket han bestemt ikke kunne klage over, for det at se hende igen var vidunderligt. Nao kunne ikke lade være med at komme med et smil til Nemesis kollega, som hun erklærede at hun ville gå hjem. Der var ingen tvivl om at hun kunne se at der nok ikke ville blive øvet mere denne aften, efter at han var ankommet. 
Rødmen som langsomt viste sig i hendes kinder, gjorde ham glad og han kunne ikke lade være med at smile over dette. "Det gjorde jeg. Jeg havde fundet et godt sted, hvor jeg lige kunne se jer øve" Svarede han roligt med et smil, "Det virkede meget spændende og meget passioneret." De gik op i deres arbjede og det at give publikum det bedste show, det var klart, ".. Og de danser bestemt godt" Komplimenterede han som de stod tæt på hinanden. 

Nao lænede sig ind imod hende og lod deres læber mødes i et længere gensyns kys og nød varmen som bredte sig i hans krop.  "Det har jeg savnet meget, siden i går aftes" Han mødte hendes øjne igen, som læberne slap. Han håbede virkelig at de kunne tilbringe mere tid sammen denne aften, uden at hun skulle skynde sig hjem eller gemme ham af vejen. Det var kun han ivrighed efter at bruge tid med hende, for hvis det var sådan, så var det jo sådan. Men det ville ærgre ham, lige så meget som i går aftes.
"Var det noget med en privat rundtur?" Kom det små drillende fra ham, han ville meget gerne se alt hvad der var at se på teateret og hvad det indeholdte bag kulissen. Det var meget spændende. Han havde ingen idé om hvor de skulle gå hen, så det måtte han hellere lade hende om - men forhåbentligt ville det blive en hel aftens forstilling sammen med hende.

Det var ikke muligt for hende at holde koncentration på andet end Nao. Hun følte sig som en teenager, eller rettere som hun havde fået at vide teenagere opførte sig, uden selv at have prøvet det før. Måske også grunden til at hun næsten ikke vidste hvad ben hun skulle stå på. Alt var nyt, spændende og vidunderligt.
Rødmen falmede ikke som han fortalte at det havde været muligt for ham at overvære dem øve. "Tak, jeg håber ikke De måtte vente for længe" tidsfornemmelse forsvandt når man var koncentreret. Nyeligt havde hun også erfaret at tidsfornemmelsen forsvandt når Nao var i nærheden.

Kysset sendte den dejlige summen igennem kroppen på hende, som aftenen før. Han skulle passe på med at gøre det for tit, for så ville hun ikke have evnen til at blive stående på sine ben. "Også jeg" hviskede hun og bed sig let i læben. Tid, havde de mere af denne dag, selvom det var sent på eftermiddagen. Der ville i hvert fald langt tid til det var meningen hun skulle være hjemme.

Nemesis grinede hjerteligt og nikkede. "Jo, det synes jeg nok der var noget snak om" hun drejede sig let og lavede en gestus ud med hånden. "De har i hvert fald set vores øvelsesscene" Det var praktisk og ikke pyntet op på samme måde som den officielle ude ved tilskuerpladserne. Der stod nogle instrumenter, en masse standere til pergamenter og hjælpenoter, og egentlig også lidt rod hist og pist. "Kom" Hun bakkede et par skridt, mens hun holdte hans hånd i sin og trak ham med sig hen over træscenen til det tunge scenegardin. Hun trak det til side og afslørede sminkehjørnet, hvor der også hang et væld af kostumer. "På den anden side, er den rigtige scene, så det her bliver brugt både når vi øver, og når forestillingen er sat op" forklarede hun og trak ham med igennem. "Se" hun gik over i hjørnet og trak det pæne scenegardin for, hvortil de kunne se ud på den mørktlagte scene og skimte både tribunepladser og almene sæder. "Der er ikke meget plads, så når det skal gå stærkt, løber skuespillerne faretruende hurtigt om hinanden" grinede hun og kiggede op på ham med et bredt smil på læben.

"Slet ikke" Kom det ærligt fra ham, han havde nydt at stå og kigge på dem øve, "Jeg ville ikke forstyrre, så jeg nød at se jer øve stykket" Det havde de jo talt om at han skulle have muligheden for at gøre og nu havde han muligheden, godt nok var det ikke så meget. Det skulle nok komme. Det ville han i hvert fald gerne overvære, og det havde hun også givet udtryk for at ville vise.
Han kunne ikke holde sig fra hendes læber, den bløde hud og den røde farver, var alt for indbydende. Han ville slet ikke have noget imod at bruge det meste af dagen, på denne aktivitet. Det ville måske være lidt til den gode side, men alligevel. Han nød det alt for meget. "Det er jeg glad for" Han havde bestemt heller ikke forventet andet, efter afslutningen på aftenen før. 

Han kunne ikke lade være med selv at komme med et lille grin, over hans ivrighed. Han fulgte med hende, som hun slog armen ud og ledte an. Han kiggede rundt som hun fortalte, og for ham gav det god mening at have en anden scene, hvor de kunne øve det mest basale, uden kostumer og scenografi. Det behøvede man ikke for at øve. 
Han bakkede sammen med hende og lod hans hånd hvile i hendes, som han blev trukket med rundt. Hen til sminkehjørnet og de mange kostumer, det var helt fascinerende og se, så mange forskellige. "Er det alle dem, som har været med i forskellige stykker?" Kom det fra ham nysgerrigt, som de efterfølgende gik videre. 
Han kiggede spændt mod scenetæppet, som hun gik hen for at trække det til side. Det var faktisk et syn han godt kunne nyde, han havde aldrig stået på en scene eller kigget ud over et publikum, kun når der havde været en forsamling på markedet eller lignende. "Det kunne jeg godt forstille mig. Der må være et stort pres, når der skal skiftes kostumer eller sminkes, under en forestilling" Han kiggede roligt over på hende, og tog hende så i hånden for at gå ud på scenen og kiggede ud i mørket, "Det må være et meget fascinerende udsigt når der er publikum på" 

Nemesis rystede på hovedet, "Nej, vi har mange flere. Nogen af dem bliver ændret lidt og genbrugt. Vi har dem i et lille rum" svarede hun og tænkte at hun nok også hellere måtte vide ham, hvor det befandt sig henne. Og med lille rum, var det nærmest et overfyldt kosteskab.
"Mhm, jeg er som regel ikke med til den del, men jeg har overværet det. Imponerende at alt kan være så lige og tilrettelagt herude, men kaos omme bagved" svarede hun morende, og fandt det egentlig lidt poetisk. Sådan følte hun nogengange, at hendes egen person var. I hvert fald noget af tiden.
Nemesis fulgte med lidt tøvende ud på scenen hun aldrig rigtig havde været på før, og kiggede ud i mørket.

Hun vidste ikke helt hvorfor hun fik et sug i maven af spændingen der nærmest sad i brædderne. Måske fordi hun vidste hvordan det så ud, både for publikum, men også bag tæppet. At føle sig så stor og så lille på samme tid. "Det er der. Skræmmende, men.. ubeskriveligt" svarede hun og betragtede hvordan han spejdede ud i mørket. Et blidt smil hvilede på hendes læber, som de stod der på den dunkle scene med hinanden i hånden. Nemesis havde tydeligt hørt hvor meget det larmede når der var publikum, hvorimod lige nu, var der fuldstændig stille. Det var en stærk kontrast, som dannede en illusion for hende, om at de lige nu var de eneste mennesker på hele jorden.

Han kunne sagtens forstille sig at der var mange flere, for at hvad han kunne huske, så havde teateret stået her i rigtig mange år og der havde været nogle på dette sted, før dem begge var blevet født og de havde selvfølgelig også masser af kostumer. "Ja, selvfølgelig. Det kunne jeg godt forstille mig" Det var egentligt et meget spændende fag, sådan at tilpasse sig til en ny rolle til hvert stykke.  
"Nej, det er klart" Kom det roligt fra ham, som han søgte hendes blik, "Men jeg er sikker på at du ville have talenter til det" Kom det småt udfordrende fra ham, "Det er meget imponerende. De stykker som jeg har set, der har ikke være tegn på fejl. Ikke som man som publikum ville ligge mærke til, så det er meget imponerende" At have sådan en disciplin krævede jo en hel masse, så det var da virkelig imponerende at man kunne træde ud af det kaos som herskede ude bagved, for at give publikum en god oplevelse. 

Det gav virkelig en speciel følelse at stå her på scenen, med træbrædderne under dem. Det føltes helt mærkeligt, men spændende. Han vidste jo kun hvordan det så ud som publikum, og han havde en idé om hvor meget det måtte kræve af selvtillid og talent at stå deroppe. "Det er lidt skræmmende" Han kom med en lille latter, som han kiggede ud over med hendes hånd i hans. Det var ikke kun udsigten, men også stilheden som virkelig ramte dem. Det var specielt. Nao vendte sig mod hende endnu en gang og trak hende ind til sig, for at kysse hende endnu engang og lod sin hånd glide op ad hendes ryg.

Nemesis bed sig smilende i læben og lod sin hånd røre ved sit hår ved øret igen, trods det sad som det skulle. "Det ville jeg slet ikke turde" svarede hun, velvidende at det i øjeblikket var sandt. Hun ville være helt igennem skrækslagende for at lave en fejl, træde forkert eller ikke gøre det godt nok. Sjovt, når man tænkte på at hun brugt mange timer på at hjælpe skuespillerne, men aldrig selv trådte ud i spotlyset. "Tror mit talent høre til væk fra alt for mange mennesker" havde det været en drøm, det kunne hun ikke komme udenom. Men Nemesis var egentlig også tilfreds med sin plads nu.

Nemesis lod sig trække ind og mærkede hans læber på ny. Det føltes langt mere intimt her i halvmørket, hvor alle hendes andre sanser tog over. Hånden som gled op ad det bløde kjolestof ved hendes ryg, fik hendes krop til at sitre så vidunderligt. Hun løftede sin frie hånd, og lod den lukke hvile mod hans brystkasse. Som kysset blev mere intenst, lukkede hånden sig om skjortens stof. Hvad var det dog han gjorde ved hende?
Trods de var alene, gav scenen hende stadig en ubehagelig fornemmelse af at blive overvåget. Noget hun egentlig ikke havde specielt meget lyst til lige nu, og begyndte derfor at trække Nao med sig tilbage, modvillig til at stoppe den fantastiske følelse der brændte i maven af hende og fik hendes krop til at sitre af længsel efter mere.

Han kunne sagtens forstå hende, for det var heller ikke noget som han ville kunne turde. Chancen for at sige noget forkert, træde ved siden af eller andet som kunne ødelægge et stykke var nok noget af det de fleste var skræmte over, ved at stå på sådan en scene. Der skulle man have is i maven og et talent for skuespillet. Heldigvis så havde de dygtige skuespillere som kunne tage overfor Nemesis og ham selv. "Jeg har det virkelig på samme måde" Lød det fra ham med en lille latter, "Så er det helt sikkert det, som du skal forblive ved" Der var ingen grund, hvis man virkelig ikke følte det, til at træde ud i noget som man følte sig usikker på. "Jeg føler også at det er noget andet, at stå overfor folk på gaden eller lignende.. At stå på scenen her med et publikum, virker skræmmende"

Det var lidt specielt at stå her og mærke hende imod hans krop, det føltes mere intimt her i halvmørket og som de stod på scenen. Han fokuserede på hende og lukkede omgivelserne omkring ham ude. Han følte en større lyst til hende, som de stod her og lod kysset intensivere og deres læber var i en krævende leg sammen. Han lod sin hånd bevæge sig rundt hendes ryg og ude på kjolens behagelige stof og mærkede hvordan hendes hånd greb om hans skjorte. De ønskede begge dette og han kunne mærke følelsen i hans krop stige. 
Han måtte stoppe deres kys, som han lod sig trække med af hende. Hvor de skulle hen var han ikke helt sikker på, men han fulgte hende glædeligt. Han havde ikke lyst til at stoppe dette øjeblik, for den fantastiske følelse brændte i hans krop. Han blev trukket ned ad de små gange og det virkede til at hun gik målrettet efter et sted hvor de kunne forsætte. Til sidst blev en dør åbnet til et lille rum, som var lige så mørkt som scenen, men det var tydeligt at der var mere frihed og privatliv herinde. 

Når Nemesis havde hørt skuespillerne snakke om spændingen ved netop at skulle danse så fint op af kanten til katastrofe, havde hun selv fået det helt dårligt. Hun var ikke skabt til denne balancegang med udsigt til uheld på begge sider af den tynde line.
Nej, Nemesis var mere bekvemt i sikkerhed. Med måde. For med sikkerhed fulgte der også andre regler og mindre selvbestemmelse, og guderne måtte vide hvor tit hun havde skændtes med sine forældre om netop dette. "Tror det er tanken om, at nogen har betalt penge for at se det man gør... Jeg har ikke rigtig lyst til at tale offentlig generelt." indrømmede hun med et nervøst smil. Det var alt for megen opmærksomhed på én gang.

Når der fandtes for megen opmærksomhed, fandtes der til gengæld også den rigtige mængde. Den rigtige mængde var for Nemesis den opmærksomhed som Nao gav hende. Kun ham, og ingen andre i forhåbentlig miles omkreds.
Det hindrede hende omend ikke i at være nervøs som hun trak ham med af de velkendte snævre gange til et område hun vidste var så lidt besøgt, at selv hvis der var nogen der skulle finde på at komme til teateret nu, ville de næppe gå derhen.
Med en solid blanding af spænding og nervøsitet, trak hun ham med ind i det lille kostumerum og lagde armene om nakken på ham og genoptog kysset som de havde delt på scenen, nu med langt mindre angst for at blive opdaget eller iagtaget.

Den tanke havde slet ikke ramt ham endnu, men det var et væsentligt argument for at holde sig fra scenen. Nao ville slet ikke have personen, til at tage penge for noget som han var dårlig til. Så ville han meget hellere give penge, for at se skuespillerene gøre det som de var gode til og så lade dem om det. "Jeg vil også hellere betale, for at se folk gøre det rigtig end at tage penge for selv at gøre det." Grinede han svagt. Folk ville slet ikke acceptere at betale for noget, som var så dårligt, som det ville være hvis han stod på scenen. 

Kostumerummet var ikke et stedet, som han regnede med at hun ville trække ham hen, men han forstod tanken bag. Han tvivlede på, at hvis nogen kom på teateret nu, at de ville gå ned bagerst i teateret for at lede efter et kostume eller om der var nogen på lokationen. De gav hinanden den opmærksomhed, som der skulle til lige nu og det var nok for dem begge, der var ingen grund til at blive opdaget i hvad de var i færd med. Noget som Nao havde glædet sig til. 
Det var en spændt smil som lå på hans læber, som han blev trukket med ind i det lille rum. Der var ikke meget plads at bevæge sig på, men at være så tæt på hende, havde han ingen problemer med.
De fandt hurtigt tilbage i kysset, som de før havde startet ude på scenen. Han mærkede hvordan hendes hænder fandt tilbage til hans nakke, hvor efter han lod sin egen arm ligge sig om hendes lænd for at trække hendes krop tættere op ad ham, i mens han intensiverede deres kys. Lidt mere grådigt.

For hende, var alt så ubeskrivelig nyt og uvant. For bare nogle få dage siden, havde det været fuldstændig utænkeligt for hende at lade en anden mand bare holde hende i hånden, til andet end et håndtryk, og da slet ikke lade hans hænder røre hende andre steder. Selvom det stadig var ganske uskyldige steder, kunne hun ikke lade være med at føle den spænding, som koblede sig når man gjorde noget man ikke måtte.
Og det var endda kun med tanke på hans og hendes egen hænder. At de stod så tæt, i et dunkelt, ja næsten helt mørkt rum, som det hurtigt ville blive, hvis døren blev skubbet helt i, var endnu en ting på listen, som Nemesis var opvokset med var strengt forbudt.

Intet af det der foregik mellem de to lige nu, var noget Nemesis havde prøvet før, og for hvert kys og berøring syntes hun at prøve noget nyt. At mærke hans læber første gang havde spredt en varme i kroppen af hende, som ikke var blevet mindre de efterfølgende gange. Men som intensitet og lidenskaben for alvor kom til, spredte der sig en helt ny og endnu varmere følelse i kroppen som slog fornuft og usikkerhed mere tilbage, for at fokusere på hvor meget hun nød det.
For det var der ingen tvivl om at hun gjorde! Hendes hjerte slog hurtigt og det sitrede så vidunderligt i kroppen. Hun følte sig helt ør af de nye fantastiske indtryk ogSelvom det næsten var umuligt for dem at stå tættere, trak hånden der havde fundet sig rundt om ham og lagt sig på hans skulderblad, ham alligevel nærmere. Også for at aflaste at hun var nødt til at stå på tæer for at kunne nå ham.

I og med at Nemesis havde den evne, som hun havde og påtog andres evner, når hun kom i berøring med dem, så var Nao i tvivl om hvor tæt hun havde været på andet menneske. Var dette første gang hun oplevede noget så uskyldigt som et kys? Var det første gang at hun mærkede en andens hud på denne måde mod hendes krop? Det var mange spændende spørgsmål som formede sig i hans tanker, for hvis det var sådan så kunne han næsten ikke blive mere glad, over at det var ham der gav hende denne første oplevelse. 
Det kunne ikke mærkes på hende, hvis det stod sådan til at han var den første mand som hun var så intim med. Det hele virkede meget spændende og meget intenst i mellem dem - på den gode måde. Den her følelse som han havde haft da han gik hjem igår, kiggede igen forbi som de gemte sig fra omverdenen i det lille mørke kostumerum.

Alt i mellem dem var gået meget hurtigt siden de havde haft deres første rigtige møde dagen inden. Han havde ikke regnet med at deres møde ville tage denne retning som den nu havde gjort, men han kunne ikke være mere lykkeligere for at have mødt hende og haft den gåtur med hende hjem. 
Han var ikke tvivl om med hendes lidenskabelige kys, at hun var lige så spændt og nysgerrigt på dette, som han var og måske var det ikke nødvendigt for ham at tage kontrollen og føre dem videre, hvis hun var lige så nysgerrig.
Hun fik ham til at føle sig mere betaget af hende, hver gang at de kom hinanden nær og det var længe siden at han havde følt det sådan her med en kvinde. 
Han gjorde alt for at læne sig ned mod hende, så godt som han kunne, for at hun ikke skulle anstrenge sig for meget, for at nå ham. 
Nao lod sine hænder bevæge sig lystig mod hendes ryg, som hun trak ham endnu tættere på for at kunne nå ham. Han ville gerne lade sine hænder glide tættere på hende for at mærke huden mod hans, men lige nu gjorde kjolens stof det svært. 

Nemesis' medfødte nysgerrighed og generelt had for regler, som ikke var lovmæssige regler, havde en god portion af skylden fra at hun ikke afholdte sig fra at tage alt af hvad den her oplevelse kunne byde hende.
Men fakta var ganske simpelt, at nej hun havde aldrig prøvet noget så uskyldigt som et kys. En gerning hun til gengæld var opvokset med var roden og begyndelsen til alt uanstændigt. Men hvad var egentlig uanstændigt? Hun havde aldrig fået noget at vide, aldrig haft chancen for at læse om det og var blevet pakket ind i vat. Hvis det her var uanstændigt og forkert, hvorfor føltes det så rigtigt og godt? Virkelig godt! Specielt som hans hænder udforskede hendes ryg, trods han ikke kunne få kontakt til hendes hud. Lige nu var det også utrolig overvældende bare at mærke det gennem stof, trods hun vidste der intet dårligt ville ske af at han rørte hendes hud.

Havde de rent faktisk fortalt hende præcis hvad det var hun ikke måtte, havde hun nok også været mere påpasselig med at være så intim med en mand hun ikke havde tilbragt andet end en god håndfuld timer sammen med, ligegyldigt hvor charmerende, dejlig og tiltrækkende han end måtte være! En lille del af hende, vidste også godt at en af hendes stand absolut ikke måtte gøre det her, selv hvis hun havde kendt ham i flere år, men han havde vækket en skjult hungren i hende. Trangen til at mærke et andet levende væsen, samtidig med at hun var tiltrukket af både hans sind og udseende, gjorde det svært at følge de regler hun i forvejen hadede.

Nemesis' ene fod ramte ind i skænken bag hende, som hun forsøgte at skifte vægten. Hånden fra hans ryg gled om bag hende, i en let overraskelse og greb kanten af træet der pludselig var sneget sig op på hende, eller nærmere hun var kommet til at træde tilbage i. Her fandt hun også ret hurtigt løsningen på sit problem med at stå på tæer. Nemesis slap hans nakke, for at føre den anden hånd bag sig også og afbrød kort kysset for at tække sig selv op at sidde på skamlen.
I mørket smilede hun tilfreds over sin egen snarrådighed, og rakte hænderne ud efter hans omrids for at tage fat i skjorten og trække ham tilbage ind fra den afstand der kort var opstået.

Mørket i kostumerummet gjorde det svært for dem at se hinanden, kun sprækken i døren lukkede lyset ind, men alligevel havde hun aldrig været klarer for Nao. At de stod så tæt og lod deres lyst og berøring til hinanden stige, gjorde at det ligegyldigt at han kunne se hende. Han hænders guidede ham, og var lige nu hans øjne. 

Lige nu kunne han ikke ønske sig meget andet end at stå her med hende. Hun havde allerede fra start, vist sig at være mere end han kunne have håbet på. Kemien mellem dem havde hurtigt udviklet sig og samtalerne i mellem dem, havde været meget sigende om dem, de interesserede sig begge for hinanden. 
Nemesis var smuk, attraktiv og en spændende person. Hun var meget charmerende, men stadigvæk en kvinde af adlen og hendes familie ville nok hellere se hende med en mand af samme status. Han kunne kun håbe på at hun ikke havde samme tanker.

Der var ikke meget plads at dirigere rundt på inde i det lille rum, som de blev mere nysgerrige på hinanden. Han gav hende også plads, da hendes hånd ramte skænken bag dem, ved at stoppe kysset sammen med hende et øjeblik, så hun kunne skubbe sig selv op på skænken og sidde foran ham. 
Han sendte hende et varm smil, velvidende at hun muligvis ikke kunne se det, inden han atter engang blev trukket ind til hende, som hun fik fat i hans skjorte. Afstanden mellem dem blev hurtigt mindsket, som han lænede sig ind imod hende og sørgede for at hun ikke skulle bruge mange kræfter på at læne sig op imod ham. 
Nao lod sin hånd løfte hendes hoved under hagen og kiggede hende dybt i øjnene og mærkede varmen brede sig i ham igen. Han lænede sig ned for at fange hendes læber i endnu et af deres mange lidenskabelige kys, inden han lod sine læber kælent bevæge sig ned på hendes hals. 

Berøringssansen var den del af Nemesis hun formentlig mindst havde brugt i hele sit liv, og den hun lige nu fik et helt nyt forhold til. Trods lyssprækken i døren gjorde det muligt for hende at se hans omrids, var det også efterhånden det eneste hun rigtig kunne se. Resten måtte hun fornemme ved at mærke sig frem.
Hun vidste godt at hun ingen erfaring havde, og egentlig ikke rigtig vidste hvad hun havde åbnet døren op til, andet end hun var nysgerrig efter hvad der var at finde på den anden side.

Nemesis lænede hovedet tilbage, for trods hun var kommet lidt højere op, var han stadig højere end hende. For at kunne mindske afstanden mellem dem, var der fra hendes siddende tilstand, kommet en bivirkning som fik hende til kort at gispe efter vejret. Kjolen havde skubbet sig lidt op, som han nu et af hendes ben på hver side af sig, og hun bemærkede at deres intime øjeblik havde haft underlig ny og fremmed virkning, som hun ikke helt kunne beskrive hvad var.
I mørket var det begrænset hvor meget hun kunne se af deres øjenkontakt, andet end hun vidste den var der. Hun trak vejret hurtigere, påvirket af alle de intense sanseindtryk blot berøring sendte igennem hende. En let skælvende lyd af nydelse forlod hendes strube som hans læber ramte hendes hals bløde hud og sendte skød igennem kroppen på hende. Nemesis lænede hovedet helt tilbage med et suk, for instinktivt at give ham plads til at han forhåbentlig ville fortsætte, bare lidt mere.

Nao ville ikke bryde nogen af hendes grænser, hvis dette var nyt land for hende og ikke havde meget viden om det at være så tæt på en anden person. De skulle gå langsomt frem, så hun kunne mærke sin krop og de følelser som helt sikkert ville buldre igennem hende som hendes lyst steg, jo mere Nao bevægede sig frem på hendes krop. 
Hans lyst til at se hver enkelt centimeter af hendes krop var enorm, men han havde respekt for denne adelige kvinde og det faktum at hun ikke var blevet berørt før. 

Hans blik gled ned ad hende som hun alligevel var nød til at bruge lidt kræfter på at nå ham, selvom han gjorde det samme for at læne sig ned mod hende, og oplevede hvordan han var endt mellem hendes ben og den nederste del af hendes kjole, havde blottet de bare ben inden under. 
Han ville lyve hvis deres intime stund ingen påvirkning havde på ham, for jo mere de skred frem, desto mere lysten blev til hende og kunne selv mærke hvordan blodet pumpede rundt i hans krop. 
Nao lod sin venstre hånd placere på væggen bag ham, så han kunne støtte sig selv bedre, som han lænende ned mod hende lod hans læber bevæge sig rundt på den sensitive hud på hendes hals.
Hans frie højre hånd bevægede han fra hendes hage, som han før havde løftet, ned til låret hvor han placerede den på den nøgne hud og mærkede hvor silkeblød og varm den var. 
Han kunne ikke undgå at høre og mærke hvordan hendes åndedræt steg og de små lyde slap ud mellem hendes læber, som hans læber arbejdede sig frem. 

Det hele begyndte at blive så voldsomt og intenst, at hun ikke kunne finde ud af hvor i sin egen krop hun skulle være henne. Hele hendes krop sitrede og begyndte let at vride sig, som hans læber bevægede sig hen over hendes sensitive hud - og hun forstod stadig ikke hvordan berøring af hendes hud, kunne medføre en sprederende varme i hendes bryst og nedefter. Hænderne der havde holdt fast i hans skjorte, havde fundet op til at glide ind i hans hår.

Nemesis begyndte at lukke sine ben fast omkring ham, hvor det hans hånd fulgte hendes nøgne hud, løftede sig for at imødekomme hans bevægelse.
Hun havde ikke lyst til han skulle stoppe, hvad end det var han vækkede så voldsomt og intenst i hende, men det begyndte at blive for meget til at hun kunne følge med. Men hun kunne ikke få sig selv til at bede ham om at stoppe, mest fordi hun havde ikke lyst til at han stoppede! "Nao, det går for hurtigt" fik hun fremstammet imellem sine skælvende åndedrag. Hendes ben slap ikke taget i ham, men hendes ene hånd havde fundet frem til den arm som var ved hendes lår. Det var en meget dyb indre konflikt, som hun lige nu ikke kunne finde hoved og hale i.

Det var meget intenst det de havde gang i, inde i det lille rum på teateret og Nao lod sig måske drive for meget med af egne lyster, som hans hånd nu fandt vej ned til hendes lår. Han havde ikke tænkt sig at gøre meget andet, end blot at holde den der. Men hendes ord fortalte ham at det gik for hurtigt, og at han dermed muligvis havde overtrådt nogle af hendes grænser. Hvilket han egentligt havde fortalt sig selv, at han ville for al i verden undgå. Men hans lyster havde taget over. 
Nao fjernede hånden og lod den i stedet glide om på ryggen, han løftede hendes hoved fra hendes hals af og kiggede hende dybt i øjnene, "Det var ikke min mening.." Lød det undskyldende fra ham, som han rykkede hans hånd fra hendes ryg og til hendes kind og aede denne roligt. 

Det var måske gået for hurtigt i mellem dem, og han ville som den mere erfarne gerne have undgået at dette skulle ske. Han følte dog ikke at noget var ødelagt i mellem dem, med mindre at hun ikke ønskede at gå videre. Det ville dog ærgre ham, for han nød virkelig hendes nærvær og den intensitet som herskede hos dem. Det var klart at hun måske skulle finde ud af de følelser og ting som skete i hendes krop, som han havde bevæget sig rundt på hendes hals.